Sag: Hassagers Kollegium

Frederiksberg Bredegade 13 A, Frederiksberg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hassagers Kollegium
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Frederiksberg Bredegade 13 A
Kommune:
Frederiksberg
Omfang:
Forhuset (1804-06 af J. Boye Junge).
Fredet 1973.
Beskrivelse:
Hassagers Kollegium består af et forhus mod Frederiksberg Bredegade. Mod syd ligger en stor baghave, som støder op til 4. Maj Kollegiet, og mod nord ligger en mindre forhave. Haverne er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er en syv fag lang grundmuret beboelsesbygning i to etager med udnyttet tagetage. Bygningen er pudset og kalket med jernvitriol farve over en bred, gråmalet sokkel. Over de tre midterfag er en stor frontispice. Murfladerne afsluttes af en hvidmalet, trukket gesims. Gavlene afsluttes af et lille gesimsled under zinktagrenderne. Halvvalmstaget er højt og belagt med blådæmpede vingetegl. Mod vest er en nyere, muret og filtset skorsten med sokkel og betonkrave. På tagfladen mod nord er frontispicen flankeret af to barokinspirerede, rundbuede og zinkbeklædte kviste med runde, torammede vinduer. Kvistfronten afsluttes i karakteristiske udskårne volutter. Udover de barokke kviste er der i tagfladen tre mindre støbejernsvinduer. Tagfladen mod syd har en ældre, fladbuet, zinkbeklædt kvist med et nyere torammet, småsprosset vindue. I øvrigt præges tagfladen af fire sporadisk placerede ovenlys. Derudover ses en række tudtagsten.

Nordfacaden, der præges af den detaljerede frontispice, hvorunder de tre midterste fag underdeles i en over- og underfacade af en smal kordongesims af nexøsandsten. Underfacaden er refendfuget, og overfacaden afsluttes med en pudset og malet, konsolbåren gesims som følger frontispicens trekantede gavlafslutning. En arkitravfrise med triglyffer og metoper danner overgangen mellem gesimsen og murfladen. Nordfacadens øvrige murflade er enkel og taktfast. I den lave stueetage er vinduerne torammede og todelte. I den højere første etage er vinduerne torammede korspostvinduer med todelte underrammer.

Sydfacaden har otte vinduesfag samt en centreret, dobbelt, tofløjet terrassedør med fyldningsfelter forneden. Terrassedøren er opdelt med to ruder foroven samt et overvindue. Fra terrassedøren er der udgang til en nyere træterrasse. Korspostvinduernes proportioner er som på nordfacaden. Samtlige vinduer og døre er hvidmalede med hjørnebåndshængsler og malede zinksålbænke.  I østre gavl findes en nyere, tofløjet dør med en enkelt fyldning forneden og to ruder foroven. I første etages højde sidder et nyere korspostvindue samt en lille rist ind til et fadebur. I tagetagen findes to torammede, todelte vinduer. I vestre gavl er en nyere, centreret, tofløjet terrassedør i stueplan, to korspostvinduer i første etage i de yderste fag samt to torammede, todelte vinduer i tagetagen. I vestre gavls midterfag ses spor efter to tidligere facadeåbninger.

I det er en ældre planløsning mestendels bevaret bortset fra kapning af en intern trappe mod øst. Ved indgangen fra øst mødes man af en smal gang belagt med ølandssten. På begge sider af gangen er der vaskerum og cykelrum. Gangen munder ud i den centrale hall, hvorfra en ældre treløbs trappe leder op til første etagen. Stueetagen indeholder, udover funktionsrummene, en portnerlejlighed. Lejlighedens planløsning er centreret om en lang gang, der følger midterskillevæggen i øst/vestlig retning. Gangen afsluttes i en ny terrassedør med tre termoruder i hvert dørblad. Den sydvendte midterskillevæg er placeret i forbindelse med skorstenen. Mod nord er der tre værelser på række. Tidligere døråbninger mellem værelserne er blændede. Mod nordvest er der en hjørnestue med en kraftig hulkehlsgesims og stukrosset. Mod sydvest er der en hjørnestue i forbindelse med spisestue og køkken mod øst. Ved siden af køkkenet er der, via en lille entré, udgang til baghaven mod syd. Badeværelset er placeret centralt i lejligheden med adgang fra den gennemgående gang. Størstedelen af de oprindelige plankegulve er bevarede. Enkelte gulve er dog belagt med kork eller gulvtæpper. Dørene er oprindelige fyldningsdøre med oprindelige hængsler, ligesom der er bevaret de oprindelige gerigter og fodlister. Vinduerne er med trekvartstaf profiler på lodpost og rammer. Vinduerne har enkle, kraftige tværsprosser, nyere beslåning og nyere forsatsvinduer. I lejlighedens første værelse mod nord findes desuden et lille repos - en reminiscens fra den nedlagte interne trappe. Trappen er bevaret mellem første etagen og tagetagen. På første etage er den oprindelige, symmetriske grundplan bevaret. En midterskillevæg og to tværskillevægge adskiller, på den vestlige side af entréen, havestue og hjørnestue mod sydvest fra hjørnekontor og spisesal mod nordvest. Mod nordøst, med forbindelse til spisesalen, er der anretterkøkken og køkken med interiør fra omkring 1950. Mellem de vestvendte hjørnekontorer er midterskillevæggen lavet som en dobbeltvæg med dobbelte tofløjede fyldningsdøre og indbyggede skabe. Der er to interne fordelingsentréer placeret mod nordøst. I hjørnet mod sydøst er der indrettet soveværelse med et tilstødende, nyere badeværelse.

Gulvene er belagt med sildebensparket, ligesom der ses gulvtæpper samt kork i køkkenet. Stuerne har lærredsbeklædte vægge, brystningspaneler med fyldninger og panelbeklædte ydervægge. De tofløjede fyldningsdøre har dels oprindelige og nyere hængsler samt nyere greb. Vinduerne er med trekvartstafs profil på både rammer, lod- og tværpost og har oprindelige anverfere og stormkroge. På flertallet af vinduerne er der opsat nyere, småt opsprossede forsatsvinduer. Det østvendte vindue i badeværelset er et nyt korspostvindue med termoruder. Lofterne har i stuer og værelser kraftige stukgesimser med hulkehl, stuklister på loftsfladen samt detaljerede og varierende rosetter.

En oprindelig toløbstrappe leder fra den nordligste fordelingsentré op til tagetagen, der fremtræder med en synlig, gråmalet tømmerkonstruktion i to centrale fordelingsrum. I øst- og vestgavlen er der indrettet to værelser med panelbeklædte ydervægge og skråvægge med oprindelige brædde- og fyldningslåger. Hvert værelse har ét gavlvindue med trekvartstafsprofil på rammer og lodpost samt ældre forsatsrammer. Mod vest er der, som på første etagen, indrettet en smal passage imellem de to gavlværelser. Mod syd er der yderligere to værelser, hvoraf det ene er med kvist, hvori der er et nyere, fladbuet termovindue med kraftige sprosser. Mod nord er der indrettet et nyere toilet med et traditionelt ovenlys i støbejern. Fra det vestvendte fordelingsrum er der adgang til spidsloftet via en smal trappe. Samtlige gulve er belagt med gulvtæpper bortset fra det nordvestvendte værelse, der har oprindeligt plankegulv. Dørene på etagen er alle ældre fyldningsdøre med originale hængsler og ældre gerichter.
Bygningshistorie:
Hassagers Kollegium er oprindeligt et lyststed, beliggende i den gamle del af Frederiksberg by. Omkring år 1800 lå der omkring gadekæret en række småhuse. I en handel med Kronprinsesse Maries Hofmester, Joh. Ludv. Brockenhuus, kom tømrermester og chef for det borgelige artilleri, J.P. Boye Junge, i besiddelse af tre af disse huse. Omkring år 1800 rev han bygningerne ned og opførte et lyststed på grunden – det nuværende Hassagers Kollegium. I det 19. århundrede hørte der desuden et baghus i bindingsværk og to sidehuse til hovedbygningen. Fra Frederiksberg Bredegade var der opkørsels via en kort allé, der nu er indlemmet som en del af gaden. I 1807 blev lyststedet solgt af J.P. Boye Junges enke til Skibskaptajn Chr. Knudsen, som solgte det igen i 1812. Efter adskillige notable ejere kom præsten Carl Hassager i 1877 i besiddelse af lyststedet. Hans enke Dorthea Hassager (død 1897) testamenterede i 1888 sin formue og lyststedet til Universitetet. Bygningen er nu eforbolig til Hassager kollegium.

Frem til opførelsen af 4. Maj Kollegiet i 1950-52, strakte Hassagers Kollegiums have sig helt ned til Andebakkestien mod vest. I dag er haven primært bevaret i den sydlige retning. Omkring 1950 er en lavere trappebygning med mansardtag mod vest fjernet, med efterfølgende ændringer i hovedhusets gangforløb, hvor den interne trappe mod øst er kappet mellem stueetagen og første etagen.
kilder:
Frederiksbergs Historie II. Nystrøm, Eiler. Gyldendalske boghandel – Nordisk forlag, København MCMXLVI.
København før og nu - og aldrig. Bind 12, Frederiksberg. Bramsen, Bo, Tønnesen, Allan og Smidt, Claus M.
Frederiksberg gennem 300 aar, 1651-1951. Udgivet af Historisk-Topografisk selskab for Frederiksberg 1951.
Kulturstyrelsens byggesagsarkiv.
Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til bygningens markante, tilbagetrukne skrå øst/vestvendte placering med tilhørende forhave ud mod den selvgroede og snoede Frederiksberg Bredegade. Den imposante bygning med den klassicistiske facade står i skarp kontrast til Frederiksberg Rådhus og parkeringspladserne mod nordøst, det ældre etagebyggeri mod øst og 4. Maj Kollegiets funktionalistiske facade mod vest. Den store baghave mod sydvest spiller en væsentlig rolle i forhold til det parklignende havemiljø, der skabes mod 4. Maj Kollegiet.
Kulturhistorisk værdi:
Hassager Kollegiums kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Frederiksberg lyststed for perioden omkring år 1800 med en lav stueetage beregnet til funktions- og domestik rum samt en højloftet herskabsetage, højt valmtag og bred frontispice over langsiden. Tillige knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningens udprægede klassicistiske udseende med et tydeligt tredelt volumen og anvendelsen af geometriske former. Placeringen i området omkring gadekæret og den måde, hvorpå bygningen ligger i en stram øst/vest vendt akse, frem for at underordne sig gadens forløb vidner om et landsted, der har historisk tilknytning til det gamle Frederiksberg omkring gaderne Allégade, Smallegade og Frederiksberg Bredegade.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til den endnu aflæselige opdeling af etagernes tidligere brug. Stueetagens lavloftede rum med enkel detaljeringsgrad i bygningsdelene, vidner om en funktionsetage for tyendet, og etagens mangel på bygningsdetaljer står i skarp kontrast til den herskabelige første etage. Generelt set er mængden af oprindelige bygningsdetaljer i bygningen så stor, at bygningen fremstår meget helstøbt og intakt. Derved højnes bygningens signifikans på trods af, at den bymæssige kontekst som bygningen befinder i, i dag er ændret væsentligt i forhold til opførelsestidspunktet. Bygningens nuværende funktion som eforbolig har en kontinuitets- og narrativ værdi i kraft af det faktum, at bygningen og brugen heraf har været koblet til Universitet siden den blev doneret dertil i 1888.
Arkitektonisk værdi:
Hassager Kollegiets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det klassicistiske, velproportionerede og symmetriske volumen med forholdsvis enkle facader, hvis eneste dekorative element er frontispicen med konsolbåren gesims, sandstensdetaljer under førstesals vinduerne, kordongesimsen samt en refendfuget underfacade. Den lave stueetage med næsten kvadratiske vinduer underordner sig den herskabelige første etage og det høje, halvvalmede tag. Bygningen er overvejende horisontalt orienteret i kraft af den hvidmalede gesims og de taktfaste vinduesfag. Bygningens horisontalitet understreges i sydfacaden af de ni taktfaste dør- og vinduesfag, hvor symmetrien dog brydes af den hvidmalede kvist og tagvinduerne. Forholdet mellem det store halvvalmede, mørke tegltag og de kalkede murflader er afbalanceret, og bygningen fremtræder derved helstøbt med en enkel og gennemgående materiale- og farveholdning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig især til første etage med den velbevarede grundplan og de talrige bevarede og herskabelige bygningsdetaljer, herunder lærredsbeklædte vægge, rigt udsmykkede stuklofter, dobbelte fløjdøre og finurlige løsninger såsom den dobbelte væg mod vest samt serveringslåge fra anretterværelset og ud til den interne trappe. Også tagetagens gennemførte indretning med panelbeklædte gavlværelser og oprindelige fyldningsdøre højner bygningens arkitektoniske værdi væsentligt og resulterer i et helstøbt indre.
Bærende fredningsværdier:
I Hassagers Kollegium knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens imposante udseende og den historiske placering på Frederiksberg Bredegade, som værende et velbevaret eksempel på et af Frederiksbergs gamle lyststeder. Hertil kommer den klart definerede bygningskrop med teglhængt tag og skorstenspibe samt alle de dekorative detaljer. De bærende fredningsværdier i det ydre knytter sig endvidere til de ældre bygningsdele og detaljer samt til den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med en klar kulturhistorisk og arkitektonisk adskillelse mellem etagernes bygningsdetaljer og raffinement. Hertil kommer det ældre interiør samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den interne trappe, parketgulve, paneler, lærredsbeklædte vægge, døre med alle detaljer samt gerichter og stukdekorerede lofter.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-03-1973
Journal nr.:
773/72


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Frederiksberg Bredegade 13A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap