Sag: Målerhuset

Finsensvej 76 B, Frederiksberg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Tekniske anlæg
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Målerhuset
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Finsensvej 76 B
Kommune:
Frederiksberg
Omfang:
Målerhuset (1895).
Fredet 2003. *
Beskrivelse:
"Jvf. materiale til Bygningssynets møde den 15. november 2000. Kulturhistorisk baggrund Byernes vækst fra midten af 1800-tallet stillede nye og større krav til ydelser, der i deres natur bedst kunne etableres som fællesskabsydelser. Blandt disse kom gadebelysningen og gas til kogning først. Den omfattende teknologiske udvikling i samme periode gjorde etableringen af disse værker mulig. Der kom i denne periode en massiv etablering af bl.a. gasværker. Mange byer valgte at lade et etableret firma bygge anlæggene, hvorefter byen på et senere tidspunkt overtog driften. Gasproduktionen var bundet til en begrænset gruppe teknikere, der havde specialiseret sig i netop denne teknik. De først opførte gasværker var derfor projekteret af de samme teknikere og havde en simpel, funktionsbestemt udformning. Ingen af disse første gasværker er bevaret. De senere opførte værker, heriblandt Frederiksberg Gasværk, rettede sig arkitektonisk ind efter den fremherskende industriarkitektur: Solide murstensbygninger med rundbuede vinduer og en betragtelig håndværksmæssig stolthed i udførelsen. I betragtning af at alle byer har haft et gasværk, er det meget sparsomt, hvad der er bevaret. Få steder er dele af et anlæg bevaret, men er overgået til anden brug. Ofte er gasbeholdere opført i nogen afstand af selve gasværket og har fået et selvstændigt liv i forbindelse med indførelsen af naturgas, hvorfor en del nyere gasbeholdere stadig er i brug. I København er gasbeholderen til Østre Gasværk, (1881-83 af Martin Nyrup, fredet i 1984) omdannet til teater. I Roskilde er hovedbygningen med senere tilbygninger til gasværket fredet i 1994. Beskrivelse Frederiksberg Gasværk er et 2. generation gasværk i Frederiksberg Kommune. Det placeredes på bar mark langt uden for bymæssig bebyggelse i 1895, og det må formodes, at jernbanesporet, der gik lige forbi, har været en væsentlig lokaliseringsfaktor. Kullene kunne således fragtes lige til døren ad et vigespor. I dag ligger området upåagtet og ""gemt væk"" bag Finsensvej. Det rummer ud over gasværksgrunden et større areal benyttet som kommunens ""plads"" samt en genbrugsstation. Med anlægget af den nye Flintholm Station, som påregnes at blive et jernbaneknudepunkt, vil området ligge ideelt for ny byudvikling. Frederiksberg Gasværk fremtræder i dag som elementer fra en brudt helhed, idet et antal bygninger er revet ned. De bygninger, der nævnes i fredningsforslaget, er dog ikke de eneste tilbageværende bygninger, idet der bl.a. i forlængelse af målerhuset ligger en gammel laboratoriebygning. På kommunens plads ligger den oprindelig mandskabsbygning. Gasbeholderne Gasbeholdere indeholder gas. For at udligne forskellen mellem en regelmæssig gasproduktion og et uregelmæssigt gasforbrug er gasbeholdere konstrueret som en klokke, der flyder på vand. Klokken ligger i en tilsvarende beholder, der med en teleskoplignende anordning kan skydes ud til dobbelt størrelse. Mængden af gas i klokken bestemmer, hvor højt klokken står i forhold til vandfladen. Beholderen hviler på fundamentet med en hagevandlås, der sikrer at der ikke slipper gas ud. Klokken er omgivet af et føringsstativ, der dels holder på teleskopstængerne og dels stabiliserer konstruktionen. Den ældste gasbeholder (1895). Gasbeholderen er udført i jernplader, der er nittet sammen. Diameter med stativ er 31.15 m, uden stativ er diameteren 29.82 m. Gasbeholderen kan blive 22 m høj. Føringsstativet har form af en mangekant med 12 føringssøjler, der er forbundet med to rækker af horisontale stivere med gitterværk. Der er desuden diagonalstivere mellem søjlernes, broens og tværstivernes forbindingspunkter. Ca. midt på føringsstativet findes en rundgang i metal med rækværk omkring. Den yngste gasbeholder (1912) Diameter med stativ 36.66 m, uden stativ 35.07 m. Gasbeholderen kan blive 30 m høj. Føringsstativet har 16 føringssøjler og stativets gitterværk er bearbejdet mere end tilfældet er ved den ældre beholder. Også her er der en rundgang omtrent midt på føringsstativet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur foreslår den bedste af de to gasbeholdere fredet, vurderet udfra en samlet arkitektonisk, gashistorisk, kulturhistorisk, planlægningsmæssig, økonomisk og teknisk synsvinkel. Vurderet konstruktionsmæssigt og økonomisk vil valget falde ud til fordel for den yngste beholder. Føringsstativet er udarbejdet med flere gode detaljer end den ældste beholders stativ og lægger sig således i sporet af de store ingeniørkonstruktioner (broer etc.). Yderligere ser det ud til, at vedligeholdelsestilstanden på denne beholder med stativ er bedre end for den ældste. Vurderet kulturhistorisk og planlægningsmæssigt vil den ældste beholder have flest fortrin. Den ældste gasbeholder er bygget samtidig med gasværket og hører derfor naturligt sammen med målerhuset. Planlægningsmæssigt ligger denne gasbeholder i umiddelbar nærhed af målerhuset. Forestiller man sig området byudviklet med nye boliger og erhverv, men med en bevaring af de to elementer fra gasværket - målerhuset og gasbeholderen, er det af betydning at der er en visuel forbindelse mellem de to bygninger kulturhistorisk og planmæssigt. Frednings- og Bevaringskontoret mener således, at fredningsforslaget må omfatte den ældste beholder. Målerhuset er opført i røde sten i tidens industriarkitektur med rundbuede vinduer og mønstermurværk. En række tilføjelser af teknisk karakter udvendig på bygningen forstyrrer det arkitektoniske udtryk. Bygningens indre kan ses som et monument over datidens tekniske og håndværksmæssige kunnen. Størstedelen af bygningen rummer et stort rum, åbent til kippen og luftigt som en kirkesal. For en mere uddybende beskrivelse henvises til det vedlagte materiale, udarbejdet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Vedligeholdelsestilstand Den ældste gasbeholder er angrebet af rust og er generelt dårligt vedligeholdt. Den yngre gasbeholder er i bedre vedligeholdesstand. Målerhuset er udvendig i rimelig god vedligeholdesstand, medens husets indre, specielt den store hal er i god vedligeholdesstand. Planforhold Gasværksgrunden er ikke omfattet af en lokalplan eller af en byplanvedtægt. Frederiksberg Kommune gav i foråret 2000 en nedrivningstilladelse til de to beholdere og bygningen, som efterfølgende blev påklaget til Naturklagenævnet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Naturklagenævnet gav i sommeren 2000 klagerne medhold. ""Gasbeholderne fremstår på grund af deres særprægede udformning og betydelige størrelse markant i det eksisterende miljø omkring gasværket. Desuden er der betydelige kulturhistoriske interesser knyttet til bygningerne. Nedrivningen af de to gasbeholdere vurderes derfor at ville medføre så væsentlige ændringer i det bestående miljø, at det kræver tilvejebringelse af en lokalplan. Det kan f.eks. ske ved, at spørgsmålet inddrages i den planlagte udarbejdelse af en lokalplan for gasværksgrunden"". Frederiksberg Kommune oplyser, at kommunen kun ønsker at bevare målerhuset, såfremt der kan findes private midler til at flytte det til placering andetsteds. De to gasbeholdere ønsker man under alle omstændigheder at rive ned. Frederiksberg Kommune er nu i gang med at udarbejde en lokalplan, der muliggør en nedrivning. I forbindelse med ønske om nedrivning af de to gasbeholdere og målerhuset har Frederiksberg Kommune i henhold til bygningsfredningslovens § 26 forespurgt Skov- og Naturstyrelsen, om der var fredningsinteresser knyttet til de tre bygninger. Da væsentlige dele af anlægget i dag er nedrevet og helheden i anlægget således er brudt, har styrelsen vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse en fredningssag. Kommuneatlas Der er i 1994 udarbejdet kommuneatlas for Frederiksberg Kommune. Det fremgår heraf, at bygningerne er tillagt middel bevaringsværdi (4). "
Bygningshistorie:

kilder:

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Bærende fredningsværdier:

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Tekniske anlæg
Bebyggelsestype:
Købstad - Industriområde
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Journal nr.:
2001-911/147-0002

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-05-2017
Journal nr.:
17/02077


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Marguerite Vibys Plads 1

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap