Sag: Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

Bülowsvej 17, Grønnegårdsvej 8 og 10 (tidl. Bülowsvej 13), Frederiksberg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Offentlig service / undervisning
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bülowsvej 17, Grønnegårdsvej 8 og 10 (tidl. Bülowsvej 13)
Kommune:
Frederiksberg
Omfang:
Landbohøjskolens hovedbygning, bestående af det trefløjede anlæg med pergola (1856-58 af Gottlieb Bindesbøll), den fjerde fløj mod Bülowsvej (1895 af J.E. Gnudtzmann), det brolagte gårdrum mellem fløjene samt de to fritliggende længer (1856-58 af Gottlieb Bindesbøll) vest for hovedbygningen. F. 1950. Udv. 2000.
Beskrivelse:
"Jf. materiale til Bygningssynets møde den 25. august 1999. Beskrivelse: Tilbygningen, eller udvidelsen, af Landbohøjskolen består dels af korte forlængelser af den oprindelige, U-formede hovedbygnings ""arme"", dels af en lang hovedfløj ud mod Bülowsvej, placeret parallelt med - og foran - den oprindelige hovedbygning, hvis gårdrum derved blev lukket på den fjerde side. Gnudtzmanns symmetrisk udformede tilbygning i to etager og i alt 27 fag lægger sig både stilistisk og materialmæssigt tæt op af Bindesbølls ældre bygning. Ligesom den oprindelige hovedbygning er udvidelsen i gul blankmur med skifertækkede, ret flade valmtage. Udvidelsen er rytmisk artikuleret med en 15 fag lang central del, flankeret af to tilbagetrukne, lidt lavere længer i fire fag, som begge afsluttes af en fremskudt, to fag bred ""pavillon"" med lavt, pyramidalt tag. Hver sektion markeres - ligesom på den ældste del af hovedbygningen - ved kraftige,firkantede piller, der er ført op over taget og afsluttes vandret. Den væsentligste øvrige udsmykning er de øvre vinduers rundbuestik, der sammen med bygningens solide og enkle, nærmest spartanske fremtoning - helt i overensstemmelse med periodens eklekticistiske arkitekturidealer - leder tanken hen på såvel oldkristne basilikaer, norditalienske murstenskirker og dansk middelalderarkitektur. Hovedbygningens midtstillede, tofløjede fyldningsport er antagelig den oprindelige, hvorimod portrummets glasskillevæg og dets glasport mod anlæggets indre gård er helt nye. De øvrige udgangsdøre - på nær en enkelt mod bagsiden - synes tillige at være de originale, ligesådan de store vinduer, der alle er opdelt i seks felter. Gnudtzmanns udvidelse fremtræder således i det ydre som ved opførelsen i slutningen af 1800-tallet, dog har man nyligt opført en moderne biblioteksbygning i forlængelse af hovedbygningens sydlige del og i forbindelse hermed fuldført den del af gårdsiden af Gnudtzmanns hovedbygning, som ""manglede"" efter nedtagningen af det gamle bibliotek. I det indre af tilbygningen har man i de store træk bibeholdt den oprindelige plandisposition, symmetrisk udformet omkring et centralt, vestibulelignende portrum, hvorfra der er adgang dels til den indre gård og den oprindelige hovedbygning, dels til to flankerende trapperum. Trapperummen - velbevarede med de oprindelige støbejernsbalustre - står i forbindelse med bygningens sidekorridorer, hvorfra der er adgang til rækken af kontorer, auditorier m.v. mod Bülowsvej. Rundbuemotivet fra bygningens porte og førstesalens vinduer gentages i vestibulens dobbelte dørpartier og i dørpartierne i korridorernes tværgående skillevægge. De øvrige døre (til kontorer m.v.) er for langt størstedelens vedkommende de oprindelige, hvidmalede fyldningsdøre. Gulvene er - antagelig de oprindelige - lakerede bræddegulve. I portrummet har man endvidere bevaret loftsudsmykningen med pompeijansk inspirerede dekorationer, suppleret med motiver, der relaterer sig til bygningens funktion og som stilistisk ligger meget tæt op ad Hilkers og Constantin Hansens loftudsmykning i vestibulen i Bindesbølls hovedbygning. I førstesalens centralt placerede ""Forsamlingssal for Undervisningsrådet"" (i dag auditorium) har man derimod dækket (ødelagt?) de oprindelige loftsdekorationer med et nedhængt loft. Bygningens øvrige lokaler og korridorer har stort set alle bevaret den oprindelige loftshøjde. Bygningens tre ""rekonstruerede"" fag mod syd (hvor bibliotekets ene gavl tidligere lå) er som førnævnt udvendigt opført som en spejlvending af den nordlige del ag Gnudtzmanns bygning. I det indre har man tilsvarende anvendt materialer lig de oprindelige, d.v.s. lakerede bræddegulve m.v., dog plane døre og moderne glasdøre. Pergolaen: Pergolaen udgør en væsentlig del af den gamle hovedbygnings facade og er i lighed med denne opført af Bindesbøll i 1856. Pergolaen, der er placeret et par meter foran facaden og spænder fra sidefløj til sidefløj, består af i alt otte stensøjler og -piller (placeret i rytmen 2-1-2-1-2), der foroven er forbundet med en let jerndrager, oprindelig bevokset med grønne planter. Vedligeholdelsestilstand: Hele hovedbygningen fremtræder vel vedligeholdt. Bygningshistorie: Landbohøjskolens historie går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor man besluttede at samle uddannelserne for dyrelæger, landinspektører, landbrugere, have- og forstfolk under ét tag. Til formålet erhvervede man sig knap 60 tdr. land af landstedet Roskildes jorder, hvilket muliggjorde, at der foruden bygninger blev plads til adskillige forsøgsmarker. Bindesbølls storstilede, herregårdsagtige anlæg med en trefløjet hovedbygning og bag denne en ridebane, flankeret af lave staldlænger, er siden udvidet og ombygget adskillige gange, dels af Gnudtzmann i slutningen af 1800-tallet, siden af bl.a. Christen Borch, Mogens Koch & Steen Eiler Rasmussen og senest Erik Møllers Tegnestue, der bl.a. har opført den nye biblioteksbygning mod syd. Planbestemmelser: Landbohøjskolen er omfattet af en lokalplan, der muliggør en udbygning af skolen. Lokalplanen indeholder ingen bestemmelser om bevaringsværdige bygninger. Kommuneatlas: Gnudtzmanns tilbygning har i Kommuneatlas Frederiksberg høj bevaringsværdi."
Bygningshistorie:

kilder:

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Bærende fredningsværdier:

Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Offentlig service / undervisning
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Forstadskvarter (blandet kvarter)
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Gårdrum, gårdsplads

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
27-11-1968
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-03-1950
Journal nr.:
6/49

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
08-09-2000
Begrundelse:
Jf. brev af den 30. marts 2000. Begrundelsen for beslutningen er, at E. Gnudtzmanns velbevarede tilbygning stilistisk, materialemæssigt og strukturelt er en fortsættelse af den gamle hovedbygning og sammen med denne udgør en fin, arkitektonisk helhed, som Bindesbølls pergola og det brolagte gårdrum er en væsentlig del af.
Journal nr.:
1996-912/147-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Bülowsvej 013, Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. matr.nr. 13a, Frederiksberg. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 3 sider. Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch. Juni 1970. Bülowsvej 013, Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. matr.nr. 13a, Frederiksberg. Bygningshistorisk undersøgelse. 9 sider. Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch. Oktober 1970. Bülowsvej 013, Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. matr.nr. 13a, Frederiksberg. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Den gamle smedie. 4 sider. Karsten Rønnow. Oktober 1974.



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Grønnegårdsvej 8
Fredet bygning Bülowsvej 17
Fredet bygning Grønnegårdsvej 10

Fredede omgivelser: 1

Signatur Gårdrum, gårdsplads


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap