Sag: Frederiksberg Præstegård

Pile Allé 1, Frederiksberg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Frederiksberg Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Pile Allé 1
Kommune:
Frederiksberg
Omfang:
Præstegården (1825) med senere tilbygning.
Fredet 1977.*
Beskrivelse:
Frederiksberg Præstegård består af forhuset mod Pile Allé og et senere tilkommet baghus, der er sammenbygget med forhuset. Præstegården ligger ud til Pile Allé mod vest og Frederiksberg kirke og Frederiksberg Allé mod nord. Mod øst ligger Præstegårdens have, som ikke indgår i fredningen.

Forhuset er en syv fag lang, grundmuret bygning i én etage, med kælder og udnyttet loftetage, samt med en stor trefags gavlkvist. Bygningen er pudset og kalket med jernvitriol, over en lav, sortmalet sokkel. Murfladerne afsluttes af en bred, retkantet, hvidmalet gesims på både forhus og tilbygning samt på gavlkvisten. Halvvalmstaget er belagt med skifer. To murede skorstenspiber med sokkel og krave flankerer gavlkvisten mod Allégade. I tagfladen mod vest er der udover gavlkvisten ét enkelt støbejernsvindue. Tagfladen mod øst har to ældre sadeltagskviste med nyere zinkbeklædning, den ene kvist er firerammet, den anden er trerammet. Begge med to ruder i hver ramme og overvinduer.

Vestfacaden præges af syv ældre, hvidmalede korspostvinduer i stueplan og syv små, torammede kældervinduer. Vinduerne i gavlkvisten er torammede, med tre ruder i hver ramme. Vinduerne i stueplan og første salsplan har skifersålbænke. Østfacaden fremstår med en ny, centralt placeret, tofløjet terrassedør under den midterste kvist. Mod syd flankeres terrassedøren af ét enkelt vinduesfag og mod nord, af fire vinduesfag. Samtlige vinduer i stueplan mod øst er nye korspostvinduer med nyere rumpestabler og oprindelige stabler i falsene fra tidligere udvendige skodder. Sålbænkene er i malet zink, som er sømmet til bundkarmen. Østfacaden har endvidere fem små, torammede kældervinduer. En nyere træterrasse leder fra stueplan ned til haven.

Nordgavlen har to ældre, torammede vinduer og sydgavlen har tre ældre, torammede vinduer. Begge steder i første sals højde og med tre ruder i hver ramme. Sydgavlen præges desuden af en muret trappe som leder op til en ældre, vogngrøn, tofløjet fyldningsdør med fire fyldninger på hvert dørblad, og over døren er et overvindue. Sydgavlen har desuden en nyere fyldningsdør med overvindue som leder til en baggang samt to mindre vinduer i stueplan.
   
Tilbygningen mod sydøst er i to etager med skiferbelagt saddeltag. I sydsiden er fire nyere, koblede, torammede vinduer med to ruder i hver ramme – to vinduer i stueplan og to i førstesalen. Østsiden har en nyere terrassedør med seks ruder i stueplan og ét vindue på førstesalen mod nordøst. Mod nord har tilbygningen to korspostvinduer i stueplan og et enkelt torammet vindue på førstesalen.

I det indre har forhuset delvist beholdt sin oprindelige planløsning, med en gennemgående midterskillevæg og tre tværskillevægge – en mod vest og to mod øst. Mod vest er der to stuer i den centrale del af bygningen, som forbindes af en tofløjet fyldningsdør, og to etfags stuer/kontorer mod henholdsvis nord og syd. Mod øst ligger tre stuer i forlængelse af hinanden, hvoraf to er forbundet af ældre fyldningsdøre. Den sydøst vendte stue er omdannet til forbindelsesrum mellem tilbygningen, spisestuen og den oprindelige sydvendte entré. Fra fordelingsentréen er der adgang til tilbygningens spisestue, hvorfra en lille ny kvartsvingstrappe leder ned til et nyere køkken. Fra den centrale trefagsstue mod øst leder en ældre kvartsvingstrappe op til førstesalen. Fra den oprindelige entré mod syd, fører en toløbstrappe med mægler og drejede balustre op til førstesalens sydlige del. Stuerne mod vest har detaljerede stukgesimser og nyere, enkle stukrosetter uden dekor. Mod øst har den centrale stue en enkelt hulkehlsgesims. De to øvrige stuer har ingen stuk. Lysningspanelerne er enkle, med udenpå liggende plader, der illuderer fyldninger. Vinduesbrystningerne har oprindelige fyldningspaneler bagved radiatorerne. Vinduerne i stueplan er forsynet med nyere forsatsrammer med termoglas og indrammes af enkle indfatninger. Langs gulvet løber enkle fodpaneler. Gulvene veksler mellem ældre plankegulve og senere tilkomne stavparketgulve og linoleumsgulve.

Førstesalen er opdelt af en midterskillevæg. Mod vest underdeles gavlkvisten i to værelser, et mindre etfags kontor og et tofags soveværelse. Mod nordvest og sydvest er der etfags gavlværelser. Mod øst er der to værelser, et nordøstvendt gavlværelse med gavlvindue og en kvist med tre vinduesrammer. I det nordøstvendte gavlværelse ses den oprindelige skorsten og væggene af den nordvendte kvartsvingstrappe. Det centrale kvistværelse fungerer som fordelingsværelse til to badeværelser, hvoraf et er nyt, og den sydvendte, interne trappe. 

Gulvene er ældre plankegulve. Enkelte rum har linoleumsbelagte gulve. Værelserne har høje fodlister og ældre fyldningsdøre med oprindelige hængsler. Vinduerne er oprindelige med oprindelige anverfere og stormkroge samt nyere forsatsrammer. I tilbygningen er der nyere, koblede vinduer og terrassedør mod øst. Gulvet i stueplan er belagt med planker, og i køkkenet er der moderne grå fliser. Fra køkkenet er der via en trappe adgang til forhusets velbevarede kælder. Kælderen er fastholdt med den oprindelige planløsning, betongulve og oprindelige revledøre med ældre beslåning. Bjælkelagskonstruktionen er synlig, og i visse dele af kælderen ses fritstående stolper i træ og støbejern, som støtter de overliggende vægge.
Bygningshistorie:
Præstegården er opført i 1825 som præsternes embedsbolig til den ottekantede Frederiksberg kirke (opført 1734). Den første præstegård blev bygget i 1736 og hørte da sammen med skole- og degneboligen.  I 1825 nedrev man 32 alen af den 52 alen lange præstebolig og opførte den nuværende præstegård med kælder med 11 værelser og køkken. Den sidste del af degneboligen og skolen, blev angiveligt revet ned i 1911. I 1860 beskrives bygningen som en enetages bolig med kælder i syv fags længde med muret kvist over de tre midterste fag samt med halvvalmede gavle og med en lys farve på murene.
kilder:
Christensen, B. Weilback, Frederiksberg 1937, s. 216.
Kulturstyrelsens byggesagsarkiv, noter om Frederiksberg præstegård.
Frederiksbergs Historie II. Nystrøm, Eiler. Gyldendalske boghandel – Nordisk forlag, København MCMXLVI.
København før og nu - og aldrig. Bind 12, Frederiksberg. Bramsen, Bo, Tønnesen, Allan og Smidt, Claus M.
Frederiksberg gennem 300 aar, 1651-1951. Udgivet af Historisk-Topografisk selskab for Frederiksberg 1951.
Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den kulturhistoriske samhørighed med kirken, kirkegården, menighedshuset mod syd, samt beliggenheden i forhold til Pile Allé mod vest, hvor bygningen følger vejens forløb. Præstegården fremhæves i gademiljøet af den karakteristiske gavlkvist, men fremstår derudover enkel og klassicistisk med den symmetriske facade mod Pile Allé, som blot opdeles af de rytmisk placerede vinduer. Tre nyere træer skaber en mindre distance mellem bygningen og Pile Allé, og der dannes derved et lille mellemrum i gadebilledet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens embeds- funktion, som afspejler sig i bygningens planløsning og bygningsdetaljer, hvori der er en klar sondring mellem den officielle del mod vest og den mere private bolig mod øst. Bygningens interiør og detaljeringsgrad er pragmatisk med enkelte fine snedker- og stukdetaljer, der imidlertid ikke virker prangende. Derudover knytter den kulturhistoriske værdi sig til sammenhængen med Frederiksberg kirke og menighedshuset mod syd.
Arkitektonisk værdi:
Præstegårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det klassicistiske, velproportionerede og symmetriske volumen, med enkle facader, hvis eneste dekorative elementer er den vestvendte gavlkvist med hvidemalet, bred trekantgesims samt til de rytmisk placerede vinduer. Mod sydøst brydes symmetrien og den taktfaste rytme af den senere tilbygning. Entredørens sekundære placering på øst gavlen nedtoner og underspiller bygningens hovedfacade. Bygningens horisontale træk er dominerende i kraft af den brede, hvidmalede gesims og de taktfaste vinduesfag. Forholdet mellem det halvvalmede grå skifertag og de jernvitriol behandlede murflader er afbalanceret, og bygningen fremstår derved helstøbt med en enkel og gennemgående materiale- og farveholdning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig især til den velbevarede grundplan. I grundplanens udformning, med store stuer en suite og nedtonede, dog kvalitative og gennemførte bygningsdetaljer, er bygningen en fin repræsentant for sin bygningstype.
Bærende fredningsværdier:
Præstegårdens bærende fredningsværdier knytter sig til bygningens sammenhæng med kirken, menighedshuset og kontinuiteten i brugen som embedsbolig. Bygningens klassicistiske, kompakte og symmetriske vestfacade, den enkle, ubrudte tagflade og de to gavle, tegner bygningens bærende arkitektoniske fredningsværdi i det ydre.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede planløsning og bygningsdetaljer, såsom fyldningsdøre, stukgesimser, finurlige vinduespartier i skillevæggene i både det sydvendte og det nordvendte trapperum, samt trapperne. Første salen er gennemgående velbevaret og helstøbt med ældre døre, vinduer og gulve.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-09-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
66-16-7/75


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Pile Alle 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap