Sag: Sønderskov

Sønderskovgårdvej 2, Vejen
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sønderskov
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sønderskovgårdvej 2
Kommune:
Vejen
Omfang:
Hovedbygningen (1620) med to sidefløje (restaureret 1986-92).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Sønderskov er en hovedbygning som består af en markant midterfløj og to korte sidefløje samlet omkring en gårdsplads, der åbner sig mod nord. Alle tre fløje er lige høje, men midterfløjen er inddelt i to etager, mens sidefløjene er inddelt i tre etager. Hovedbygningen ligger på et voldsted og er omgivet af vandfyldte grave med stensatte broer mod nord og syd. Omkring voldstedet er en park, tætplantede alleer og en stor køkkenhave.

Den trefløjede hovedbygning er grundmuret og hvidkalket med sorttjæret sokkel, murankre, muret hovedgesims og røde, teglhængte heltage. I midterfløjens tagryg sidder fire hvide skorstenspiber med sokkel og krave, og i den østlige sidefløj er én skorsten i tagfladen. Over midterfløjens midterste fag ses mod gården en frontkvist med en urskive. Under frontkvisten findes i stueetagen en bred fyldingsdør med kraftig portal, der krones af en trekantfordakning. Dør og portal er udført i træ og gråmalet. Foran døren er en trappe med murede vanger og granittrin. I de to sidefløjes nordgavle er tillige indgange. Disse døre er delvist ældre, den vestlige har en bred, støbt trappe foran, mens den østlige dør, er placeret i en lille kort tilbygning med teglhængt heltag. Mod gårdspladsen er tillige en kældernedgang med buede stik og en revledør. Til haven findes i midterfløjens midterste fag en tofløjet havedør med en granittrappe foran, og over døren er en sandstenstavle med inskription. I hjørnet mellem midterfløjen og den østlige sidefløj er en tilbygning i én etage med samme murbehandling som resten af hovedbygningen og stejlt, teglhængt halvtag. I sydgavlen er en rundbuet revledør. Alle døre er enten grå- eller hvidmalede og traditionelt udført. Vinduerne i midterfløjen er udført som korspostvinduer, der i stueetagen er lidt større end dem til første salen, der dog er udsmykket med lave, trekantede fordakninger. I de to sidefløje er vinduerne et- eller torammede. Alle vinduer er enten ældre eller traditionelt udførte, og hvidmalede med småtopsprossede ruder. I murene ses spor efter tidligere åbninger og i mødet mellem midterfløjen og den vestlige sidefløj findes en hemmelighed fra sokkel til gesimsen.

Indvendigt er en ældre grundplan i store træk bevaret, og der er adgang fra midterfløjen til de to korte sidefløje. Midterfløjen har tværgående skillevægge, stuer en suite langs med havesiden og en stor hall med trappe mod gårdspladsen. Ved midterfløjens østlige gavl findes tillige to mindre, ældre trapper. På førstesalen er mindre kamre og en stor gennemgående riddersal i den vestlige del. I den østlige sidefløj og i den lave tilbygning findes en række mindre rum og et større køkken med bryggers, mens den vestlige sidefløj indeholder et værelse på hver etage med adgang til hemmeligheden. Imellem første og anden etage er en small, ældre trappe og mellem anden og tredje etage er en nyere spindeltrappe.

Hovedbygningen fremstår med en yderst gennemført og velbevaret materialeholdning, herunder ældre bræddegulve, ølandssten i hallen, pudsede vægge og pudsede lofter med stuk eller bræddelofter med synlige bjælker. Tillige er der bevaret mange ældre bygningsdetaljer så som brystningspaneler to- og enfløjede fyldningsdøre med gerichter, låsetøj og beslag. De fleste vægge i stuerne er udsmykket med opspændte lærreder eller tapeter og flere steder, blandt andet i hallen, er kalkmalerier. Hertil kommer, at der er bevaret mange rundbuede ovnnicher med enten en støbejernsovn eller en kakkelovn samt et stort støbejernskomfur i køkkenet i den østlige sidefløj.

Alle loftetager er uudnyttede og anvendes til opbevaring. De har nyt undertag af vandrette brædder og nye bræddegulve. I kælderen findes en restaurant og dertil et nyere industrikøkken. Store dele af kælderen har hvælvede lofter, stengulve og kalkede mure, der delvist er af kampesten. Enkelte rum har bræddelofter med synlige loftbjælker der bæres af tømmerkonstruktioner, og ved midterfløjens østgavl er et stort åbent ildsted med bageovn.
 
Bygningshistorie:
Sønderskov er grundlagt i 1400-tallet som en befæstet herregård på et snævert kvadratisk voldsted. Dette anlæg har tilsyneladende bestået af en flerfløjet bindingsværksbygning.

Forgængeren for den nuværende hovedbygning var dog ca. 100 år yngre. Den bestod af en hovedfløj og to diagonale hjørnetårne samt et trappetårn og repræsenterede hermed en bygningstype, der vandt indpas omkring midten af 1500-årene. Arkæologiske udgravninger har bekræftet, at denne bygning brændte ved en totalt ødelæggende brand i begyndelsen af 1600-tallet, og mellem 1614-20 opførte adelsmanden Thomas Juel den nuværende hovedbygning på forgængerens fundamenter.

I midten af 1700-tallet ombygger og nyindretter Hans Bachmann og senere svigersønnen Samuel Nicolaus Claudius hovedbygningen efter barokkens krav om orden og regularitet. Der blev ændret radikalt på rumindretningen, og Sønderskov fik særprægede udsmykninger, kalkmalerier, flotte stuklofter og facaderne fik nye vinduer.

Frem til 1925 var Sønderskov fast beboet og i en rimelig bevaringsstand, men herefter fulgte en periode med skiftende ejere og et tiltagende forfald frem til 1980'erne.

I foråret 1985 stod huset med tagpap og pandeplader som nødtørftigt tagmateriale og var omgivet af en totalt tilgroet voldgrav og en helt uplejet have. Statens Bygningsfredningsfond og Planstyrelsen gik aktivt ind i sagen, og det lykkedes at få frastykket hovedbygningen, haveområdet og en mindre skovpart.

Bygningen blev i 1986 solgt videre til tømrermester Helge Kragelund, der påtog sig at gennemføre den gennemgribende og nænsomme restaurering - et arbejde, der stod på i 7 år, og som er blevet hædret med tildelingen af Europa Nostra diplom i 1992.

Museet flyttede ind midt under restaureringen og fik dermed mulighed for at tilpasse en række funktioner og indretninger.


Teksten er et uddrag fra Sønderskovs hjemmeside;
www.sonderskov.dk

kilder:
Sønderskov, Et Kulturhistorisk Museum bliver til 1977-2010. Udgivet af Agner Fransen, fra Poul Kristensens Forlag.

www.sonderskov.dk

Miljømæssig værdi:
Sønderskovs miljømæssige værdi knytter sig til det samlede herregårdsanlæg, hvor hovedbygningen ligger solitært på voldstedet med de vandfyldte grave omkring. De delvist bevarede avlsbygninger og urtehaven understøtter fortællingen om et herregårdsanlæg der tidligere havde mange tilhørende funktioner og bygninger. Hertil kommer de omkringliggende alléer, og den kraftige, stensatte bro ind til gårdspladsen, der tilsammen iscenesætter ankomsten til hovedbygningen, og som sammen med den store park mod syd, danner en fredfyldt og herskabelig atmosfære.
Kulturhistorisk værdi:
I hovedbygningens ydre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hovedfløjen som en velbevaret repræsentant for en større herregård, der har gennemgået flere ombygninger. I murværket er det spor fra de tidligere rundbuede åbninger, der sammen med bygningens hovedform, spidse gavle og hoveddøren med indgangsparti i træ, der vidner om bygningens oprindelse i starten af 1600-tallet, mens kælderens hvælv vidner om den endnu tidligere 1500-tals hovedbygning. Dertil kommer, at den nuværende taktfaste vinduesplacering, de småtopsprossede korspostvinduer og det rige interiør afspejler ombygningen fra 1700-tallet, som var præget af barokkens stilidealer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til hvordan de tre fløje indgår i et naturligt hierarki, hvor midterfløjens to etager høje store volumen, symmetri, og firerammede vinduer er mere repræsentative end de to korte sidefløje i tre etager med asymmetriske tilbygninger og mindre vinduer. Hemmeligheden på det vestre sidehus viser placeringen af det tidligere das i direkte forbindelse med kamrene, mens de mange skorstenspiber vidner om de oprindelige ovne og kaminer. Især de bredeste skorstene ved gavlene, der var almindelige på middelalderbygninger, har stor kulturhistorisk værdi, og i det indre er også det store støbejernskomfur i stueetagen og bageovnen i kælderen knyttet hertil.

I det indre er hierarkiet mellem rummene og etagerne let aflæseligt grundet den velbevarede grundplan, antallet af bygningsdetaljer og detaljeringsgraden. At stuernes intakte interiører er fra begyndelsen af 1700-tallet ses primært i de barokke paneler, stuk, brede døre med kraftigt profilerede gerichter, rundbuede ovnnicher samt i de mange lærredsvægge og tapeter. Rummene har stor autenticitet hvilket også skyldes de mange bevarede plankegulve. Hertil kommer kælderens bevarede stengulve, kraftige konstruktioner og kalkede mure, som understrejer bygningens alder, og samtidig indskriver kælderen i det nævnte hierarki mellem etagerne.

Arkitektonisk værdi:
Den trefløjede hovedbygnings arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den stringente og symmetriske opbygning, samt i bygningskroppens rolige komposition, der får de tre fløje til at fremstå som en visuel uadskillelig helhed, uden anden udsmykning end murankrene og fordakningerne over de øverste vinduer. Dette resulterer i et elegant og stilrent udtryk, der understreges af de høje, opsprossede vinduer. Bygningskroppens afslutning med stejle, røde og ubrudte tegltage løfter bygningen visuelt og bidrager til herregårdens regulære og ranke holdning. Facadens symmetri skyldes i høj grad den taktfaste vinduesplacering og centraliseringen af det midterste fag, der betones af frontkvisten og den markante dør og portal.

Facadens klarhed og rene linjer går igen i den overskuelige og enkle planløsning. Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det indre til lofthøjden, der sammen med de store vinduer sørger for lyse og stemningsfulde rum. Dette underbygges af de mange en suite placerede stuer med døre en filade, der danner aksefaste kig gennem hele bygningens længde. Bygningsdetaljerne varierer i farver og udformninger og får derved hvert rum til at skille sig ud fra de øvrige, herunder særligt detaljer som paneler, tapeter, stuk, fyldingsdøre med gerichter, greb og låse samt de forskellige ovne.

Kælderens hvælvede rum har ligeledes arkitektonisk værdi, idet rummene fremstår særdeles helstøbte med de tykke mure, der glider over i de krydsende hvælv hvilket bevirker, at lysforholdene i denne del af kælderen er kontrastfulde og dramatiske. Flere steder i kælderen er der endvidere et elegant samspil mellem de hvidkalkede vægge og gulvenes belægning med teglsten eller små pigsten.

Bærende fredningsværdier:
I Sønderskovs ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens placering på det bevarede voldsted. Hertil kommer den trefløjede hovedbygnings bygningskrop med markerede sokler, hvidkalkede mure og ubrudte tagflader. Til de enkle tilbygninger, fritrapper, frontkvist med urskive, hemmeligheden og skorstenspiberne. Endvidere til alle ældre bygningsdetaljer, herunder vinduer og døre med alle detaljer, portal, fordakninger og murankre. Endeligt knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

I Sønderskovs indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede grundplan med tværskillevægge, den store hall, stuerne en suite samt loftets store åbne rum og kælderens inddelinger. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdele, herunder bræddegulve, stengulve, bræddelofter med synligt bjælkelag, pudsede vægge og lofter med stuk samt de kalkede og hvælvede lofter i kælderen. Endvidere til de mange bygningsdetaljer, herunder paneler, døre med alle detaljer og alle former for vægdekorationer, de forskellige kakkelovne, støbejernsovne, støbejernskomfuret og kælderens bageovn. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-07-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
625-9-42/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-07-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Sønderskovgårdvej 002, Sønderskovgård, matr.nr. 1a, Sønderskov hovedgård, Folding. Farvearkæologisk undersøgelse. Overetagens 1700'tals sal. 56 sider inkl. fotografier (30 optagelser). Kirsten Schelde og Karsten Larsen. Juni 1987. Sønderskovgårdvej 002, Sønderskovgård, matr.nr. 1a, Sønderskov hovedgård, Folding. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. Loftet. 1 side samt tegning. Steffen M. Søndergaard/Erik Einar Holm. Juli 1988. Sønderskovgårdvej 002, Sønderskovgård, matr.nr. 1a, Sønderskov hovedgård, Folding. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Østfløjen. 3 sider samt tegninger. Steffen M. Søndergaard/Erik Einar Holm. September 1988. Sønderskovgårdvej 002, Sønderskovgård, matr.nr. 1a, Sønderskov hovedgård, Folding. Summarisk bygningshistorisk og -arkæologisk redegørelse. Østfløjen. 1 side samt tegninger. Steffen M. Søndergaard/Erik Einar Holm. November 1988. Sønderskovgårdvej 002, Sønderskovgård, matr.nr. 1a, Sønderskov hovedgård, Folding. Farvearkæologisk undersøgelse. Havesalen. 4 sider samt fotografier (6 optagelser). Karsten Vikkelsø Larsen. December 1988.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sønderskovgårdvej 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap