Sag: Kirkebjerg Allé 186

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Kirkebjerg Allé 186

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Kirkebjerg Allé 186

Kommune:

Brøndby

Omfang:

Det otte fag lange bindingsværkshus samt luden på nordsiden (fire østlige fag ca. 1819, resten ca. 1850).

Beskrivelse:

Bygningen ligger umiddelbart nord for Brøndbyvester Kirke ud til den gamle kirkesti.

Den énetages, stråtækte længe er otte fag lang og tre fag bred. På nordsiden er en lude. Bygningen er opført i fyrrebindingsværk med stor bjælkeafstand og glammede bjælker. Soklen af marksten er hvidkalket ligesom tavl og tømmer. Gavltrekanterne, der er beklædt med lodretstillede brædder og nederst er afsluttet af et vandbræt, er rødmalede ligesom vindskederne. I gavlen mod øst sidder et ældre jernvindue, mens der mod vest er en luge. Mønningen har kragetræer og i rygningen ses en svær, hvidkalket, skorstenspibe med kraftig sokkel og enkel krave. De ældre, traditionelle vinduer har hvidmalede rammer i grønne karme og er indvendigt forsynet med nyere forsatsrammer. På sydsiden sidder gennemgående, grønmalede vandbrædder under vinduerne samt nyere fyldingsdøre med glasruder, hvoraf den østlige er udført som en halvdør. I luden sidder en revledør. Alle døre er grønmalede.

I det indre er bygningen kendetegnet ved en ældre planløsning med to forstuer og flere gennemlyste stuer samt en stor, central skorsten. Hertil kommer ældre og traditionelle overflader på gulve, vægge og lofter, herunder teglstens- og bræddegulve, halvpaneler af lodretstillede brædder samt bræddelofter med synlige bjælker, hvoraf enkelte er inddækkede. Loftet er uudnyttet.

Bygningshistorie:

Det otte fag lange hus er bygget i to omgange. De fire østvendte fag blev brandforsikret i 1819, og allerede ved brandtaksationen i 1852 havde huset sin nuværende størrelse. Fem fag var indrettet til beboelse og tre fag til udhusfunktioner som tørvehus, lo og stald. Ved taksationen omtales tillige et svinehus, som nok har været indrettet i forbindelse med luden. På et tidspunkt blev udhuset inddraget til beboelse og et selvstændigt udhus blev opført mod syd.

Fyldingsdørene er fra 1995. I 2011 blev der opsat forsatsrammer for størstedelen af vinduerne, ligesom der blev udlagt isolering på loftet og skorstenen blev restaureret. De ældre kakler, omkring brændeovnen i køkkenet, er sat op 2011, og bygningen er sågar malet på én af kaklerne. De er lavet af oldemoderen til den foregående ejer.

kilder:

Gårde og Huse i Brøndbyøster og Brøndbyvester, Brøndby Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1984.

Miljømæssig værdi:

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden nord for Brøndbyvester Kirke, der understreges af, at kirkegårdsmuren afgrænser haven mod syd. I samspil med den øvrige ældre bebyggelse, der er karakteriseret ved en tæt og ustruktureret placering omkring kirkestien, indgår bygningen som en væsentlig del af det helstøbte kulturmiljø, der vidner om Brøndbyvester som en ældre landsbybebyggelse.

Kulturhistorisk værdi:

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til længens smalle hovedform med få vinduesåbninger, stråtækt heltag, lude og ubrudte tagflader. Hertil kommer de egnskarakteristiske træk med overkalket bindingsværk og stor afstand mellem stolperne, der vidner om at bygningen lå i en skovfattig egn, og at bygningstømmeret ikke var af den bedste kvalitet.

Bygningen repræsenterer tillige en ældre traditionel byggeskik, hvor stolperne står direkte på syldstenene og er vandret forbundet med udvendige sidebånd, der spænder over flere fag samt at enderne er fastgjort til stolperne med primitive svalehaleblade. Endvidere er bjælkerne glammet i stolperne under tagremmen, således at der opstår et cirka 20 cm højt styrterum. Gavltrekanterne er beklædt med en ”en på to beklædning”, afsluttet af et vandbræt, der er båret af primitive knægte. Også sydsidens tavl er beskyttet af vandbrædder. Den kraftige skorstenspibe vidner om, at bygningen er opført med en åben køkkenskorsten.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre ruminddeling med to forstuer samt sporene efter en tidligere indretning i det østlige værelse, hvor loftbjælkens huller fortæller om skillevæggens opbygning med midterstolpe og stejler. Hertil kommer de ældre konstruktioner og bygningsdetaljer, herunder bjælker og loftbrædder samt halvpaneler i stuen og vindueshylde i køkkenet.

Arkitektonisk værdi:

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i længens enkle og traditionelle fremtræden med overkalket sokkel, tavl og tømmer, træbeklædte røde gavle med luge til loftet, et ubrudt, stråtækt heltag med kragetræer og en kraftig ildstedsskorsten i rygningen. Hertil kommer luden med revledør og den sparsomme og uregelmæssige vinduessætning med vinduer af varierende størrelse med deres traditionelle opmaling i grøn og hvid, der giver et spinkelt og elegant udseende.

Bærende fredningsværdier:

I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den enkle og traditionelle bygningsform med få vinduesåbninger, bindingsværk med stor stolpeafstand, glammede bjælker, udvendige sidebånd, træbeklædte gavltrekanter, vandbrædder, lude, ildstedsskorsten samt ubrudt stråtag. Hertil kommer de ældre vinduer og ludens ældre revledør samt den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre ruminddeling med to forstuer, centralt placeret ildstedsskorsten og gennemlyste stuer. Hertil kommer de ældre bjælker, loftbrædder og halvpaneler samt den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:

1

Antal andre objekter:

0

Fredningsstatus:

Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration

Fredningsomgivelse:

Type:

Bevaringsdeklaration

Dato:

12-02-1990

Begrundelse:

Journal nr.:

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

02-05-1988

Begrundelse:

Journal nr.:

Navn:

Fredningsbeskrivelse

Dokumenttype:

PDF-dokument

Vedhæftet fil: