Sag: Byskriverstræde 5

Byskriverstræde 5, Dragør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Byskriverstræde 5
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Byskriverstræde 5
Kommune:
Dragør
Omfang:
Hovedhuset (1784 og senere). Fredet 1964.*
Beskrivelse:
Byskriverstræde 5 afslutter en meget lang længe, som ligger øst-vest og går fra Byskriverstræde til Fogdens Plads. Længen er i dag opdelt i fire boliger, hvor Byskriverstræde 5 ligger i østenden med en fri gavl mod den brolagte Byskriverstræde. Foran gavlen er brolægningen hævet til et fortov, der har fald væk fra huset.

Huset er grundmuret og kalket gulokker over en let fremspringende, sorttjæret sokkel og har et stejlt heltag med røde vingetegl. I tagfladen mod nord er et enkelt 6-stens jerntagvindue, og mod syd er der to 9-stens og et 6-stens jerntagvindue, alle nyoplagt. I rygningen er en gulkalket skorsten med sokkel og udkragning. Tagudhænget er lukket med hvidmalede brædder på begge langsider.

Mod gaden er huset til begge sider lukket mod naboerne: mod nord, som en tæt revledør af perlestavsbrædder og mod syd som et regulært stakit med låge. Hoveddøren sidder i gavlen, hvor der også er tre S-formede murankre samt to ældre, torammede vinduer med skifersålbænke. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør og har i flugt med facaden en tofløjet revledør, der er hængslet yderst i karmen og fungerer som vinterdør. Begge døre er nye, men traditionelt udført. Alt træværk er malet vognportgrøn.

På sydsiden er en gammel halvdør, beklædt med flammerede brædder. Her er også tre ældre, torammede, trerudede vinduer med skifersålbænke. På nordsiden ses det, at bygningen tidligere har været opført af bindingsværk, for her findes stadig et par stolper, der må have haft indvendige sidebånd. Der er tillige tre mindre vinduer her på nordsiden.

I det indre er grundplanen delvis genskabt og traditionel: Fra hoveddøren i gavlen og fra halvdøren i syd er der adgang til en forstue med nylagt gulv af ølandsflisekarakter. Herfra er der adgang til køkkenet, der er placeret mod syd og står i åben forbindelse med en spiseplads. Fra forstuen er også adgang til en lille stue i nord-østhjørnet, hvor også en vindovn, tilsluttet skorstenen samt en ny kvartsvingstrappe til overetagen har sin plads. En lille gang fører til to rum, der ligger op ad nordvæggen, blandt andet et nyindrettet badeværelse. Overetagen er herudover indrettet til to værelser, et i hver ende, og et lille baderum på reposen oven for trappen. Huset er gennemgribende istandsat i 2013-2014 og har derfor delvis nye bjælker med bræddelofter imellem, nyt tagværk, nye gulve og øvrigt indbygget inventar. Alt er udført på traditionel vis med traditionelle materialer og overflader.
Bygningshistorie:
De ældste beskrivelser i lokalarkivets udskrifter af brand-forsikringer daterer huset tilbage til 1784. Dengang har huset sandsynligvis været opført i bindingsværk, for der er stadig bevaret rester af stolpekonstruktionen i nordvæggen. Huset var oprindeligt meget større og omfattede samme matrikel som Rønne Allé 40. Men matriklen blev delt i to i 1960, hvorved Byskriverstræde 5 blev en selvstændig matrikel.

Den østlige del af bygningen, som nu er Byskriverstræde 5, har i tidens løb primært været benyttet til erhverv, såsom bageri, væveri og blegeri. Derfor har lokalerne ud mod Byskriverstræde været større og mere åbne og uden noget finere udstyr, mens husets vestlige del, som primært blev anvendt til beboelse, var indrettet i mindre rum.

Da Byskriverstræde 5 blev en selvstændig matrikel i 1960, blev huset imidlertid indrettet til almindelig beboelse med køkken, bad og vinkelstue. Der var en trappe til overetagen, som dog mest blev anvendt til opmagasinering uden rumopdeling. Huset havde samme ejer fra 1960 til 2012, og adgangen til huset foregik i den periode udelukkende fra husets sydside ad den flammerede halvdør. Den ekstra hoveddør i gavlen er blevet genåbnet i forbindelse med den seneste istandsættelse, fordi det takket være et fotografi fra 1941 kunne påvises, at der tidligere var en portlignende dør i husets gavl.

I 1964 blev Byskriverstræde 5 fredet i klasse B.

2013-2014 gennemgik huset en fuldstændig istandsættelse, hvor også grundkonstruktionen, såsom skorsten og bjælkelag blev istandsat. Alle indre overflader genskabtes med traditionelle materialer og en tidligere rumstruktur genskabtes i et vist omfang.

I 2018 blev bygningen gennemgået i forbindelse med fredningsgennemgangen af Slots- og Kulturstyrelsen.
kilder:
Nationalmuseet: Historiske Huse i Dragør. 1978.

Poul Abrahamsen: Bevaring, set fra Dragør. 1987.

Birthe Hjorth: Dragør i 1700-tallet. Dansk Center for Byhistorie og Dragør Lokalarkiv 2005.

O.J. Rawert: Kongeriget Danmarks industrielle Forhold. Kbh. 1850, side 496.

Poul Himmelstrup: Fredning og bevaring. Bygningskulturarven set fra i lokal og nationalt perspektiv. Foreningen til Gamle Bygnings Bevaring 2010.

Slots- og Kulturstyrelsens Arkiv.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Byskriverstræde 5 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som bestemmer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder som her. Kendetegnet er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal.

Byskriverstræde 5 har med sin markante gavl lige ud til strædet en stor betydning for det historiske miljø på stedet. Med sine proportioner, sin formgivning og farveholdning understøtter bygningen det traditionelle bebyggelsesmiljø i Dragør.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de egnskarakteristiske bygningstræk. De typiske træk for et Dragør-hus er de gulkalkede mure med sorttjæret sokkel, kviste og gul skorstenspibe. Et Dragør-hus har oftest mørkegrønne yderdøre og torammede vinduer. De få bevarede stolper af bindingsværket på nordsiden har også stor kulturhistorisk værdi, da dette vidner om bygningens oprindelige konstruktionsmetode.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig også til bygningens fremtræden i den del af den traditionelle Dragør-byggeskik, der fremkommer i midten af 1800-tallet, hvor en stor del af den ældste bebyggelse blev omsat i grundmur og blev til dybere huse, som blev forsynet med de mere brandsikre og holdbare tegltage i stedet for de gamle stråtage. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ved den nylige istandsættelse valgte traditionelle materialer og delvist traditionelle indretning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag samt de lige så karakteristiske farver: murenes gulokker kalkfarve og tegltagets røde farve. Arkitekturen har et stærkt udtryk i kraft af de enkle materialer og få dekorationer, såsom de S-svungne murankre på gavlen. De mørkegrønne døre og vinduer giver en kontrastfuld virkning til de gule murflader. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk.

I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den delvist genskabte planløsning og de traditionelle materialer og den håndværksmæssige udførelse.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den sluttede bygningskrop med gulkalket murværk over en sort sokkel, det stejle tegltag med røde vingetegl og den traditionelt udførte skorstenspibe i rygningen. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de S-slyngede murankre, som er karakteristiske for Dragør og ikke mindst den fine, traditionelt udførte, beklædte halvdør på sydsiden, den retablerede hoveddør med vinterdør i østgavlen samt den øvrige traditionelle materiale- og farveholdning. Herudover skal den fine brolægning foran gavlen og sydfacaden, der fører regnvandet fra taget væk fra huset, fremhæves.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den delvist genskabte planløsning med en gennemgående hovedskillevæg samt skorstenens og trappens placering. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og håndværksmæssige udførelse.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-05-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
625-1-25/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-10-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Byskriverstræde 5

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap