Sag: Badstuevælen 12

Badstuevælen 12, Dragør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Badstuevælen 12
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Badstuevælen 12
Kommune:
Dragør
Omfang:
Forhus og udhus (ca. 1820).
Fredet 1964.
Beskrivelse:
Badstuevælen 12 ligger midt i Dragørs gamle bykerne. Både forhusets og udhusets vestlige gavl vender ud til et lille torv, mens der syd for forhuset ligger en mindre have, der afskærmes mod torvet af et sortmalet plankeværk. 

Forhuset er en grundmuret bygning, der er elleve fag lang og én etage høj. Murene er pudsede og malet lysegule over en høj, sorttjæret og kvadrepudset sokkel, og afsluttes af en hvid, trukket gesims. I sydsiden findes to smalle frontkviste med et torammet vindue over hver sin dør. Bygningen afsluttes af et heltag, der er belagt med røde vingetegl. Mod nord ses et par nyere tagvinduer og i tagryggen er to gule skorstenspiber med sokkel og krave. De to døre under frontgavlene er begge ældre, tofløjede fyldingsdøre med granittrin foran. Den dør der fungerer som hoveddør er rigt udsmykket og har et oprindeligt rundbuet overvindue samt en pudset indfatning, mens den anden dør er en fordør, som beskytter en bagved siddende dør med opsprosset rude i den øverste del. Bygningen har hovedsagligt ældre, torammede vinduer med tredelte ruder, dog er der et par enkelte etrammede vinduer, hvoraf det ene udgør den eneste åbning i den nordlige langside. De fleste vinduer har ældre hængsler, beslag og skoddestabler samt sålbænke af træ. I vestgavlen har vinduerne i stueetagen hvidmalede indfatninger og flere af vinduernes sålbænke bæres af hvidmalede konsoller. Alle vinduer og døre er malet mørkegrønne. 

I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret med en forstue hvorfra en trappe fører op til tagetagen. Fra forstuen er adgang til et køkken i vestgavlen, mens der mod nord er et nyere toilet og mod øst en stor stue omkring en skorsten med et nyere åbent ildsted. Tagetagen er indrettet med værelser og en fordelingsgang. De fleste overflader i bygningen er nyere, men traditionelt udført, herunder klinkegulve i forstue og køkken, bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt enkelte bræddelofter mellem ældre synlige bjælker. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder paneler, vinduesindfatninger og fyldingsdøre med gerichter og greb. 
Udhuset er en grundmuret, lav bygning i en etage, med samme murbehandling, sokkel og gesims som forhuset. Taget er kvartvalmet og belagt med røde vingetegl, og i rygningen findes en gul skorstenspibe med sokkel og krave. I nordsiden er to døre, en nyere og en ældre revledør med ældre båndbeslag og hængsler. I nordsiden sidder et enkelt, torammet vindue med småtopsprossede rammer, ældre beslag og skoddestabler. I vestgavlen, mod torvet, ses et tilsvarende vindue, dog udført i kopi, og i overgavlen er en lille ældre rundbuet revleluge med ældre beslag.  

Udhuset er indrettet til gæsteværelse med bad samt et mindre opbevaringsrum. Overfladerne er hovedsagligt nyere, der er åbnet op til kip og de skrå vægge er bræddebeklædte. Det ældre bjælkelag samt skorstenen, der står midt i rummet er bevaret.
Bygningshistorie:
Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen, er de to primærgader ”Kongensvej”, i dag Kongevejen, og ”Nyenstrædet”, nuværende Strandstræde. Efter hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby.

I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af beboerne i byen ikke længere fiskere, men skippere, hvilket også betød at byen oplevede en økonomisk stigning i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske og arkitektoniske detaljer, hvor især bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739–1815) satte sit præg på denne udvikling. 

Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, som blev anvendt til fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. 

I 1777 lå på grundet for Badstuevælen 12 et 11 fag langt bindingsværkshus med stråtag, den blev formodentlig fjernet i 1791, da den nuværende bygning blev opført. Det er sandsynligt at det var J.H. Blichmann, der var bygmester. Døren længst mod øst i forhusets facade menes at stamme fra slutningen af 1800-tallet og erstattede et tidligere vindue. Vinduerne var oprindeligt udført med seks ruder i hver ramme og alle havde skodder for. Vinduerne i frontkvisten over hoveddøren havde oprindeligt en luge for.

I det indre var der i køkkenet et åbent ildsted og tagetagen var kun udnyttet med et værelse ved vestgavlen. 

Udhuset er formentlig opført i 1855 som brænde- og materialehus. I 1889 blev bygningen indrettet til vaskehus.
kilder:
Historiske huse i Dragør, Nationalmuseet, 1978

Skipperhusene i Dragør, Gunvor Petersen, Festskrift til Harald Langberg, Nationalmuseet, 1979

Farvearkælogisk undersøgelse af Johan Hendrich Blichmanns døre i Dragør, af konservator Anne Jonstrup Simonsen, 2005, Kulturstyrelsens rapport

Fredning og Bevaring. Bygningskulturarven set i lokalt og nationalt perspektiv, Poul Himmelstrup, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 2010

Dragør Lokalarkiv. http://www.dragoer.dk/page2447.aspx
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Badstuevælen 12 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Kendetegnet er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal. 

Denne disponering er ligeledes gældende for Badstuevælen 12, hvor forhuset ligger øst-vestvendt, og syd herfor en have og udhuset. Derudover er bygningen med til at definere den største plads i den ældre bykerne. At bygningerne fremstår med den for Dragør så karakteristiske materiale- og farveholdning, gør at de indgår som en integreret del af Dragørs autentiske bymiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at bygningen fremtræder med de for byen egnskarakteristiske bygningstræk, herunder gule mure, sort sokkel, hvid gesims, gavlkvist over indgangsdøren, rødt teglhængt tag og gul skorstenspibe. Vinduer og døre er malet mørkegrønne, og vinduerne er torammede trævinduer inddelt i seks ruder. At vinduerne tidligere var forsynet med skodder ses i dag af de bevarede udvendige skoddestabler og indvendige glibhager. Der er flere bygningsmæssige træk, som viser at dette er et typisk Blichmann-hus, herunder tagets høje rejsning, facadens proportionering samt den svulstige, tofløjede hoveddør med rundbuet, ottedelt overvindue og original lås, hængsler og båndbeslag. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan, der har træk fra de klassiske retningslinjer for husene i Dragør. Dette gælder især placeringen af forstue med trappe, stuen mod syd og køkkenets placering omkring den oprindelige skorsten. Overfladerne er traditionelle med bræddegulve, pudsede vægge og synlige bjælkelofter med brædder imellem. Hertil kommer de øvrige bevarede bygningsdele- og detaljer, der vidner om bygningens alder samt afspejler hierarkiet mellem rummene, idet detaljerne er flest i stueetagen og særligt i stuen. Dette gælder især detaljerne omkring de ældre vinduer med anverfere, lodposter, paneler og afrundede vinduesplader, samt dørene med gerichter, der er kraftigere og mere detaljerede, end dem der findes i tagetagen. I det vestlige gavlværelse findes endvidere svungne, tofløjede fyldingsdøre med glas i den øverste del, der muligvis er tidligere alkovedøre.  

I udhuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens lille størrelse, der tydeligt fortæller at udhuset var tænkt som en sekundær bygning. Dette underbygges af murenes manglende detaljering, de enkle døre og vinduer samt den ældre revledør og revlelugen, hvor man førhen kunne laste udhusets loftetage. Både dørens og lugens originalitet styrkes af de bevarede båndbeslag og hængsler.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den enkle og smalle bygningskrop, hvis udtryk især skyldes facadens proportionering og det stejle tag. Udtrykket underbygges af de vertikalt orienterende, smalle frontkviste, der betoner dørene samt af den kraftige gesims, der især på vestgavlen aftegner tagets spidse form. Hertil kommer at den sorte, kraftige sokkel giver bygningen en tung base, mens de mange hvide pudsdetaljer og mørkegrønne vinduer sørger for en kontrastvirkning mod de lysegule mure.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lysindfaldet i forstuen fra hoveddørens rundbuede vindue samt til de mange fyldingsdøre og paneler, der med deres ens udformning giver sammenhæng gennem bygningen. Særligt bemærkelsesværdigt er stueetagens brede, overdådige fyldningsdør af Blichmann, hvor døren til stuen tillige fremstår markant grundet det kraftigt, profileret gericht. Hertil kommer lysningspanelerne ved stuen vinduer, der ved deres proportionering fremstå enkle og slanke.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den smalle og langstrakte bygningskrop med de høje frontgavle og det stejle tag med delvist udbrudte tagflader af røde vingetegl og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning, herunder de grundmurede, gule mure med høj sort sokkel samt hvid gesims og pudsdetaljer omkring vinduerne. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre med alle detaljer. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med forstue og stue mod syd, køkken i forbindelse med skorstenen og værelser i tagetagen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning samt de ældre bygningsdetaljer, herunder vinduesdetaljer, revledøre og fyldingsdør med gerichter, hængsler og greb samt lysnings- og brystningspaneler.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-10-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Badstuevælen 012, matr.nr. 164a, Dragør by, Drøgør. Bygningshistorisk og -arkivalsk undersøgelse. 50 sider inkl. tegninger, fotografier m.m. Semesteropgave ved Byggeteknisk Højskole, København. Peter Thorn og Niels-Erik Karlsson. 1975.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Badstuevælen 12
Fredet bygning Badstuevælen 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap