Sag: Jægersborg gamle Kaserne

Jægersborg Allé 150, Gentofte
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Kaserne
Antal bygninger:
10
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Jægersborg gamle Kaserne
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Jægersborg Allé 150
Kommune:
Gentofte
Omfang:
Jagtgården (1734-39 og 1747 af Lauritz de Thurah), bestående af de fire beboelseslænger mod nord og syd, den sydøstlige med det tværgående gavlkvisthus og den nordøstre med det senere tilføjede klokketårn, de fire tidligere hundehuse mod øst og vest, de to tidligere stalde mod syd samt belægningerne foran jagtbygningernes øst-, nord- og sydsider, den nye allé mod øst, portlågerne mod vest samt den centrale plads med alléer og belægninger mellem jagtbygningerne.
Beskrivelse:
Jægersborg gamle Kaserne består af fire tidligere beboelseslænger i form af gavlkvisthuse (bygning 2, 9, 18 og 21), placeret parvist mod nord og syd, derudover fire tidligere hundehuse (bygning 10, 15, 13 og 16), placeret parvist mod øst og vest mellem gavlkvisthusene samt to tidligere staldlænger (bygning 1 og 4) længst mod syd. På den nordøstlige beboelsesbygning (18) ses i østgavlen et træbeklædt klokketårn (bygning 20), der blev tilføjet i 1880.

Alle bygninger er gulkalkede og omkranser et symmetrisk opbygget grønt gårdanlæg med to alléer, der vinkelret krydser hinanden. Mellem de to alléer er der grønne plæner, som brydes af brostensbelagte stier og mellem de enkelte bygninger er der små stenbelagte gårdrum med stenbelægninger af forskellig alder og karakter.

Samlet set fremstår gavlkvisthusene som fire næsten ens grundmurede og gulkalkede længehuse. De har alle rødmalede døre, hvidmalede, småsprossede vinduer med sålbænke og helvalmede, røde tegltage. Mod gården har gavlkvisthusene fire et fags brede gavlkviste, der er placeret med faste mellemrum og på gavlen en enkelt gavlkvist, mens de øvrige tagflader er uden kviste, men med enkelte ovenlysvinduer. En enkelt bygning har overdækkede, rødmalede trappepartier ved indgangsdøren, mens de tre andre bygninger har granittrapper i forskellige højder foran hoveddørene. De fleste vinduer og døre er ældre med ældre glas på nær vinduerne i det sydøstlige gavlkvisthus, der er udført med termoruder. Kun bygningen mod nordøst står på en sortmalet sokkel. Gavlkvisthuset i den sydøstlige del af anlægget er opført i en etage med høj kælder, har et stejlt, rødt halvvalmet tegltag og har i den tværgående fløj mod syd en tre fags bred gennemgåede gavlkvist. 

Indvendigt har gavlkvisthusene kun delvist bevaret den oprindelige overordnede lejlighedsdisposition med undtagelse af bygningen mod sydvest, der har bevaret den oprindelige løsning med en stor lejlighed i hver gavl og to mindre i bygningens midterste del. I det sydøstlige gavlkvisthus er den oprindelige grundplan med stuer en suite i stueetagen bevaret. I de to nordlige gavlkvisthuse er de fleste af de oprindelige skillevægge blevet flyttet, dog er flere af forstuerne med en let bræddeskillevæg, revledøre og lofttrappe bevaret. Flere af loftsetagerne er tidligere blevet indrettet med nyere overflader til kontor og beboelse. Alle fire gavlkvisthuse fremstår med flere ældre detaljer såsom fyldningsdøre, vægpaneler, gerichter, lysningspaneler og enkelte med indvendige lysningsskodder. Især i stueetagen i det sydøstlige gavlkvisthus ses mange ældre og velbevarede barokke fyldningsdøre med kraftige gerichter, væg- og lysningspaneler, en ældre kamin med spejlmonogram og en ældre trappe.

De fire tidligere hundehuse er smallere og lavere end gavlkvisthusene, men fremstår ligeledes næsten ens. Hundehusene er grundmurede gulkalkede længehuse i en etage med sortmalede sokler, hvidmalede hjørnelisener og gesims samt røde helvalmede tegltage med enkelte ældre tagvinduer med undtagelse af hundehuset mod vest, der har et ligesidet saddeltag. Hundehuset mod nordøst mangler hjørnelisener på hjørnet mod nordvest. Alle bygninger har ældre, småsprossede vinduer med undtagelse af hundehuset mod nordvest, der som det eneste har små staldvinduer mod øst og porte i siden mod vest. Huset mod sydvest har derudover røde skodder på facaden mod vest.

Hundehusene er blevet indrettet til kontor og beboelse og fremstår således indvendigt med nyere, glatte døre, gulve og vægge. Det nordvestlige hundehus har ikke været anvendt til beboelse og fremstår uopvarmet med ældre detaljer såsom indvendigt pigstensgulv.

De to tidligere staldlænger fremstår som lange, lave fløje i gulkalket mur med røde, teglhængte tage uden tagkviste, rødmalede trædøre, porte og luger. Den vestligste staldbygning har firerammede, småsprossede vinduer med hvidmalede rammer. De små staldvinduer er delvist bevaret i begge langsider. Den østligste staldbygning har flere ældre detaljer tilbage.

I det indre rummer den østligste staldlænge en nyere, centralt placeret trappe flankeret af to store åbne rum med betongulv og en synlig, hvidmalet tømmerkonstruktion med svære stolper. På første sal ligger ligeledes et stort magasinrum. Hverken stueetage eller førstesal har bevaret deres oprindelige grundplan. Den vestligste staldbygning er ombygget til lejligheder og har således kun få ældre bygningsdetaljer tilbage, såsom ældre vinduer.
Bygningshistorie:
Historien bag Jægerborgs gamle Kaserne, den tidligere kongelige Jægersborg Jægergård, der oprindeligt husede jagthunde, -heste og -betjente, er tæt knyttet til dels det nedrevne Ibstrup Slot (Jægerborgs Slot), dels Eremitageslottet i den nærliggende Jægersborg Dyrehave.

Den eksisterende Jægergård blev påbegyndt af Lauritz de Thurah i 1733 for Christian den 6. Gården skulle erstatte de oprindelige jagtbygninger, som befandt sig umiddelbart vest for Christian den 4.s Rosenborglignende jagtslot, Ibstrup Slot, af Christian den 6. omdøbt til Jægersborg Slot. På næsten samme tid tog kongen beslutning om at opføre et helt nyt jagtslot midt i den kongelige Jægersborg Dyrehave, nemlig Eremitagen, ligeledes med Thurah som arkitekt. Til forskel fra den gamle jægergård, der var en sammenhobning af tilfældige bindingsværksbygninger, var Thurahs storstilede projekt placeret tættere ved slottet og underordnede sig bygningens og det barokke haveanlægs midterakse.

Byggeriet af Jægergården stod på i en længere årrække, bl.a. pga. af store og uforudsete funderings- og planeringsudgifter. Allerede i 1741 besluttede Christian den 6. at afskaffe parforcejagt, men den blev imidlertid genindført af Frederik den 5., som færdiggjorde Jægergården i 1747. Efter en jagtulykke afskaffede samme konge parforcejagten endeligt i 1760, og i 1761 besluttede han at nedrive det efterhånden forfaldne og gammeldags Jægersborg Slot, der døjede med en dårlig fundering og mangel på murede skillevægge.

I 1765 blev de fire hundegårde ved hundehusene nedlagt, og materialerne fra gårdenes mure blev solgt. Et større staldkompleks blev i 1785 rejst på grunden, hvor Jægerborgs Slot tidligere lå og blev derefter suppleret med et ridehus med ridebane, da husarregimentets eksercerskole i 1797 rykkede ind i den tidligere Jægergård.

Fra 1909-48 havde Livgarden sin rekrutskole hér, men i 1962 blev de gamle staldbygninger øst for Thurahs Jægergård nedrevet og den fortsat eksisterende undervisnings- og indkvarteringsbygning blev opført til Forsvarets Sundhedstjeneste og Sanitetsskole, der holdt til i bygningerne indtil 2009.

Bygningerne har i forsvarets tid været anvendt til kontorer og beboelse. Bygningerne er i dag ejet af et privat ejendomsselskab og er ombygget til boliger.
kilder:
Eremitagen. Jagtslottets historie gennem 300 år, Claus M. Smidt, Strandbergs Forlag, 1988.

Jægergården. Historisk redegørelse. Bygningshistorisk redegørelse for Jægersborg gamle Kaserne, Jægerborgs Allé 150 m.fl., Gentofte, EjendomsSelskabet Norden og Arkitektfirmaet Christian Lund, 2010.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Jægersborg gamle Kaserne knytter sig til den historiske og geografiske sammenhæng med Eremitageslottet i den nærliggende Jægersborg Dyrehave, der vidner om anlæggets funktion som jagtgård.

Derudover har anlæggets udendørs rum og belægninger miljømæssig værdi, fordi de både indrammer og skaber sammenhæng mellem bygningerne samt giver et styret kig ud af anlægget. Den centrale plads mellem de fire gavlkvisthuse og hundehusene fremstår som et stort åbent rum uden bygninger og med en stram beplantningsplan bestående af græsplæner og lindealléen i midten, der skaber en tværgående akse. Den stramme plan videreføres på enkeltvis ved taktfaste alléer langs anlæggets øst- og vestlige afgrænsning og samler dermed hele anlægget.

Hertil kommer, at den centrale plads bliver gennemskåret af to brostensbelagte stier, der opdeler pladsen i fire græsplæner, hvilket afspejler anlæggets historie med pladsens oprindelige inddeling i fire hundegårde. På trods af nyere udskiftninger i belægningerne vidner hovedstrukturen således stadig om det oprindelige anlæg og udgør en væsentlig del af den miljømæssige værdi.
Kulturhistorisk værdi:
Jægersborg gamle Kasernes kulturhistoriske værdi ligger i bygningernes oprindelige funktion som gammel jagtgård for den enevældige konge, hvor både anlæggets beboelseslænger, hundehuse og staldlænger er bevaret og dermed afspejler kongens magtposition i samfundet og hans måde at profilere sig på.

Anlæggets størrelse og udformning af datidens store arkitekt Lauritz de Thura afspejler endvidere kongens magt og datidens barokke stiltræk, herunder hele planlægningen af det stramme anlægs symmetri, de gulkalkede mure og hver facades taktfaste inddeling med helvalmede røde tage, hvidmalede kraftige gesimser og småsprossede, firrammede vinduer.  

Bygningernes tidligere opdelte funktioner afspejles i hierarkiet mellem bygningerne og disses forskellige udformning. Beboelsesbygningerne er langt større volumener med mange skorstene og en højere grad af udsmykning i form af gavlkviste og store, småsprossede vinduer, hvorimod de tidligere hundehuse og staldlænger har færre skorstene, høgab og luger, mindre vinduer, store revleporte, skodder og støbejernsstaldvinduer. Hertil kommer at hundehuses hvide hjørnelisener skaber sammenhæng mellem de fire tidligere funktionsbygninger.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til interiøret i gavlkvisthusene, der ligeledes er rigere udsmykket end de øvrige bygninger i form af barokke fyldingsdøre med brede forkrøppede gerichter, væg- og lysningspaneler, pejse og enkel stuk. I kontrast til dette fremstår de tidligere hundehuse og staldbyger samt kældrene under gavlkvisthusene med mere spartanske og slidstærke overflader.

Endelig er der kulturhistorisk værdi ved klokketårnet og det bevarede urværk, der afspejler anlæggets brug som kaserne for militæret.
Arkitektonisk værdi:
Jægersborg gamle Kaserne fremtræder arkitektonisk som et velbevaret enkelt, nøgternt og yderst homogent anlæg med de gulkalkede mure og store, stejle, på enkelte sider ubrudte røde tagflader, som samler bygningerne visuelt og giver et formfuldendt udtryk. Den ensartede materialeholdning fortsætter ved de rødmalede døre og hvidmalede detaljer, som gesimser og hjørnelisener, der strapper udtrykket op sammen med de småsprossede vinduer, som giver et sprødt og spinkelt udtryk.

Den arkitektoniske værdi for gavlkvisthusene knytter sig endvidere til den taktfaste vinduessætning og gavlkvistene, der skaber sammenhæng mellem de enkelte længer og bryder det ellers horisontale anlæg med vertikale elementer.
 
I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange ældre detaljer, materialer og overflader, herunder det overmalede, men dog synlige bindingsværk og særligt de barokke fyldningsdøre med kraftige gerichter, smedede messinggreb og låsebeslag, der tilsammen giver dørene et elegant udtryk. Hertil kommer væg- og lysningspaneler. Endelig kommer de, i enkelte rum, bevarede ældre, indvendige fyldingsskodder, som er et eksempel på en funktionel løsning, der ligeledes ophøjer den arkitektoniske værdi. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til den delvise bevarede grundplan og indretning, hvor de nordlige gavlkvisthuse har en gentagen opdeling af en forstue inden for hoveddøren med en simpel bræddevæg og -dør, der skjuler loftstrappen samt gennemgangen til bagdøren.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Jægersborg gamle Kaserne knytter sig til det symmetrisk anlagte og aksefaste bygningskompleks med længde- og tværgående kig over den ubebyggede, centrale og kvartdelte plads med alléer, plæner og belægningerne.

Derudover skal bygningernes fritliggende længeform, deres gulkalkede mure og røde tegltage med gavlkviste mod pladsen og kvistfrie tagflader på bagsiderne fremhæves. Bygningernes rødmalede døre, porte, luger og de hvidmalede småsprossede vinduer er tillige bærende fredningsværdier. Endvidere er klokketårnet og det nordvestlige hundehus’ eksisterende udtryk med små staldvinduer og porte en bærende fredningsværdi. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier til bygningernes delvist bevarede grundplaner samt den traditionelle materialeholdning med pudsede vægge og lofter samt bræddegulve og enkelte stedet originale skillevægge. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, greb og beslag, væg- og lysningspaneler, fyldningsskodder samt stuk og pejse.
Antal bygninger:
10
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Kaserne
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Hundehus ; Gårdrum, gårdsplads ; Belægning, fortov ; Borner ; Stakit med portal, låge ; Andet

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
23-11-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
11-08-2006
Begrundelse:
Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at stenbelægningerne udenom og mellem De Thurah’ske jagtbygninger samt alléen mod øst, portlågerne mod vest og den centrale plads på Jægersborg Kaserne, Jæ-gersborg Allé 150 i Gentofte, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen hermed. Såvel belægningerne som de grønne elementer, der trods en delvis udskiftning i nyere tid fortsat afspejler hovedstrukturen i det oprindelige anlæg, udgør meget væsentlige dele af den samlede, fredningsværdige helhed. Elementerne både af-grænser og sammenbinder jagtbygningerne, hvortil kommer, at pladsen med sin firedelte form meget direkte afspejler anlæggets historie og oprindelige funktion med fire hundegårde, adskilt ved alléer. Kulturarvsstyrelsen finder således, at de bærende fredningsværdier for Thurahs Jægergård samlet set især knytter sig til det symmetrisk anlagte, aksefaste byg-ningskompleks med den ubebyggede, centrale plads med de to alléer og fire kvar-terer samt de ubrudte, længde- og tværgående kig over pladsen og langs jagtlæn-gernes facader mod pladsen. Derudover vægter styrelsen, at man fremover bevarer bygningernes fritliggende længeform, deres gulkalkede mure og røde tegltage med gavlkviste mod pladsen og kvistfrie tagflader på bagsiderne. Endvidere bygningernes rødmalede døre, por-te, luger og skodder samt hvidmalede, småsprossede vinduer, foruden brolægnin-gerne omkring og mellem bygningerne. Styrelsen finder det væsentligt, at man ind-vendigt bevarer de originale skillevægge og snedkerarbejder i form af døre, gerich-ter, paneler og bræddeklædte loftstrapper, især i gavlkvisthuset og de fire beboel-seslænger, jf. den bygningshistoriske redegørelse. Hvad angår den nordvestlige af hundestaldene, der som den eneste af de fire hun-destalde ikke er indrettet til kontor/beboelse, finder styrelsen det væsentligt, at man som illustration af bygningens oprindelige funktion opretholder det eksiste-rende udtryk med små staldvinduer og på vestsiden de to porte samt hejsekvisten.
Journal nr.:
2003 – 113/157-0003

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
04-07-2007
Begrundelse:
Journal nr.:
2003 – 113/157-0003


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Jægersborg Allé 150 Jægersborg Kaserne Thuras Jagtlænger Matr.nr. 1a og 11, Jægersborg Bygningshistorisk Rapport 20 sider + tegninger Registrering af bevaringsværdigt interiør Wohlert Arkitekter A/S Juli 1996


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil: