Sag: Kildeskovshallen

Adolphsvej 25, Gentofte
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Idrætsanlæg
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kildeskovshallen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Adolphsvej 25
Kommune:
Gentofte
Omfang:
"Kildeskovshallen med udendørs soppebassin, tilhørende trapper og mure samt ""solplænen"" med omkransende mur syd for hallen (1966-72 af Karen Clemmensen og Ebbe Clemmensen). F. 2000."
Beskrivelse:
"Jf Bygningssynets materiale til mødet den 15. december 1999. Beskrivelse Kildeskovshallen, der er beliggende på en skovbeplantet grund - heraf navnet - i et let kuperet terræn, består af fem volumener eller kuber, udformet som selvstændige svømme- og sportshaller i forskellig størrelse og højde, omgivet af lavere servicebygninger. Selve svømmehallen er med sine tre bassiner formet som tre forskudte ""glaskuber"" af forskellig højde, hvis lette, næsten svævende tage skyder sig ind over hin-anden. Kuberne, der ved glasfacader fra gulv til loft åbner sig op mod Kildeskoven i syd og vest og dermed opløser skellet mellem ude og inde, har i facaden slanke, gråviolette stålsøjler, der folder sig ud til en let gitterkonstruktion i brunmalet aluminium. De slanke søjler - der i formen henleder tanken på den omkringliggende skov - bærer et tag, opbygget af mintgrønne gitterdragere, som tilsammen danner en slags rumgitter med kugleformede samlinger. Dragerne består af pyramider, der sat på spidsen står på en mønjerød trækstang. Det flade tag er beklædt med tagpap. Mod nord og øst, hvorfra man kommer til svømmehallen, er glashallerne ""skærmet"" af to forskudte, delvist nedgravede kuber med boldhaller samt en række lavere, forskudte længer i vekslende højde med omklædnings-, administrations og klublokaler, opført i brune teglsten med kraftig fuge. Murenes svage hældning, kombineret med den mørke farve og den kraftige profilering tilfører murværket et solidt, bastionsagtigt, men også noget ""dystert"" udtryk. De to boldhaller er ligesom svømmehallen overdækket med gitterkonstruktioner og har ligesom disse og de øvrige bygninger flade, udkragede betontage med hvid forstøbning og tagkanter af hvid aluminium. Adgangen til hallens indre sker i etaper, så man langsomt forberedes på hallernes varme. To lange, overdækkede gange med brune gulvklinker fører fra den brolagte forplads mod nord og fra parkeringspladsen mod øst til vindfanget, gennem hvis glasdøre man kommer til en forhal med billetsalg og kiosk. I vinklen hvor de to overdækkede gange mødes ses et delvist glaseret murstensrelief af Henning Damgård-Sørensen. Over dette har man for nyligt etableret et pyramidialt ovenlys. Forhallen, der er udformet som et rektangulært, dobbelthøjt rum, har Dempa-pladeklædte lofter med små lysspots, blå-grønne vægge og gulvbelægning af brune klinker, som ligedeles er anvendt til beklædning af den trappeformede ""bænk"" i hele forhallens vestre langside. Bag bænkens indbyggede plantekummer har man gennem en glasvæg indkig til svømmehallen, der tillige kan overskues fra en åben balkon i førstesals højde. Det oprindelige billetsalg, der bag glasruder var integreret i forhallens nordvæg, er i dag lukket og erstattet af en fritstående, cirkulær billetskranke, beklædt med grønne klinker. Fra forhallen er der mod nord adgang til hhv. dame- og herreomklædningen - og derigennem til selve svømmehallen -, mod syd til cafeteriaet, og mod sydøst til hovedtrappen, der giver adgang til Kildeskovshallens boldbaner og gymnastiksale med tilhørende omklædningsrum og til hallens kontorer og klublokaler . Omklædnings- og baderummene er placeret i to etager over hinanden, mændenes i stueetagen, kvindernes på førstesal. Afdelingerne er ikke helt identiske, men princippet i hver afdeling er, at en længdegående gang adskiller omklædningsfaciliteterne - på den ene side finder man således en række fælles omklædningsrum til børn med skabe og bænke og på den anden side en række vekselkabiner til voksne, som efter endt omklædning deponerer tøjet i et aflåseligt skab. Omklædningsrummene har brune klinkegulve, vægge beklædt med hvide fliser og Dempa-pladeklædte lofter. Fra omklædningsrum/kabiner ledes man til adskilte bruseafdelinger for hhv. børn og voksne, hvor gulvene - som i resten af vådrummene, hvor man bevæger sig med bare, og forhåbentlig rene fødder - er belagt med lyse, lergule, keramiske fliser, væggene er beklædt med hvide fliser og lofterne beklædt med Dempa-plader. Vinduerne i omklædnings- og baderum er højtsiddende, horisontale bånd af termovinduer. Fra bruseafdelingerne er der adgang til sauna og koldtvandsbassin og endelig - ad trapper med lergule fliser- til selve svømmehallen. Svømmehallen indeholder tre bassiner i ""kuber"" af forskellig højde: I den højeste og længste et 25 meters svømmebassin i åben forbindelse med den lidt lavere hal med et kvadratisk, dybt udspringsbassin med fire vipper, og forskudt herfor et 12 meters børnebassin, placeret i sin egen lille og ""trygge"" glaskube. Et langt, udendørs soppebassin, hvis bund er dekoreret med farvede, keramiske fliser efter tegning af maleren Henning Damgård-Sørensen, findes på den store terrasse syd for svømmehallen, hvor bassinet danner overgang mellem svømmehallen og parken syd herfor, kaldet ""Solplænen"". Ved soppebassinets østlige kortside ses en række lave, ""ikke-aktive"" vandkunster, hvor vandet løber gennem forskellige labyrinter, formet som relieffer i store betonfliser. Selve svømmehallen har gulvbelægning af kvadratiske, keramiske fliser i en lergul farve og en beklædning på de nordvendte vægge af tilsvarende, men rektangulære fliser, der af hensyn til akustikken veksler med mørkebrune mangehulsfliser i hvert andet, lodrette skifte. Bassinerne er belagt med turkisblå fliser med mørkeblå banestriber. Nord for 25 meter bassinet, som har seks udspringsskamler af rustfrit stål, fungerer en tre trins trappe i hele bassinets langside som tilskuerpladser ved stævner. Cafeteriaet, der sammen med boldhallerne blev opført i 1970-72 som anden etape af Kildeskovshallen, er placeret syd for svømmehallen i vinklen mellem denne og boldhallerne. Cafeteriaet er konstrueret efter de samme principper som svømmehallen og har store glasvægge til såvel forhallen mod nord som til skoven mod vest og syd. Cafeteriaet gik oprindelig igennem to etager, hvoraf den nedre var - og er udformet som ét stort rum med ""køjer"" langs vinduesvæggen og den øvre som en balkon, båret af gråviolette støbejernssøjler. Balkonen er netop blevet lukket ved at man har lagt dæk ind i ""hullet"", for derved at kunne indrette overetagen til et selvstændigt fitnesslokale. Adgang til fitnessklubben sker fra forhallen ad hovedtrappen, hvorfor restaurantens oprindelige hoveddekoration - en elegant svunget, rødmalet ståtrappe - er nedtaget (og skrottet). Cafeteriaets gulve er tæppeklædte, og østvæggen, der som den eneste ikke er af glas, er udformet som en stor buffet og serviceskranke, beklædt med finér af oregonpine. Bag skranken ligger cafeteriaets køkken med gulv- og vægbeklædning af hvide, keramiske fliser. Syd for cafeteriaet ligger den tidligere ""TV-stue"", der nyligt er blevet inddraget i cafeteriaet ved at man har overdækket et mindre udeareal mellem ""stuen"" og cafeteriaet. Fra ""TV-stuen"", der har tæppeklædte gulve, finérklædte vægge og Dempa-pladeklædte lofter, er der adgang til dels et mødelokale med finérklædte vægge og lofter med Dempa-plader og dels til et større garderoberum. Kildeskovshallens boldhaller, der ligeledes blev opført i 1970-72 som anden etape af Kildeskovshallen, er som førnævnte udformet som to store, delvist nedgravede, forskudte murstensbygninger, overdækket med gitterkonstruktioner og omgivet af lavere kontor- og servicebygninger i brune teglsten med flade, tagpapklædte tage. Adgang til boldhallerne, de tre gymnastiksale og de tilhørende omklædningsrum m.v. sker fra Kildeskovshallens forhal. Forbindelsen mellem de forskellige niveauer foregår dels ad den store, fireløbede hovedtrappe, dels ad en sekundær, toløbet trappe i anlæggets sydøstlige hjørne og endelig ad en vindeltrappe mod øst. De to førstnævnte trapperum har gulvbelægning af brune Höganäsklinker, væggene er malet blågrønne, lofterne er beklædt med Dempa-plader, og trappernes gelændere er af mønjerøde metalrør. Vindeltrappen har linoleumsklædte betontrin og mønjerøde sprosser i gelænderet og ""forstuen"" ved trappen har som noget usædvanligt for hallen vægge beklædt med lysgrønne fliser og rødmalede døre. Den store Boldhal 1 er udformet som et rektangulært rum med parketgulve af den mørke træsort panka-panka, væggene er malet blågrønne og loftet overdækket af den føromtale gitterkonstruktion, under hvilken horisontale vinduesbånd giver lys til hallen. Hallens nordlige langside har tilskuer-""trapper"", bevaret med 200 af de oprindelige 400 klapsæder og herover en ""speakerboks"" i glas, foruden en nyligt etableret væghængt ""kasse"", i hvilken man indpakket trappen til fitnesscenteret over cafeteriaet. Den mindre Boldhal 2, der er adskilt fra Boldhal 1 ved foldedøre i metal, er udformet i lighed med den store hal, men er lavere og uden tilskuerpladser og speakerboks. I forbindelse med hallerne finder man en gymnastiksal med parketgulve og ribber samt to mindre bordtennis-/judosale. Servicefaciliteterne, i form af de nødvendige kontorer, klublokaler, omklædnings- og baderum samt forbindende korridorer, ligger i lavere bygninger omkring boldhallerne. Kontorer og klublokaler, hvoraf flere er adskilt ved foldedøre, er typisk indrettet med lysegrå linoleumsgulve, hvide vægge, Dempa-pladeklædte lofter og plane døre. Væsentligste ændring blandt disse rum er gennemført i overetagen i anlæggets sydøstre del, hvor fem mindre klublokaler er blevet sammenlagt til ét stort mødelokale. Omklædnings- og baderum er alle indrettet med mørkebrune klinker på gulvene, dog hvide i ""barfodsområderne"", hvide fliser på væggene og Dempa-plader i lofterne. Korridorerne har typisk grå, linoleumsbelagte gulve, plane døre, lofter beklædt med Dempa-plader og mange steder rækker af aflåselige garderobeskabe, beklædte med finér af oregonpine. Vedligeholdelsestilstand Kildeskovshallen fremtræder umiddelbart vel vedligeholdt, men bl.a. trænger tagets tagpap til udskiftning og i det indre bliver en del af de originale knager o.l. udsat for hærværk. Planbestemmelser Der er ikke udarbejdet lokalplan for området. I kommuneplanen er enkeltområdet udlagt til offentlige formål. Områdets maksimale byggeprocent er på 40 og det maksimale etageantal fastsat til to. Der er lyst fredskov på ejendommen. Kommuneatlas Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Gentofte Kommune. I kommunens registrant over bevaringsværdige huse er Kildeskovshallen kategoriseret som ""ubetinget bevaringsværdig"". "
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Idrætsanlæg
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Villakvarter/parcelhusområde
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Andet

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-11-2000
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-911/157-0014

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
14-04-2000
Begrundelse:
Begrundelsen for Skov- og Naturstyrelsen beslutning om at frede svømme- og idrætshallen ""Kildeskovshallen"" med udendørs soppebassin, tilhørende trapper og mure samt ""solplænen"" med omkransende mur syd for hallen, opført 1966-72 af Karen og Ebbe Clemmensen, er at hallen besidder de fremragende arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 50 år. ""Kildeskovshallen"" placerer sig som et af efterkrigstidens arkitektonisk absolut mest markante og forfinede idrætsanlæg, hvor især de tre svømmehaller og cafeteriabygningen, tillige med den foranliggende ""solplæne"" med afgrænsende mur på fornem vis lader bygning og omgivende skov mødes. Ved brug af organisk inspirerende konstruktioner med slanke, træagtige søjler, der som kroner folder sig ud i en karakterisk gitterkonstruktion, lette, næsten svævende tage og store glasvægge fra gulv til loft har Karen og Ebbe Clemmensen formået at udforme de tre forskudte, men sammenflydende bassinrum således, at skellene mellem bygninger, kultiveret plæne, mur og natur på raffineret vis ophæves. På baggrund af arkitekt Ebbe Clemmensens bemærkninger om hallens loftsbelysning skal Skov- og Naturstyrelsen foreslå, at man som anbefalet af arkitekten undlader at ""afbryde"" lyset ved vinduesglasset og derved forstærker et af de bærende elementer i fredningen; den raffinerede opløsning mellem ude og inde."
Journal nr.:
1996-911/157-0014


Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Adolphsvej 25
Fredet bygning Adolphsvej 25

Fredede omgivelser: 1

Signatur Andet


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap