Sag: Hvidovre Rytterskole

Hvidovre Kirkeplads 1, Hvidovre
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skole
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hvidovre Rytterskole
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hvidovre Kirkeplads 1
Kommune:
Hvidovre
Omfang:
Rytterskolebygningen (1720'rne og senere).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
Rytterskolen i Hvidovre ligger ved Hvidovre Kirkeplads, umiddelbart foran Hvidovre Kirke.

Rytterskolen er en enetages, grundmuret og gulkalket bygning med hvid trukket gesims og rødt teglhængt heltag. I rygningen sidder to nyere, murede og hvidtede skorstenspiber. Vinduerne er hvidmalede, torammede og trerudede, og står i stueetagen med gråmalede fyldingsskodder. Over indgangsdøren sidder en rytterskole-inskriptionstavle, mens der i den østlige gavl sidder en mindetavle for billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan.

I det indre har bygningen bevaret et ældre rumforløb med forstue bag indgangsdøren. I den østlige og centrale del af bygningen findes flere mindre rum, herunder køkken og ildsted, mens der mod vest ligger et større, gennemlyst rum. Der er adgang til den udnyttede loftsetage fra en trætrappe med drejede balustre ved køkkenet. Interiøret er domineret af traditionelle overflader og ældre bygningsdele, herunder teglstens- og bræddegulve, brystningspaneler, bemalede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. Hertil kommer flere ældre gerichter og lysningspaneler samt revle- og fyldingsdøre med håndsmedet beslagværk. En af dørene er tillige overfalset.
Bygningshistorie:
Rytterskolen er en af de i alt 240 skoler, som Frederik IV opførte i 1722-1727. Rytterskolerne fik deres navn efter deres placering i de rytterdistrikter, som Christian V lod krongodset inddele i, da det danske rytteri (datidens militær) blev omorganiseret og gjort nationalt i slutningen af 1600-tallet.

Rytterskolen er Hvidovres første skole og blev, som de øvrige rytterskoler, placeret i nærheden af kirken. Kirken spillede en central rolle for skolen, idet præsten førte tilsyn med undervisningen. Skolens tilknytning til både konge og kirke understreges af den inskription, der findes over døren:

"I Aaret 1721 har jeg grundlagt denne Skole og i lighed med denne 240 i de Distrikter, som er opretede af mig til stadig at underholde 12 Ryttereskadroner" MDCCXXI
 
og nedenunder:
 
"Halvtredsindstyve Aar, Gud, har Du mig opholdet,
At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet.
Thi yder jeg min Tak, og breder Ud Dit Navn,
Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn.
Gud, lad i dette Værk Din nådes fylde kiende
Lad denne min Fundatz bestå til Verdens ende.
Lad altid på min Stol een findes af min Æt,
Som mener DIG MIN GUD og DISSE SKOLER rætt."

Med enkelte undtagelser blev alle skolerne grundmurede. Kongen var meget lydhør overfor et forslag, hvori det udtrykkelig blev fremhævet, at skolerne i deres udseende burde være anseeligere end almindelig huse, så "deres udeende kunne henlede tankerne på deres højere bestemmelse". Kongen fulgte denne henstilling og lod skolerne opføre således, at de blev de anseligste bygninger i landsbyerne næst efter kirkerne. Ikke engang præstegårdene kunne måle sig med dem.
 
Hver skole var oprindelig 13,18 m. lang, 7,53 m. bred og 2,82 m. fra gulv til loft. Skolen var indrettet med en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen. Desuden var der en lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, spisekammer og et køkken. I køkkenet var der efter sjællandsk tradition en åben skorsten med ildsted og bageovn. Fra skorstenen blev der også fyret i lerkakkelovnen, som opvarmede både skolestuen og lærerboligen. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald med plads til et par køer og nogle får.

Rytterskolen i Hvidovre har gennem årene gennemgået adskillige forandringer. Allerede i 1740 blev stalden inddraget under skolestuen. Til erstatning herfor blev samme år opført et udhus. I 1847 var skolestuen igen blevet for trang. Skolen havde da 95 elever. Skolestuen blev udvidet med 2,20 m. mod vest, og i 1856 blev skolen tilbygget med 3,45 m. mod øst. I 1920 blev et atelier bygget mod vest, der i 1955 skiftede funktion til blomsterbutik. Skolen blev fredet i 1950 og opmålt i 1955, hvilket viste, at skolen da havde nøjagtig samme længde og bredde som efter ombygningen i 1856.

Rytterskolen har fået sit nuværende udseende i 1989, hvor huset blev renoveret.  

Billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan boede på Rytterskolen fra 1912-1936. Mindetavlen over Hans Peder Pedersen-Dan blev opsat i 1944 på gavlen af Rytterskolen. Teksten er følgende:
 
HER I HVIDOVRES GAMLE RYTTERSKOLE BOEDE
BILLEDHUGGEREN
HANS PEDER PEDERSEN-DAN
1859 - 1939
MED SIN ELSKEDE HUSTRU
BILLEDHUGGERINDEN
JOHANNE DAN FØDT BETZONICH
1860-1934
 
BLANDT HANS MANGE KUNSTVÆRKER SKAL SÆRLIG NÆVNES
DEN LILLE HORNBLÆSER
 
REJST TIL MINDE OM DANSKERNES KAMP FOR FÆDRENES JORD
I ONDE AAR MED FRIHEDSKAMP MOD FJENDEVOLD I DANMARK
MCMXLIII

Ovenstående tekst er fra: www.forstadsmuseet.dk/
kilder:
www.forstadsmuseet.dk/
www.thorshoj.dk/
Miljømæssig værdi:
Rytterskolens miljømæssige værdi knytter sig til den historiske placering i tilknytning til kirken, der sammen med et par huse i nærheden, udgør resterne af den gamle Hvidovre landsby.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningens kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i den over tid udbyggede rytterskole, der i dag fremtræder som et traditionelt byhus fra midten af 1800-tallet med to skorstene og helgavle, og hvis oprindelse som rytterskole er synlig i tavlen over døren. Bygningen har bevaret sine ældre vinduer og skodder og er efter Hvidovre Kirke, der er opført omkring år 1150, Hvidovres ældste bygning.

I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den bibeholdte, ældre planløsning samt i de bevarede ældre bygningsdele og detaljer, herunder teglstens- og bræddegulve, revle- og fyldingsdøre, brystnings- og lysningspaneler, bemalinger på væggene og bræddelofter med synligt bjælkelag. Særlig kulturhistorisk værdi har den sjældent sete overfalsede fyldingsdør og ældre det håndsmedede beslagværk.
Arkitektonisk værdi:
Rytterskolens arkitektoniske værdi ligger i den enkle og traditionelle fremtræden i kalket grundmur med torammede vinduer og bevarede skodder samt let opskalket, ubrudt heltag med to skorstenspiber. Den fritliggende bygningskrops klart afgrænsede gavle og dominerende, horisontale linjer i sokkel, sprosser og gesims holder bygningen i et fast visuelt greb, mens den asymmetriske vinduestakt og dørsætning samtidig giver bygningen en levende, irregulær rytme. Det overordnede udtryk er solidt og prunkløst, uden nævneværdig dekoration eller overflødige detaljer, og farvesætningen er tilsvarende rolig og enkel, holdt i afdæmpede nuancer af gul, grå, hvid og rød.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den fritliggende bygningskrop med det enkle udtryk og de tidstypiske detaljer, herunder skodder, opsprossede vinduer, ubrudt heltag og mindetavler. Hertil kommer bygningens traditionelle materiale-holdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede, traditionelle planløsning med forstue, hovedskillerum mod øst og gennemlyst stue mod vest. Til de ældre bygningsdetaljer, herunder paneler, bemalinger, revle- og fyldingsdøre, gerichter, indfatninger og bræddelofter med synligt bjælkelag samt ildsted. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skole
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
6/49

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
03-08-1983
Journal nr.:
625-1-23/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-03-1950
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Hvidovre Kirkeplads 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap