Sag: Christianelyst

Nybrovej 393-395, Lyngby-Taarbæk
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Villa
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Christianelyst
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nybrovej 393-395
Kommune:
Lyngby-Taarbæk
Omfang:
Hovedfløjen og sidebygningerne (ca. 1800).
Fredet 1960.*
Beskrivelse:
Christianelyst består af en hovedbygning og to sidebygninger, beliggende om en gårdplads, der åbner sig mod nord. Mod syd ligger en have, der skråner ned til Bagsværd Sø.

Hovedbygningen er grundmuret og opført i én etage, med en høj let fremtrukket, gennemgående gavlkvist over de tre midterste fag.  Tillige er bygningens yderste fag let fremtrukket og prydet med refendfugning. Soklen er beklædt med rødlig sandsten, murene er hvidkalkede mens gesimsen er trukket i sandsten. Gavlkvistene afsluttes af en tandsnitfrise og en attika af sandsten, med forhøjet midtparti. Taget er afvalmet og belagt med sortglaserede vingetegl. I tagryggen findes to hvide skorstenspiber med sokkel og krave, samt i tagfladen en nyere skorstenspibe og to nyere, små tagvinduer. Stueetagen har korspostvinduer, mens vinduerne i frontkvistene, øverst i gavlen og til kælderen er torammede. Alle vinduer er ældre, gråmalede med mange ældre glas og sålbænke af sandsten. I gavlene findes flere steder blædingsfelter i stedet for vinduesåbninger. Bygningens hoved- og havedør er placeret i frontgavlenes midterste fag og er begge grømalede og indrammet af sandstensportaler.

I det indre er en symmetrisk grundplan bevaret med tværskillerum i stueetagen og tværgående fordelingsgange i tageetagen og i kælderen. Stueetagen har mod gadesiden en vestibule, et nyere køkken, bad og trapperum, mens der mod haven ligger tre stuer en suite med døre en filade. Overfladerne er primært ældre, med trægulve, brystningspaneler, fyldingsdøre og gerichter samt lofter med bemalinger og stukkatur. Førstesalen og kælderen er indrettet med værelser med enkle overflader og ældre døre. Kælderen har endvidere et par ældre teglstensgulve samt en havestue, der har en ældre indretning med helpaneler og bogreoler.   

De to sidebygninger er begge i én etage og opført af delvis grundmur delvis bindingsværk med en ”et-fags-frontkvist” på gårdsiden. Begge bygninger har en sokkel af granit med en rosa sandstenskant, murene er hvidkalkede med kvadrede pilastre ved hjørnerne og omkring portåbningerne. Tagene er afvalmede og belagt med sortglaserede vingetegl. For begge bygninger gælder det, at der er små vinduer i tagfladen og i det østre sidehus ses i tagryggen en hvid skorstenspibe med sokkel og krave. Vinduerne varierer i størrelse men er alle torammede. I hver bygning findes tofløjede revledøre under gavlkvisten og i de yderste fag brede tofløjede revleporte. Alt træværk er gråmalet og samlet med ældre beslag.  

I den vestlige sidebygning er indrettet stald i den midterste del og vognporte i de yderste rum. Her er bevarede bindingsværksvægge, brostensgulve og hestebokse med udskåret trækonstruktion. Loftet står uudnyttet. I den østlige sidebygning er indrettet en mindre bolig med værelser og toilet i stueetagen og køkken og værelser i tagetagen. Overfladerne er her nyere men traditionelle.
Bygningshistorie:
Frederiksdal Gods ejede oprindeligt hele området nord for Bagsværd Sø fra Frederiksdal til Nybro, men i midten af 1700-tallet blev et antal grunde udstykket, herunder var Christianelyst den seneste. Tilsammen blev den nye strækning af store villaer kaldt ”Ny Frederiksdal”.

Christianelyst er opført i 1803. Oprindeligt var længerne gulkalkede med opmaling af fugerne. Bygningen er opkaldt efter Christiane Louise Frederikke Buch, der var datter af gartneren på Frederiksdal slot. I 1802 giftede hun sig ved tredje ægteskab med Carl Ludwig Drewsen, der kort efter fik opført Christianelyst.

I slutningen af 1800-tallet tilføjede arkitekt Meldahl pergolaer mellem hovedbygningen og sidebygningerne, men disse er senere fjernet. Kælderens havestue fik sandsynligvis i samme periode ny indretning med helpaneler og bogreoler udført i mørkt træ. Ligeledes har havestuens loftcirkel været malet mørkebrun, så denne kunne illudere kuppel. Flere paneler og listeværk i stuerne er ligeledes tilføjet gennem tiden. I 1838-40 blev der i havestuen indbygget et originalt relief af Thorvaldsen. Dette er udført i Rom som så mange af Thorvaldsens øvrige arbejder.

I 1988-89 gennemgik bygningen en større restaurering, hvor blandt andet vægge og træværk fik genskabt de oprindelige farver.
kilder:
Folder om bygningen af lokalhistorisk forening, Christianelyst 1903.

Gammel Dansk Bygningskultur, Land og Lyststeder i Barok, Rococco og Empire, Vilhelm Lorenzen, 1914.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til Christianelysts placering i det idylliske landskab i udkanten af Nybro Skov ned til Bagsværd Sø, hvor det skrånende terræn tildeler hovedbygningen en isoleret og fornem høj placering. Endvidere skabes stor kontrast mellem det lukkede gårdrum, der dannes mellem de tre bygninger mod nord og det mere åbne landskab i haven mod syd.

Værdien relaterer sig tillige til skovens fortætning mod nord samt grundens afskærmning af en høj, hvid mur. Da denne støder helt op til sidebygningernes gavle bliver disse en del af muren og muren en del af hele bygningskomplekset.
Kulturhistorisk værdi:
Christianelysts kulturhistoriske værdi ligger i placeringen tæt på Frederiksdal, der afspejler udstykningen herfra, samt den tendens der udspillede sig i starten af 1800-tallet, hvor mange fra det bedre borgerskab ønskede en landlig villa nord for København.

Hertil kommer den klassicistiske fremtræden, der endvidere er tidstypisk og viser sig i den klart afgrænsede bygningsform, den lyse farvesætning og i den udprægede symmetri med få, markante detaljer i form af refendfugning, enkel portal med fordakning og tandsnitsfrise.

Havesidens fritrappe har tillige værdi, idet den i udformning og materialer svare til den, der findes på nabobygningen Sofienholm, som er opført omkring 40 år før Christianelyst. Hertil kommer, at der under hver side af trappen, findes en ældre revledør indtil en underjordisk trappe, der går ned til en tidligere, kølig frugtkælder.

Hovedbygningens interiører har kulturhistorisk værdi, idet de ligesom facaderne er tidstypisk fra starten af 1800-tallet, herunder den symmetriske grundplan, de originale gulve af pommersk fyr samt de pompejanske loftmalerier. Hertil kommer havesalens originale relief i marmor af Thorvaldsen, ”Amor optages hos Anakroen”.

Sidebygningernes kulturhistoriske værdi knytter sig til deres udtryk som økonomi- og staldbygning, hvilket kan aflæses i de store ældre porte og små frontgavle, hvor den vestlige stadig har bevaret revlelugen ind til høloftet. Tillige aflæses staldfunktionen ved de bevarede hestebokse, foderrum med lem fra loftet og bindingsværksvægge. I den østlige sidebygning, hvor der er flere vinduer, færre revleporte og tilmed en skorstenspibe, kan man modsat tydeligt aflæse funktionen som bolig.
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi relaterer sig til den velproportionerede, elegante, og nøgtern bygningsblok med en gennemgående symmetrisk og klassicistisk opbygning. Havesiden rejser sig i næsten to etager, grundet det skrånende terræn, hvilket giver bygningen pondus, så bygningsvolumenet visuelt kan bære den tunge, store trappe. Trappens udførelse og svungne form med loggiaen under, er et bemærkelsesværdigt element, der stilmæssigt knytter sig til tidligere stilperioder.   

De to frontkviste dominerer udtrykket ved deres fremtrukne mure og attikaen, der skjuler taget, hvilket sammen med den brede, fremtrædende tandsnitsfrise får frontkvistene til at fremstår yderst markante. Sandstensdetaljerne som soklen, sålbænksgesimsen på frontgavlene og kordongesimsen på havesiden er med til at inddele bygningen horisontalt, og dermed lette det samlede udtrykket. Den gennemgående symmetri er i gavlene brudt ved vinduesåbningerne, men fastholdes dog samtidig på grund af de mange tydelige blændingsfelter.

De to sidebygninger har delvist den samme materialeholdning og proportionering som hovedfløjen, hvilket skaber en visuelt samlet helhed imellem bygningerne. Den helstøbte fremtræden styrkes af alle bygningers fremhævede hjørner. Selvom de to sidebygningers symmetri ikke er nær så gennemført som hovedbygningens, fornemmer man stadig deres stræben hertil ved især frontgavlene.

I det indre har især den oprindelige, klassicistiske grundplan med midterskillerum, døre en filade, vestibule og snoet trapperum stor arkitektonisk værdi. De mange brystningspaneler, høje døre med kvadratiske fyldinger og stuk, bidrager sammen med havestuens dørstykker, pilastre og loftmalerier til opretholdelsen af en formfuldendt, herskabelig atmosfære. Hertil kommer den sarte farvesammensætning af pasteller, der giver en lys og let virkning samt er med til at definere hvert rum, der tillige har skiftende stuk. Dette udtryk er videreført i havestuens hvidmalede kannelerede, joniske søjler med volutter og stuk, samt i det imponerende loft, der står med tidstypiske pompeianske malerier med motiver hentet fra middelhavslandene og den danske natur, med blomsterrænker og kontrastfulde farver. Tillige har loftets malerier trompe l´oeil virkning, der giver dybde og perspektiv til rummet.
Bærende fredningsværdier:
I hovedbygnings ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den afsluttede form, med markante frontgavle og den store trappe mod syd med den lille loggia under og den snoede trappe. Hertil kommer bygningens symmetri, enkle farver og gennemgående detaljer samt den traditionelle materialeholdning. Særligt gælder dette de hvide mure med delvist refendfugning, ældre vinduer og døre med portal samt de øvrige sandstensdetaljer.
 
I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede, symmetriske grundplan med stuer en suite mod haven og med døre en filade samt til vestibulen med dobbelte fløjdøre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med trægulve, stuklofter, kamin, trappe med udskårne balustre, vinduerne med oprindelige anverfer, stormkroge og greb samt de ældre døre med gerichter, beslag og låsetøj. Endeligt til kælderens teglstensgulve og værelset med fuldpaneler.
 
I sidebygningers ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de enkle former med frontgavle og afvalmede udbrudte tagflader. Hertil kommer den overordnede symmetri, enkle farver samt den traditionelle materialeholdning, herunder vinduer, revledøre og revleporte.

I sidebygningernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de delvist bevarede grundplaner, samt den vestlige sidebygnings bindingsværksvægge, hestebokse og vognporte.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Villa
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-02-1989
Journal nr.:
625-1-95/88

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-02-1960
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Nybrovej 395, Christianelyst, matr. nr. 1f, Frederiksdal, Sorgenfri. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 2 sider samt tegninger. Ruth og Søren Lundqvist. September 1988. Nybrovej 395, Christianelyst, matr. nr. 1f, Frederiksdal, Sorgenfri. Farvearkæologisk undersøgelse. Havesalen m.m. 20 sider samt tegninger og fotografier (8 optagelser). Line Bregnhøi og Jørgen Høj Madsen/Nat. mus., Bevaringssektionen. December 1988.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Nybrovej 395
Fredet bygning Nybrovej 395
Fredet bygning Nybrovej 393

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap