Sag: Hegnslund

Strandvejen 859, Lyngby-Taarbæk
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Villa
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hegnslund
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandvejen 859
Kommune:
Lyngby-Taarbæk
Omfang:
Sommerboligen Hegnslund (1914-15 af Henning Hansen med bemalinger af Valdemar Andersen). F. 2001.
Beskrivelse:
"Jf. materiale til Bygningssynets møde den 20. september 2000. Sommerboligen ligger mellem Strandvejen og jernbanen. Den toetagers bygning af bindingsværk står med mure beklædt med ru, tjærede brædder, en på to, og dækkes af et heltag med røde tegl. Forneden afsluttes brædderne af et vandbrædt. De hvidmalede trævinduer opdeles af blysprosser og i stueetagen hvidmalede skodder. På nordsiden danner vinduer og skodder et vandret bånd. Den rektangulære, forholdsvis langstrakte plan er svagt krummet mod syd. Her skaber to døre forbindelse mellem hallen og haven. Dørene er placeret i facadeflugten. Oprindelig var den foranliggende terrasse trukket ind i huset. Huset er opdelt i tre lige store dele. Mod øst fandtes oprindelig sove- og badeværelser, mod vest køkken, anretterværelse og spisestue. Bygningens centrale del udgøres af hall´en, der går gennem begge etager og husets fulde bredde. I Hall´ens vestvæg findes et muret ildsted af skurede, hvidtede flensborgsten. På første sal forbinder et galleri, der er åbent mod hall´en, husets østre og vestre del. Her findes værelser, der oprindelig var beregnet for henholdsvis gæster og tjenestefolk. Husets vægge er beklædt med to lag høvlede brædder, i hall og forstue dog ru brædder en på to. På hall´ens overvægge og felterne på bjælkeloftet findes dekorationer malet af Valdemar Andersen. Huset er udlejet til et firma til offentlige formål: Udstilling, salg, selskabslokaler o.l. med offentlig adgang. De væsentligste bygningsændringer er inddragelsen af en del af terrassen til hall´en og sammenlægningen af børne- og spisestuen. Det er målet at tilbageføre terrassen til den oprindelige form. Vedligeholdelsestilstand: Bygningen fremtræder i god vedligeholdelsestilstand. Bygningshistorie m.v.: Bygningen blev opført 1914-15 som sommerbolig for forlagsdirektør Frederik Hegel (1880-1961) fra den Gyldendalske Boghandel. Hegel ejede huset frem til 1939. Af Hegels erindringer fra 1956 fremgår det, at der var et forstående samarbejde mellem bygherre og arkitekt, således som det var idealet ved villabyggeri. Både Hegel og Henning Hansen fremhæver i deres beskrivelser af huset træk, der ofte nævnes som karakteristiske for overgangsperioden mellem historicismen og funktionalismen: dels interessen for den traditionelle bygningskultur, dels egaliseringen af de forskellige bygningstyper. Og ved at se på huset fremgår et tredje karakteristisk træk, nemlig den fornyede interesse for den klassiske arkitekturs kompositionsprincipper. Hegel oplyser i erindringerne, at ideen om at lade huset knække to steder var Henning Hansens. ""Tanken hermed var den, at huset derved mindre ville syne som en stor byggeklods, men straks virke som et ældre hus, der var sunket lidt sammen i taget."" (s. 41) Hegel fandt selv, at ""huset i Springforbi virkede nærmest som en stor ladebygning, men de små blyruder, de udvendige skodder, de gamle snavsede tagsten, der blev købt op i København fra gamle nedrevne huse, begroningen op ad huset, alt virkede sammen og forlenede huset med en charme og hygge, som var meget tiltalende. I arkitektkredse blev det efter sigende omtalt som det sidste ""Lyriske"" hus, der blev opført i Danmark."" (s. 41) I sin omtale af bygningen i Architekten (18. årg. 1916, s. 429-33) fremhæver Henning Hansen traditionelle håndværksmæssige kvaliteter. Brugen af ""gamle røde tegl fra de huse, som stod ved siden af Bispegården i Studiestræde""., brændt i gamle højovne, fremfor de nye maskintegl fra ringovne. Og tilsvarende fremhæver Hansen tømmermester Stillinge, ""en mand, der har tilbragt sine vandreår i Skotland og Irland, hvor man endnu er så enfoldig, at en mester begynder at tabe tilliden til sin Svend, når han opdager, at denne ikke ved, at alt lodret træ i et hus, hvadenten det er ramstykker, fyldinger eller tømmerstokke, skal stå med rodenden nedad."" Hans Erling Langkilde har i bogen Landsteder, villaer, bygherre og arkitekt (Kbh. 1987) tolket Hegnslund som et eksempel på funktionel tradition og især fremhævet påvirkningen fra engelsk byggeri. Hegel, der var engelsk [irsk] gift, kaldte sommerboligen for ""Tipperary"", og som Langkilde har fremdraget, søgte Henning Hansen ""af æstetiske grunde"" og fik lov til at udelade tagrender, da huset med sin landlige karakter ""vanskelig tåler sin taglinie trukket op med den hårde linie, som er uundgåelig ved hængerender..."". Til støtte anførte Hansen, at han i England, ""som både i æstetisk og hygiejniske tekniske spørgsmål vedr. boliger er førende i moderne bygger..."", har set eksempler på, at hængerender var udeladt. (I dag er der opsat tagrender.) Selvom hall´en med ildsted og galleri er negelsk påvirket, og i øvrigt kendes fra f.eks. grosserer Qvist-Petersens villa fra 1897 i Bergensgade, er hovedindtrykket et raffineret, traditionelt nordisk træhus. Det er tydeligt, at der ikke er tale om lokal byggeskik, men netop om en bevidst brug af traditionelle byggematerialer, nok så meget nordiske som danske. Den klare tredeling af huset, den svagt krummede plan og det lange smalle bånd af vinduer med skodder mod nord er eksempler på den arkitektoniske bearbejdning. Hegnslund er et tidligt og arkitekturhistorisk vigtigt eksempel på de nye formidealer og den ligestilling af de forskellige bygningstyper, der begyndte at blive udbredt blandt arkitekter fra omkring 1910. Planforhold: Hegnslund ligger i et område, der er omfattet af Springforbiplanen. Springforbiplanen fra 1930erne, der tilskrives daværende statsminister Thorvald Stauning, er båret af ideen om dels at skabe en kyststrækning fri for bebyggelse mellem Tårbæk og Strandmøllen, dels at skabe en fri forbindelse mellem Eremitagesletten og Øresund. Virkeliggørelsen af planen har gennem årene medført, at mere end 20 bygninger er blevet nedrevet i takt med, at det har været muligt for staten at erhverve disse. Skov- og Naturstyrelsen har ved Jægersborg Statsskovdistrikt i samarbejde med de lokale myndigheder stået for denne virkeliggørelse gennem de seneste mange år. Efter planen, some senest er revurderet i 1995, skal 12 af de resterende 20 bygninger i området bevares. Hegnslund er blandt de 12 bygninger, der forudsættes bevaret. Kommuneatlas: Der er i 2000 udarbejdet kommuneatlas for Lyngby-Taarbæk Kommune. Bygningen er heri angivet med høj (2) bevaringsværdi."
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Villa
Bebyggelsestype:
Stationsby - Villakvarter, parcelhusområde
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-12-2001
Begrundelse:
"Jf. brev af den 24. april 2001. Begrundelsen for fredningen er, at sommerboligen ""Hegnslund"" (1914-15 af Henning Hansen med bemalinger i hall´en af Valdemar Andersen) har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. ""Hegnslund"" er arkitektonisk og arkitekturhistorisk et vigtigt eksempel på de nye, forenklede formidealer, der kombineret med en fortsat interesse for ældre bygningskultur blev udbredt med nyklassicismen fra omkring 1910. Den klare tredeling af husets plan, husets krumning og det lange smalle bånd, som dannes af vinduer og skodder mod nord, er eksempler på en for perioden karakteristisk arkitektonisk bearbejdning og forenkling af ideen om det traditionelle landhus. De traditionelle byggematerialer, deres håndværksmæssige bearbejdning og bygningens hovedform forbinder ""Hegnslund"" med traditionel byggeskik, nok så meget nordisk som dansk. Her til kommer det fine interiør, hvor især entré/trapperum og hall´en med galleri bør fremhæves. Skov- og Naturstyrelsen finder som Bygningssynet, at det ved en eventuel fremtidig restaurering af sydfacaden bør overvejes at tilbageføre denne til den oprindelige form."
Journal nr.:
2001-911/173-0004


Dokumenter

Navn:
Bygningsfredningsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Det særlige bygningssyn


Navn:
Bygningsfredningsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Bygningssynsrapport 1990
Vedhæftet fil:


Navn:
Bygningsfredningsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningsforslag 1984
Vedhæftet fil:


Navn:
Bygningsfredningsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningssag 1993
Vedhæftet fil:


Navn:
Bygninbgsfredningsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningssag 1996


Navn:
Bygningsfredningsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningssag 1996


Navn:
Bygningsfrednngsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Beslutning om fredning 2001


Navn:
Bygningsfredningsarkivet 1918-2007
Beskrivelse:
Beslutning om fredning 2001


Navn:
Bygningsfredningsarkivet 1918-2007
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Bygningssyn 2007



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandvejen 859

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap