Sag: Friboes Hvile

Lyngby Hovedgade 2, Lyngby-Taarbæk
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Landsted
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Friboes Hvile
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lyngby Hovedgade 2
Kommune:
Lyngby-Taarbæk
Omfang:
Hovedbygningen (ca. 1755).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Frieboes Hvile ligger nord for Kgs. Lyngby, trukket lidt tilbage fra vejen, på en lille stikvej. Bygningen ligger i forbindelse med et porthus og et sidehus samt et baghus. (Disse bygninger er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke videre beskrevet.)

Hovedbygningen er en skalmuret bindingsværksbygning, der er opført i én etage over en tilhugget kampestenssokkel, der er delvist gråmalet. Murene er hvidkalkede og afsluttes af en trukket gesims. Facadens tre midterste fag har en gennemgående, høj frontgavl, der afsluttes af en profileret frontispice. Taget er et mansardtag af sorte tegl med små buede kviste med torammede vinduer i mansarden og to murede skorstenspiber med krave i rygningen. Facaden er refendfuget og har fremhævede dekorationer i pudsen omkring vinduerne og i frontispicen. I facadens midterste fag sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med buet overvindue, der er indrammet af en sandstensportal samt har en stensat trappe foran. På gårdsiden, der er halvt dækket af sidefløjen, ses en havedør med småsprossede ruder, overvindue og en granittrappe med smedejernsgelænder foran, samt en kældernedgang og en kælderdør med rombemønstret beklædning. Bygningens hoveddør findes i portrummet og udgøres af en ældre, tofløjet fyldingsdør med trætrappe og trægelænder foran. Bygningens vinduer er alle ældre, buede, korspostvinduer, bortset fra kældervinduerne, der er torammede. Alle vinduer og døre er hvidmalede, på nær hoveddøren og kælderdøren, der er gråmalede.   

Indvendigt er den oprindelige grundplan bevaret i stueetagen og i tagetagen med et stort gennemgående rum i midten og to rum i hver gavl.  I det sydøstlige hjørne findes en ældre trappe. Materialerne er overalt velbevarede, herunder trægulve, pudsede vægge og stuklofter samt bygningsdetaljer som brystningspaneler, fyldingsdøre og gerichter. I de gennemgående stuer er en blanding af grå tapeter og helpaneler. Loftet står uudnyttet med understrøgne tegl. I kælderen findes en gennemgående midterskillevæg samt flere små rum med støbte gulve eller gule teglstensgulve.
Bygningshistorie:
Frieboes Hvile blev opført som sommerbolig i 1750’erne af den Københavnske apoteker August Günther. Bygningens tag var oprindeligt opført med hollandske træspåner, der fremstod i en blålig farve. I det indre har interiøret ligeledes ændret udseende gennem årene og særligt stuens paneler afslører, at disse er en genanvendelse fra en anden bygning, da mønsteret ikke går op med vægstykkerne.  

Portbygning, sidehus og baghus var alle opført i bindingsværk, sandsynligvis på samme tid som hovedbygningen. I sidehuset var hestestald og materialedepoter, mens baghuset fungerede som vognskur.

I 1795 giftede officer Frederik Caspar Conrad Frieboe sig til ejendommen, der dengang blev kaldt ”Vildnisset” og stadig blev brugt til sommerbolig. I hans tid blev taget ændret til tegl, vestgavlen og sidehuset blev grundmurede og sidehuset endvidere udvidet. Gjertrud Cathrine Frieboe døde i 1814 og langt senere, i 1846, døde Frederik Frieboe. Begge ligger begravet i den tilhørende park, hvor gravstedet i dag ses markeret af et stort jernlåg og en mindesten. Efter opfordring fra Frieboes testamente fik bygningen navnet ”Frieboes Hvile”, og der blev oprettet et fideicommis, som dengang var det mindste i Danmark.

Frieboes arving, hans søsters søn F.C.C. Funch, brugte villaen som helårsbolig og fik lagt skiffertag på hovedbygningen i 1860’erne. Samtidig blev vognporten forhøjet med en etage og afsluttet af et pyramideformet tag.

Familien Funch ejede Frieboes Hvile frem til 1953, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune købte ejendommen. I 1977 flyttede Byhistorisk Samling, og det lokalhistoriske arkiv ind. I denne forbindelse gennemgik bygningerne en større restaurering, hvor bl.a. taget blev udskiftet. I dag bruger Byhistorisk Samling bygningen til forskellige kulturarrangementer og lokale udstillinger.
kilder:
Frieboeshvile – et landsted i Lyngby, Jeppe Tønsberg, Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby 1984.

Lyngby-Bogen 1978.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens solitære placering i de grønne omgivelser langs hovedgaden, der er en forlængelse af Kongevejen, hvor den er med til at skabe en idyllisk, nordlig ankomst til Lyngby. Bygningens primære orientering mod Prinsessestien, der ligger lidt tilbagetrukket fra selve hovedgaden, vidner om bygningens opførelse fra tiden, hvor Kongevejen stadig var forbeholdt kongen, og Prinsessestien derfor var den primære ankomstvej til Friboes Hvile.

Brostensbelægningen omkring bygningen og i portrummet, samt sammenhængen med porthus, sidehus og baghus styrker opfattelsen af et autentisk og helstøbt miljø.
Kulturhistorisk værdi:
Friboes Hviles kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtræden som et landsted, der har bevaret sin oprindelige landlige og statelige fremtræden. Placeringen, facadens udsmykning og direkte adgang til haven afspejler den naturromantiske tendensen fra slutningen af 1600-tallet og op til slutningen af 1800-tallet, hvor et stort antal landsteder voksede frem nord for København. De blev opført af Københavns overklasse, der i efterligning af den enevældige konges opførelse af Sorgenfri, Frederiksborg og Fredensborg, flyttede fritidslivet ud i det smukke og afvekslende nordsjællandske landskab. Dette afspejler den samtidig indflydelse af naturromantikken.  

Hertil kommer værdien ved August Günthers initialer, der ses dels på facaden over døren og dels i stukkaturen i loftet på 1.sal, hvilket fastholder ham som bygningens grundlægger.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig tillige til stuernes velbevarede, franske grå tapeter, der er kommet til i starten af 1800-tallet. Netop disse tapeter med motiver af franske havnebyer, trykt på papirbaner af sammenlimede ark, var af højeste mode på denne tid, og ses i flere samtidige bygninger bl.a. Solstrup Slot. Over dørene og i hjørnerne ses ligeledes bemalinger med fugle og jagtvåben, der underbygger fortællingen om bygningen som et landsted. Hertil kommer loftets spor efter en stor luge samt en tidligere bom i kvisten mod gårdspladsen, hvilket skildrer loftets tidligere opbevaringsfunktion. I portrummet ses tillige et levn fra bygningens tidligere funktioner, hvor toilettet lå isoleret fra de fine stuer, med direkte udgang til portrummet. I kælderen ses spor efter køkkenet, der ligeledes lå afsides i forhold til bygningens primære stuer.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ligger i bygningens fremtræden som en helstøbt bygningskrop i rokokostil, hvilket specielt fremgår af de mange lette og snørklede detaljer, der ses på facaden. Det lette udtryk underbygges af refendfugningen og vinduernes enkle opsprosning med de snørklede, ældre hjørnebeslag. I kontrast til de lette detaljer giver bygningens hovedform, den høje sokkel, og det sorte mansardtag, en tung og kraftig virkning.   

I det indre viser rokokoen sig ligeledes i den enkle grundplan med døre placeret en filade og i stuernes asymmetriske stukkatur, der sammen med hulkelen giver fornemmelsen af et let og svævende loft. Hertil kommer de bevarede spejlkroge i den fine stue, der tidligere har båret store spejle, for at få rummet til at virke større og mere pompøst. De øvrige indvendige udsmykninger er derimod hovedsagelig udført i klassicistisk stil med pilastre, der indrammer dørene.

Fælles for det ydre og det indre gælder, at den farveholdning i sort, hvid og jordfarver, kun med enkelte guldbelagte detaljer i det inde, skaber en overordnet enkelhed, der giver plads til de mange detaljer.
Bærende fredningsværdier:
I Frieboes Hvile knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens bevarede volumen med høj sokkel, hvide mure, høje frontkviste og sort mansardtag. Til facadens refendfuger og mange pudsdekorationer samt sandstensportalen omkring havedøren. Hertil kommer det lille udskud i portrummet, de mange bevarede vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning.

I Friboes Hviles indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede grundplan med gennemgående stuer, døre en filade samt trapperummet med den ældre trappe. Hertil kommer rummenes traditionelle materialeholdning med trægulve, pudsede vægge og lofter. Til bygningsdetaljer som paneler, fyldingsdøre, tapeter, pilastre, spejlkroge og stuk samt kakkelovnen, og teglstensgulvene i kælderen.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Landsted
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
06-12-1977
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Lyngby Hovedgade 002, (Prinsessestien), ""Friboes Hvile"", matr. nr. 1e, Kgs. Lyngby by, Kgs. Lyngby. Farvearkæologisk undersøgelse. Stueetagen. 11 sider samt fotografier (28 optagelser). Ole Alkærsig/Nat.mus., Farvekonserveringen. 1969. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Lyngby Hovedgade 2A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap