Sag: Ole Rømer Observatoriet

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Ole Rømer Observatoriet

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Observatorievejen 1 og 3

Kommune:

Århus

Omfang:

Ole Rømer Observatoriet bestående af observatoriebygning og direktørbolig med tilhørende udhus (1911 af Anton Rosen). F. 2005

Beskrivelse:

Beskrivelse fra oplæg til Bygningssynets møde den 21. april 2005: Fredningsforslaget omfatter Ole Rømer Observatoriet bestående af observatoriebygning og direktørbolig med tilhørende udhus (1911 af Anton Rosen) Observatorievej 1-3, matr.nr. 221b, Marselisborg, Århus Jorder, Århus Kommune. Bygningshistorie I 1908 indgår Århus Kommune og den tyske astronom F. Krüger aftale om opførelse af et observatorium. Krüger havde efter aftale sine egne instrumenter med og lod for egne midler boligen opføre, mens kommunen afholdt udgifterne til selve observatoriet. Det blev Anton Rosen som fik opgaven og i oktober 1911 blev bygningen indviet. Efter Krüger død drev kommunen stedet frem til 1956, hvor universitetet overtog driften. Observatoriet er fortsat en aktiv del af Århus Universitet. Beskrivelse Observatoriet er placeret øverst på bakken ved Marselisborg Slot i den sydøstlige udkant af Århus. På opførelsestidspunktet var denne placering fri af genskin fra byens lys, hvilket gør himmelobservationer nemmere. Observatoriet er orienteret efter verdenshjørnerne og opbygget om en flot hall med mange detaljer i form af søjler, relieffer og snedkerarbejder. Henholdsvis nord og øst herfor ligger de to drejelige, zinkbeklædte kupler med kikkerterne. I tilknytning til hall'en er placeret, kontor, værksted op undervisningslokaler. I kælderen er der placeret mørkekammer og tidtagnings- udstyr. I husets ydre arkitektur ses Rosens kendte arts-and craft-stil med sokkelen af marksten i to størrelser, de lave pudsede mure og tegltaget, som nærmest er opbygget som en mansard. Det har naturligvis været vigtigt, at taget har været som lavt som muligt for ikke at hindre mulighederne for udsyn fra kuplerne. Umiddelbart nord for observatoriet ligger den relativt store direktørbolig, som i sit ydre fremstår irregulær, med såvel frontkvist, halvvalm, helvalm, taskekviste, saddeltagskviste, porch, karnap og veranda. Huset er pudset og har et stort markant teglhængt tag. I tilknytning hertil er et udhus. I interiørerne er der bevaret en række snedkerdetaljer og den overordnede rumstruktur. Der er dog foretaget ændringer idet bygningen nu primært bruges som gæsteboliger for undervisere på universitetet. Vedligeholdelsestilstand Husene er vel vedligeholdt. Planbestemmelser Der er ikke udarbejdet lokalplan for området. Kommuneatlas I kommuneatlas Århus har observatoriet fået maksimal bevaringsværdi (1) og direktørboligen høj næsthøjeste bevaringsværdi (2).

Antal bygninger:

3

Antal andre objekter:

0

Komplekstype:

Offentlig service / undervisning

Bebyggelsestype:

Købstad - Forstadskvarter (blandet kvarter)

Fredningsstatus:

Fredet

Fredningsomgivelse:

Type:

Fredningsbeslutning

Dato:

23-11-2005

Begrundelse:

Begrundelsen for fredningen er, at Ole Rømer Observatoriet bestående af observatoriebygning og direktørbolig med tilhørende udhus (1911 af Anton Rosen) Observatorievej 1-3, Århus Kommune har såvel de kulturhistoriske som arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Observatoriet er et helt unikt bygningsværk, som forener tidens internationale arts- and crafts-bevægelse med et meget funktionsorienteret bygningsudtryk, tegnet af Anton Rosen, som var en af det tidlige 1900-tals mest fremtrædende, danske arkitekter. Rosen har med meget stramme funktionelle bindinger skabt et markant bygningsanlæg, der - moduleret af flere mindre enheder - tilpasser sig terrænet fint. Bygningernes asymmetriske, men alligevel relativt stramme formsprog og mange velbevarede detaljer af håndværksmæssigt høj kvalitet er typisk for tiden og Rosens arbejder. Særligt i hall'en kommer Rosens sikre bearbejdning af detaljen til sin fulde ret; i det relativt mørke rum belyses det centrale relief af Ole Rømer meget elegant af et ovenlys. Direktørboligen er et typisk eksempel på Rosens villabyggeri; de asymmetriske facader med mange elementer som karnap, porch og veranda samt flere typer kviste. Villaen har en meget fin sammenhæng mellem planløsningen og facaderne, hvor hver stue og hvert værelse har sin egen karakter knyttet til f.eks. en balkon eller karnap.

Journal nr.:

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

20-11-2007

Begrundelse:

Journal nr.: