Sag: Krudthuset på Carls Bastion, Christiania

Refshalevej 20 (tidl. Refshalevej 70), København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Fæstningsanlæg
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Krudthuset på Carls Bastion, Christiania
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Refshalevej 20 (tidl. Refshalevej 70)
Kommune:
København
Omfang:
Krudthuset på Carls Bastion og den smalle brostensbelægning, der omkranser bygningen (1690, af Hans V. Steenwinckel den yngste). F. 2007.
Beskrivelse:
Bygningshistorie Krudthuset er beliggende midt i Carls Bastion som en del af Københavns befæstning med omliggende vandgrav. Vandgraven er i dag tilgroet og fungerer som rodzoneanlæg. Vandgraven fungerede som en ekstra beskyttelse af det omgivende voldanlæg i tilfælde af eksplosion. Opbevaring af krudt blev i datidens letantændelige byer betragtet med største bekymring, og krudthuse blev altid opført langt fra normalt bebyggede områder og omgærdet med store sikkerhedsforanstaltninger. Sikkerhedsforanstaltningerne bestod i at sikre både afstanden til det bebyggede og med så tykke mure, at bygningen ikke ved eksplosion skulle styrte fuldstændig sammen. Disse foranstaltninger karakteriserer bygningen og bestemmer samtidig bygningens arkitektur. Bygningstypen er tæt knyttet til bygningens funktion, at indeholde eksplosiver. Murene er ca. 1 meter tykke og vinduesarealerne er minimale. Samtidig mentes de murede hvælv at beskytte bygningen mod at falde sammen ved en eventuel eksplosion. Beskrivelse Krudthuset i Carls Bastion hører til de allerførste bygninger, der bliver opført, efter at der omk. 1680 bliver taget beslutning om at flytte flådens leje fra havneløbet ved Gammelholm til den nordlige placering ved Holmen. Arkitekt på bygningen var Hans van Steenwinckel den yngste. Han var både udnævnt til Holmens Bygmester og som Kongelig Bygmester, og denne dobbeltstilling resulterede i at han fik sin afsked i 1690. Klagerne over ham gik på, at han havde så travlt, at han lod sin tjener udføre en del af arbejdet. Krudthusene i Carls og Wilhelms Bastioner er ens, opført med to års mellemrum og efter samme tegning. Christian Elling behandler disse to krudthuse indgående: ”Det er betegnende for den befæstningsiver, der …. var rådende i 1680ernes senere år, at Holmens betydeligste bygværker i denne tid blev to krudttårne på ”Nyværk”. Den 28. april 1688 beordrede kongen generalkommissariatet ufortøvet at lade det første bygge efter bilagt approberet rids og overslag af Hans Steenwinckel den yngste; …. Det projekterede krudttårn var en rektangulær bygning, beregnet i smukke forhold: Længde 24 (4x6) alen, dybde 18 (3x6) alen. Højde fra jordsmonnet til gesimsens underkant 13 alen. Rummet var dækket af 4 krydshvælv, støttet til en midtpille, og tværdelt af en etageadskillelse, 6 alen under hvælvenes slutsten og 6 alen over jorden. Midt på bredfacaden ind mod Holmen var anbragt en dør og to små vinduesåbninger for hvert stokværk – også de andre facader havde hver fire vinduer. Ifølge Steenwinckels ”memorial” af 21. februar skulle huset bygges af hollandske mursten over en sokkel af huggen kamp og dækkes med et tegltag. Formodentlig under selve opførelsen … blev der gjort nogen forandring af den fastsatte plan, idet bygningen blev forsynet med en stræbepille, hvis ydre flader skråner svagt opad, på hvert hjørne. Samtidig med, at disse blev tilføjet, blev tagets form noget ændret. På tegningen var valmene over kortsiderne angivet med let indadbuede flader, på den opførte bygning er disse derimod plane og i et knæk trukket ud over stræbepillerne. Elling fortsætter: ”Endvidere er døren blevet kronet med Christian V’s pragtfulde svungne navnechiffer, udhugget i en sandstenskvader”. Christian Elling skriver om de to ens krudthuse på Carls og Vilhelms Bastioner: ”De er uden mindste forbehold de ypperste kunstværker blandt Holmens bygninger, rentud klassiske ved deres helstøbte struktur og plastiske vægt”. Christian Elling har en lang diskussion med sig selv om, hvem der egentlig har været arkitekt på de to krudthuse. Han mener, at tegningen er ret ringe og at der må have været en militærtekniker ind over. Han slutter: ”Det er derimod næppe omtvisteligt, at tilføjelsen af stræbepillerne og tagets forandring må skyldes den bygmester, der foretog opførelsen. Efter at huset var rejst og hvælvene indbygget har det vist sig, at trykket fra disse nødvendigvis måtte modarbejdes af ”contreforts”; enten er da taget blevet lagt om for at få forbindelse med disse, eller også havde man endnu ikke påbegyndt tagkonstruktionen, da stræbepillerne blev føjet til. Men disse rent praktiske ændringer blev tillige til en arkitektonisk korrektur. Krudttårnenes æstetiske virkning er i overvejende grad afhængig af dem – stræbepillernes samvirken med de brudte tagflader skaber den latente spænding. I så fald er Hans von Steenwinckel den yngste kunsterisk ansvarlig for disse to mesterværker af barok militærarkitektur – han er det virksomme mellemled mellem ingeniørens nøgterne tegning og det færdige værk. Beskrivelse - indvendig Indvendig består bygningen af to rum, stueetage og 1. sal, båret af en central pille. Lysindtaget er minimalt – 4 luger på forsiden, to på bagsiden og to i hver gavl. På projekttegningen ses ikke nogen trappe indvendig. Det må formodes, at alt materiel er blevet sat ind på 1. salen via lugen i gavlen. Der er i dag bygget en indvendig trappe, centralt placeret ved søjlen umiddelbart overfor indgangsdøren. Såvel stueetagen som 1. sal står stadig uopdelt. Bygningen er lejet ud til brug for Skoletjenesten og naturvejledere. Her er i stueetagen mulighed for klasseundervisning, her er magasinplads for udstyr til sejlads, og her er placeret akvarier og bassiner. I. salen står tom og nykalket. Krudthuset var indtil vedtagelsen af Lokalplan for Christiania i 1989 fredet. Lokalplanen satte fredningen i bero og med vedtagelsen af Christianialoven i 2004 blev fredningen ikke stadfæstet. Vedligeholdelsestilstand Krudthuset er vel vedligeholdt. Planbestemmelser Lokalplan er under udarbejdelse af Københavns Kommune. Kommuneatlas I Bydelsatlas for Indre By/Christianshavn er bygningen angivet med høj bevaringsværdi. Omgivelser Krudthuset ligger monumentalt midt i bastionen or har oprindeligt været helt omgivet af en vandgrav. Vandarealet mod Refshalevej er i dag delvist kastet til, medens resten er tilgroet med en rørskov og fungerer som rodzoneanlæg. Omkring krudthuset er lagt en smal bræmme brosten. Litteraturhenvisninger Christian Elling og Viggo Steen Møller: Holmens Bygningshistorie 1680-1930. 1932.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Fæstningsanlæg
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Andet
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
27-08-2007
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Krudthuset på Carls Bastion har såvel de arkitektoniske som de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Krudthusets pompøse fremtræden med de fire tunge kontraforcer i hjørnerne og det vældige valmede tag er en værdig repræsentant for det sene 1600-tals militærarkitektur med dens barokke udtryksform. Formen, accentueret af stræbepillerne og de brudte tagflader og funktionen, udtrykt i bygningens lukkede facader og tunge fremtoning, smelter sammen til et bygningsværk af stor og bastant skønhed. Krudthuset på Carls Bastion er et af de to krudthuse, som Hans V. Steenwinckel den yngste var arkitekt for i 1688-90. De var de første bygninger, der blev opført efter beslutningen om at flytte flådens leje ud fra inderhavnen. Med opførelsen af forsvarsværket opstod samtidig muligheden for at placere krudt, kugler og andre eksplosiver på afstand af byen, tæt på flåden og beskyttet af forsvarsværket. Krudthuset rummer således en byplan-, en militærhistorisk og en funktionsbestemt arkitektonisk vinkel. Det fortæller militær- og byhistorie ved såvel sin afsides beliggenhed i forhold til byområdet, og sin afstand til de befolkede militære områder som ved den selvfølgelige omhu, man fornemmer både i den praktiske løsning af problemet med opbevaring af eksplosiver og i bygningens stringente arkitektur. Kulturarvsstyrelsen finder, som Det Særlige Bygningssyn, at bygningens bærende fredningsværdier ligger i bygningens ydre udtryksform med de fire kontraforcer, valmtaget og de beskedne lysindtag med luger. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedstrukturen i form af de to store uopdelte rum, det kraftige tømmerværk, de fire krydshvælv og den bærende centralsøjle.
Journal nr.:
2003-112/101-0102

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
20-11-2007
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-112/101-0065


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Refshalevej 20

Fredede omgivelser: 1

Signatur Belægning, fortov


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap