Sag: Mælkebøtten, Christiania

Mælkebøtten 162 A-E, 192 A, 170A-D, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Militære anlæg
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Mælkebøtten, Christiania
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Mælkebøtten 162 A-E, 192 A, 170A-D
Kommune:
København
Omfang:
De sammenbyggede port-, vagt- og laboratoriebygninger benævnt Landetatens Laboratorium, den her overfor liggende bygning, kaldet Rådhuset samt de med portbygningen sammenbyggede hegnsmure, beliggende i Sophie Hedvigs Bastion (1845-47, hegnsmurstykkerne dog fra før 1832, formodentlig fra slutningen af 1600-tallet). F. 2007.*
Beskrivelse:
Bygningshistorie Port- og vagtbygningen, de to sidebygninger samt den bagvedliggende bygning benævnt ”Rådhuset” blev opført i 1845-47. Forud for dette var der foregået ammunitionsfremstilling for Søetaten i Ulrichs Bastion. I 1845 har landetaten overtaget arealet, og fra 1850 foreligger der en situationsplan over området. Bygningernes skæve placering må skyldes et ønske om at bibeholde hegnsmuren, der er følger bastionens femkantede form. Hegnsmuren, der menes at være fra 1600-tallet fungerer som bagmur for flere af bygningerne i bastionen, således i bygning L, Udklapperen og i dennes forlængelse samt i bygning F, den tidligere vognremise, desuden ser det ud til, at den ligeledes fungere som bagmur for mellembygningen mellem bygning B og D. Hegnsmuren har været afgørende for bygningernes placering i bastionen og har dannet ”rygrad” for flere af bygningerne. På tegningen af overfyrværkerens bolig og materielskuret ses muren at fortsætte i bygningernes ydermur. Anlægget er opført med mange enkeltbygninger med hver sin funktion. Det er sket på et tidspunkt, hvor tendensen gik mod store industribygninger, hvorfor det må formodes, at placeringen af funktioner i enkeltbygninger skulle minimere risikomomentet ved håndteringen og opbevaringen af farlige stoffer Fredningsforslaget omfatter bygningerne A, B og C samt D, hvoraf B, C og D i dag er sammenbyggede og endelig murstykkerne der er bygget sammen med portbygningen. Beskrivelse - udvendig Port- og vagtbygningen Port- og Vagtbygningen er opført med indgangspartiet beliggende i bastionens femkantede nordvestlige spids og anbragt således at bygningen udgør en trekant med afskåret hjørne. Bygningerne er opført i en solid, nøgtern arkitektur hvor dog portbygningen har fået en mere monumental udformning med blændinger og lisener samt kraftigt fremhævet hovedgesims med attika, på indgangssiden med påskriften Landetatens Laboratorium. På et ikke nærmere angivet tidspunkt er portbygningen blevet sammenbygget med laboratoriebygning B medens laboratoriebygning C ligger adskilt som oprindeligt. Bygning B – tidligere laboratoriebygning Bygningen er på 7 fag opført i grundmur i en etage med teglhængt heltag. Facaderne er berappede, soklen er i granitsten. De oprindelige vinduer samt en af de oprindelige to døre er bevaret. Mellembygningen er opført i militærets tid i grundmur med berappede facader. Længehuset fremtræder velbevaret, dog er der isat et nyere utilpasset vindue i gavlen og en del veluxvinduer. Bygning C – tidligere laboratoriebygning Bygning C er opført som pendant til bygning B. Bygningen fremtræder i dag mindre velholdt end bygning B, og samtidig er der sket flere ændringer med huset, bl.a en bred 3-fags kvist i taget og nye døre. ”Rådhuset” – tidligere raketfabrik Bygningen ligger i point-de-vue til etablissementets port, og danner således sammen med det hesteskoformede bygningsanlæg et lukket pladsrum. Bygningen er på 7 fag opført i grundmur i to etager med teglhængt halvvalmet tag. Facaderne fremstår berappede og gulkalkede over en kampestenssokkel. Bygningen har tydelig for- og bagside, hvor forsiden er vendt mod det lukkede pladsrum. Tre oprindelige fløjdøre markerer facadens midterparti, de resterende døre er senere tilføjet og forstyrrer facadens symmetriske opbygning. De to kviste er ligeledes en senere tilføjelse. Bagsiden har oprindelig været uden døre. Gavlene er begge forsynet med nyere skorstene og en senere tilføjet tømmerkonstruktion med trapper og balkoner. Baggrund 8 bygninger i Sophie Hedvigs Bastion, opført som laboratorium for Landmilitær Etaten var før Christianialoven fra 1989 fredet. Bygningsfredningen blev herefter sat ud af kraft. Med vedtagelsen af Christianialoven i 2004 blev fredningen ikke genindført. Bygningerne danner en helhed og fremtræder som sådan i dag stort set, som da de blev opført i 1845-47. I forhold til de tidligere fredninger forelægges nu kun forslag for bygningsanlæggets mest betydende bygninger. Bygningerne er i dag indrettet til beboelse, og har været udsat for indgreb i facader og tagflader, hvor ikke mindst de mange ovenlysvinduer og kviste har medført et rodet indtryk. Vedligeholdelsestilstand Bygningerne fremtræder i rimelig god vedligeholdelsestilstand Planbestemmelser Københavns Kommune har en lokalplan under udarbejdelse. Bygningerne er beliggende i Voldanlægget, som er underkastet en fortidsmindefredning. Kommuneatlas I Bydelsatlas Indre By/Christianshavn er bygningerne i Sophie Hedvigs Bastion registreret med høj bevaringsværdi. Omgivelser Bygningsanlægget, der danner Hærens Laboratorium i Sophie Hedvigs Bastion, er placeret med en udformning, der nøje følger bastionens femkantede form. Bygningsanlægget føjer sig således naturligt til voldanlægget – en femkantet bygget form i både mur og jord.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Militære anlæg
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Andet
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
29-08-2007
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at bygningsanlægget i Sophie Hedvigs Bastion benævnt Hærens Laboratorium, nu kaldet ”Mælkebøtten”, bestående af de sammenbyggede port-, vagt- og laboratoriebygninger, den her overfor liggende bygning, kaldet ”Rådhuset” samt de med portbygningen sammenbyggede hegnsmure, opført 1845-47, murstykkerne dog fra før 1832, formodentlig fra slutningen af 1600-tallet, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningsanlægget er de først opførte bygninger af det store militærindustrielle kompleks, som Hærens Laboratorium kom til at udgøre. Anlægget er opført efter en stramt anlagt plan, hvis ydre grænser var bestemt af den omkransende gamle mur. Bygningsudtrykket er rationelt og nøgternt, følgende tidens byggeskik. Dog er portbygningen forsynet med blændinger, lisener og attika, der giver netop indgangspartiet en vis monumentalitet. Styrelsen finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningsanlæggets stramme helhed med den symmetriske opbygning og til de bevarede dele af hegnsmurene, hvis placering har været afgørende for bygningsanlæggets orientering. Hertil kommer portbygningens fremhævede indgangsparti kombineret med bygningernes stilfærdige arkitektoniske udtryk. Derudover vægter styrelsen, at man fremover opretholder det af bygningsanlægget indrammede pladsrum.
Journal nr.:
2003-112/101-0072

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-06-2009
Begrundelse:
Journal nr.:
2009-7.82.02/101-0008

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
04-03-2015
Journal nr.:
2014-7.83.03/101-0006


Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Mælkebøtten 192A
Fredet bygning Mælkebøtten 162A
Fredet bygning Mælkebøtten 170A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap