Sag: Knippelsbro

Københavns Havn, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bro
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Knippelsbro
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Københavns Havn
Kommune:
København
Omfang:
Knippelsbro med brotårne, bropiller og ramper, beliggende mellem Børsgade og Torvegade, (1937 af Kaj Gottlob), umatrikuleret areal, Københavns Havn, Københavns Kommune. F. 2007.
Beskrivelse:
Københavns Kommune og Københavns Havn indgik i 1929 en overenskomst om bygningen af to broer til erstatning for de hidtidige broer. Man ønskede at bygge de to broer på de samme steder som de gamle broer. Langebro skulle bygges først, hvorfor der her blev opført en midlertidig bro. Den midlertidige bro fungerede imidlertid så godt, at det blev Knippelsbro, der byggedes først. I byggeperioden blev der opført yderligere en midlertidig bro nord for Knippelsbro. Den nye Knippelsbro medførte mange ændringer i selve bybygningen. Kajen foran Børsen blev rykket ud, der byggedes en ny Holmensbro, Bygningerne mellem Brogade og Torvegade på Christianshavn blev fjernet, og der blev foretaget væsentlige ombygninger omkring Privatbankens bygning. Ved bygningen af Knippelsbro blev klapfag og piller projekteret af Havnevæsenet, medens landfag og ramper blev projekteret af Stadsingeniørens Direktorat. Den arkitektoniske udformning af hele broanlægget, herunder også de faste bropartier, trappeanlæg m.v. blev foretaget af arkitekt Kai Gottlob, der også ydede ”den kunstneriske medvirken ved forskellige af de i tilslutning til broanlægget udførte gadepartier, særlig udformningen af gadepartierne omkring Børsen”. Brotårnets funktionalistiske udformning har klare referencer til datidens teknikbegejstrede formgivning af skibe og andre fartøjer. Beskrivelse Knippelsbros tårne er placeret på hver side af brobanen, det nordlige længst med vest og det sydlige mod øst. De to brotårne er udført i en jernkonstruktion, fremstillet på Burmeister og Wain på Refshaleøen og blev sat på plads med en flydekran. Ydervæggene er jernplader beklædt udvendigt med først træ og derefter kobber. Kobberbeklædningen fortsætter ned på tårnenes fundamenter. Tårnene har 5 etager. I den underste etage, der er delvis indbygget i klappillen findes toilet- og fyrrum, med oliefyr. I næstnederste etage, der ligger ud for selve brobanen og ved en lille bro står i forbindelse med denne, er der opholdsrum for brobetjente. Den midterste etage blev brugt som opholdsrum for den ene af maskinmestrene. I den næstøverste etage findes manøvrerummet, hvori den maskinist, der manøvrerede den pågældende klap, havde sin plads under oplukningerne. Den øverste etage, hvis gulv ligger 13,50 m. over vandfladen, har glasvinduer hele vejen rundt og en balkon, der ligeledes løber rundt om hele tårnet. I denne etage havde på Københavnssiden den brofoged, der ledte manøvreringen af broen sin plads, hvorfor der langs ydersiden er opsat glasskærme. Den øverste etage på Christianshavnssiden anvendtes til opholdsrum for en maskinist. Tårnene er i dag fjernbetjent og derfor ikke bemandet. I de sider af tårnene, der vender bort fra sejlretningen findes der spindeltrapper af jern. Trappetrinene er ophængt på skorstenen fra oliefyret. Bropillerne har over vandlinjen en afrundet og aftrappet opbygning i hver ende, der tjener til beskyttelse mod påsejling. Pillernes forside og udbygningerne er beklædt med granit, medens resten af de udvendige pilleflader er beklædt med kobber. Ramperne på de to sider af broen fremtræder med hver sit arkitektoniske udtryk. På Sjællandssiden er den arkitektoniske udformning afstemt efter Privatbankens arkitektur med særlig vægt på den tunge soliditet, udtrykt i de vældige granittrapper og kajkanter. På Christianshavnssiden er underføringen under broen støttet af 3 rækker cylindriske jernbetonsøjler beklædt med rustfrit stål. Under rampen på Sjællandssiden er indrettet lager- og værkstedslokaler. Der opleves her samme omhu i materialevalg og udførelse som ses på selve broanlægget. Baggrund De københavnske broer optræder som ikoner i litteraturen. Klaus Rifbjerg skriver i digtet Broerne til Amager Broerne til Amager, Hjerteklapper i mit liv, Som stadigvæk går op og i Mens Ørstedsværkets klump Forgæves prøver At gå igennem slusen Ud til det frie vand i Køge Bugt Arkitektonisk står begge broer, Knippelsbro og Langebro, som et par af arkitekt Kai Gottlobs hovedværker. Weilbach skriver herom: ”Gottlob blev arkitekt på fornyelsen af de to gamle broforbindelser over Københavns Havn, og han beviste, at der lå en betydningsfuld arkitektopgave ved udformningen af de ingeniørstyrede anlægsarbejder. Knippelsbro og Langebro, der spiller så stor en rolle i det københavnske bybillede, blev i Gottlobs udformning nogle af de fineste eksempler i Danmark på 1930r-modernismen.” I tidsskriftet Skala skriver Kjeld Vindum, at tårnene står som Gottlobs mest rendyrkede funktionalistiske arbejde, og han peger på Mies van der Rohes projekt til et trafikreguleringstårn i Berlin fra 1924 som mulig inspirationskilde. Vedligeholdelsestilstand Bro og brotårne er vel vedligeholdt, også selvom tårnene ikke længere er i brug. Planbestemmelser Københavns Kommune oplyser, at der ikke findes planbestemmelser for broer. Kommuneatlas Broen og brotårnene er ikke vurderet som bygninger i de københavnske bydelsatlas. Omgivelser Broens omgivelser er i høj grad rettet ind efter broen. På Sjællandssiden er Privatbankens bygning lettere amputeret, rampen er helt ned til Børsen udformet efter broen og også kajkanterne er passet til efter broen. På Chrisitanshavnssiden blev en hel husrække fjernet og en række nyere etageejendomme opført. Hertil kom Suensons nybyggeri, der var resultat af en arkitektkonkurrence i 1937. Knippelsbro er et væsentligt element i det københavnske bybillede og betragtes i mange sammenhænge som umistelig. Kjeld Vindum beskriver indtrykket i Skala: ”Knippelsbro er overgangen mellem Københavns centrum og Christianshavn og samtidig overgangens markering. Portalerne og vagttårnene giver overgangen karakter af grænse. Vagttårnets oprindelige dobbelthed; på én gang at holde vagt (beskytte) og holde øje med (kontrollere) er som metafor indlejret i tårnenes tilknappede udtryk.” Litteraturhenvisninger Ny Knippelsbro. Selve broarbejdet ved havnebygmester G. Lorenz. Faste bropartier, ramper, tilslutningsarbjder m.v. ved stadsingeniør Olaf Forchammer. Særtryk af Ingeniøren 1938. Lars Bugge: Kort og godt om danske broer. 2000. Tidsskriftet Skala. 1988.nr. 16. Diverse numre af Københavns Havneblad 1989, 1990, 1991, 1992 og 1994 specielt med henblik på renoveringen af broen.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bro
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Andet
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
10-12-2007
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Knippelsbro med brotårne, bropiller og ramper har såvel de kulturhistoriske som de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Knippelsbros brotårne er nogle af de fineste eksempler på den danske funktionalisme. Knippelsbro fremtræder med sit spænd over sejlløbet med de synlige bue-konstruktioner, de fint modulerede bropiller og de maritimt udformede brotårne som et monument i det københavnske bybillede. Knippelsbro tilpasser sig på smidig vis sine omgivelser. På Københavnssiden griber broen fat i landjorden med et solidt, svunget granitgreb, medens anslaget på Christianshavnssiden foregår mere anonymt, båret af elegante stålbeklædte søjler. De bærende fredningsværdier er brotårnenes rundede hovedform med de maritime detaljer, det lette gelænder med de hvidmalede balustre, galgerne, bropillernes afrundede, aftrappede modulering samt rampernes anknytning til sjællandssiden med de to trappeløb samt indvendig broens åbne- og lukkemekanisme.
Journal nr.:
2003-112/101-0057

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-04-2009
Begrundelse:
Journal nr.:
2008-7.82.02/101-0004


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Knippelsbro 0

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap