Sag: Rud. Rasmussens Snedkerier

Nørrebrogade 45, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Fabrik / industri m.v.
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Rud. Rasmussens Snedkerier
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nørrebrogade 45
Kommune:
København
Omfang:
Det kombinerede bolig- og industrianlæg bestående af fabriksbygning i 4 etager mod Stengade fra 1876, det 5 etagers forhus mod Nørrebrogade med sidefløje opført 1894-95 til beboelse, fabriksbygning i gård i 4 etager og mansardetage fra 1911, tegnet af arkitekt Alfred Thomsen, samt bag denne det lille havehus og retiradebygning. F. 2008. *
Beskrivelse:
I takt med at det traditionelle industrisamfund er under afvikling i den vestlige verden, har der i gennem de sidste 40-50 år været en voksende interesse for bevaring og dokumentation af industriens fysiske levn i form af bygninger, maskiner og anlæg. Ejendommen Nørrebrogade 45, Udenbys Klædebo Kvarter, er et kombineret bolig- og industrikompleks, hvis ældste bygning er en fabriksbygning fra 1876, bygget af snedkermestrene Rudolph Rasmussen og J.C. Groule med henblik på møbelproduktion. Desuden rummer ejendommen et beboelseshus med to sidefløje fra 1894-95 og en ny og større fabriksbygning fra 1911. Tilsammen udgør de tre bygninger et typisk anlæg fra bebyggelsen af brokvartererne i anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Forhuset mod Nørrebrogade er indrettet med lejligheder for det bedre borgerskab og butikker i stueetagen, hvilket var almindeligt for bebyggelsen ud mod brokvarterernes hovedstrøg. Den danske industrialisering i perioden 1840-90, er karakteriseret af dampmaskinen som drivkraft, jernbanen som infrastruktur og den traditionelle fabrik som organisationsmodel - enten den klassiske fleretagers produktionsbygning efter de engelske bomuldsfabrikkers mønster eller etplansfabrikkerne (shedtag). Produktionsbygningerne på Nørrebrogade 45 er typiske eksempler på de klassiske fleretagers fabrikker, hvor konstruktionen var indrettet på at sikre den bedst mulige kraftoverførsel ved at minimere friktionstabet i kraftfremføringen til maskinerne fra en kraftkilde (typisk en dampmaskine) placeret i kælderen eller i stueplanet. Kraftfremføringen foregik via et transmissionssystem bestående af aksler og drivremme. Og der kunne i princippet anvendes maskinkraft på alle etager. Bygningerne er altså eksempler på den klassiske industribygning fra første fase af den danske industrialisering. Mens selve bygningstypen og grundudnyttelsen er almindelig udbredt, er det usædvanlig at en af de oprindelige virksomheder Rud. Rasmussen Snedkerier den dag i dag drives videre på samme lokalitet af efterkommere af en af fabrikkens grundlæggere. Virksomhedens historie er et fint eksempel både på den håndværksprægede industris udvikling gennem de sidste 130-40 år og de små og mellemstore virksomheders rolle i den danske industrialiseringsproces gennem den såkaldte fleksible produktion. Virksomheden er endvidere en betydningsfuld repræsentant for dansk møbeldesign og dansk møbelindustri, der er et af efterkrigstidens vigtigste danske eksporterhverv. Virksomhedens historie Den fabrik, som Rud. Rasmussen oprettede i 1876, var fra starten indrettet med maskiner i stueetagen og håndværksted, tapetsererværksted, drejeri og billedskæreri placeret andre steder i bygningerne på grunden. Virksomheden var koncentreret om finere møbelproduktion efter tidens mode og fik hurtigt opbygget et ry for gode og veludførte møbler. Der var indtil ca. 1920 tale om en ret traditionel virksomhed med fokus på produktion af samlede møblementer til det bedre borgerskab og efter år 1900 også møbler til den voksende kommunale administration. Man påtog sig i det hele taget mange specialopgaver og skar samtidig træ ud for de snedkere i nabolaget, som ikke havde maskiner. Omkring 1920 indgår virksomheden samarbejde med møbelarkitekten Kaare Klint og træder derefter ind i en længere omlægningsfase, hvorunder produktionen omlægges fra produktion af traditionelle møblementer til serieproduktion af arkitekttegnede enkeltmøbler; en omlægning der først er endeligt fuldført i starten af 1960erne og som virksomheden fortsat arbejder efter. Hovedproduktionen er fortsat koncentreret om Kaare Klints og Mogens Kochs møbler og ligesom i 1876 omfatter virksomheden foruden produktionen også udstilling og salg af møbler.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Fabrik / industri m.v.
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Forstadskvarter (blandet kvarter)
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Lysthus ; Småbygninger

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
04-09-2008
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Rud. Rasmussens snedkerier bestående af det kombinerede bolig- og industrianlæg med fabriksbygning i 4 etager mod Stengade (1876), det 5 etagers forhus mod Nørrebrogade med sidefløje(1894-95) til beboelse, fabriksbygning i gård i 4 etager og mansardetage (1911) samt bag denne det lille havehus og retiradebygning beliggende Nørrebrogade 45 A-E, Københavns Kommune, har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Anlægget repræsenterer på værdig vis brokvarterernes bebyggelser med kombinationen af beboelse og erhverv, som var typisk i slutningen af 1800-tallet. Fabriksbygningen i gården er i sin opbygning et fint bevaret eksempel på den klassiske fleretagers produktion efter engelsk mønster, som også i dag fungerer med arbejdsfunktionerne delt naturligt på de enkelte etager takket være skabelsen af en helt unik produktion af danske kvalitetsmøbler, der kombinerer fint håndværk med præcisionsmaskiner. Styrelsen finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til fabriksbygningernes åbne produktionsrum belagt med trægulve, belyst af vinduer i begge sider af bygningen, samt beboelsesbygningens tidstypiske lejlighedsstruktur med pudsede overflader, stuk, paneler og gulve af træ. Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at man fremadrettet søger at retablere facaderne bl.a. med vinduer der er i overensstemmelse med husets arkitektur; herunder bør facaden mod Nørrebrogade gives et helstøbt facadeudtryk. I forhuset bør den tabte lejlighedsstruktur, som er afgørende for forståelsen af bygningens struktur genskabes. Historiske kvalitative ændringer af bygningsanlægget, som har en fortælleværdi i forhold til Rud. Rasmussens snedkerier som industriminde bør sikres.
Journal nr.:
2008-7.82.02/101-0019

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-04-2009
Begrundelse:
Journal nr.:
2008-7.82.02/101-0019

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-01-2009
Begrundelse:
Journal nr.:
2008-7.83.03/101-0011


Dokumenter

Navn:
Bygningshistorisk Undersøgelse
Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Udarbejdet for Kulturarvsstyrelsen af Københavns Bymuseum v/ Arkitekt Caitlin Madden og cand. mag. Jacob I. Parby


Navn:
Kulturhistorisk Undersøgelse
Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Udarbejdet for Kulturarvsstyrelsen af Københavns Bymuseum v/ cand.mag. Jacob I. Parby



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Nørrebrogade 45E
Fredet bygning Nørrebrogade 45A
Fredet bygning Nørrebrogade 45C

Fredede omgivelser: 2

Signatur Lysthus
Signatur Småbygninger


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap