Sag: Horsens Ting- og Arresthus

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Horsens Ting- og Arresthus

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Rådhusgade 3-5

Kommune:

Horsens

Omfang:

Det trefløjede anlæg, Horsens Ting- og Arresthus, Rådhusgade 3-5, Horsens Kommune (1902 af Hector Estrup). Fredet 2008. *

Beskrivelse:

Bygningshistorie ”Rettens sæde” var igennem mange år, specielt i provinsen, koblet sammen med rådhuset. I mange tilfælde var birkedommeren og borgmesteren én og samme person. Med beslutningen om valgte borgmestre og udpegede dommere og en samtidig vækst i befolkningstallet kom et øget behov for at opføre bygninger til dét specifikke formål at dømme i civile og kriminelle sager og at opbevare de dømte i fængsel. Horsens Ting- og Arresthus er eksempel på en sådan bygning. Der er mange funktioner, der skal rummes i en sådan bygning, sale til domsafgørelser, voteringslokaler, venteværelser, en sikker adskillelse mellem de offentlige lokaler og det lukkede fæng-selsområde, celler, opsyn og bolig for personale. Samtidig skulle bygningen udstråle myndighed, soliditet og være en synlig repræsentant for staten i lokalsamfundet Beskrivelse Der blev i 1899 afholdt en konkurrence om tegninger til et nyt Ting- og Arresthus i Horsens. Hector Estrup vandt konkurrencen med nedenstående projekt. Opstalt af konkurrenceprojektet (Architekten 1898-99) Som det ses, er der i vinduessætning, -udformning og antal væsentlig forskel på projektet og den opførte bygning. Som bygningen opleves i dag kan det undre, at facaden vender mod den relativt smalle Rådhusgade. Politistationen, der ligger overfor, er imidlertid opført på et senere tidspunkt, så da facadeplaceringen blev valgt, har bygningen ligget friere. Siden mod Rådhustorvet, der i dag opleves som facade, var ved opførelsestidspunktet gemt bag to bindingsværksbygninger. Horsens Ting- og Arresthus er udformet med tre fløje. Østfløjen er den offentlige fløj med venteværelser, retssale og voteringsrum, vestfløjen er nu med en mindre retssal og ellers benyttet af politiet, der har bygning overfor. Tidligere var fløjen indrette med endnu en retssal, kontorer og bolig for arrestforvalteren. Hele midterfløjen er i tre etager indrettet med celler, et par køkkener og bade. Stilmæssigt placerer Estrups bygning sig mellem den sene historicisme og nationalromantikken. I forhold til konkurrenceprojektet har han forladt de gotiske spidsbuede udsmykninger, har valgt en mere nøgtern vinduesudformning, men har samtidig leget med et gesimsformat der i midterfeltet med de små cellevinduer får karakter af en attika. På bagsiden mellem de to fløje er fangegården beliggende. Denne er på det seneste nedrevet – en ny er opført med overdækning. Den er ikke medtaget i fredningsforslaget. Bygningen indvendig Hallen i begge sidefløje er dækket af fire krydshvælv støttet af en kraftig granitsøjle i midten. Østfløjen er i både stue- og første sal indrettet med et forværelse, retssal og bagvedliggende voteringsrum. Indretningen i de officielle lokaler er i trappeopgange, forværelser og retssale med paneler og døre præget af fint, solidt snedkerarbejde. Udsmykningen bliver mere beskeden, for ikke at sige manglende, så snart man forlader de offentlige rum. Der ses dog gode fyldningsdøre, lysningspaneler og stuk i de fleste af de rum, der har betjent rettens udøvere. Vestfløjen var indrettet til rettens brug på 1. sal, medens stueetagen var indrettet med bolig for arrestforvalteren. På det seneste har hele denne fløj været udlånt til brug for den overfor liggende politistation. Midterfløjen er i tre etager indrettet med celler mod gårdsiden og et gennemgående rum til opsyn, ophold og med trapper mellem etagerne. I stueetagen er bygget en karnap ud i gården, så der kunne holdes opsyn under gårdture. Fængslet har indtil nedlæggelsen samarbejdet med Horsens Statsfængsel, således at varetægtsfanger blev anbragt i en særskilt afdeling i Statsfængslet, medens fængslet i Ting- og Arresthuset fungerede som narkofri afdeling. Baggrund I modsætning il mange både ældre og yngre tinghuse er Horsens Ting- og Arresthus bygget med en klar holdning til at vise, hvad bygningen indeholder. Arresten gemmes ikke væk i en kælder eller bagved bygningen, det fremgår af facaden, at her holdes folk indespærret. Arkitekten var Hector Frederik Jansen Estrup (1854-1904). Estrup begyndte sin karriere som konduktør hos restaureringsarkitekten H.B.Storch. Han slog sig i 1882 ned i Horsens og kom i udpræget grad til at præge byggeriet i Horsens i perioden frem til sin død. Hans mange bygninger i Horsens, hvoraf en stor del stadig findes, får knyttet benævnelser som monumentale og pompøse til sig og der peges på hans forkærlighed for dekorative detaljer. Om Ting- og Arresthuset skrives det: ”Endnu mere ”magt” udstråler Ting- og Arresthuset…Denne bygning viser, som Estrups øvrige, en soliditet og en høj håndværksmæssig kvalitet, som også er baggrunden for, at så mange af hans værker endnu er bevaret i byen.” Vedligeholdelsestilstand Bygningen fremstår vel vedligeholdt Planbestemmelser Lokalplan nr. 125 dækker karreen, hvor Ting- og Arresthuset ligger. I § 9 hedder det: Lokalplanområdets beliggenhed i Horsens’ historiske bykerne stiller særlige krav til udformning af ny bebyggelse og ændring af eksisterende bygninger. Retningslinierne fra lokalplan nr. 25 for ændring af facader og skilte skal følges, og bevaringsværdierne, som de er beskrevet i Kommuneatlas Horsens, skal respekteres. Kommuneatlas Horsens Ting- og Arresthus har i Kommuneatlas Horsens fået bevaringsvurderingen 3, det vil sige høj bevaringsværdi Omgivelser Ting- og Arresthuset ligger i dag med østfløjen vendt mod det nyanlagte Rådhustorv. Denne side af bygningen er ikke fra arkitektens side tænkt som facade, men virker med sin højde og utilnærmelige karakter fint i forhold til den overfor liggende politi-station og fremstå i sin massivitet som en fornuftig kant mod det store rum. Selve facaden forekommer noget klemt i den snævre Rådhusgade. Litteraturhenvisninger Architekten. 1898-99. s. 231 Bodil Møller Knudsen og Ole Schiørring: Fra grubehus til grillbar. 1992

Bygningshistorie:

kilder:

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Bærende fredningsværdier:

Antal bygninger:

1

Antal andre objekter:

0

Komplekstype:

Ting- / arresthus

Bebyggelsestype:

Købstad - Den gamle bykerne

Fredningsstatus:

Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration

Fredningsomgivelse:

Fredningsomfang

Type:

Fredningsbeslutning

Dato:

16-05-2008

Begrundelse:

Kulturarvsstyrelsen finder, at det trefløjede anlæg, Horsens Ting- og Arresthus, Rådhusgade 3-5, Horsens Kommune af Hector Estrup har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Horsens Ting- og Arresthus udtrykker sig arkitektonisk med stor symbolsk styrke. Borgerne skulle ved at betragte facaden lære noget om statens og lovens betydning. Estrup opnår dette i den tredelte, kraftfulde facade, der på samme tid med de to omhyggeligt ornamenterede gavlpartier understrejer lovens betydning, medens han i midterpartiets tilbagetrukne, dystre udtryk arbejder med afskrækkelsen som arkitektonisk tema. Indvendigt har han med omhu doceret udsmykningen og dekorationerne efter rummenes status. Hvor han i de officielle rum arbejder med snedkerdetaljer, stuk, hvælvinger og bemalinger, vender han sig i fængselsafdelingen til udsmykning i mere rustikke murdekorationer. Hector Estrup har gennem sit virke som førende arkitekt i en årrække sat sit afgørende præg på Horsens. Han har tegnet forretningsejendomme, beboelsesejendomme, stiftelser, en kirke og en del villaer. Ting- og Arresthuset er en af hans mest fremtrædende bygninger og er eksponent for den arkitekturhistoriske periode i årtierne omkring 1900, hvor en enkelt arkitekt kunne præge byens udvikling og udseende. Ting- og Arresthusets placering i tæt samklang med rådhus og politistation midt i byens centrum er den kulturhistoriske fortælling om magtens tredeling og samtidige koncentration i provinsbyen. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens facade mod Rådhusgade, til de to halls med hvælvinger og søjler, til lofternes udsmykning og stuk og til de to trapper. I fængselsafdelingen til durschsigten gennem etagerne og til rækkerne af celleindgange samt forbindelsesgangen. Endelig skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at man fjerner fangegården.

Journal nr.:

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

23-04-2009

Begrundelse:

Journal nr.:

Type:

Bevaringsdeklaration

Dato:

02-07-2009

Begrundelse:

Journal nr.: