Sag: Mejlen

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Offentlig service / undervisning
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Mejlen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12
Kommune:
Århus
Omfang:
Det tidligere børneasyl Mejlen (1883 af arkitekt Carl Lange). F. 2009.
Beskrivelse:
Topografi
Asylbygningen er beliggende i Århus midtby. Hans Hartvig Seedorffs Stræde er som navnet antyder en smal gade, der i tidens løb er blevet bebygget med kontor- og beboelsesejendomme i 4-5 etagers højde. Strædet er gennemkørsel for et stort antal bybusser. Asylbygningen ligger som et levn fra en anden tid, men korresponderer fint med bindingsværkslængen til den fredede Købmand Herskinds Gård, Frederiksgade 79.

Bygningshistorie
Som den første bygning med facade mod strædet blev asylet, dengang med navnet ”Børnely” opført i 1883, og kom til at give navn til gaden, dengang Asylgade. Asylbygningen stikker frem i gadebilledet, facadeflugten er senere trukket tilbage på gadens andre bygninger Asylet blev bygget af Sct. Stefansforeningen i Århus, der var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg. Børneasylet, datidens navn for en børnehave, fik hurtigt fra starten en belægning på 100 børn. ”Børnely” var samtidig hjemstedet for meget andet end asylarbejdet. Her blev afholdt børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. Asylets leder, diakonissesøster Gerda boede her i 57 år. Århus Kommune overtog bygningen i 1950erne og indrettede bygningen til ungdomsklub med navnet Mejlen. På det seneste har bygningen været lejet ud til Røde Kors.

Asylbygningen er bygget i samtidens foretrukne historicistiske stil med referencer til såvel gotik som renæssance. Samtidig er det tydeligt, at Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, der er opført 7 år tidligere, har været et forbillede. Kampanilen, hvor der tidligere har hængt en klokke, over indgangsdøren mod gaden og de mere eller mindre spidsbuede vinduer med de diagonale sprosser er imidlertid ikke hentet fra Diakonissestiftelsen, men er et selvstændigt arkitektonisk træk ved bygningen.

Beskrivelse
Asylbygningen er tænkt fritliggende med facadeudtryk til tre sider. Bygningen grundplan sløres af de kraftigt markerede gavlpartier, her ses en gavl mod gaden, to gavlpartier mod vest og yderligere to gavlpartier i forskudt plan mod øst. Set udefra fremtræder bygning med stor originalitet med en høj bearbejdningsgrad i murværk, støbte detaljer og oprindelige vinduer og døre. På bygningens bagside se en cementpudset flade, som er spor efter en tidligere retiradebygning. Den kampanilelignende markering af indgangspartiet, lignende kampaniler er almindelige i Sydfrankrig.

Bygningen indvendigt
Som i andre af de tidlige asyler er det vigtigste i planen det store hovedrum - salen. Hertil knytter der sig i dag yderligere et værelse. Salen er udstyret med en mindre sceneopbygning, gesimsen indikerer, at denne tidligere måske har været et værelse for sig. I stueetagen er der hulkehlgesims i hovedrummene.

Bygningen har tre indgangsdøre. Hovedindgang, køkkenindgang og indgang ved hovedtrappen. Den oprindelige hovedindgang er ikke i brug. Indvendigt er bygningen præget af mange års solid institutionsmæssig vedligeholdelse. Væggene er plastikbehandlede, døre, gerichter o.lign. er oprindelige og er oliemalede. Bygningen har oprindeligt haft tre skortene. Skorstenspiberne er i dag nedtaget til under rygningen, medens resten stadig findes. Skorstenene har været grupperet med fire løb i én bred pibe og to i hver af de andre. Skorstenspiberne har, som det var typisk for husets stil, stået tværstiller på tagrygningerne og har virket som markante arkitektoniske elementer.

Baggrund
Fredningsforslaget er fremkommet efter forslag fra ph.d. Nina Ventzel Davidsen, der har skrevet ph.d. afhandling om bygningen hos arkitekt Lars Bock. Arkitekt Carl Lange (1828-1900) bosatte sig i 1869 i Århus, men arbejdede i den første tid hovedsagelig for godsejere og proprietærer i landdistriktet. Det eksplosivt voksende bysamfund. Århus, tiltrak mange arkitekter i 1800-tallets anden halvdel. Lange var en af dem, og hans indsats omfattede navnlig kvarteret ved Banegården, Ryesgade og Banegårdspladsen samt et par kaserner og institutioner, f.eks. Dragonkasernens hovedbygning og tårnbygningen; Wormshus” ved Sankt Clemens Bro. Weilbach skriver, at Langes byhuse er stærkt præget af wiener-nyrenæssance. Lange tegnede over 70 bygninger og var desuden medlem af Århus Byråd.

Vedligeholdelsestilstand

Bygningen er vedligeholdt. Den har institutionspræg, med linoleumsgulve lagt ovenpå de oprindelige bræddegulve og i enkelte døre, hvor der er glas i øverste fyldning er der sømmet plader for glasset.

Kommuneatlas
Bygningen er i Århus Kommuneatlas vurderet med en bevaringsværdi på 4.

Omgivelser
Bygningen er efterhånden kommet ud af skala med de nyere kontor- og forretningsbygninger i strædet. Nabogrunden , der tidligere har været have til institutionen ligger åben og skaber korrespondance til bagsiden og bindingsværkslængen af den fredede Købmand Herskinds Gård.

Litteraturhenvisninger
Weilbachs Kunstnerleksikon Århus Kommuneatlas II.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Offentlig service / undervisning
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
25-06-2009
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at det tidligere børneasyl ”Børnely”, senere ”Mejlen”, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12, Århus Kommune (1883, arkitekt Carl Lange) har såvel de kulturhistoriske som de arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Børneasylet blev opført i 1883, som det første asyl i Århus, og kom til at give navn til gaden, dengang Asylgade. Børneasylet, der var datidens navn for en børnehave, fik fra starten en belægning på 100 børn. Carl Lange har i asylbygningen hentet inspirationen fra Diakonissestiftelsen (1873-79). På dette tidspunkt blev byggeri i blank mur, i modsætning til pudsede facader, den nye retning i arkitekturen. Ligeledes er de gotiske vinduesformer udtryk for en ny retning indenfor historicismen, der hidtil havde yndet rundbuestilen. Carl Lange har omsat disse træk i en meget mindre bygning, men formået at skabe en bygning, hvor tre sider kan ses som facader, og hvor de gotiske træk er yderligere understreget af vinduernes diagonalsprosser. Asylbygningen fortæller om, hvordan civilsamfundet i en hastigt voksende provinsby forsøgte at løse den samfundsmæssige opgave det var at tage sig børn af fattige forældre, der ikke selv kunne påtage sig opgaven. Samtidig skulle bygningen fungere som et reklameskilt, der kaldte mange mennesker til. Diakonissebevægelsen var missionerende og bygningerne skulle udtrykke soliditet og formåen. Den kristelige filantropi holdt sig i så henseende ikke tilbage. Bygningens placering i den gennem tiden meget ændrede Hans Hartvig Seedorffs Stræde bidrager, i samspil med bindingsværkslængen på den fredede Købmand Herskinds gård, til fortællingen om Århus bys historie. Kulturarvsstyrelsent finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til de tre facader med de kamtakkede gavle, de oprindelige døre og vinduerne med diagonalsprosserne og indvendig det store rum, vindeltrappen, hulkehlgesimserne og den oprindelige materialeholdning. Styrelsen skal anbefale, at man åbner forbindelsen mellem trappen og 1. sal, genopfører skorstenene og bringer den stadig eksisterende klokke tilbage på plads i klokkestablen.
Journal nr.:
2008-7.82.02/751-0003

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-11-2010
Journal nr.:
2010-7.83.03/751-0002

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
10-06-2010
Journal nr.:
2008-7.82.02/751-0003


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap