Sag: Måneporten

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Måneporten

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Strandvejen 724

Kommune:

Lyngby-Taarbæk

Omfang:

Det selvstændige landskabsarkitektoniske værk Måneporten (1934 af C. Th. Sørensen) og et udsnit af dalsænkningen på matr.nr. 72 samt dele af matr.nr. 4 og 3cd. Fredet 2023.

Beskrivelse:

Måneporten ligger i umiddelbar tilknytning til Dyrehaven og er anlagt i sammenhæng med ejendommen Stokkerup, Strandvejen 724, Springforbi, der ligger umiddelbart nord for Måneporten. Den ligger i overgangen mellem den græsklædte slette med solitære træer og kystlinjen mod Øresund.
Måneporten er et simpelt men meget virkningsfuldt anlæg, der er opbygget af rødlige Nexø sandsten, som også blev anvendt til villaens sokkel, men i diget uden brug af mørtel, en såkaldt tørmur. Af det oprindelige haveanlæg placeret i dalsænkningen syd for villaen er i dag alene diget og den ikoniske port bevaret. Diget, der knytter dalsænkningens sider sammen, er på indersiden opmuret med Nexø sandsten. Med inspiration fra østen er den cirkelformede port placeret i dalsænkningens laveste punkt og skaber på naturlig vis adgang mellem slugten i læ bag muren og stranden bagved.
Måneporten er teknisk set et stendige med en kerne af jord og faste sider af sandstenskvadre og græs på toppen. Stendiget danner en dæmning hen over slugten. Diget er ca. 2 meter bredt og 30 meter langt. I diget er der konstrueret en cirkulær, selvbærende åbning med en diameter på ca. 2 meter, som danner en 4 rørformet tunnel, der tillader passage gennem diget. Der har tidligere løbet en bæk, Hages Rende, ned gennem slugten og Måneporten havde tillige den funktion, at lede vandet gennem dæmningen. Bækken er nu rørlagt.

Bygningshistorie:

kilder:

Sven-Ingvar Andersson og Steen Høyer: C.Th. Sørensen – en havekunstner. Arkitektens Forlag 1993.
Malene Hauxner: Fantasiens Haver. Kbh.: Arkitektens Forlag 1993.
Lulu Salto Stephensen: Danmarks Havekunst. Bd. 2, Arkitektens Forlag. Kbh. 2001, side.
C. Th. Sørensen: Haver, tanker og arbejder. Kbh.: Christian Ejlers’ Forlag 1975.

Miljømæssig værdi:

Måneporten har været en del af haven ved Bøje Benzons villa. Villa eksisterer endnu, omend dele af den i form af hegn og bede er fjernet, som en konsekvens af Springforbiplanen. Alligevel fremtræder måneporten stadig som et afgørende element i afslutningen af slugten.
Hermed opretholdes grundideen i haven med at lade måneporten forstærke og fremhæve de allerede eksisterende landskabstræk. De miljømæssige værdier knytter sig således til udsigten over Øresund, og opfatttelsen af dalen som en del af kystlandskabet lands Øresund.

Kulturhistorisk værdi:

Haven og villaen, Nystokkerup, blev anlagt i 1933-34 for direktør Bøje Benzon (1891-1976), der var medindehaver og direktør for kemifirmaet Alfred Benzon og stormæcen indenfor zoologien (til Zoologisk Have og Zoologisk Museum). Villa er tegnet af Henning Hansen. Benzon skrev disputats om zinks fysiologiske betydning for planter og dyr i 1923 fra Sorbonne, var ivrig fortaler for dyrebeskyttelse og naturfredning og var i en periode også direktør for Zoologisk Have.
Når den private have i dag er fjernet skyldes det Springforbiplanen, der blev besluttet i 1930erne for at frilægge kysten mellem Klampenborg og Strandmøllen. Formålet var at give den brede befolkning adgang til Øresundskysten, et område der indtil da havde være forbeholdt de private ejere af de villaer, der var opført i området i anden halvdel af 1800-tallet. Planen var udtænkt af den socialdemokratiske statsminister Stauning (1873-1942), formanden for Danmarks Naturfredningsforening Erick Stuckmann (1875-1962) og skovrider Martensen-Larsen (1896-1962). Store del af planen blev imidlertid først realiseret i 1990erne herunder bortfjernelsen af store dele af haven ved Stokkerup.
De kulturhistoriske værdier knytter sig således til samspillet mellem de fysiske spor af naturgenopretningen fra 1990erne og det landskabsarkitektoniske værk af C.Th. Sørensen, der tager udgangspunkt i landskabet og som stadig besidder væsentlige værdier på trods af naturgenopretningen.

Arkitektonisk værdi:

De arkitektoniske værdier knytter sig til den skarpe iscenesættelse af det landskabelige træk, der opstår ved, at slugten både afsluttes og understreges gennem den stensatte mur mod havet, idet muren både adskiller og – gennem den cirkelformede åbning – understreger havet.
Den græsklædte dal nedenfor villaen, den bearbejdede naturlige ås med dens tørmur af Nexøsandsten med den cirkelformede åbning, der giver udblik til Øresund, og gruppen af træer mod syd på åsen er de få men vigtige elementer i det landskabsarkitektoniske værk. Den naturlige dalsænkning er sat over for en stærkt forenklet geometrisk form: cirklen, og overfor den lille gruppe asketræer. Samtidig er det karakteristisk, at Sørensen i sit tilbageblik fra 1975 giver en både æstetisk og funktionel begrundelse for muren: den skal både give læ og muliggøre udsyn til det blå vand.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig til den græsklædte dal og den bearbejdede naturlige ås med dens tørmur af Nexøsandsten og med den cirkelformede åbning, der giver udblik til Øresund, og gruppen af asketræer mod syd på øsen.

Antal bygninger:

1

Antal andre objekter:

0

Komplekstype:

Villa

Bebyggelsestype:

Fritliggende ejendom

Fredningsstatus:

Fredet

Fredningsomgivelse:

Type:

Fredningsbeslutning

Dato:

07-06-2023

Begrundelse:

Slots- og Kulturstyrelsen finder i lighed med Det Særlige Bygningssyn, at ”dalen” og Måneporten (1934 af C.Th. Sørensen) har den væsentlige arkitektoniske værdi, der kan begrunde en fredning. De bærende fredningsværdier knytter sig til dæmningen med den cirkelformede åbning (Måneporten), der skaber forbindelse mellem Øresund og den græsklædte sænkning inde i land. Dæmningen er opført parallelt med strandlinjen omkring og i forlængelse af en naturlig ås og lukker den naturskabte sænkning eller dal i terrænet mod Øresund. Ud mod havet har dæmningen jordsider. Ind mod land består den af Nexøsandstens-kvadre. Det er en såkaldt tørmur, hvilket vil sige, at stenene er tilpasset hinanden og lagt uden bindemiddel ligesom stenene i den selvbærende cirkel. Hertil kommer den græsklædte sænkning i landskabet eller dalen, der er afgørende for opfattelsen af dette landskabsarkitektoniske værk. Måneporten er med sin placering i dalen på én gang beskeden og monumental. Selv om væsentlige dele af den oprindelige have, anlagt af C.Th. Sørensen, er fjernet, heriblandt hegn og bede, står hovedelementerne i form af dalen og den bearbejdede ås stærkt tilbage. Måneporten udgør en bearbejdning af to landskabselementer, der er forenklet og til en vis grad monumentaliseret: åsen og dalen. Ud over den abstrakte form, cirklen, som dukker op i mange af C.Th. Sørensens arbejder, synes cirkelfiguren her specifikt inspireret af traditionel kinesisk arkitektur. I al sin enkelhed og ved sin placering i landskabet er Måneporten et af 1900-tallets vigtige landskabsarkitektoniske værker. Styrelsen finder i lighed med Det Særlige Bygningssyn, at det er afgørende, at den store græsplæne (dalen) friholdes for beplantning, konstruktioner o.l. Det samme gælder kyststrækningen ud for Måneporten. Det skal bemærkes, at tørmuren fra C.Th. Sørensens hånd var rigt tilplantet, men at en evt. nytilplantning må afvejes i forhold til hensynet til murens holdbarhed.

Journal nr.: