Sag: Enrum

Vedbæk Strandvej 341, Rudersdal
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Landsted
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Enrum
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vedbæk Strandvej 341
Kommune:
Rudersdal
Omfang:
Hovedbygningen med sidefløje og herskabsstalden (1862-64 af J.D. Herholdt) samt Kong Karls Kilde (1786). F. 1984.*
Beskrivelse:
Umiddelbart syd for Vedbæk, tilbagetrukket fra Strandvejen, ligger det højt beliggende landsted, Enrum, omgivet af park og store skovarealer. Enrum udgøres af en hovedbygning med sidefløje, hvorfra der er udsigt over Øresund, samt en bagvedliggende herskabsstald.

Hovedbygningen udgøres af en toetages hovedfløj med enetages sidefløje. Hovedfløjen har helvalmet skifertag, mod gården en muret gavlkvist og mod haven to siderisalitter. Mod nord er en sidefløj med skiferklædt heltag, og mod syd er en mellemfløj med fladt tag, hvorpå der er en tagterrasse med brædder bag en høj murkrone, og i forlængelse heraf to vinkelstillede sidefløje med skiferklædte heltage, kaldet kavalerfløjen. Fløjene er alle opført på en høj sokkel af granitkvadre nederst og puds med kvadermønster og en profileret kant øverst. Murværket udgøres af røde sten med hjørneliséner af granitkvadre, der på hovedfløjen ender i små hjørnetårne afsluttet med høje og stejle pyramider. Gesimsen er muret af gule profilteglsten, ligesom vindues- og dørindfatninger, og på sidefløjene følger gesimsen de stejle gavles tagflader. I fløjenes tagflader ses kviste med afvalmede skifertage, og i den nordre sidefløj ses nyere tagvinduer. I hovedfløjens rygning ses to høje skorstenspiber med kvaderpudset sokkel, mens skaft og gesims udgøres af røde og gule profilteglsten. I hovedfløjens nordside og i sidefløjens nordgavl ses let fremspringende skorstene i røde sten, afsluttet af røde og gule profilteglsten. Under gårdsidens gavlkvist ses en indgangsportal muret i røde sten med halvsøjler, gule teglstensbånd, tandsnitsgesims ligeledes i gule sten og øverst et smedet rækværk omkring altanen. Via en kurvehanksbuet muråbning, prydet med granit, fører en granittrappe op til hoveddøren, der er en ældre tofløjet fyldingsdør med glasruder og faste sidepartier. Indgangsportalens indvendige sider består af helpaneler. Træværket fremtræder brunbejdset. Siderisalitterne har ligeledes hjørneliséner af granitkvadre samt en karnap af sandsten og herover en detaljerig indfatning omkring vinduet i gule profilteglsten. Mod haven fører en granittrappe med smedet værn op til en repos med skakternet marmorflisegulv, hvor der er tre rundbuede muråbninger med en tofløjet havedør med fyldinger og glas samt et overvindue i midten flankeret af to rundbuede vinduer. I hovedfløjens sydside og kavalerfløjens østvendte gavl er tillige en karnap med profileret bund og pyramideformet tag. I mellembygningens østside er tre store rundbuede vinduer, det midterste er udformet som en havedør, og foran denne fører en nyere trappe ned til terrassen. Vinduerne er hovedsageligt korspostvinduer, ligesom der forefindes en- og torammede vinduer med en spinkel tværsprosse samt rundbuede vinduer med to rammer og et sprosseopdelt overvindue. Kældervinduerne er torammede vinduer, og kælderdørene udgøres af en- og tofløjede fyldingsdøre med glasruder øverst. Vinduer og døre skønnes at være oprindelige, eller udført som kopi af de oprindelige.

Hovedfløjens centrale rum er hall´en, der fremtræder med mønsterlagt marmorflisegulv i sort og hvid, pudsede vægge med påsatte træsøjler med fyldinger og et kraftigt profileret kassetteloft. Der er høje fodpaneler og brede profilerede gerichter omkring de en- og tofløjede fyldingsdøre. I hall´en findes en bred toløbstrappe med et rigt udskåret gelænder, der fører op til første sal, som fremtræder med bræddegulve, høje fodpaneler, pudsede vægge og lofter med stukkant. Der er tofløjede franske døre på første sal samt enfløjede fyldingsdøre. På besigtigelsestidspunktet var det ikke muligt at besigtige hovedfløjens stuer en suite mod haven, og de er derfor ikke beskrevet her.

I hovedfløjens nordlige ende fører en oprindelig treløbstrappe fra kælderen til tagetagen, der fremtræder med bræddegulve, pudsede vægge, synlig søjle-drager konstruktion, fritliggende hanebånd og herover et plant loft.

Sidefløjene fremtræder med nyere bræddegulve, høje fodpaneler, pudsede vægge og lofter, enkelte steder med stukkant. Der er profilerede indfatninger omkring vinduer og under er der brystningspaneler. Enkelte steder er der indvendige skodder, der kan skydes ind i væggen. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer. I sidefløjenes tagetager er der åbent til kip og hanebåndene er fritliggende. Der er gerichter omkring nye, plane døre. I kavalerfløjen er bevaret en oprindelig trappe.

Kælderen fremtræder generelt med teglklinker, travertinfliser eller støbte gulve samt pudsede vægge og lofter. Dørene udgøres af en- og tofløjede pladedøre med påsatte lister i krydsmønster og gerichterne er smalle og enkle. I kantinen, der ligger i hovedfløjen, er der opsat akustikpuds på loftet.          

Herskabsstalden er en etages, grundmuret bygning med heltag af røde tegl. Bygningen står på en sokkel af tilhuggede granitkvadre afsluttet af gule profilteglsten, murværket udgøres af røde teglsten med et gult teglstensbånd lidt over sokkelhøjde, vinduer og døre har murede indfatninger i gule profilteglsten ligesom gesimsen er af gule profilteglsten. I gavlene er der synlige lægteender, der hviler af på murede baser af gule profilteglsten. I tagfladerne ses flere heltagskviste i røde tegl med rundbuede vinduer med krydsopsprosning og glasflunker samt en kraftig skorsten i røde sten med profilbånd og to store opsprossede ovenlys. Foran hoveddøren, der udgøres af en ny glasdør, er et overdækket indgangsparti med rødt teglhængt heltag, hvis synlige tagværk med rige snedkerdetaljer, hviler på murede søjler i røde sten med kapitæl, affasede hjørner og granitbase. De resterende døre består af enfløjede havedøre med krydsopsprosning. Vinduerne udgøres af rundbuede og aflange vinduer med krydsopsprosning. Døre og vinduer er alle lysegrå og nyere.  I den nordøstvendte gavl ses en urskive med romertal, og i den nordvestvendte langside ses tre runde glugger omkranset af gule profilteglsten.

Indvendigt består herskabsstalden af et centralt ankomstrum, hvori der er et nyere glasvindfang, og en nyere ståltrappe med trætrin fører op til en gangbro, der forbinder førstesalens rum. Der er teglklinkegulv i ankomstrummet, mens de øvrige rum har tæppe på gulvet, væggene er pudsede ligesom stueetagens rum, og på første sal er der åbent til kip med fritliggende bjælkelag, dragere og fritstående søjler med skråbånd.

I den nordlige del af parken står monumentet Kong Karls Kilde. Monumentet udgøres af en stensøjle med inskription, der står på en base af groft tilhuggede, små granitkvadre, hvori der er en rundbuet kildeindfatning trukket i puds og med fremhævet slutsten. Over kildeindfatningen er endnu en inskription; et digt af Grev F.L. Stolberg og Chr. Colbiørnsen.
Bygningshistorie:
Langs Øresundskysten, syd og nord for Vedbæk, opførtes i løbet af 1700-tallet en hel række landsteder, og de første bygninger, hvor Enrum i dag ligger, blev opført i 1731.

Kong Karls Kilde er et af de monumenter, Alexander Fabritius anlagde i sin store park i slutningen af 1700-tallet. Den skulle minde om den 21-årige svenskekonge Karl XII, der ubuden var gået i land år 1700 på Humlebæks kyst. I de få dage han og hans soldater vandrede rundt langs Strandvejen, indtil de blev hjemkaldt, fik de vand fra Enrums kilde i parken.    

I 1862 lod lensgreve C.C.S. Danneskiold-Samsøe det langstrakte, to etager høje sommerhus nedrive, og i stedet blev Enrums nuværende hovedbygning opført. Den stod færdig i 1864 og lå samme sted som den gamle bygning. Som arkitekt benyttede han professor J. D. Herholdt (1818-1902), som var en af tidens førende arkitekter, der havde ladet sig inspirere af engelsk herregårdsgotik. Den høje bygning tillod en storslået udsigt over Øresund, samtidig med at det terrasserede landskab foran gav en behagelig distance til Strandvejen.

Danneskiold-Samsøe slægten ejede Enrum indtil 1939, men interesserede sig ikke særligt for stedet, og fra begyndelsen af 1900-tallet var bygningen oftest udlejet. I 1930 indgik enkefru Friis et lejemål på 10 år, hvor Enrum skulle fungere som en eksklusiv herregårdspension. I 1939 købte Odd Fellowlogen Enrum og lod i 1941 stedet åbne som feriehjem for logens brødre og deres hustruer. I 1988 blev Enrum købt af Ole Noring A/S, der lod den forfaldne ejendom sætte i stand. Herefter blev Enrum, både hovedbygningen og herskabsstalden, udlejet til firmadomicil for diverse firmaer.
kilder:
Kommuneatlas Søllerød, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1993, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Søllerød Kommune.

Strandvejen før og nu, Bind 1: Svanemøllen til Vedbæk, Redaktion Bo Bramsen, Politikens Forlag, 1995.

50 palæer og landsteder, Sys Hartmann, Gyldendal, 1976.

Fra seks landsbyer til syv bydele, bebyggelsens udvikling i Søllerød Kommune, Jens Johansen, 1988.

Danske Slotte og Herregårde, Ny samling, Første bind, A.G. Hassings Forslag, København 1944.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Enrum knytter sig til landstedets herskabelige placering trukket tilbage fra Strandvejen samt til den formfuldendte iscenesættelse af omgivelserne. Landstedet ligger højt hævet og delvist skjult bag det terrasserede haveanlæg, hvilket skaber en naturlig distance til omgivelserne. Det, at ankomsten sker lidt afsides mellem to portpiller nede ved Strandvejen, og at landstedet først er skjult bag den tætbevoksede park og skov, der omgiver stedet, for siden at tone frem mellem stammerne, og hvor ankomsten først sker op mod herskabsstalden og siden hovedbygningen, giver et formelt og næsten lidt eventyragtigt indtryk.

Herskabsstaldens nære og dog lidt afsides placering i forhold til hovedbygningen viser de to bygningers indbyrdes forhold, hvor det var praktisk at have herskabets heste opstaldet nær ved og alligevel i lugtfri afstand til herskabet.     

Kong Karls Kildes miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed i Enrums store skovklædte park, hvor den indgår i Enrums engelske havestil, og derved indgår som en væsentlig del af områdets kulturmiljø. Dette skyldes til dels lyden af det rislende vand.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Enrum knytter sig til dens oprindelige funktion som landsted, hvor det bedre borgerskab i 1700- og 1800-tallet søgte sundere omgivelser uden for Københavns Volde, hvor man kunne dyrke den omkringliggende natur og skov samt det nærved liggende hav. Enrum vidner sammen med de øvrige bevarede landsteder om, at Øresundskysten var et veritabelt landsteds-landskab, længe før området blev let tilgængeligt med skib, jernbane og senest vej.

Enrums kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til, at landstedet er opført i historicistisk stil. Brugen af arkitekturhistoriske forbilleder er karakteristisk for det sene 1800-tals herregårdsarkitektur, der gennem anvendelse af historiske stilarter og referencer søgte at skabe en særlig stemningsskabende arkitektur. J.D. Herholdt anskuede arkitektur som en historisk efterdigtning af motiver hentet i udlandet, hvilket kommer til udtryk i Enrums stejle gavlspidser og de dekorative skorstenspiber, der viser at han var inspireret af rejseindtryk fra England. De historiske referencer i arkitekturen og iscenesættelsen af omgivelserne skulle lede beskuerens tanker til godsejerstandens storhed i samtiden.    

Indgangsportalens indmurede små sandstensplader med initialerne CDS med krone, beretter om manden, der stod bag opførelsen af Enrum, nemlig lensgreve C.C.S. Danneskiold-Samsøe. Hertil kommer årstallet 1864 i gavlkvisten, der vidner om landstedets opførelsesår.

I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til planen, der er karakteristisk for Danmarks historicistiske herregårdsbyggeri i 1800-tallet. Indretningen af landstedet er præget af historiske stilelementer kombineret med en praktisk og for samtiden moderne bolig. I Enrums hovedbygning er det eksemplificeret ved den imponerende hall med den brede og detaljerige hovedtrappe samt ved placeringen af de repræsentative stuer i stueetagen, som det siden midten af 1700-tallet havde været normen at placere her, mens anden etage optages af familiens værelser samt gæsteværelser omkring en central fordelingsgang.

Stensøjlens inskription (Kong Karl XII): ”hentede selv dagligt Vand fra denne Kilde i Dagene 28. Aug. – 4. Sept. 1700, da han indskibede sin Krigshær i Vedbæk. Bonden, som da ejede Kilden og hver Dag talte med Monarken, underrettede Fabritius Tengnagel derom og lod Kilden istandsætte og pryde den og bringe dette Efterkommeres Minde ved at kalde den Carls Kilde” har kulturhistorisk værdi, fordi den synliggør kildens historiske fortælling om, at den svenske konge selv dagligt hentede vand fra den livgivende kilde samt manifesterer Enrums ejer Fabritius Tengnagels rigdom og historiske interesse.
Arkitektonisk værdi:
Enrums arkitektoniske værdi knytter sig til hovedbygningens mange fløje, der på grund af de forskudte sammenføjninger og vinkelstillingen sammen med herskabsstalden afgrænser gårdrummet, mens hovedfløjens siderisalitter åbner bygningen mod haven og Øresund. Trods de mange fløje er hovedfløjen i centrum, hvilket skyldes, at hovedlængen hierarkisk overordner sig sidelængerne gennem sin højde og den rigt udsmykkede gård- og haveside. Materialehomogeniteten knytter hovedlængen og de mange sidelænger samt herskabsstalden sammen til en enestående helhed.

Hovedbygningens arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til de solide røde murstensfacader, der kontrasteres af de lave skiferdækkede tagflader. Facadernes mange udsmykninger: den høje sokkel, hjørnekvadringen, der ender i små tårne på hovedfløjen, vindues- og dørindfatninger, gesimser og de høje og markante skorstenspiber giver bygningen dynamik. Enrums forholdsvis enkle volumener, der grundet den lidt mørke fremtoning godt kan virke lidt kold og dyster, opvejer de mange udsmykninger og dekorative enkeltheder, og på grund af de mange og forskelligartede vinduesåbninger og karnapper fremstår bygningen meget sprød og levende.    

Herskabsstaldens arkitektoniske værdi knytter sig til det fritliggende, aflange bygningsvolumen med heltag og skorstenspibe. Murværkets enkle detaljering med gule bånd, vindues- og dørindfatninger og gesims højner bygningens samlede udtryk og vidner om herskabsstaldens samhørighed med den nærliggende og storladne hovedbygning. Hertil kommer indgangspartiet med heltag og samtlige snedkerdetaljer, hvis nærmest filigranagtige fremtræden giver den forholdsvis enkle bygning et forfinet udtryk.  

Arkitektonisk fremtræder Kong Karls Kilde som et udpræget solitært og også materialemæssigt enkelt værk. Den massive base af granitsten giver et solid fremtoning, og søjlen giver den et meget monumentalt udtryk. Basens markerede bue med slutsten sikrer, at opmærksomheden samler sig om selve kildeudspringet.
Bærende fredningsværdier:
Enrums bærende fredningsværdier knytter sig til hovedbygningens tilbagetrukne placering med det terrasserede haveanlæg foran samt den omgivende have og skov. Hertil kommer hovedbygningen med samtlige fløje og de enkelte volumener med heltag og helvalmet tag af skifer, kviste, fladt tag med høj murkrone samt de murede facader med samtlige detaljer, herunder den høje sokkel, hjørnekvaderliséner, hvoraf nogle ender i et lille tårn med pyramidehat, dør- og vinduesindfatninger, gesimser, karnapper, skorstenspiber og indgangsportal med samtlige detaljer. Hertil kommer de oprindelige og ældre døre og vinduer samt granittrapper med marmorfliser og smedet værn. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedfløjens ældre planløsning med hall og hovedtrappe samt repræsentative stuer en suite mod haven og vandet samt den øvre etages værelser og fordelingsgang. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre med gerichter, paneler, lysningsskodder, stukkatur samt hall´ens halvsøjler med fyldinger, kassetteloft og mønsterlagte marmorflisegulv samt hovedtrappen med samtlige detaljer. Hertil kommer de repræsentative stuer med samtlige detaljer samt den traditionelle materialeholdning.   

Herskabsstaldens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens fritliggende placering bag hovedbygningen samt til den aflange bygningskrop med heltag og skorstenspibe. Hertil kommer facaderne med samtlige detaljer, herunder granitkvadersokkel, gule murbånd, dør- og vinduesindfatninger og gesims samt de krydsopspossede vinduer. Hertil kommer indgangspartiet med samtlige detaljer samt den traditionelle materialeholdning.  

De bærende fredningsværdier for Kong Karls Kilde knytter sig til monumentet med alle detaljer, herunder søjlen med inskription, granitbasen med inskription, den rundbuede kildeindramning med slutsten og lyden af det rislende vand. Hertil kommer kildemonumentets traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Landsted
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Vandløb, kanal

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-10-1986
Journal nr.:
426/181-0002

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-11-1984
Journal nr.:
621-1-19/80


Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Vedbæk Strandvej 341
Fredet bygning Vedbæk Strandvej 341

Fredede omgivelser: 1

Signatur Vandløb, kanal


Relaterede sager: 0
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 73 33 73
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap