Sag: Frederikslund

Frederikslundsvej 21, Rudersdal
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Landsted
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Frederikslund
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Frederikslundsvej 21
Kommune:
Rudersdal
Omfang:
Hovedbygningen (ca. 1804 af Joseph-Jacques Ramée).
Fredet 1978.*
Beskrivelse:
Frederikslund ligger tilbagetrukket fra Furesøen, omgivet af villaer. Hovedbygningen ligger trukket tilbage fra vejen og er omgivet af en stor, parklignende have, der mod syd afgrænses af fredskov.

Frederikslund udgøres af en toetages bygning med høj kælder, der er forsænket i en tør grav. Hovedbygningen er grundmuret og pudset med refendfuget kælderetage. Heltaget er beklædt med kobber og der står fire pudsede skorstenspiber med høj sokkel og traditionel krave i tagfladerne. Hovedbygningen består af en tredelt bygningskrop. Mod haven er den midterste del, som krones af en trekantet fronton, skudt frem i forhold til sidepartierne. Indgangssidens midterparti udgøres nederst af en åben loggia med fritstående sandstenssøjler, mens sidepartierne øverst afsluttes af en trekantet fronton. Facadernes eneste dekoration er to omløbende kordongesimser, samt en hovedgesims med konsoller og omløbende frise af små cirkulære blændinger. Vinduerne er alle hvide og udgøres i stueetagen af høje korspostvinduer med underdelt ramme samt torammede opdelte vinduer i øverste etage samt i kælderetagen. I loggiaen sidder to høje, sorte støbejernsvinduer samt en sort, tofløjet fyldingsdør med overvindue.

Indvendigt er stueetagens oprindelige, symmetriske grundplan genskabt, således at de nordvendte stuer er placeret en suite, med havestuen i midten, og hall, nyere køkken og kontor vender mod syd, mens den nye svungne trætrappe med jerngelænder og gæstetoilettet er placeret i midten af bygningen. Førstesalen er indrettet med værelser og badeværelse. Alle etager fremtræder med nyere, men traditionelle overflader, herunder trægulve, pudsede vægge og lofter samt stukkatur. Hertil kommer at der overalt er genskabt en- og tofløjede fyldingsdøre og gerichter samt stueetagens trekantfrontoner over dørene, som er udsmykket med relieffigurer i gips. I spistestuen er bevaret Ramées originale udsmykning med halvpaneler, medaljoner og under loftet to omløbende friser.
Bygningshistorie:
Hollænderen Frédéric de Coninck som ejede Dronninggaard, i dag kendt som Næsseslottet, fik i 1802 den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée til at bygge Frederikslund til sin søn Louis Charles Frédéric de Coninck. Bygningen ligger en halv kilometer øst for Dronninggaard, og der har ved dens opførelse været en storslået udsigt over Furesøen og til Dronninggaard. I dag er området udbygget med villaer, og udsigten er væk.

Havesidens fremskudte midterparti var ved opførelsen accentueret af en søjlebåret portal med altan øverst, som senere blev fjernet. Indgangssidens åbne loggia med fritstående sandstenssøjler var i en årrække lukket af døre og vinduer, men de blev fjernet igen i begyndelsen af 1990´erne, så facaden atter fremtræder som oprindeligt.

Oprindeligt havde Frederikslund franske vinduer med indadgående rammer og store ruder som på Sophienholm, men senere blev vinduerne skiftet til danske vinduer med udadgående rammer samt med en anden opdeling af rammerne, som har givet bygningen en tungere fremtoning. Bygningen var indrettet til beboelse med domestik- og køkkenfunktioner i kælderen. Hovedindgangen var formentlig gennem loggiaen på vestsiden, og fra den var der adgang til forstue og videre til trappen mellem kælder og første sal. I stueetagen var anretterværelse og en statelig spisestue, trefags havesal og to stuer mod syd. På første sal var soveværelser, men deres fordeling og størrelse kendes ikke, fordi etagen flere gange er blevet ændret.

Spisesalen er det eneste rum, hvor Ramées indretning med brystningspaneler er bevaret. brystningspanelerne var oprindeligt dekoreret med marmorbemaling i sort og rødbrun struktur på perlegrå bund, mens dør og vinduesindfatninger havde perlegrå bund malet som marmor med brun og hvid struktur. Den oprindelige vægfarve kendes ikke, men væggene er stadig udsmykket med cirkulære medaljoner af gips med græske motiver, ligesom trekantfrontonerne med gipsrelieffer over dørene også er bevaret.

I slutningen af 1800-tallet blev der opført to tårnbygninger på hver side af huset, men de blev nedrevet i 1920, da arkitekt Alf Cock-Clausen istandsatte bygningen. Siden opførelsen har huset været anvendt til flere formål: beboelse, kostskole, optagelseshjem for unge kvinder, kollegium, børnehjem samt anneks til Børnehave- og Fritidspædagogseminarium. I 1978 blev bygningen fredet, fordi amtet overvejede en nedrivning, da det indre efterhånden noget medtaget. I 1991 blev Frederikslund gennemgribende restaureret, hvor blandt andet den oprindelige, symmetriske grundplan blev genskabt og køkkenet blev flyttet op i stueetagen. Bygningen anvendes nu som familiebolig.

Oprindeligt hørte nabogrundene ind under Frederikslund, og dér lå landstedets staldbygninger, mejeri etc. Indtil nyere tid var Frederikslund også omgivet af fredskov mod øst, men den blev fældet og der blev i stedet opført boliger.
kilder:
Arkitekten Joseph Ramée 1764-1842, Udgivet i forbindelse med udstilling på Sophienholm, 24. januar – 7. marts 2004.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Frederikslund knytter sig til hovedbygningens placering i det naturskønne område nord for København, hvor det stadigt er muligt at fornemme sammenhængen mellem Frederikslund og Næsseslottet helt ude ved Furesøen.

Den solitære placering i den store, parklignende have understøtter bygningens herskabelige udtryk, ligesom ankomsten via alléerne, som afgrænser grunden mod øst og vest.
Kulturhistorisk værdi:
Frederikslunds kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et landsted, der har bevaret sin oprindelige, statelige fremtræden. Placeringen vidner om, at der i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet voksede et stort antal landsteder frem nord for København, hvor den københavnske overklasse, efter det franske ideal om et ”maison de plaisance”, ønskede at flytte fritidslivet ud i det smukke og afvekslende landskab som supplement til boligen i hovedstaden.

Tillige knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens udprægede klassicistiske udseende, der blev skabt af arkitekten Ramée i 1802, og som på daværende tidspunkt var en nyskabelse i Danmark. Den klassicistiske stil kommer tydeligt til udtryk ved bygningens forskudte, tredelte volumen og anvendelsen af geometriske former, herunder trekantfrontoner, kordongesimser, hovedgesims med konsoller og den omløbende frise af små cirkulære blændinger. Hertil kommer loggiaen med fritstående søjler.
 
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genskabte, symmetriske planløsning med stuer en suite. I modsætning til tidligere tiders normer foretrak man det intime frem for det repræsentative, hvilket afspejles i de relativt beskedne stuer, hvorfra man kunne nyde udsigten over haven og den omkringliggende natur. Etagernes oprindelige hierarki kan aflæses i lofthøjderne og i vinduesstørrelsen, idet den høje stueetage, bel-etagen, fremstår som den mest prominente med stukkatur, halvpaneler, tofløjede fyldingsdøre med gerichter og trekantfrontoner udsmykket med relieffigurer i gips. Hertil kommer spisestuens medaljoner og omløbende friser, mens den øvre etage er mere beskeden, da den var forbeholdt de private soveværelser.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi relaterer sig til Frederikslunds velproportionerede, klassicistiske volumen med enkle facader, hvis eneste dekorative elementer er to omløbende kordongesimser i bornholmsk sandsten samt hovedgesimsen med konsoller og omløbende frise. Det enkle arkitektoniske udtryk fremtræder raffineret grundet dels havesidens forskydning, hvor midterpartiet accentueres af den lave frontispice med et rundbuet vindue med vifteformet opsprosning og af den brede havetrappe, og dels ved indgangssidens smalle sidepartier, hovedtrappen og den søjlebårne loggia. Loggiaen giver indgangssiden en karakterfuld dybde, som understreges ved de høje og sortmalede støbejernsvinduer samt hoveddøren, hvilket yderligere forstærker ”hulvirkningen” i murværket. De store linjer præger de symmetriske facader, og udtrykket er harmonisk og stringent. Bygningen fremtræder overvejende horisontalt, dels ved den refendfugede base, kordongesimserne og hovedgesimsen, og dels ved den taktfaste vinduessætning. Det lave, afvalmede tag underordner sig bygningskroppen, der trods sin højde med fuld kælder synsmæssigt virker lavere end den er, idet bygningen er forsænket i en tør grav. Den helstøbte fremtræden skyldes den enkle materialeholdning og den homogene farveholdning i hvide, rødlige og grålige nuancer.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig især til den symmetriske grundplan med bel-etagens mange bygningsdetaljer, herunder i særdeleshed spisestuens oprindelige, dekorative elementer. Hertil kommer loggiaen og trapperummet med den svungne trappe, som har et enestående lysindfald igennem de store støbejernsvinduer med siddebænke under, hvilket gør, at loggiaen trækkes med ind i det indre. Endelig kommer de mange genskabte bygningsdele samt den traditionelle materialeholdning, der understreger bygningens historiske atmosfære.
Bærende fredningsværdier:
I Frederikslunds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den elegante, fritliggende klassicistiske bygning med alle detaljer, herunder sandstenstrapperne, havesidens midterparti, indgangssidens sidepartier og søjlebårne loggia, den refendfugede kælderetage, kordongesimserne i sandsten, hovedgesimsen med konsoller og frise, de ældre vinduer, støbejernsvinduerne og fyldingsdørene. Hertil kommer det ubrudte kobbertag med høje skorstenspiber, bygningens placering i den tørre grav samt den traditionelle materialeholdning.

I Frederikslunds indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den symmetriske planløsning med en suite beliggende stuer og især til bel-etagens bygningsdetaljer med mønsterlagte bræddegulve, en- og tofløjede fyldingsdøre med trekantfrontoner og gerichter, samt loftsstukkatur. Hertil kommer spisestuens oprindelige udsmykning med halvpaneler, medaljoner og omløbende friser. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Landsted
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1992
Journal nr.:
426/181-0004

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-02-1978
Journal nr.:
66-1-39/77


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Frederikslundsvej 21

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap