Sag: Olufshøj

Søllerødvej 40, Rudersdal
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Landsted
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Olufshøj
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søllerødvej 40
Kommune:
Rudersdal
Omfang:
Det vinkelbyggede, grundmurede hus samt porten med murpiller ud mod Søllerødvej (sidste halvdel af 1700-tallet).
Fredet 1970.*
Beskrivelse:
Olufshøj ligger centralt i Søllerød by syd for gadekæret og Søllerød Slot. Olufshøj består af et vinkelbygget anlæg med en kort hovedbygning og en lang sidebygning mod øst. Bygningerne ligger omkring et smalt, langstrakt gårdrum med brostensbelægning, der ud mod vejen afgrænses af en port med høje, refendfugede murpiller, der øverst prydes af sandstensvaser, samt en høj smedejernsport. Øst og syd for bygningen er en stor have.

Olufshøj er et énetages, grundmuret bygningsanlæg med sorttjæret sokkel, gulkalkede facader, hvid gesims, teglhængte, blådæmpede tage, der over hovedbygningen er udført som et halvvalmet mansardtag og over sidebygningen som et halvvalmet heltag. I tagfladerne sidder der ældre, rundbuede kviste og nyere ovenlysvinduer. I sidebygningens rygning er der to gulkalkede skorstenspiber med sokkel og krave, hvoraf den sydligste er en kraftig ildstedsskorsten. På hovedbygningens gårdside er tillige en høj, gulkalket skorstenspibe. Vinduerne er ældre, torammede, opsprossede vinduer, der er forsynet med skodder og sålbænke af træ. Flere af vinduerne er indadgående. Mod gården er to hoveddøre, der begge er udført som en enfløjet flerfyldingsdør med diagonaltopsprosset overvindue, som indrammes af en træportal med en knægtbåren, profileret fordakning. Endvidere er der en ældre revledør med ældre beslagværk samt en portåbning med bevarede hængsler, hvori der sidder et nyere parti med dør og vindue. Mod haven er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet havedør med glaspartier og en udvendig skoddedør, der er udført som en tofløjet femfyldingsdør. Hertil kommer en kældernedgang, hvori der sidder en nyere, men traditionelt udført, rundbuet, flammeret dør. Døre, vinduer og skodder er malet lysegrå.

I det indre er den oprindelige planløsning bevaret. I hovedbygningens vestlige del er hovedindgangen, hvorfra en halvsvingstrappe fører op til tagetagen og ned til et lille kælderrum, hvorfra der er udgang til haven. Efter entréen ligger der to stuer en suite, hvorfra der ligeledes er udgang til haven. Herefter træder man ind i sidebygningen, der rummer en gennemlyst spisestue, et køkken med bevaret ildsted, en bagindgang med en halvsvingstrappe op til tagetagen, et spisekammer/bryggers, et par værelser, der anvendes til showroom samt en stald med nyere staldinventar. Tagetagen er udnyttet og den rummer et par værelser samt et badeværelse. Olufshøj fremtræder indvendigt med ældre og traditionelle overflader, herunder bræddegulve, pudsede vægge, pudsede lofter, synligt bjælkelag og loftbrædder. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, revledøre, profilerede gerichter, enkelte ældre låsekasser og profilerede panelstykker samt de indadgående vinduer med skudrigel.
Bygningshistorie:
Landstedet Olufshøj blev opført i sidste halvdel af 1700-tallet. Olufshøjs præcise opførelsestidspunkt kendes ikke, men en brandtaksation fra 1791 beskriver bygningen, som den i store træk ser ud i dag. Olufshøj har på intet tidspunkt hørt under det daværende Søllerød Slot, men synes at have været benyttet til sommerbeboelse af forskellige familier: 1771 af etatsråd Jacob Stendrup, 1788 af generalmajor Jens Zeuthen von Lemming, 1805 af etatsrådinde Rehsted. Fra 1849 ejedes Olufshøj af kammerherreinde Louise de Neergaard, hos hvem H.C. Andersen opholdt sig ved i et par somre i 1860´erne, hvor han bl.a. skrev teksten til J.P.E. Hartmanns opera Kong Saul. H.C. Andersen søgte tilflugt på landstedet Olufshøj, når faren for krig truede inde i hovedstaden. Efter Louise de Neergaards død i 1875 overtog Marie de Neergaard Olufshøj. Overlæge dr. med. Olaf Jersild købte i 1916 af Marie de Neergaard, og i dag ejes Olufshøj af tredje generation Jersild.
kilder:
Fra seks landsbyer til syv bydele, bebyggelsens udvikling i Søllerød Kommune, Jens Johansen, 1988.

Kommuneatlas Søllerød, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1993, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Søllerød Kommune.

Olufshøj Søllerødvej 40 Søllerød, Registrering og istandsættelse af vinduer, Ruth og Søren Lundqvist, 1988.

www.boligmagasinet.dk
www.bruun-rasmussen.dk/vfs/news/archive/images/papirklip.pdf
www.andersen.sdu.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Olufshøj knytter sig til dens centrale beliggenhed tæt ved landsbyens gadekær samt til landstedets bevarede, traditionelle bebyggelsesstruktur med portåbning ud mod vejen og et brostensbelagt gårdrum, hvoromkring sidelængen og beboelseslængen samt staldbygningen ligger. Dertil kommer den tilhørende store sydvendte have, som understreger den landskabelige idyl.

Olufshøj indgår som en væsentlig del af det formfuldendte kulturmiljø, der ligger i hjertet af Søllerød med kirke, kirkegård, præstegård, gadekær, kro og brøndhus samt de øvrige omkringliggende ældre landsteds- og herskabsbygninger.
Kulturhistorisk værdi:
Olufshøjs kulturhistoriske værdi ligger i bygningsanlæggets fremtræden som et landsted, der har bevaret sin oprindelige, statelige fremtræden. Placeringen vidner om, at der i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet voksede et stort antal landsteder frem nord for København, hvor den københavnske overklasse, efter det franske ideal om et ”maison de plaisance”, ønskede at flytte fritidslivet ud i det smukke og afvekslende landskab som supplement til boligen i hovedstaden. Søllerøds præg af ”landsteds-by” frem for en traditionel landsby kan knyttes til landsbyens beliggenhed på en bakketop med dårlige landbrugsforhold samt en lang og besværlig færd til vand, nede ved Søllerød Sø. Bygningsanlæggets specielle udformning vidner om, at grunden indtil omkring år 1900 mod øst var afgrænset af en vejføring, hvilket gav en lang og smal grund og dermed en langstrakt bebyggelse.

I det ydre fremtræder landstedets historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Den repræsentative hovedbygning er med sit markante mandsardtag højere og mere statelig end sidebygningen, hvis sekundære funktion afspejler sig i den markante ildstedsskorsten, samt i den tidligere portåbning med bevaret anslag og kraftige hængsler og endelig i den todelte revledør nærmest vejen. Den imposante port med refendfugede murpiller med sandstensvaser og smedejernslåger, der øverst krones af en stiliseret fredsdue, er med til at understrege landstedets herskabelige fremtoning. De mange skodder er tillige med til at vidne om Olufshøjs oprindelige funktion som landsted, idet man hermed kunne lukke bygningen af, når sæsonen var slut.  

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre planløsning, der understreger Olufshøjs oprindelige landsteds-funktion med få repræsentative stuer i hovedbygningen og sidebygningens sekundære funktioner med køkken og stort ildsted, bryggers, vognport og stald, der kunne rumme et spand heste. Der var plads til det mest nødvendige for et beskedent landsted: en herskabsafdeling og en tyendeafdeling.

Der ud over knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til de ældre bygningsdetaljer, som ses i tofyldingsdørene og de kraftigt profilerede gerichter, samt de høje fodpaneler, udskårne panelstykker, revledøre, fyldingsdøre, messinggreb, låsetøj og beslagværk. Endvidere har den traditionelle materialebrug i form af bræddegulve, synlige bjælkelag og bræddelofter kulturhistorisk værdi.

Hertil kommer de bevarede indadgående vinduer, der næsten er intakte fra opførelsestidspunktet, og som er specielt for Olufshøj. Indadgående vinduer har været anvendt i to perioder her i landet, dels i 1400- og 1500-tallets stenhuse, og dels i sidste halvdel af 1700-tallet, hvor enkelte store landsteder med fransk inspiration fik indadgående vinduer. Sjældent er det, at et mere beskedent landsted som Olufshøj også har indadgående vinduer.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Olufshøj som et velbevaret og meget homogent anlæg. De gulkalkede facader med sort sokkel, de markante blådæmpede tagflader og de gråmalede døre og vinduer med skodder samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk.

Bygningernes detaljering er gennemgående enkel, og de særlige detaljer afgrænser sig primært til gårdsidens hoveddøre med klassicistisk inspirerede portaler omkring de atypiske flerfyldingsdøre med underdelte overvinduer, der sammen med det markante mandsardtag, den taktfaste vinduessætning og den imponerende port giver landstedet karakter.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de lyse og højloftede stuer, der i samspil med den traditionelle materialeholdning og de ældre bygningsdetaljer skaber et herskabeligt og stemningsfuldt interiør. Hertil kommer kontrasten til de sekundære rum, der fremtræder med en mere enkel og nedtonet materialeanvendelse.
Bærende fredningsværdier:
I Olufshøjs ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det homogene, langstrakte og elegante bygningsanlæg med alle detaljer, herunder mandsard- og heltaget med ældre kviste og skorstenspiber, gesimsen, de ældre døre og portaler samt de ældre vinduer med træsålbænke og skodder. Hertil kommer porten med murpiller, vaser og smedejernslåger samt bygningsanlæggets gennemgående traditionelle materialeholdning.

I Olufshøjs indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med hovedindgang og repræsentative stuer i hovedbygningen og de sekundære funktioner i sidebygningen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, synlige bjælkelag og bræddelofter samt de ældre bygningsdele, herunder ildsted og staldinventar. Endelig kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder revle- og fyldingsdøre, messinggreb, låsetøj og beslagværk, gerichter, fodpaneler og panelstykker samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Landsted
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur med portal, låge

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
26-09-1970
Journal nr.:
3/69


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Søllerødvej 040, ""Olufshøj"", matr. nr. 15, Søllerød by, Søllerød. Bygningshistorisk undersøgelse. 3 sider samt tegninger og fotografier. Ruth og Søren Lundqvist. December 1988. Søllerødvej 040, ""Olufshøj"", matr. nr. 15, Søllerød by, Søllerød. Summarisk bygningsarkivalsk undersøgelse. 6 sider. Allan Tønnesen. Udateret. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Søllerødvej 40

Fredede omgivelser: 1

Signatur Mur med portal, låge


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap