Sag: Gl. Holtegård

Attemosevej 170, Rudersdal
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gl. Holtegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Attemosevej 170
Kommune:
Rudersdal
Omfang:
Hovedbygningen (1756-57 af Lauritz de Thurah).
Fredet 1918.
Beskrivelse:
Gl. Holtegård ligger omgivet af marker mod vest og bymæssig bebyggelse mod nord og syd. Gl. Holtegård udgøres af en hovedbygning og to avlsbygninger omkring en gårdsplads. Øst for hovedbygningen er en stor barokhave, omkranset af lindealléer. Avlsbygningerne er ikke omfattet af fredningen, og er derfor ikke nærmere beskrevet.

Den fritliggende hovedbygning er opført i én etage og udgøres af en hovedfløj og to lavere sidepavilloner. Hovedbygningen er opført med granitstenssokkel, pudset grundmur, sandstensgesims og afvalmede, sortglaserede tegltage, hvori der sidder skorstenspiber med sokkel, krave og dæksten. I hovedfløjens tagflade sidder desuden kviste og i tagryggen en kobberklædt tagrytter med ur og klokker. Tagrender og nedløb er ligeledes af kobber. Hovedfløjens midte accentueres mod gården af en trekantfronton med ovalt vindue og sandstens-ornamentik, mens den mod haven udgøres af et refendfuget midterparti med en sandstensbalustrade over. Sidepavillonernes midterste fag mod haven er ligeledes refendfuget. En lav tresidet granittrappe fører op til en rokokopræget hoveddør med overvindue, der indrammes af en bred ørelisen. En tresidet granittrappe fører op til havesidens opsprossede havedør. Vinduerne er opsprossede krydspostvinduer med forsatsvinduer, og samtlige vinduer og døre er malet lysegrå.

I det indre er den oprindelige planløsning bevaret med en smal forstue modsat en centreret havestue, og tilhørende en suite beliggende stuer, forbundet via døre placeret en filade. Bygningen står med plankegulve, mønsterlagte parketgulve, pudsede vægge og lofter samt stukkatur. Der er bevaret mange bygningsdetaljer, herunder paneler, gerichter, fyldingsdøre, feltinddelte vægpartier, ovnnicher og pejse. Den oprindelige hovedtrappe til tagetagen og kælderen findes i et rum ved siden af forstuen. I kælderen er der indrettet toiletfunktion, der fremtræder med nyere overflader, mens den øvrige del af kælderen har støbte gulve, kalkede vægge og lofter samt ældre revledøre. Loftetagen over hovedfløjen er udnyttet til kantine og tekøkken. Gulvet er beklædt med linoleum og vægge, mens loftfelter imellem bjælkelagene er beklædt med gipsplader. Den synlige tagkonstruktion er af nyere dato, ligesom de plane døre. Tagrummene over pavillonerne har fast undertag og anvendes til opmagasinering.
Bygningshistorie:
Gl. Holtegård var oprindelig en fæstegård under kronen, hvortil der hørte en stribe huse i landsbyens nordlige del. Dog var Gl. Holtegård med sit omfattende tilliggende, nærmest at betragte som en herregård.

Gl. Holtegård blev i 1755 købt af arkitekten Lauritz de Thurah (1706-1759), som umiddelbart derefter lod den oprindelige fæstegård nedrive. I årene 1756-57 opførte han et landsted efter barokkens forbillede. Landstederne nord for København skød op i hobetal i begyndelsen af 1700-tallet til midten af 1800-tallet, idet det bedre borgerskab søgte væk fra den trange hovedstad, indeklemt bag Københavns volde. Den nye hovedbygning lod Thurah opføre med en hovedfløj og to lavere sidepavilloner oven på de gamle fundamenter fra den tidligere lange og smalle fæstegård i bindingsværk. Den ene pavillon var indrettet til køkken. I tagrytteren blev ophængt to klokker, som Thurah fik fremstillet i 1756, drevet af et urværk. Han anlagde tillige en fransk inspireret barokhave med en symmetrisk beplantning af frugttræer, blomstrende planter og buegange alt sammen omkranset af lindetræer.

Hvor den oprindelige gård havde ølbryggeri og salg af brændevin og tobak, fik Thurah kongeligt privilegium til at drive kro, og anlagde tillige en landejendom med driftsbygninger.

Gl. Holtegård skiftede ejere mange gange indtil Etatsråd H.N. Andersen erhvervede Gl. Holtegård i begyndelsen af 1900-tallet, og lod Thurahs hovedbygning restaurere ved arkitekt Vilhelm Holck. Holck bestræbte sig især på at føre bygningens ydre tilbage til det oprindelige, idet regulariteten i tidens løb var gået tabt ved tilmurede vinduer og flyttede hoveddøre. Endvidere havde midtrisalitten mistet sin afslutning for oven, og den nuværende trekantfronton er således Holcks egen fortolkning.

Igen skiftede Gl. Holtegård ejer flere gange, førend Søllerød Kommune i 1976 overtog bygningerne. Hovedbygningen blev restaureret og indrettet til at rumme skiftende kunstudstillinger. I 1993 blev Gl. Holtegård overdraget til Gl. Holtegård – Breda Fonden. Barokhaven var efterhånden gået til grunde, men blev genskabt efter de gamle tegninger, og i 2003 genåbnet for offentligheden. Det oprindelige urværk og tagrytteren blev istandsat inden for de sidste par år.
kilder:
Danske Slotte og Herregårde, Ny samling, Første bind, A.G. Hassings Forslag, København 1944.
www.holtegaard.org/historien.html
da.wikipedia.org/wiki/Gammel_Holtegaard
Fra seks landsbyer til syv bydele, bebyggelsens udvikling i Søllerød Kommune, Jens Johansen, 1988.
Miljømæssig værdi:
Gl. Holtegårds miljømæssige værdi relaterer sig til den signifikante og solitære beliggenhed midt i det barokke anlæg, med den aksefaste ankomst fra vest og det let skrånende, alléomkransede haveanlæg med parterreanlæg mod øst. Haveanlæggets aksiale komposition og udtryksmæssige stringens er formfuldendt tilpasset den centralt og højt placerede, symmetriske bygningskrop, hvorfra der er en uhindret udsigt mod øst, ned over omgivelserne.

Hertil kommer den rektangulære gårdsplads, der indrammes af lave, klippede lindetræer og to avlslænger, som er forbundet af en lav mur med fritstående portpiller og svungne gitterlåger, og bagved disse står to gamle træer, der er med til at understrege symmetrien. Den lave mur gør, at man på afstand kan se hovedfløjen imellem avlslængerne, hvilket understreger den herskabelige ankomst. Sammen med barokhaven opretholder gårdspladsen med tilhørende bygninger den kulturmiljømæssige helhed omkring hovedbygningen.
Kulturhistorisk værdi:
Gl. Holtegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til landstedets beliggenhed umiddelbart syd for Gammel Holte som et bevaret vidnesbyrd om den oprindelige landsby, inden den blev udskiftet i slutningen af 1700-tallet. Gl. Holtegård er desuden en fornem repræsentant for de romantiske landsteder i Søllerød Sogn, der skød op i 1700- og 1800-tallet, hvor de oprindelige, idyllisk beliggende landbrug med beskedne stuehuse blev omdannet til mere prætentiøse landsteder.  

Hertil kommer, at landstedet indgår i systemet af akser mellem de nordsjællandske slotte. Hovedaksen med Fredensborg mod nord, Hirschholm Slot og Eremitageslottet mod syd, krydses af en mindre tværakse med Stenen ved Kohave Skov som omdrejningspunkt og Næsseslottet som vestligste punkt. På denne tværakse, spejler landstederne Frydenlund og Gl. Holtegård hinandens beliggenhed omkring hovedaksen. Denne vigtige landskabelige placering understøttes af, at Gl. Holtegård på opførelsestidspunktet havde udsigt over landskabet til Eremitageslottet, 5 km væk, som Lauritz de Thurah opførte 20 år tidligere.

Gl. Holtegårds kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i det aksefaste, barokke anlæg bestående af portal, gårdsplads, hovedbygning, parterrehave og lindealléer. Hovedbygningen er i det ydre et velbevaret eksempel på et barokt landsted i én etage med en gennemgående symmetri, hvor store tætsiddende vinduer giver en bevidst nærhed til det omgivende haveanlæg, hvilket underbygges af havesidens havedør og brede granittrappe.

I hovedbygningens indre ligger den kulturhistoriske værdi i den oprindelige rumstruktur med havestue i midteraksen samt stuer og gallerier en suite på hver side, med døre placeret en filade langs gård- og haveside samt trappen med en typisk barok udsmykning af gelænderet. Hertil kommer det velbevarede barokke interiør med plankegulve, mønsterlagte parketgulve, brystningspaneler, feltinddelte vægge, lysningspaneler samt individuel væg- og loftsstukkatur, foruden dobbelte fløjdøre, gerichter, ovnnicher med stukkatur og bevarede pejse.
Arkitektonisk værdi:
Gl. Holtegårds arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops langstrakte og smalle form med en lys og let farveholdning ved de pudsede hvide mure, sandstensdetaljer, lysegrå døre og vinduer samt det sortglaserede tegltag. Udtrykket er raffineret, behersket og særdeles herskabeligt. De symmetriske facader med centralt placerede granittrapper, gårdsidens detaljerige trekantfronton og havesidens refendfugede midterparti med sandstensbalustrade samt tagrytteren på toppen af bygningen sikrer, at opmærksomheden samler sig om midten af hovedfløjen. Det lette udtryk understreges af bel-etagens taktfaste og tætte vinduessætning samt af de mange hvide skorstenspiber, der ”løfter” det elegant opskalkede tag.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til den formfuldendte planløsning med den store centrale havestue samt til forskydningen af hovedskillevæggen, således at der opstår smalle og dybe rum til begge sider. Hertil kommer, at dørenes placering en filade sikrer et imponerende kig gennem den relativt smalle bygning. Den smalle bygningskrop og de mange, store vinduer giver et kraftigt lysindfald og en fornemmelse af at være i tæt kontakt med haven udenfor. Som idet ydre, har det indre også en raffineret, kølig og behersket atmosfære med den varierede lofts- og vægstukkatur samt den lyse farvesætning, der harmonerer fortrinligt med den oprindelige funktion som landligt lyststed.
Bærende fredningsværdier:
I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den elegante, fritliggende og symmetriske barokbygning med alle detaljer, herunder trekantfronton med dekorationer, refendfugede partier mod haven, vinduer, døre, granittrapper, tage med kviste, tagrytter med ur og klokke samt skorstenspiber. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning i bel-etagen med døre en filade, samt dennes oprindelige interiør med hovedtrappe, plankegulve, paneler, dobbelte fyldingsdøre, feltinddelte vægge, stukkatur og ovnnicher.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-08-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Attemosevej 170, Gl. Holtegård, matr. nr. 1p, Holte by, Gl. Holte. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 1 side. Allan Tønnesen. Maj 1975 Attemosevej 170, Gl. Holtegård, matr. nr. 1p, Holte by, Gl. Holte. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 10 sider Gunnar Sandfeld. Januar 1981. Attemosevej 170, Gl. Holtegård, matr. nr. 1p, Holte by, Gl. Holte. Bygningshistorisk og -arkæologisk undersøgelse. 24 sider inkl. tegninger og fotografier. Søren Lundqvist. 1981.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Attemosevej 170

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap