Sag: Thorsbro Vandværk

Allévej 023, 027 og 033, Ishøj
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vandværk
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Thorsbro Vandværk
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Allévej 023, 027 og 033
Kommune:
Ishøj
Omfang:
Maskinhuset, hanekammerbygningen og samlebrøndsbygningen (1906-09 af Andreas Fussing). F. 2000.
Beskrivelse:
"Fra Bygningssynsmøde den 15. september 1999. Beskrivelse: Thorsbro vandværk er smukt beliggende i et frodigt landskab ved Lille Vejleå. Adkomsten sker af en lang allé, der løber ind i landet fra Tåstrup-Køgelabdevejen, forbi vandværksgrunden og videre til herregården Benzonsdal. På vandværkets grund er opført ca. 10 større eller mindre bygninger af forskellig alder, hvoraf fredningsforslaget omfatter 4 fra det ældste anlæg. Disse første bygninger er alle tegnet og opført i en lys nationalromantisk stil og fremstår pudsede og hvidkalkede med mange, men enkle detaljer i murværk og malet snedkerarbejde. Udover de nedenfor beskrevne bygninger findes på vandværksområdet et dobbelt bolighus, der ligeledes er en del af Andreas Fussings oprindelige anlæg. Dette er ikke inddraget i fredningsforslaget på grund af større, uheldige bygningsændringer af nyere dato. Maskinhuset: Maskinhuset er vandværkets karakteristiske hovedbygning. Det er en stor grundmuret bygning, i sine hovedtræk symmetrisk formet som en basilika med et højere ""hovedskib"", der rummer maskinhallen og to lavere ""sideskibe"", der rummer værksteder, o.l. og - centreret på den ene langside - et stort indgangshus. Dele af sideskibene har dobbelthøje rum fælles med kælderen til pumpe- og rørsystemer og herudover er der kælder under hele bygningen. Dele af kælderen er stadig i anvendelse som samlingsplads og viderepumpning af vand fra boringer i området; men maskinhallen er ikke i fuktion, og bygningen drives og vedligeholdes idag af Ishøj Kommune med henblik på at bevare den som vandværksmuseum. Bygningen står i sit ydre stort set uændret siden opførelsen. Den har muret fundament og granitsokkel og pudsede , hvidkalkede mure. De to gavle mod øst og vest domineres på underfacaden af hver to tårnlignende stræbepiller, placeret symmetrisk omkring henholdsvis en port og et vindue, og i overgavlene af store rundbuede vinduer til maskinhallen. Langsiderne på det høje ""hovedskib"" har på hver side en lang række ensartede, fladbuede vinduer, der er placeret taktfast, tre og tre. Det sydlige ""sideskib"" domineres af fire store, gennemgående vinduespartier til soklen, der er forskudt en halv etage på grund af terrænspring ned mod åen. Det nordlige ""sideskib"" er opdelt af det store indgangsbygværk, placeret vinkelret på facaden. Dette er ligeledes symmetrisk basilika-formet med et gavlmotiv af to mindre døre og en fløjdør, indrammet af et stort fladbuet vinduesparti. Langs nordfacaden er på begge sider af indgangshuset en række lave heltage fra sokkel- til brystningshøjde til overdækning af trykpumpernes vej ud af bygningen. Disse er overalt støbte og har dobbelte ovenlys. De vestlige er yngre end selve bygningen. Bygningens vinduer forekommer at være originale. De er af træ, småsprossede og med sålbænke af skifer. Gavlenes store overvinduer, der er underdelt i tyve felter, har på et uangivet tidspunkt fået usprossede rammer. Dørene er ligeledes af træ med fyldninger og fladbuede vinduesglas. Der er et antal dekorative murværksdetaljer, såsom tandsnitfriser og dørindfatninger og nekelte kontrasterende stenelementer, såsom slutsten, årstalsrosetter og byvåben. Vinduer og døre er malet grå og hvide, det øvrige træværk - vindskeder, spærender og knægte - er malet dodenkop-rødt. Taget over ""hovedskibet"" er heltag, hængt med naturskifer. Langs kippen er placeret seks store dobbelte ovenlys og på rygningen står fem cylindriske ventilationstromler. Halvtagene på ""sideskibe"" og hel- og halvtagene på indgangspartiet er belagt med eternitskifer, og her er ligeledes enkelte ovenlys. Der er en hvidpudset skorstenspibe på indgangshusets tag. Maskinhusets indre: Maskinhusets indre er som dets ydre særdeles velbevaret. Planen er i store træk intakt - dog med et enkelt indbygget ""glasburskontor"" i maskinhallens østlige ende. Indgangshuset fungerer som et stort vindfang med tilhørende toiletter og bad. Dernæst er en mindre forhal, der er afdelt fra maskinhallen af en dobbelt rundbuet portal, som i midten bæres af en lav, kraftig søjle af poleret, sort granit med base og kapitæl af lys granit. Både øst og vest for forhallen er værksteder. Selve maskinhallen ""hovedskibet"", står som ét rum til kippen med åben tagkonstruktion af træspær på spinkle jerngitterspær. Under de højtsiddende vinduesrækker er i hele rummet en gesimshylde til løbekranen, der fortsat eksisterer. Under træspærs-konstruktionerne i hovedrummene i begge ""sideskibe"" er ligeledes bevaret løbekraner. Syd for hallen er et dobbelt-højt rum med fungerende pumpesystemer, svalegange og trappeforbindelser i jern og en underjordisk gangforbindelse til samlebrøndsbygningen. Øst og vest herfor er personalerum og kontor, der som de eneste rum i bygningen - antagelig i 1960´erne - har fået nye loft-, væg- og gulvbeklædninger af ""cigarkasse-lignende"" pladematerialer. Hovedparten af overfladerne i bygningen iøvrigt er urørte. Der er matte sort/hvidtavlede klinkegulve i hovedparten af rummene, ligesom ""halvpaneler"" og dørindfatninger af glaserede okkergule og mørkegrønne klinker er bevaret. Væggene herover står pudsede og hvide. I værkstederne er lakerede bræddegulve og faste skabe. Kælderen har dels klinker og dels støbte gulve og ""halvpaneler"" af glaserede, hvide og gule klinker med grønne bånd. I Maskinhallen er placeret et større antal Burmeister og Wain-maskiner, hovedsagligt fra 1930´erne. Størsteparten af disse har ikke haft noget med vandforsyningsdriften at gøre og er altså museumsgenstande andetsteds fra; men de illustrerer udemærket rummets funktion. Herudover er bevaret omfattende mægnder af nagelfast og andet inventar: Gulvafløbsriste, lampetter med Københavns byvåben, oliekandehylde og -haner, værktøjssamlinger, etc. Samlebrøndsbygningen: Samlebrøndsbygningen er placeret mellem åen og maskinhallens sydfacade, midt for denne og som nævnt med underjordisk gang- og rørforbindelse hertil. Den er en lille cirkulær bygning til overdækning af samlebrønden og fremstår i sit ydre som ved opførelsen grundmuret, pudset og hvidkalket på muret fundament med granitsokkel og konisk tag med lille udhæng. Taget er som oprindelig listedækket med sort tagpap og med en ligeledes rund tagrytter med konisk, papdækket tag, der afsluttes af en vindfløj i metal. Over dens eneste dør, en fyldningsdør af træ med vinduesglas i de øverste fyldninger, løber omkring hele bygningen en gesims. Mellem denne og tagfoden løber et vinduesbånd af træ med småsprossede rammer. Døren er hvis- og gråmalet, vinduerne og øvrigt træværk er dodenkop-rødt og hvidt. Samlebrøndsbygningens Indre: I Samlebrøndsbygningens indre har tidligere været et åbent brøndbassin, hvor der idag i kælderen er moderne lukkede brønd- og rørkonstruktioner. Der er et støbt dæk i grundniveau, hvorfra man tidligere har kunnet se ned i den centrerede brønd. Åbningen i gulvet er nu dækket af en lyskasse. Murene og tagkonstruktionen står også indvendigt ganske velbevaret siden opførelsen. Væggene har ""halvpaneler"" af glaserede, gule klinker, og en række konsoller til bæring af hjælpespær er placeret i flugt med klinkernes overkant. Den åbne tagkonstruktion er af træ med tætsiddende, radiære spær, og herimellem er loftsbeklædning af sammepløjede brædder. Taget holdes på plads af et bindbjælkekryds, der er ophængt under rytteren. Bortset fra klinkerne, fremstår alle overflader malede, hvide og gråblå. Hannekammerbygningen: Hannekammerbygningen er placeret lidt nordvest for maskinhallen, parallelt og i flugtlinie med dennes indgang. Den er et lille rektangulært bygværk, der har rummet nedgang og hanekammer til den underjordiske rentvandsbeholder, der ligger umiddelbart syd for bygningen. Idag står den uanvendt, men vedligeholdes. Bygningen står i sit ydre velbevaret: Grundmuret, pudset og hvidkalket med granitsokkel på muret fundament og med hver tre småsprossede vinduer af træ med skifer-sålbænke i øst- og vestfacaden samt i den sydlige gavl. I den nordlige gavl er en fladbuet fløjdør. Overgavlene er i dekorativt bindingsværk med ""jalouisi"" - ventilationsrammer af træ i midterste ""tavl"" og knægtkonsoller under tagrems- og åsbjæleenderne, der stikker igennem gavlene og bærer et mindre udhæng. Taget er heltag, listedækket med sort tagpap. Døren har sandsynligvis oprindelig været malet, men står p.t. umalet, vinduerne og ventilationsrammerne er malet lys grå, og alt yderligere træværk er dodenkop-rødt. Hanekammerbygningens indre: I hanekammerbygningens indre er ét rum med nyere støbt gulv. Alt andet er intakt: ""brystningspaneler"" af glaserede klinker, herover pudsede vægge og åben tagkontsruktion af træ med tagstole over hanebåndene. Funktionærboligen: Funktionærboligen ligger længst mod vest på vandværksgrunden med privat indgang samt have omkring og er en rektangulær, villa-lignende bygning med en kort, lidt lavere køkkenfløj mod nord. Bygningen har kælder, stueetage samt tagetage og har oprindeligt været delt i bolig til maskinmesteren i begge etagers vestlige del og kontorer og rum til vandværkets afbenyttelse i den østlige del, men er idag opdelt i to lejligheder, én på hver etage. Bygningen er i sit ydre ganske velbevaret og fremstår grundmuret, pudset og hvidkalket med gråpudset sokkel på muret fundament og oprindelige, grøn- og hvidmalede døre og vinduer af træ, sidstnævnte småsprossede med indvendige forsatsrammer. Der er siden opførelsen i stueetagen i gavlen mod øst tilføjet et vindue, der tilpasser sig husets oprindelige vinduesudformning. Taget er over begge ""fløje"" heltag, teglhængt med røde falstagsten og med én høj og to kortere murede, pudsede skorstenspiber. I begge tagflader mod nord og syd er en pultkvist med småsprossede vinduer. På gavlene mod øst og vest er under 1. sals-vinduerne en række volutkonsoller, der tidligere har båret rødmalede blomsterkasser af træ. En tilsvarende er bevaret over hoveddøren mod nord. Bygningens tre gavltrekantspidser er beklædt med henholdsvis brædder og bindingsværk, svarende til det på hanekammerbygningens gavle. Mod syd er et fløjdørs-parti med udgang til en terasse med trappe til haven, opført i grøn- og hvidmalet træ. Mod nordvest er over kældertrappen en køkkentrappe og et bislag af hvidmalet træ med udgang fra køkkenet til et lukket gårdrum med vægge af rødmalede brædder, på hvis yderside senere er tilføjet skur og garage. Funktionærboligens indre: I funktionærboligens indre er den oprindelige plan i store træk intakt. Der er dog i forbindelse med ombygningen til to separate lejligheder blændet døre, lavet nye dørhuller og opsat enkelte, korte skillevægge, ligesom der er indrette ekstra toiletter og badeværelser på alle etager. I hovedtrapperummet, der belyses fint af det symmetrisk placerede vindue og kvisten herover, er den oprindelige trætrappe med kvadratisk durchsigt bevaret, men med nyere linoleum på trinene og væggene er ind mog lejlighederne delvist beklædt med et nyere skræmmende bræddepanel. Kældertrappen fra stueetagens lejlighed er ligeledes den oprindelige af træ. I kælderen, som hovedsageligt anvendes til opbevaring, er dels pudsede lofter mellem bjælker, dels malede bræddelofter. I stueetagen er gulvene lagt med dels nyere parket og dels linoleum og der er opsat gipspladelofter, mens tagetagens lofter er pudsede med enkle lamperosetter, og gulvene dels er nyere parket og dels de gamle brædder. Der er nye elementer i begge køkkener, ligesom bade- og toiletrum er med nyere indretning. I alle beboelsesrum fremstår væggene pudsede og malede/tapetserede med et enkelt fodpanel. Hovedparten af dørene er de gamle fyldingsdøre. Vedligeholdelsestilstand: Maskinhuset, samlebrøndsbygningen, hanekammerbygningen og fuktionærboligen er vel vedligeholdt. Dog er der to større murværksskader i maskinhusets kælder. Bygningshistorie: Hovedstadens kolossale befolkningsvækst fra 1850 og frem bevirkede sammen med indførelsen af vandkloset, at Københavns Vandværk ved århundredeskiftet måtte søge nye måder, hvorpå der kunne skaffes vand til byboerne. Man vidste, at egnen syd for Tåstrup på grund af mange kilder var særdeles vandrig. Nye undersøgelser i terrænet viste tillige dybt nedskårne kløfter med kraftig grundvandsstrøm. Dette resulterede i Thorsbro Vandværks opførelse ved Lille Vejleå ved siden af den gamle Thorslunde Store Mølle (nedrevet 1977). Herfra kunne vandet ved rørføring transporteres til reservoiret under Søndermarken i København. Vandværket var den første egentlige industribygning i kommunen. Den bragte københavnske arbejdere ud i landbefolkningen og førte til den første arbejderbevægelse i Thorslunde-Ishøj. Planforhold: Ejendommen er beliggende i landzone og er i kommuneplanen omfattet af rammebestemmelser for en eventuel lokalplanlægning, der i så fald skal indeholde flg.: Området skal anvendes til offentlige formål/vandværk, der må kun opføres bebyggelse, som er nødvendig for områdets funktion og den eksisterende bebyggelse og anlæs skal søges bevaret. Der er ikke udarbejdet lokalplan for området. Københavns Kommune har hidtil haft planer om at nedrive funktionærboligen. For at bevare den, har Ishøj Kommune tidligere ønsket at købe bygningen, men har nu meddelt, at dette ikke længere er tilfældet. Københavns Kommune ønsker nu at sælge boligen. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Ishøj Kommune."
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vandværk
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-06-2000
Begrundelse:
Jf. brev af den 6. juni 2000. Begrundelsen for fredningen er, at man finder, at maskinhuset, samlebrøndsbygningen og hanekammerbygningen (1906-09 af arkitekt Andreas Fussing) har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. De tre bygninger står alle i deres ydre og indre særdeles velbevarede siden opførelsen og udgør en fin og intakt helhed i det frodige landskab. De har som vandværksbygninger meget høj fortælleværdi såvel som æstetisk kvalitet.
Journal nr.:
1996-911/183-0001


Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Allevej 27
Fredet bygning Allevej 27
Fredet bygning Allevej 27

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap