Sag: Lille Rolighed

Slotsgade 23, Fredensborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lille Rolighed
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Slotsgade 23
Kommune:
Fredensborg
Omfang:
Forhus og udhus (1777 med senere tilføjelser) samt Catrine Marie Møllers gravmonument (1811, genopstillet 1962).
Fredet 1964.*
Beskrivelse:
Lille Rolighed ligger i Slotsgade i Fredensborgs ældste bydel, tæt ved Fredensborg Slot. Forhusets facade ligger parallelt med den barokke hovedakse, som udgår fra slotsanlægget, mens gårdsiden er orienteret mod udhuset og et faldende terræn mod Langedam.  

Forhuset er placeret tilbagetrukket fra Slotsgade, hvorved der dannes en forhave mod gaden. Bag forhuset ligger et udhus og mellem de to bygninger et gårdrum. Mod vest, ved indgangen til ejendommen, står et gravmonument over den danske kunsthåndværker, Cathrine Marie Møller (1744–1811), som var blandt bygningens tidligere ejere.   

Forhuset er en længebygning i én etage opført i bindingsværk med en hvidmalet bræddebeklædt facade, mens gårdsiden og gavlene har synligt bindingsværk med sortmalet træværk og pudsede og kalkede tavl. Bygningen hviler på en sokkel af sortmalede kampesten og har et stråtækt heltag med mønning, kragetræer og skorstenspibe. Bygningens tagflader er mod gaden forsynet med en gavlkvist og en mindre kvist samt to kviste mod gården. Forhusets vinduer er dels nyere vinduer og dels traditionelt udførte, småtopsprossede et- og tofags vinduer endvidere ses et halvcirkelformet vindue i gavlkvisten. Indgangsdøren er en nyere, dobbeltfløjet, hvidmalet fyldingsdør med opsprossede glaspartier. Over døren sidder en fordakning båret af volutter alt af træ. I feltet over døren er malet ”Lille Rolighed”. I facaden forefindes, foruden indgangsdøren, en nyere tofløjet dør med opsprossede glaspartier. Mod gården ses en nyere tofløjet trædør med opsprosning samt en nyere revledør. Vinduerne er grønmalede og dørene hvidmalede med gulmalede træindfatninger.

I stueetagen rummer forhuset en forstue med et nyere klinkegulv. Herfra er der adgang til et mindre køkken samt bygningens tagetage via en smal, nyere etløbstrappe. Fra forstuen er der adgang til værelser mod syd og i den nordre del af bygningen til to gadevendte stuer, den ene forsynet med en nyere brændeovn. I forlængelse af stuen er et gårdvendt køkken med en nyere trappe, der giver adgang til tagetagen, der er indrettet med værelser og toilet. Her har gavlen og skillevægge fremdraget bindingsværk, ligesom der er åbnet til kip. I tagetagen er væggene delvist beklædt med en nyere træbeklædning. Forhusets indre kendetegnes generelt af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede, tapetserede og malede vægge, bindingsværksskillevægge, synligt loftsbjælkelag med brædder og pudsede lofter. Endvidere er bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, hængsler, beslag, greb og låseværk.     
 
Udhuset er opført som en længebygning i én etage med pudsede og gulmalede mure hvilende på en sortmalet sokkel. Bygningen bærer et ubrudt stråtækt heltag med mønning og kragetræer. Taget har en høj rejsning og i rygningen ses en asymmetrisk placeret skorsten. Vinduerne er overvejende ældre, traditionelt udførte et- og tofags vinduer med opsprosning. I udhusets vestlige del ses en nyere dobbeltfløjet fyldingsdør med opsprosning. I gårdsiden findes en stor, tofløjet revledør samt to mindre tofløjede revledøre. Bygningens gavltrekant har en nyere, lodret, sortmalet bræddebeklædning. I den nordlige gavl ses en nyere revledør. Vinduer og døre er malet i en grøn farve.

Udhuset et indrettet som garage, værksted og mindre opbevaringsrum, hvori der en brændeovn af nyere dato. Tagetagen fremstår som ét stort uudnyttet rum med kig til tagværk og stråtag.
Bygningshistorie:
Fredensborg by blev grundlagt med Frederik IVs opførelse af Fredensborg Slot i 1719-22. Slotsgade var hovedfærdselsvejen til slottet, hvor håndværkere opførte tjenesteboliger og gæstgiverier i tilknytning til slottet. Lille Rolighed blev opført 1777 i den sydlige del af Slotsgade af skrædderen Christian Tøyberg, og blev senere bolig for kunsthåndværkeren, Cathrine Marie Møller (1744–1811), den første kvinde, der blev optaget på Akademiet for de Skjønne Kunstner. Forhuset var antageligt symmetrisk opbygget omkring gavlkvisten, men fik tilføjet fire fag omkring 1820. Den nordre, yngre del af bygningen fungerede som butik for købmanden, Steen, som opførte udhuset i 1840. Af historiske fotos fra omkring århundredeskiftet fremgår det, at forhusets nordre del også har indeholdt et vaskeri. I dag indeholder forhuset en bolig.
kilder:
Claus Bitsch Ellekær Madsen.  Fra Fredensborg. Bygninger - Borgere – Begivenheder. 2002.     

Fredensborg Humlebæk Kommuneatlas. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Fredensborg Humlebæk Kommune. 2002.

Kulturstyrelsens arkiv.

Søren Vadstrup. Mit bevaringsværdige hus i Fredensborg. Bevaringsforeningen i Fredensborg. 2010.
Miljømæssig værdi:
Lille Roligheds miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden med langsiden parallelt med Slotsgade, hvor ejendommen i kraft af sin bygningskrop med gavlkvisten, det stråtækte tag og den bræddebeklædte facade er med til at definere Slotsgade og skabe en stemningsfuld optakt til Fredensborg Slot. Lille Roligheds forhave, forhus, gårdrum, udhus samt haven ned til Langedam danner tilsammen et helstøbt anlæg.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Lille Rolighed knytter sig til forhuset som et velbevaret eksempel på en bindingsværksbygning fra 1770’erne med en bræddebeklædt facade, hvor der er differentieret mellem den repræsentative facade mod gaden og den mere ydmyge gårdside. Det kommer også til udtryk i gadefacadens gavlkvist, vinduerne og dørenes indfatninger samt markering af indgangsdøren med en volutbåret fordakning. Forhusets asymmetriske opbygning og den bræddebeklædte facade med klassicistiske detaljer vidner om bygningens om- og tilbygninger igennem tiden. Lille Roligheds forhus står i det ydre som et eksempel på et bindingsværkshus ombygget til lystejendom i 1800-tallet, på et tidspunkt hvor det blandt kunstnere og borgerskabet blev attraktivt at opholde sig i landlige og naturskønne omgivelser, og hvor der blev opført en række lystejendomme i byen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige og ældre planløsning med en forstue og gadevendte stuer og et gårdvendt køkken. Hertil kommer de bevarede ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bjælkelag, bræddelofter, fyldingsdøre med gerichter, hængsler, beslag og låseværk, som alle vidner om bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved forhuset knytter sig til den enkle, fritliggende bindingsværksbygning med stråtækt heltag, skorstenspibe, gavlkvist og den bræddebeklædte facade prydet med klassicistiske detaljer ved indgangsdøren, der giver bygningen et elegant tilsnit.

Udhusets arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle, fritliggende bygningskrop med ubrudt tagflade samt traditionelt udførte revledøre, der giver bygningen et udpræget brugsorienteret udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Lille Roligheds forhus knytter sig i det ydre til bindingsværksbygningen med den sjældent forekommende bræddebeklædte facade, til det stråtækte tag med mønning, kragetræer, skorstenspibe og gavlkvist og til kampestenssoklen. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre forsynet med træindfatninger samt de klassicistiske detaljer over indgangsdøren. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  

I forhusets indre knytter de bærende fredningsværdier til den bevarede del af den ældre planløsning med tværgående bindingsværksvægge, gadevendte stuer og gårdvendt køkken. Hertil kommer alle ældre og oprindelige og bygningsdele og -detaljer. Herunder træindfatninger omkring vinduer, bevarede fyldingsdøre med gerichter, hængsler, beslag, greb og låseværk samt den traditionelle materialeholdning.

I udhusets ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til længebygningen i en etage med ubrudte stråtækte tagflader med mønning, kragetræer og skorstenspibe, til revledørene og de traditionelt udførte vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I udhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, den traditionelle materialeholdning samt det synlige tagværk.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mindesmærke ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-06-1982
Journal nr.:
625-2-22/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-11-1964
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Slotsgade 023, matr. nr. 61a, Fredensborg by, Asminderød. Generel bygningshistorisk undersøgelse. 15 sider. Sven Risom. Udateret.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Slotsgade 23
Fredet bygning Slotsgade 23

Fredede omgivelser: 4

Signatur Mindesmærke
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap