Sag: Store Kros Rejsestald

Slotsgade 1, Fredensborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Kro / hotel
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Store Kros Rejsestald
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Slotsgade 1
Kommune:
Fredensborg
Omfang:
Forhuset (1722-23).
Fredet 1970.
Beskrivelse:
Store Kros Rejsestald ligger langs den østlige side af Slotsgade og markerer sig tydeligt i gaden med sin størrelse, dybde og det store tags højde.

Bygningen er grundmuret, ni fag lang og fire fag dyb og en etage høj med udnyttet tagetage samt en mindre kælder under. Murene er stænkpudsede, formentlig med cement, og er hvidmalede over en gråmalet sokkel. Murene afsluttes med to murede, retkantede gesimsled under taget. Taget er et stort heltag med halvvalme i begge gavle. Alt er hængt med røde vingetegl, og i rygningen er to mindre skorstene med sokkel og krave. I tagfladen på bagsiden er en nyere, blokformet skorsten. Over de tre midterste fag er en muret gavlkvist, foroven afsluttet af en kraftigt profileret trægesims, der løber om på facaden. Under gavlkvistens vinduer er tre glatte blændingsfelter, og i gavltrekanten er en cirkulær blænding med et ur. Der er to ældre tømmerkviste tæt op af gavlkvistene, samt adskillige ældre jerntagvinduer og taghætter. Der er tillige en nyere kvist i sydgavlens valm. På bagsiden fører en støbt kældertrappe med moderne stålværn ned til kælderen. Her ses også to lave kældervinduer, der er af nyere dato.

Hoveddøren er indrammet af en pudset indfatning med smalle volutkonsoller, der bærer en træfordakning med klassisk profilering. Indfatningen ses på illustrationer fra 1838. Over døren er et smedejernsudhængsskilt som bærer en lygte og teksten ”Store Kro” samt Frederik IV’s kronede monogram. Hoveddøren sidder i et dørhul, der er noget større end døren. Dørhullets sider er kantet af en ældre karm af egetræ, der også er bundstykke. Dørfløjen, hvis alder er svær at fastslå, og som har en utraditionel udformning, har tre meget store blændinger med pålagte lister mellem ramtræ og fylding.  Køkkentrappedøren på bagsiden af bygningen er en nyere femfyldingsdør med et ældre torammet, tophængt vindue over.

Vinduerne er alle omgivet af en pudset, glat indfatning, som i gavlene også følger taglinjen op til taget og hen under halvvalmen. Vinduerne er fra 1800-tallets midte og frem, men ikke oprindelige. De er hvidmalede, firerammede med to ruder i underste ramme. Under vinduerne er der her og der isat skifersålbænke. Mod Slotsgade er isat to trerammede vinduer op mod de tre midterfag, og der er på alle de øvrige sider trefagsvinduer iblandt vinduerne i stueetagen. Til højre for hoveddøren er vinduesfaget blændet, og på de øvrige facader er både vinduesfag og tidligere dørfag blændet, men stadig markeret med pudsede indfatninger. Et enkelt vindue i det nordvestre hjørne har stabler og hjørnebånd af en vis alder. Vinduet har rundpost og kan derfor udmærket være fra midten af 1700-tallet. Rammerne er dog afgjort nyere. Kvistvinduerne, som er torammede med to ruder i hver ramme, ser også ud til at være af en vis alder, at dømme efter hjørnebånd og stabler.

I det indre er plandispositionen den, at der fra en stor vestibule, hvori der er en nyere, åben pejs, er en svungen trappe op til tagetagen. Trappen har indstemte trin og træbalustre, som er udformet som det for 1700-tallets midte så karakteristiske ”båndslyng”. Trappen er måske en historistisk efterligning af denne rokokotrappetype, idet løbets form er utraditionel og slyngene samt håndlisten mangler den lette asymmetri, der ellers karakteriserer rokokoens stiltræk. Trappen afsluttes af en festlig, men utraditionel mægler, en cirkulær stolpe, hvorpå står en træfigur af en kromand med en lille vintønde i hænderne. Gulvet er lagt med nyere, sort-hvide marmorfliser og loftet har kraftigt skubhøvlede inddækninger af bjælkerne, der hviler af på korte trækonsoller.

Stueetagen er indrettet til ti værelser med tilhørende toiletforhold – hertil kommer tre værelser i den nyere tilbygning i det sydvestre hjørne. I overetagen er der indrettet syv værelser med en del badeværelser tilknyttet. Fra overetagen er en ældre, stejl ligeløbstrappe med indstemte trin og brædder under løbet samt meget enkle håndlister. Trappen kan være fra 1800-tallets midte eller senere. Trappen lander i et forrum med store, gamle ølandsfliser. Yderligere fører en lille trætrappe, som formentlig er fra perioden omkring 1900, fra overetagen op til hanebåndsloftet. I tagrummet er en hanebåndskonstruktion af betydelig alder, men dog næppe oprindelig. Teglene hænger på lægterne uden understrygning og undertag.

Interiørerne er overalt præget af mange, meget nye overflader og materialer. Dog er der i overetagen tre tofyldingsdøre, som ud fra formsproget må dateres til 1700-tallets midte eller lidt senere. De er karakteriseret ved bredt ramtræ og en lav fylding nederst og en større øverst og er forsynet med profiler og fyldinger, der passer til perioden. Hvor meget der yderligere er bevaret, må afvente en rømning af de nyere overflader.


Bygningshistorie:
Under opførelsen af Fredensborg Slot, der begyndte i 1719-20, kom mange rejsende til stedet, ikke bare håndværkere, men også andre, der havde behov for indkvartering nær byggeriet. Derfor blev der opført en krobygning med en rejsestald over for. Rejsestalden, som er den nuværende Slotsgade 1, blev opført 1722-23 under J.C. Kriegers ledelse og skulle angiveligt være indrettet til stald. En plan fra 1722 viser en staldindretning, men den har ikke kunnet påvises i selve bygningen. Ved en total ombygning, antagelig omkring 1763, kommer bygningen i det ydre til at stå, som den står i dag. Det vil sige med en indretning beregnet til beboelse. De to store skorstene, der ses på samtlige af de tidlige afbildninger, tyder på, at der tidligt har været behov for opvarmning og måske mulighed for madlavning.

Et maleri af I.C. Dahl fra 1817 viser ”havesiden” eller bagsiden. Her ses det, at gavlkvisten på denne side er uden den kraftige ”Krieger-gesims”. Der er et udskud på det nordøstre hjørne, og tegltaget er trukket med ned over den lave bygning. I rygningen ses to store, hvidkalkede skorstene med sokkel og krave. Vinduerne synes at have røde skodder på denne side – det samme gælder de to små vinduer i gavlkvisten. En dørplacering i midterfaget på bagsiden, er også at se på maleriet. Det ser ud til at være en dør med overvindue, ganske som i dag. I nordgavlen er vist en dør med overvindue. Der er ikke meget stald over bygningen.

Senere illustrationer viser bygningen med bindingsværksgavle – den ene er H.G.F. Holm, også kendt som Fattigholm, i 1838, den anden er P. Chr. Krøll fra 1850. Ud fra disse skildringer ses det atter, at der har været to skorstene, placeret i rygningens afslutning over halvvalmen, og det ses, at træfordakningen over den centralt placerede hoveddør allerede findes. De viser også, at taget er uden kviste, i modsætning til selve kroen, som har to kviste på hver side af gavlkvisten. Vinduerne i stueetagen er firerammede med to ruder i underste ramme og ét i øverste ramme. Vinduerne i gavlen på første sal er torammede med to ruder i hver ramme. Bygningen står hvidkalket over stok og sten, og rygnings- og gratsten er forskællede.

På H.G.F. Holms billede ses det, at en vogn med to heste for kører ud af en port ved kroen, og at der syd for porten er en stråtækt bindingsværksbygning med åben port i gavlen, så det er muligt at se ind i stalden, der tydeligvis er inden for. Dette kunne tyde på, at stald- og vognportsforholdene omkring 1838 helt klart var placeret ovre på krosiden.

I 1908 brændte Store Kro, som var pendant til Rejsestalden. Herved gik de to bygningers samhørighed tabt, som ”indgang” til slottet. Den krobygning, som erstattede den brændte, blev dels flyttet langt tilbage på grunden og blev udformet som en historicistisk, nærmest sønderjysk stil. I denne udformning overlevede kroen til 1934, hvor den blev nedrevet og erstattet af den nuværende kro. Herefter var Store Kros Rejsestald alene om at markere den oprindelige placering.

Et fotografi fra ca. 1900 viser Store Kros Rejsestald med en nypudset facade og indfatninger, samt nymalede vinduer og en fin pigstensbelægning, der skråner ned til gadeniveauet. Et stort skilt i hele gavlkvistens bredde bærer teksten, ”Fællesbageriet, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm”. Det ses på billedet, at de små kviste i taget sandsynligvis er de kviste, som eksisterer i dag. Det ses også, at døren er en tofløjet dør med to ruder øverst og en fyldings nederst samt en midtstillet slagliste.

Arkitekten Sven Risom måler, formentlig midt i 1900-tallet, bygningen op og anfører på plan, snit og opstalt: ”Kgl. Maj. Privil. Store Kro’s Rejsestald og Gæstgiveri, matr. nr. 8C Fredensborg, opf. 1723 af Hofbygm. Joh. Corn. Krieger 36”x20” grundmur og bindingsværk, Tegltag med 1 vognport, 1 hestestald, 2 køkkener, 7 gibsede lofter, forstue, trappe. Ejere: Trellund, Fridhof, O.J. Cold, Haase, Egebech.” Det kunne tyde på, at Risom har trukket på nogle optegnelser fra samtiden, der har beskrevet indretningen i bygningen.

I 1964 sker den seneste større ombygning af rejsestalden, som på dette tidspunkt rummer en lejlighed, en bagerbutik og en kro. Her blev en krostue, som befandt sig i sydenden af bygningen, opdelt i fem værelser. Yderligere blev et køkken nedlagt og sammen hermed blev en skorsten fjernet og tre nye værelser indrettet i stedet.

I 1970 blev rejsestalden fredet i klasse B.

kilder:
Fra Fredensborg, Claus Bitsch Ellekær Madsen, 2003

Slots- og Kulturstyrelsens arkiv

Store Kros Rejsestald, Fredensborg, Bygningsarkæologisk undersøgelse, Nebel og Olesen, 2015

Miljømæssig værdi:
Store Kros Rejsestald ligger solitært ud til Slotsgade med et mindre grønt område uden om. Bygningen viser med sin størrelse, sit store tag og relativt stejle forløb, at det er en særlig bygning.

Da den oprindelige Store Kro lå overfor dannede kroens bygninger med deres symmetri og tætte beliggenhed op til vejen port ved ankomst til Fredensborg Slot. Efterhånden som Slotsgade blev bebygget med de mange fine villaer, har disse bygninger dannet overgang mellem Slotsgades bebyggede karakter og den åbne pladsdannelse foran slottet.

Kulturhistorisk værdi:
Oprindeligt var der angiveligt en allé, formentlig af lindetræer, der gik fra kroen op til slottet. Nogle kort og tegninger viser i stedet et rødmalet træhegn, der indrammede vejens smukke forløb ned i lavningen med en dam på højre hånd og op til porten foran den ydre slotsgård og slottet, som var placeret på toppen af bakken. Siden er både trærækker og hegn borte; det samme gælder den oprindelige krobygning, som rejstestalden var pendant til. Derfor er rejsestaldsbygningen nu det eneste vidnesbyrd om den del af Fredensborg Slots historie.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens udformning med gavlkviste til begge sider, det stejle, store tag med halvvalme over den dybe bygning, som var så karakteristisk for 1700-tallets fritliggende, større bygninger. Det samme gælder symmetrien i facaden og den kraftigt, profilerede gesims, der fra gavlkvistens tag løber om på facaden, netop som Krieger foreskrev i sine anvisninger til genopbygningen af København efter branden i 1728.


Arkitektonisk værdi:
Slotsgade 1’s arkitektoniske værdi ligger i det ydre i bygningens klart tegnede hovedform og proportionering. Det markante tegltag, symmetrien i vinduessætning, dørplacering og opdeling af gavlkvistene understreger de stilistiske regler, der hører barokken til. Bygningens vigtigste arkitektoniske greb er det høje tegltag med de stejle halvvalme, der giver en meget klar form på bygningen.  Den kraftige trægesims omkring gavlkvisten giver den prægnans og karakter.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til husets robuste konstruktion med bjælkelag, bagtrappen og ølandsflisegulvet omme på havesiden samt de få snedkerelementer (et vindue og tre døre), som kan dateres til 1700-tallet.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier er i det ydre huskroppens store tyngde, størrelsen, proportioneringen, det høje heltag med halvvalme, de røde vingetegl, skorstene i rygningen (dog helst placeret symmetrisk og gerne større, så de passer i proportioneringen til tagets størrelse), gavlkvistene med deres forskellighed fra gade- til haveside, de små tagkviste, der flankerer gavlkvisten, de tre blændingsfelter under frontkvistens tre vinduer samt den konsolbårne fordakning over hoveddøren.

I det indre ligger de bærende fredningsværdier i de grundkonstruktioner, som måtte være tilbage, for eksempel bjælkelagene, oprindelige skorstensplaceringer, samt de få snedkerelementer, der stammer fra 1700-tallet – et vindue i nordøstre hjørne, tre fyldingsdøre samt den lidt yngre ligeløbstrappe med tilhørende ølandsflisegulv, som vender mod havesiden. Det samme gælder de oprindelige dele af tagværket.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Kro / hotel
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
3/69-3/71

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-06-1970
Journal nr.:
3/69-3/71


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Slotsgade 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap