Sag: Kastrupgård

Kastrupvej 399, Tårnby
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Landsted
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kastrupgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kastrupvej 399
Kommune:
Tårnby
Omfang:
Hovedbygningen og portfløjen (1749-54 af Jacob Fortling).
Fredet 1924.
Beskrivelse:
Kastrupgård består af to parallelt placerede bygninger; hovedbygningen og portfløjen. Bygningerne er forbundne med nye længer, der lukker gårdrummet mod nord og syd. Disse længer indgår ikke i fredningen og er derfor ikke beskrevet.  

Hovedbygningen er en grundmuret bygning i to etager over en kælder. Både mod gården og haven er murene opdelt i ni vinduesfag, af hvidmalede lisener fra sokkel til gesims, der ligeledes er hvidmalet. Imellem lisenerne og på gavlene er murene kalkede med jernvitriol. Rækken af lisener afsluttes ved hver ende af to tætsiddende lisener, og på havesiden udgør den midterste lisen hele faget. I dette fag findes en ældre tofløjet havedør, med skodder. Gårdsidens indgang udgøres af en nyere fyldingsdør med overvindue. Foran begge døre er en ældre trappe med smedejernsgelænder. Alle vinduer er småt opsprossede, hvidmalede korspostvinduer, der ligesom de to døre er placeret i mørkegrå indfatninger. Taget er et heltag af ældre røde vingetegl, med få ældre støbejernsvinduer og i tagryggen to høje, hvide skorstenspiber med sokkel og krave.

I det indre er en velbevaret, ældre planløsning med gennemgående stuer en suite med ældre dobbelte fløjdøre, hvoraf enkelte er udført i kopi. I havestuen findes dørstykker over alle fire døre. De fleste af stuerne har bevaret brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge samt stuklofter og brede plankegulve. I forstuen mod nord findes en ældre trappe. På første sal findes fortrinsvis nyere materialer og loftet står uudnyttet med understrøget tag. Kælderen har flere ældre bygningsdele så som ølandsfliser og bindingsværksvægge.

Portfløjen er en grundmuret, lang bygning i én etage med en let fremtrukket, gennemgående, frontgavl, der indeholder et gennemgående portrum. Alle mure er hvidmalede over en sort sokkel og taget er et heltag af røde vingetegl. Vinduerne er placeret højt i muren og er alle hvidmalede og etrammede. I begge gavle og i portrummets nordlige mur findes nye store termovinduer og døre. Tillige ses, i frontgavlene og i disses flunker, ældre kurvehanksbuede åbninger med termovinduer. Omkring frontgavlens vinduer og porte er mørkegrå indfatninger og øverst en fremhævet frontispice, hvori der mod gaden findes en sandstenstavle, og mod gården et ur. Selve porten er en ældre, tofløjet, rundbuet fyldingsport, der er malet grå og fæstnet med ældre beslag.  

I det indre er både stueetagen og tagetagen præget af nyere overflader og en nyere planløsning, herunder større murgennembrud, nye døre, linoleums- og laminatgulve samt systemplader i lofterne og et nyt trapperum. På første sal er bevaret enkelte loftbjælker og enkelte vægge af bindingsværk. Loftet står uudnyttet med dele af den oprindelige konstruktion.
Bygningshistorie:
Kastrupgård er et landsted fra midten af 1700-tallet bygget af den kongelige hofstenmester Jacob Fortling. Han kom fra Tyskland som stenhuggersvend til Danmark, og blev i 1740 hofstenhugger, for efterfølgende i 1756 at blive udnævnt som hofbygningsinspektør og senere i 1760 hofbygmester.

Fortling begyndte i 1747 at bryde kalk på Saltholm og anlagde Kastrup Værk. Først opførtes et kalkbrænderi og en havn ved Kastrup Knæ. I 1752 blev anlægget udvidet med et teglværk og i 1755 med en stentøjs- og fajancefabrik. Fra Kastrup Værk blev der anlagt en allé, i lige linje til Kastrup landsby, hvor Jacob Fortling købte tre gårde, som han lod nedrive og i stedet opførte landstedet Kastrupgård.

Portbygningen er den eneste bygning i komplekset, der ikke er ændret i det ydre. Den daværende otte fags hovedbygning blev opført i én etage, lige som de omkringliggende længer. Disse udgjordes af en fire fag lang sidelænge til højre for hovedbygningen, en længe mod syd indrettet til bageri, og mod nord en længe med et bryggeri og et brænderi. Hertil hørte yderligere ti små bygninger. Bag hovedbygningen var en stor have med frugttræer og lysthus.

Fortlings fuldmægtig Jess Didrichsen og kasseskriver Jacob Stentzler overtog Kastrup Værk og Kastrupgård i 1763 og opførte en sidefløj mod vest. I en brandvurdering fra 1770 beskrives gården med; Hovedbygningen ca. 18,5 meter lang og 9 meter bred. Indrettet med en stor sal på 3 fag med en niche til en kakkelovn samt malede dørstykker, der forestiller de fire årstider. Fra salen gik en bred trappe ned til haven, og en sandstenstrappe gik fra en forstue til gårdspladsen. I senere beskrivelser står at stuer og kamre var betrukne med tapet og listerne var forgyldte.

Senere er gården blevet solgt videre, og under ejerskab af Peter Jacob Hygom fik hovedbygningen en ekstra etage.

I 1792 udbrød der brand i en af gårdens sidebygninger, og herefter ombyggede den daværende ejer, generalkrigskommissær Ole Tønder Lange, hovedbygningen samt udbyggede sidelængerne så disse blev sammenbygget med hovedbygningen.

Lange blev den sidste ejer af både gården og værket, da man efter hans død i 1827 frasolgte Kastrup Værk.

I midten af 1800-tallet blev der igen foretaget en brandtaksation af gården, og ved den lejlighed oplyses helt nøjagtige mål på hovedbygningen, der svarer til i dag; 27,6 meter lang og 8,1 meter bred. På begge sider af hovedbygningen var sidelænger indrettet til beboelse, med værelser og køkkener med komfurer og kakkelovne.

I 1957 solgte den daværende ejer Otto Kristensen Kastrupgård til Tårnby Kommune. De gamle sidebygninger blev efterfølgende revet ned, og hovedbygningen blev indrettet til bibliotek. I haven anlagde man et nyt boligbyggeri.

I 1969 ønskede kommunen at genskabe det gamle gårdanlæg med sidelængerne, hvilket skete under arkitekt Torben Jensen. I dele af bygningerne åbnede kunstmuseet, Kastrupgårdsamlingen i 1977. I 1983 udvidede man udstillingsarealet med en ny udstillingssal i portfløjen, samt indrettede cafe i hovedbygningens havesal i 1988. I 2006 lukkede biblioteket på Kastrupgård og en børnehave i den nordlige sidelænge. I dag bruges alle bygninger af kunstmuseet og en billedskole.
kilder:
Kastrupgård, bygningshistorie og erindring. Glemmer du, Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Tidsskrift nummer 6, november/december 2011.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens solitære placering i byen, hvor man stadig kan aflæse dens tidligere betydning som hovedgård, blandt andet i kraft af de omkringliggende plæner, og de høje træer foran portfløjen, som indrammer indgangen. I kontrast hertil ligger det indre, lukkede gårdrum, som et mere intimt rum med en rolig atmosfære, hvor den pigstensbelagte gårdsplads bidrager til opretholdelsen af en høj autenticitet. De nyere længer afviger stilmæssigt fra de fredede bygninger, men har en høj miljømæssig værdi, idet de styrker integriteten af det oprindelige gårdmiljø med avlslænger omkring hovedbygningen.
Kulturhistorisk værdi:
Kastrupgårds kulturhistoriske værdi knytter sig til de to fløjes indbyrdes hierarki, der tydeligt afspejler hovedbygningens prominente fremtræden i modsætning til portfløjens afdæmpede facader med små vinduer, hvilket vidner om bygningens tidligere funktion som stald. Endvidere påviser sandstensmonogrammet med gylden krone på portfløjens frontispice, at det var Frederik den V, Kastrupgårds bygherre Jacob Fortling, var hofbygmester for.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til hovedbygningens skiftende stilarter, der afslører ombygninger gennem tiden. I det indre ses de ældste træk fra barokken ved den symmetriske plan og gennemgående akser samt i stuerne de kraftige fyldingsdøre med profilerede gerichter og paneleringer. Hertil kommer de senere tilføjede dørstykker, der med de asymmetriske og romantiske motiver bærer præg af rokoko. I det ydre dominerer klassicismen fra slutningen af 1700-tallet med den enkle takt af lisener, der udgør den nedtonede detaljering sammen med de enkle klassicistiske vinduer.

Hertil kommer de mange bevarede ældre bygningselementer og detaljer, der knytter sig til bygningens alder. Herunder de store ældre porte med smedede beslag, trapperummets ølandssten og trappe samt de mange ældre bygningsdetaljer i hovedbygningen.
Arkitektonisk værdi:
Hovedbygningen fremstår stærk og enkel med et symmetrisk arkitektonisk udtryk, der indordner sig efter en vertikal takt af de hvide lisener. Detaljeringen koncentrerer sig om langsiderne og holder gavlene fri, hvilket styrker den smalle form, der tillige understreges af de ubrudte stejle tagflader.

Kontrasten mellem det orangerøde murværk og de hvide lisener underbygger den taktfaste vertikale rytme, der videreføres i den ensartede indramning af alle åbninger i muren. Mod gården brydes symmetrien ved dørens placering, men dette sker for at opretholde aksen gennem portfløjen.

Indvendigt findes arkitektoniske værdi ved den symmetriske og enkle arkitektur, med de mange panelerede vægge, vindues- og kakkelovnsnicher samt hulkehlgesims, der skaber dybde og varierende skyggeforhold i rummene.  

Portfløjens arkitektur karakteriseres ved det enkle lange volumen, der ved portåbningen rejser sig vertikalt i de markante men enkle frontgavle. Som på hovedbygningen er den arkitektoniske værdi koncentreret omkring de enkle rene flader. Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til den nyere indretning i den sydlige del, med den store trækonstruktion og de enkle overflader.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hovedbygningens taktfaste facader med de toetager høje lisener, ældre døre og vinduer med indfatninger samt det ubrudte tag og symmetrisk placerede skorstenspiber. Hertil kommer portfløjens enkle udseende, med de høje frontgavle, små vinduesåbninger, monogram og ur samt de ubrudte tagflader. For begge bygninger gælder det tillige den enkle og traditionelle materialeholdning.  

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til hovedbygningens delvist bevarede grundplan med stuer en suite med ældre bygningsdetaljer, herunder panelering, døre, greb, gerichter og dørstykker. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Landsted
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
09-12-1924
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Kastrupvej 399
Fredet bygning Kastrupvej 399

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap