Sag: Kastrup Værk, Bryggergården

Alléen 2-26, Tårnby
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Fabrik / industri m.v.
Antal bygninger:
6
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kastrup Værk, Bryggergården
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Alléen 2-26
Kommune:
Tårnby
Omfang:
De på ejendommen beliggende to rækker af sammenhængende huse, de tre portbygninger der forbinder disse, de forbindende mure, haven, de to brolagte gårdspladser med de tilstødende portrum samt brolægningen syd for anlægget.
Fredet 1971. Udv. 2002.
Beskrivelse:
Kastrup Værk, er et industrikompleks beliggende ud til Øresund ved Kastrup Havn. To parallelle rækker af bygninger danner et langt bygningskompleks med to gårdrum imellem.

Hele bygningskomplekset er grundmuret og består mod nord af en toetagers husrække og mod syd en række af staldbygninger i én etage, en lav mur og i det sydøstlige hjørne en kro i to etager. På tværs af de to rækker af bygninger ligger tre portbygninger. 

Den nordlige husrække, kroen og den østlige portbygning er alle gulkalkede og flere med murede gesimser med savsnit. Enkelte steder med hejsekviste og mod nord et elevatortårn. Vinduerne er hovedsagligt torammede, brunmalede vinduer med murede sålbænke. Tagene er heltage af røde vingetegl med murede skorstenspiber i rygningen og få støbejernsvinduer i tagfladerne.

Den vestligste hjørnebygning i den nordlige husrække og den midterste portbygning skiller sig ud fra de øvrige, da de er kalket i en lys sandfarve og har helvalmede tage. Tagstenene er ligeledes røde vingetegl med enkelte støbejernsvinduer og murede skorstenspiber i rygningen. Vinduerne er her brunmalede, firerammede vinduer med hvide, let fremtrukne indfatninger og sålbænke i sandsten.

Portbygningen længst mod vest er opført af kampesten med hvide fuger og en muret gesims med formsten og savsnit. Det nordligeste fag og selve portåbningen, der rejser sig i en frontgavl i tagfladen, er muret i blank gul mur. Vinduerne sidder højt og udgøres af torammede staldvinduer under murede stik. Taget er belagt med eternitskifer.

Staldbygningerne langs sydsiden er hvidkalkede over en sorttjæret sokkel, gesimsen er med formsten og savsnit. Heltaget er belagt med eternitskifer, med nyere ovenlysvinduer i støbejern og udluftningshætter i tagrygningen. Langs den sydlige facade ses en række af hejsekviste med zinkflunker og træporte. Under enkelte af disse findes brunmalede revledøre og på gårdsiden er flere en- og tofløjede revleporte. Vinduerne er primært støbejernsstaldvinduer. 

Indvendigt bærer de fleste af bygningerne i husrækken mod nord, præg af en nyere grundplan med små lejligheder. Overfladerne er hovedsagligt nyere med enkelte ældre trægulve, trapper, fyldingsdøre, revledøre og en enkel jernport. Flere steder med ældre beslag og greb. I den nordøstlige del findes stadig et værksted, hvor etagerne har gennemlyste åbne rum, bjælkelofter og ældre gulve. I den vestligste hjørnebygning findes, på første sal, en ældre herskabslejlighed med bevarede brystningspaneler, fyldingsdøre med gerichter, detaljeret stuk og ældre trægulve samt et ældre forrammekøkken. Alle tagetager står uopvarmede med opbevaringsrum. Staldbygningerne er tillige uopvarmede åbne rum med støbte gulve, få skillevægge og bræddelofter. I kroen er bevaret enkelte ældre paneler og døre, men derudover er restauranten og industrikøkkenet ligeledes præget af nyere overflader.
Bygningshistorie:
Kastrup Værk, også kaldet Bryggergården, er opført af den kongelige hofstenmester Jacob Fortling, der fra 1747 fik eneret på at bryde kalk på øen Saltholm i Øresund. Saltholm var, efter Københavns brand i 1728, landets vigtigste forsyningskilde af kalk. Jacob Fortling kom fra Tyskland som stenhuggersvend til Danmark, og blev i 1740 hofstenhugger, for efterfølgende i 1756 at blive udnævnt som hofbygningsinspektør og senere i 1760 hofbygmester.

Hofbygmester Jacob Fortling påbegyndte i året 1749 opførelsen af bygningerne til Kastrup Værk på en mole. Værkets nordligste husrække og den midterste portbygning er opført 1749-54, mens den sydlige række staldbygninger samt kroen med tilbygning og den vestlige portbygning er opført i 1800-tallet. Havemuren i flugt med den sydlige husrække er opført omkring 1900, og det lille murstykke mellem den vestlige portbygning og hovedbygningen er formentlig opført lidt senere. Efterhånden som værket voksede, var der både kalkbrænderi, teglværk, okkerværk, brændevinsbrænderi, bryghus, stentøjs-, sukkerforme- og fajancefabrik og værtshus samt beboelse.

Fra Kastrup Værk blev der anlagt en allé, i lige linje til Kastrup landsby, hvor Jacob Fortling opførte landstedet Kastrupgård som privat bolig. Indtil 1827 hang Kastrup Værk og Kastrupgård sammen, men herefter blev værket solgt fra og drevet som selvstændig virksomhed.  

I 1979 lukkede Kastrup Glasværk, og herefter lå bygningerne ubenyttede hen. I 1997 overtog Skanska A/S bygningerne sammen med Kastrup Havn, hvorefter de i 2006 gennemførte en omfattende istandsættelse.
kilder:
Kastrupgård, bygningshistorie og erindring, Glemmer du, Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Tidsskrift nummer 6, november/december 2011.
http://taarnbybib.dk/forside/stads_og_lokalarkivet/glemmer_du/kalkbrydning_og_kalkbrnding.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Kastrup værk knytter sig til beliggenheden ved det åbne hav og Kastrup Havn, der afspejler den tidligere fabriks afhængighed af havnen med gode transportmuligheder til og fra Saltholm, der ligger i Øresund.

I dag ligger Kastrup værk langs kysten, sammen med de øvrige bygninger, og ikke som tidligere på en mole. Den tidligere mole kan dog stadig aflæses i værkets langstrakte bygningskrop.

I kontrast til det åbne land omkring værket opleves de indre lukkede gårdrum som mere intime rum med en rolig atmosfære, hvor også belægningen af pig- og brosten bidrager til opretholdelsen af en høj autenticitet.
Kulturhistorisk værdi:
Kastrup værk er en vigtig del af den danske industriudvikling, og et af de tidligste eksempler på et industrianlæg hvor man samlede produktionen af flere produkter i en fabrik. Ligeledes har værket kulturhistorisk værdi ved, at være et eksempel på, hvordan en privat virksomhed kan samarbejde med kongen og hvordan disse kan være indbyrdes afhængige af hinanden.

I bygningerne lader disse kulturhistoriske værdier sig aflæse i det komplekse bygningsværk, der afspejler industrien ved hejsekviste og luger, store brede porte, staldbygninger samt de mange ubrudte tagflader, der dækker over tagrum, som primært har været brugt til opbevaring. Hele det samlede anlægs kompleksitet, med de mange knopskydninger, aftegner værkets tilblivelse over mange år samt opdelingen af forskellige funktioner i hver af bygningerne.  

Hertil kommer de mange bevarede ældre bygningselementer og detaljer, der knytter sig til bygningens alder. Herunder de store ældre porte med smedede beslag, trapperum, indvendige bevarede døre, gerichter og de store åbne rum i staldbygningerne.

Tillige findes kulturhistorisk værdi i den store hjørnebygning mod nordvest, der har været brugt ved kongens besøg. Dette kan aflæses i de fine stuers præsentable fremtræden med brystningspaneler, barokke fyldingsdøre med brede gerichter, kakkelovnsnicher og høje pudsede lofter med stuk.
Arkitektonisk værdi:
´Den arkitektoniske værdi knytter sig for hele bebyggelsen til det komplekse udtryk med de mange sammensatte bygningsvolumener i skiftende farver og højder, med flere fritstående gavle og enkle bygningsdetaljer. Værdien knytter sig tillige til hvordan bygningskroppene udgør et samlet volumen, ved at gribe fat i hinanden og dermed forme de indre gårdrum. Sammenhængen styrkes endvidere ved de tre portbygninger, hvis portrum danner en akse, der visuelt skaber en linje gennem hele anlægget.  

I det indre findes arkitektoniske værdi i den herskabelige lejlighed, herunder de gennemgående udskæringer i fyldingerne i både døre og paneler, som binder rummene sammen og underbygger lejlighedens symmetri. Lejlighedens store vestvendte stue i gavlen fremstår særligt gennemført med mange detaljer samt ved et særligt generøst lysindfald, der her kommer fra tre sider.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede komplekse bygningsvolumen, med bygninger af forskellig karakter via farvevalg og bygningsdetaljer. Hertil kommer de ubrudte tagflader, med de mange skorstenspiber, hejsekviste samt de ældre vinduer, døre og porte. De brolagte gårdspladser har tillige værdi sammen med den traditionelle materialeholdning for alle bygninger. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de åbne rum i staldbygningerne og den nordlige husrækkes lofter og det, mod øst, bevarede værksted, samt de ældre konstruktioner. Hertil kommer alle bevarede bygninger og i herskabslejligheden den bevarede grundplan med bevarede bygningsdetaljer, såsom døre, beslag, gerichter, stuk og panelerværker. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
6
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Fabrik / industri m.v.
Bebyggelsestype:
Fisker-/færgeleje - Industriområde
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Mur ; Belægning, fortov ; Have ; Gårdrum, gårdsplads ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-09-1971
Journal nr.:
3/71

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
02-03-2002
Begrundelse:
Udvidelse. Jvf. brev af den 7. december 2000. Skov- og Naturstyrelsen finder, at Kastrup Værk er et enestående anlæg, hvis ældste bygninger er opført i midten af 1700´tallet af Jacob Fortling i forbindelse med anlæggelse af kalkværk og fajancefabrikation på stedet, og at de mure, der forbinder bygningerne, haven, de brolagte gårdspladser og portrum samt brolægningen syd for anlægget udgør en så væsentlig del af den samlede kulturhistoriske helhed, at den hidtidige bygningsfredning bør udvides hermed.
Journal nr.:
2001-912/185-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Alléen 002-026, Kastrup Værk, matr. nr. 1gg, Kastrup by, Kastrup. Bygningshistorisk undersøgelse. 9 sider (håndskrevet). Allan Tønnesen. 1971.


Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Bygningshistorisk undersøgelse af Varmings Tegnestue 1992.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 6


Fredet bygning Bryggergården 13
Fredet bygning Bryggergården 19
Fredet bygning Bryggergården 14
Fredet bygning Bryggergården 1
Fredet bygning Bryggergården 2
Fredet bygning Bryggergården 3

Fredede omgivelser: 9

Signatur Mur
Signatur Belægning, fortov
Signatur Have
Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap