Sag: Mortenstrupgård

Mortenstrupvej 75, Hørsholm
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
5
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Mortenstrupgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Mortenstrupvej 75
Kommune:
Hørsholm
Omfang:
Mortenstrupgård, bestående af stuehuset og de dermed tre sammenbyggede længer (sidst i 1700-tallet til 1855), de to fritliggende udhuse (1800-tallet og 1952) samt den brolagte gårdsplads, den stensatte mødding, stensætningen omkring haven samt blodbøgen. F. 2010.
Beskrivelse:
Gården ligger frit på det let skrånende plateau ned mod engarealer omkring Usserød Å. Omkring gården er et hegn med en typisk blandet beplantning af træer og buske.
 
Bygningshistorie
Gården fremtræder i dag i hovedtrækkene som beskrevet i en vurderingsforretning fra 1852 med et grundmuret stuehus mod øst og en grundmuret staldlænge mod syd, mens nord- og vestlængen er opført i bindingsværk.

I øvrigt er gården kendetegnet ved den løbende udvikling, som også fremgår af en redegørelse fra Frilandsmuseets fra 2006:

”Ladelængen står med stolper på syldsten og med udvendig sidebånd til den ene siden, men med tapsamlede løsholter til den anden side. Stuelængen står i dag grundmuret, men dens smalle husdybde giver et klart signal om dens alder og herkomst som en 1700-tals bindingsværkslænge, der successivt er omsat i grundmur. Den dybe grundmurede staldlænge mod syd er en helstøbt repræsentant for landbrugets byggetradition omkring midten af 1800-tallet, …” Portlængen - den sidste af de fire sammenbyggede længer - er i vidt omfang opført af genbrugstømmer.

Beskrivelse

Det 19 fag lange og godt 6 m brede stuehus står dels på stensat og dels på muret sokkel. Bygningen har stråtag med halmmønning og kragetræer og tre skorstene. Mod gårdsiden er to små kviste. Gavlen mod nord har en lille valm og gavlen mod syd er en spidsgavl beklædt med trykimprægnerede brædder. Alle ældre vinduer er udskiftet til nye med koblede rammer, dog er de ældre lodposte bevaret i nogle af vinduerne mod haven.

Indvendig bærer bygningen præg af ombygninger fra 1950’erne og senere. Lofter og vægge er næsten overalt beklædt med bløde plader. I bygningens nordlige del er en blanding af glatte døre, fløjdøre med glas og fyldingsdøre. I den sydlige del er i højere grad præget af revledøre. I opholdsrummene er bræddegulve.

Den 14 fag lange og 7 m brede nordlænge i egebindingsværk står på en stensat sokkel. Bygningen har stråtag og halmmønning. Væggen ind mod gårdspladsen er øst for porten omsat i grundmur.

Den østlige del af nordlængen har tidligere rummet boligen og senere aftægtsbolig. I dag har de to østligste rum stadig direkte forbindelse til stuehuset. I den vestlige del, som er indrettet til lade er i vidt omfang anvendt genbrugstømmer, hvoraf dele tidligere har været anvendt i bindingsværk med indvendige sidebånd.

Porten er tilsyneladende etableret senere end nordsiden. Den har formentlig erstattet en dørindgang fra vejen. Den nuværende port er udskiftet for nylig. Alle gamle beslag er i den forbindelse bevaret og genbrugt. I portrummet er en bræddevæg ind mod loftet mod øst, mens der er åbent til loftet mod vest. På hver side af portrummet er tre stængeknægte til oplægning af bjælker og brædder til etablering af ekstra loftsplads.

Øst for portrummet findes et tidligere karlekammer, et værksted og en vognport. Vest for portrummet er en lade med åben forbindelse til vestlængens lade.

Den 19 fag lange og knap 7 m bredde vestlænge rummer lade, tærskelo og del af kostalden. Den har stråtag med halmmønning og gavlene er spidsgavle med bræddebeklædning. Mod vest er to tagskægskvist.

De 14 fag har bindingsværk med egestolper på syldsten. Mens de fem sydligste fag er omsat i grundmur over en muret sokkel og indgår i den sydlige længes stald. Vestlængens nordgavl og vestside har udvendige sidebånd i fyr, mens gårdsidens stolper har tappede samlinger med løsholte. Alle tavl er udmurede, men har tidligere været lerklinede. Det er gårdens ældste længe, som antages at være opført i sidste halvdel af 1700-tallet.

Mellem lade og tærskelo er en gennemkørsel. Porten mod vest er udskiftet for nylig.

Bindingsværksfagene er indrettet med fem lo- og laderum med tværgående skillerum i bindingsværk. Skillevæggene står i dag åbne uden lerklininger. Gulvet i laderummene er af jord- eller stampet ler, mens gulvene i tærske- og foderlo er belagt med tegl- eller pigsten.

Den 14 fag lange og knap 9 m brede sydlænge fra 1855 er opført i grundmur over en muret sokkel sat på markstensfundament, dog med betonsokkel på dele af sydsiden. Taget er stråtækt og med halmmønning.

Den vestlige del af længen er sammen med den nordlige del af vestlængen indrettet til kostald, mens den østlige del er indrettet til et vaskerum og hestestald. Mellem kostald og hestestald er en portgennemgang. Endelig er der mellem hestestald og stuehus en gennemgang, hvor der i gårdsiden er isat en nyere dør med glasfelter.

Mod gården er en trukken gesims som smukt følger den svungne portåbning. Alle vinduerne er fladbuede, otterudede støbejernsvinduer.

Portrummet er åbent til kip og gulvet belagt med pigsten. I kostalden er opsat afstivninger af loftet. Fodergange mod ydervægge og grebningen i midten er bevaret. I hestestalden er loftbjælker og -brædder fornyet. Hestestalden bærer præg af løbende ændringer.

Syd for den firelængede gård ligger møddingen og to mindre bygninger, som begge har været anvendt til svinestald

Den ældste er et ni fag langt hus grundmuret hus på stensyld. Bygningen har stråtag med halmmønning med kragetræer. Gavlene er beklædt med brædder. Bygningen skønnes at være fra midten af 1800-tallet og senere omsat i grundmur.

Der er lokum og svinestald mod nord og hønsehus mod syd.

Det andet udhus består at to grundmurede bygninger med forskellig husdybde, henholdsvis 5,5 m og 9 m. Den smalle bygning er fra 1800-årene og opført på syldsten. Den brede bygning er fra midten af 1900-årene og opført på en støbt sokkel. Gavlene er beklædt med brædder og taget med eternitplader.  

Mod vest findes en vognport og mod øst svinestald.

Vedligeholdelsestilstand
Selv om gården har stået tom i længere tid har Hørsholm Kommune sørget for at den er tæt på tag og fag. Således er dele af stråtaget og enkelte porte er skiftet.

Planbestemmelser

Området er ikke omfattet af nogen lokalplan.

Området ligger i byzone og den gældende kommuneplanens rammedel indeholder følgende bestemmelser om anvendelse: grønne områder, mark og eng. Om bebyggelsesprocent: landbrug, fritidsanlæg eller andre formål, som naturligt kan passes ind i de eksisterende forhold. Derudover er der supplerende oplyst: ny bebyggelse kun som udvidelser af eksisterende landbrugsbygninger og mindre bygninger ved anvendelse til landbrugs eller fritidsformål. Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Dele af området er udlagt til vandindvinding.

Kommuneatlas

I Hørsholm Kommuneatlas fra 2000, har bygningerne fået følgende bevaringsværdier:
Bygning 1: Stuehuset (oplyst til 1880) - bevaringsværdi 2
Bygning 2 og 3: De tre avlslænger (oplyst til 1830,1880 og 1930) – bevaringsværdi 2.
Bygning 4: Trælade/tørrelade fra 1930 – bevaringsværdi 6. Nu nedrevet  
Bygning 5: Udhusene (oplyst til 1952) – bevaringsværdi 3.  

Endvidere er gården omtalt som et fint eksempel på en sjællands firelænget, kalket bondegård med stråtag.

Omgivelser

Åbeskyttelseslinie
Det meste af Mortenstrupgård er omfattet af åbeskyttelselinien omkring Usserød Å, hvorfor der ikke må opføres bebyggelse.

Naturfredning
Området er omfattet af fredningskendelse af 3. juli 2008 for området omkring Usserød Ådal. Fredningen er udarbejdet af Hørsholm Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Det er jf. § 1 fredningens formål bl.a. at sikre de kulturhistoriske værdier, herunder Mortenstrupgård.

Jf. § 2 kan Mortenstrupgård anvendes til bolig for én familie. Herudover kan gården anvendes til naturformidlingsvirksomhed, mindre museale formål eller lignende offentlige formål.

Jf. § 3 kan om- og tilbygninger til den eksisterende bebyggelse på Mortenstrupgård, med hensyn til placering størrelse og udformning herunder materiale- og farvevalg, tillades af fredningsnævnet, såfremt sådanne forandringer er forenelige med de kulturhistoriske og landskabelige hensyn.

Ombygninger der ikke ændrer bygningens ydre udseende, kræver ikke tilladelse fra fredningsnævnet.

Gårdens afgrænsning og øvrige omgivelser
Øst for gården ligger haven, som næppe har været så stor som i dag, men har formentlig rummet en mindre prydhave tættest på vejen, et område med frugttræer og en urtehave.

Haven er afgrænset af en stensætning som optager en del af terrænfaldet ned mod åen.

Omkring 1920 blev blodbøg et modetræ. Der er ingen oplysninger om hvor gammelt træet i havens nordøstligste hjørne er.

Umiddelbart syd for ko- og hestestaldene ligger et tilgroet, stensat møddingssted.  

Litteraturhenvisninger

Mortenstrupgård, Hørsholm. En bygningsantikvarisk undersøgelse og redegørelse, Nationalmuseet/Frilandsmuseet juni 2006. Opgaven er udført af museumsinspektør Hans Jørgen Jensen

Mortenstrupgård er beskrevet i Hørsholm Egns Museums årbog 2008 i artiklen ”Historier om Mortenstrupgård. Hvorfor bør Mortenstrupgård fredes?” af arkivleder, museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen, ph.d., fra Hørsholm Egns Museum.

Andet
Kulturarvsstyrelsen har tidligere vurderet gården på baggrund af henvendelse fra museumsinspektør Hans Jørgen Winter Jensen, og har med brev af 18. oktober 2006 oplyst, at styrelsen har besluttet ikke at rejse sag om bygningsfredning af gården. Begrundelsen herfor var: ”at gården i sig selv ikke markerer sig som arkitektonisk eller typemæssigt enestående sammenlignet med andre gårde på nationalt niveau. Hvis en bygning skal kunne fredes, skal den indeholde helt særlige værdier. Desuden er der fortaget flere ændringer af stuehuset, der svækker fredningsværdierne. Her tænkes bl.a. på den mod haven isatte terrassedør samt glasdøre og glatte døre indvendigt i stuehuset.”
Antal bygninger:
5
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Bondegård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Træer ; Havemur ; Mødding ; Gårdrum, gårdsplads ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
05-03-2010
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Mortenstrupgård, bestående af stuehuset og de dermed tre sammenbyggede længer (sidst i 1700-tallet til 1855), de to fritliggende udhuse (1800-tallet og 1952) samt den brolagte gårdsplads, den stensatte mødding, stensætningen omkring haven samt blodbøgen, beliggende Mortenstrupvej 75, Hørsholm Kommune har de arkitektoniske, herunder arkitekturhistoriske, og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Gården har fra opførelsen ligget isoleret, som en enestegård uden for landbyfælles¬skabet. Der har ligget en gård på dette sted i hvert fald siden 1500-tallet. Gården fremtræder i dag som en firelænget, stråtækt gård, hvor der løbende er foretaget ændringer, og som nu i store træk fremtræder, som da den i 1852 blev beskrevet og vurderet med henblik på optagelse af et realkreditlån. Gården udgør en velbevaret helhed, som udover de fire sammenbyggede længer også rummer to udhuse. Dertil kommer gårdens landskabeligt karakteristiske placering på skråningen ned mod engene ved Usserød Å. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygninger¬nes ydre, herunder opretholdelsen af det frit ventilerede stråtag, til opretholdelse af portrum og gennemgange i avlslængerne, samt de resterende ældre døre i stuehuset. Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at stråtag og tagetagen fastholdes som et uisoleret areal uden opholdsrum. Videre skal Bygningssynet anbefale, at der ved en istandsættelse af stuehuset både lægges vægt på den fortsatte fortælling om indretning af stuehusets sydlige del med køkken, fadebur, rum til bageovn, bryggers, folkestue, karlekammer m.m. samt fortællingen om den i 1950’erne gennemførte modernisering med plane døre og skabe. Dog skal det anbefales, at beklædninger med bløde plader fjernes.
Journal nr.:
2008-7.82.02/223-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-10-2013
Journal nr.:
2008-7.82.02/223-0001


Omfattede bygninger: 5


Fredet bygning Mortenstrupvej 75
Fredet bygning Mortenstrupvej 75
Fredet bygning Mortenstrupvej 75
Fredet bygning Mortenstrupvej 75
Fredet bygning Mortenstrupvej 75

Fredede omgivelser: 11

Signatur Træer
Signatur Havemur
Signatur Mødding
Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap