Sag: Linoleumshuset

Åboulevard 84-86, Hans Egedes Gade 19-15, Henrik Runges Gade 14-18, Jesper Brochmands Gade 17, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Etagebeboelseshus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Linoleumshuset
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Åboulevard 84-86, Hans Egedes Gade 19-15, Henrik Runges Gade 14-18, Jesper Brochmands Gade 17
Kommune:
København
Omfang:
”Linoleumshuset” (1931 af Povl Baumann) samt granitbelægningen omkring bygningen. F. 2009. *
Beskrivelse:
Linoleumshuset, der er beliggende på det ydre Nørrebro overfor Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, er en etageejendom i fem etager med lejligheder i forskellig størrelse og enkelte butikker.
 
Ejendommen udgør størstedelen af en irregulær karré mod Åboulevard, Henrik Rungsgade, Hans Egedes Gade og Jesper Brochmandsgade. Grunden har fået sin asymmetriske form, da den er beliggende ved den nu nedgravede Ladegaards å, der havde sit løb hvor Åboulevarden ligger i dag. En anden formgivende afgrænsning var jernbanen, der førhen førte fra Københavns anden banegård og ud til nord og kystbanen. Dertil kom at en 1/3 af karréen allerede var bebygget med tre småejendomme vendende ud mod Brorsonkirken. Disse var små entrepriser uden sammenhæng og opført af håndværksmestre. Baumann løser opgaven ved at udforme bygningen med stort rundede hjørner, der fortsættes i taget og som optager grundens skæve vinkler.

Mest karakteristisk for bygningen er det enorme mønstermurværk i røde og gule tegl, der dækker alle ydre facader. Mønsteret er spændt ud over de helt glatte facader, der er friholdt traditionelle fremspring som gesimser, sålbænke og indfatninger. Facaderne fremstår derved som en ubrudt samlet flade, hvor mønstermurværket kan minde om et gammeldags linoleumsgulv, hvilket har givet bygningen tilnavnet ”Linoleumshuset”.  Baumann overlod aldrig noget til tilfældighederne, men Linoleumshusets facade er indbegrebet af perfektion. Han har udført mønsteret med en unik omhyggelighed og præcision, hvor vinduer og døre er taktfast indplaceret i facaderne, så de rammer mønsteret præcist samme sted.

I hjørnepartiet ved Åboulevarden og Henrik Rungsgade ligger en butiksindretning, der ligeledes er tilpasset det overordnede mønster i facaden. Oprindeligt har der været tre øvrige butikker mod Henrik Rungsgade, men to af disse er i dag omdannet til lejligheder, men med en nærmest usynlig reparation af murværket.

Vinduerne mod gaden er store med en lidt utraditionel udformning, der er tegnet til bygningen. De har et fast opsprosset midterparti med to gående rammer på hver side. Inddelingen har derved samme taktfaste rytme som mønstermuringen, hvor hvert glas har samme størrelse og de gående rammer mødes præcist i mønstrets skæringer. Vinduerne er renoverede 2005-2006 i samarbejde med Center for Bygningsbevaring i Raadvad og tilbageført til deres oprindelige brune farve med linoliemaling, der harmonerer med facaden. Under vinduerne sider en minimeret sålbænk af skiffer, der er trukket helt tilbage. I det hele taget er vinduerne og deres indramning i facaden holdt meget let og enkelt for ikke at ”forstyrre” facaden.

Gadedørene er gennemarbejdede med enkle udsmykninger og profilerede indfatninger. Dørenes rammer føjer sig sammen med vinduer ind i facadens rytmiske system. Ved bebyggelsens afslutning mod Henrik Rungsgade er en stor buet port med indgang til gården. Porten var oprindeligt af smedejern, men er erstattet af en fyldningsport i samme farve som vinduerne. Ved Jesper Brochmandsgade afsluttes facaden med en mindre gennemgang til gården.

Mod gaden er der halvrunde kældervinduer af støbejern, der ”kigger” op over granitsoklen. I modsætning til facadens øvrige vinduer og døre har kældervinduerne murede stik, der bryder med facadens mønster.

Soklen er beklædt med kraftige granitkvadre, der formidles flot mod fortovsbelægningen af et smalt bånd af granitbrosten. Granitkvadrene fortsættes i de udendørs trapper og ned i kælderskakterne, således at alt materiale fra soklen og ned fremtræder ens – et karaktertræk for Baumann.

Gårdfacaderne er i gule tegl med stik over vinduerne og fine mønstermuringer over dørene. Soklen er pudset med granitpuds. Gårdrummet er i dag saneret, hvor det eneste der er tilbage fra det oprindelige anlæg er et rundt smedejernsgitter i midten af gården.

Taget udmærker sig som én ubrudt flade af røde håndstrøgne vingetegl, der følger facadens form. Det er uden skorstene, kviste og med kun få tagvinduer. Taget er tilføjet nyere udluftningshætter. Ejendommen blev opført med et for tiden moderne centralvarmeanlæg og kun én central skorsten, der i dag er fjernet. Centralvarmeanlægget står stadig i det dertil indrettede dobbelt høje teknikrum i kælderen.

Trappeopgangene er enkle og regulære med et minimum af detaljer og linoleum som belægning. Dekoration findes hovedsagligt som fine profileringer omkring døre og gelænder. Pga. vinduernes indordning i facadens mønster, gennembryder de store vinduesfag trappernes forløb. Baumann har med stor forståelse for lysvirkningerne udnyttet vinduerne optimalt ved at skråstille de nedre lysninger så der opnås et stort lysindfald i det høje trapperum uden kraftige skygger. Trappen på hjørnet af Åboulevard og Hans Egedes Gade, der leder op til ejendommens store lejligheder, er udført mere monumental og med ovenlys. Bag afskalninger af den nuværende bemaling i trapperummene anes en dekoration af fint marmorerede kvadre.

Ejendommens lejligheder er velproportionerede med enkle og pladsbesparende indretninger. Stuerne vendt mod gaden og værelser og køkken mod gården. Dekorationerne er enkle med en for tiden minimaliseret gipsstuk og fyldningsdøre. Æstetikken ligger i Baumanns sans for rum og lys. Rummene følger bygningens form og skaber ved hjørnerne nogle vifteformede stuer. Rummene er gennemtænkte og udformet med en hammerhøisk fornemmelse for lys, hvor rumdisponeringen og de store vinduer giver rummene et godt lysindfald.

Ejendommen har flere velbevarede køkkener med den oprindelige indretning. Apteringen er enkel og funktionel med faste skabe udført efter funktion og holdt i en simpel stil med fyldningslåger. Væggene er beklædt med hvide fliser med rundende kanter og smalle fuger, der går igen i badeværelserne. Badeværelserne er oprindeligt indrettet med kraftige terrazzogulve, der er bevaret i de fleste lejligheder.

Indretningen af lejlighederne og bygningens materialer er nøje beskrevet i hæftet Særlige Betingelser og Beskrivelser som Baumann har udformet for ejendommen.
Vedligeholdelsestilstand
Sammenfattende fremtræder ejendommen velbevaret. Vinduerne er i 2005-2006 blevet restaureret i samarbejde med Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Særligt eksteriøret står med stor autenticitet, mens et ukendt antal lejligheder har fået nye køkkener og sammenlagte rum. Samlet set har ejendommen bevaret stor originalitet.

Bygningshistorie
Behovet for flere og bedre boliger var stort i begyndelsen af 1900-tallet, men efter bankkrisen i 1908 var der efterfølgende byggestagnation. Staten søgte at sætte skub i byggeriet med oprettelsen af en boligkommision og huslejenævn fra 1916 og Statsboligfonden fra 1922-1928. Københavns Kommune gik også aktivt ind i boligpolitikken og opførte mange nye boliger. Linoleumshuset er tidstypisk som en af tidens boligkarreer, hvor der blev lagt vægt på enkle bebyggelser uden overflødig og påsat pynt, men opført efter rationelle og pragmatiske principper.

Baumann byggede mange af Københavns etagebeboelser og berømmet for sin evne til at skabe velfungerende og gennemarbejde bygninger for lave kommunale budgetter. Hans værker spænder vidt fra nyklassicistiske karreer (fx Jo-Jo og Ved Classens Have ) og til senere stokbebyggelser og altanhuse (fx Klokkergården og Ved Skolen) , hvor han giver en egen fortolkning af den internationale modernisme. I modsætning til de fleste bebyggelser fra perioden, der ofte lagde sig op af en fast stil med et klassicerende formsprog, så er Baumann præget af en mere selvstændig stil. Linoleumshuset er på mange måder et knudepunkt i Baumanns værkregister, der opregner flere af Baumanns karakteristika. Den danske byggetradition og murerarbejdets æstetik, som han havde med fra sin læretid hos bla. P.V. Jensen Klint, virker som en ledetråd i hans værker. Steen Eiler Rasmussen præciserer det i følgende beskrivelse af Baumann: ”Det kendetegnede Baumann, at han var dybt fortrolig med arkitektoniske traditioner men aldrig blev slave af dem. Han dyrkede, forfinede og tilpassede sig teglstenens krav og tidens teknik, men fortolkede med frisind. Derfor har man aldrig haft held til for alvor at knytte ham til tidsbestemte forbilleder eller forbinde hans arbejde utvetydig stilistisk rutine. Essensens af hans livsindsats var arkitektonisk kvalitet og faglig moral.”

Baumanns bygninger er præget af en gennemtænkt sammenhæng mellem detaljer og helhed – fra lejligheders indretning og aptering til plan, facade og indretning af gårdrum. Omhuen for detaljen er en væsentlig del af den arkitektoniske idé og kan ved Linoleumshuset aflæses i den grundige ”Særlige betingelser og Beskrivelser”, der er en del af projektmaterialet til Linoleumshuset, og hvori Baumann nøje beskriver alle detaljer og materialer helt ned til fugebredden i køkkenernes fliser.

Baumanns fascination af murværket og sans for detaljen viser sig bedst i Linoleumshusets rudeformede mønstermurværk, hvor han demonstrer sin nidkærhed til perfektion. Mønsteret stammer fra Operahuset i Bredgade (i dag Østre Landsret), som Baumann havde målt op og lavet omhyggelige studier af som ungt medlem af Foreningen af 3. december 1892. I artiklen ”Murerarbejdets Æstetik” fra Arkitekten 1944 beskriver han sit arbejde med Linoleumshuset således: ”Endelig kan man murer rigtig Mønstermur i Krydsforbandt med et stort rudeformet Mønster, som på Østre Landsret i Bredgade. Det er fristende at forsøge at faa Mønsteret til at passe ensartet både i Højden (Etagerne) og i Bredden (Vinduestakten).”

Planforhold
Der er ingen gældende planbestemmelser for ejendommen.

Kommuneatlas
Bygningen har fået bevaringsværdi 2 i Bydelsatlas for Nørrebro fra 1996.

Litteratur

Baumann, Povl: Særlige Betingelser og Beskrivelser – Vedrørende Beboelsesbygning på hjørnet af Aaboulevarden og Hans Egedes Gade, 1930.
Baumann, Povl: Murerarbejdets Æstetik, Arkitekten, 1940.
Glahn, Henrik Egede (ed): Opmålinger – Foreningen af 3. december 1892, Arkitektens Forlag, København, 1992.
Langkilde, Hans Erling: Arkitekten Povl Baumann, Arkitektens Forlag, København, 1991.
Millech, Knud & Kay Fisker: Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950, Østjysk Kreditforening, København, 1951.
Villadsen, Villads & Sys Hartmann: Byens huse – Byens plan, Gyldendal, København, 1979.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Etagebeboelseshus
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Etagebyggeri (blok-karakter)
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
04-05-2009
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at ”Linoleumshuset” (1931 af Povl Baumann), beliggende Åboulevard 84-86, Hans Egedes Gade 19, 21, 23, 25, Henrik Rungsgade 14, 16, 18 og Jesper Brochmandsgade 17, Københavns Kommune, samt granitbelægningen omkring bygningen har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Linoleumshuset udmærker sig som et af Povl Baumanns bedste værker, der på fineste vis demonstrerer hans sans for murværket som arkitektonisk virkemiddel. Linoleumshuset markerer sig med sine brogede facader, hvor facadens mønstermotiv er spændt ud over den glatte facade som et lærred. Det er med en bemærkelsesværdig akkuratesse, at arkitekten har indpasset døre og vinduer i murværkets mønster. En minutiøs gennemførelse af alle detaljer præger ejendommen i både ydre og indre. Alle detaljer føjer sig sammen efter rationelle og funktionelle principper i overensstemmelse med den overordnede idé, og sammenføjer bygningens eksteriør og interiør til ét samlet hele. Ejendommen fortæller om en periode i København, hvor der for kommunale budgetter blev opført mange nye boligkarreer med udlejningsboliger. Baumann var en mester i at udforme denne bygningstype, så der inden for beskedne økonomiske rammer, blev realiseret både rationelle og arkitektonisk fine bebyggelser. Linoleumshuset er et fornemt eksempel på, hvorledes Baumanns mestrede dette og samtidig udviklede sin egen stil, frem mod funktionalismen. Københavns Kommune præmierede da også bygningen i 1932. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier knytter sig til facadens mønstermuring og ejendommens detaljemæssige rigdom, hvor alle dele understøtter hinanden som en helhed omkring ét samlet arkitektonisk udtryk. Heri indgår de fint opsrossede vinduer med den minimerede sålbænk, samt de kunstfærdigt tilrettede vindueslysninger, der formidler lyset i interiørerne. Ligesådan de oprindelige lejlighedsplaner, samt lejlighedernes materialeholdning og aptering med radiatorgitre, faste skabe og køkkenelementer. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at man ved en kommende tagrenovering erstatter de nuværende taghætter med en mere diskret løsning, samt at man reetablerer nedløbsrør og tagrender af kobber. Endeligt anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at man blotlægger den oprindelige bemaling i ejendommens trapperum.
Journal nr.:
2008-7.82.02/101-0007

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-11-2010
Journal nr.:
2008-7.82.02/101-0007

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
19-11-2013
Journal nr.:
2011-7.83.03/101-0002


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Åboulevard 84

Fredede omgivelser: 1

Signatur Belægning, fortov


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap