Sag: Ny Spøttrupgård

Heden 19, Skive
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ny Spøttrupgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Heden 19
Kommune:
Skive
Omfang:
Stuehuset med tilhørende mure mod syd og øst, stald, lade (1870-1890) samt pigstensbelægningen foran stuehuset og granitstenen ved indkørslen. F. 2011
Beskrivelse:
Bygningerne er opført i kampesten. Gården ligger i Salling lige ved den østvendte skrænt ned mod Limfjorden.

Bygningshistorie
Ny Spøttrup er i 1870 opført af studehandler Niels Breinholdt. Gården havde et jordtilliggende på 300 ha, hvoraf mere end 100 ha var strandenge. Breinholdt boede på gården i fem år, hvorefter han solgte den. Allerede i 1855 havde han købt ’selve’ Spøttrup, som Ny Spøttrup er udstykket fra. Efter opførelse af Ny Spøttrup bortforpagtede han Spøttrup.

Ny Spøttrup er en statelig, meget velbygget og forholdsvis tidlig repræsentant for de kampestensbygninger, der fra 1850 og især i perioden 1880 til 1910 blev opført spredt omkring i landet.
 
Kampesten og andre natursten var et alternativ til de traditionelle bindingsværksbygninger. Naturstenen fandtes rundt omkring i landskabet og afhængig af de lokale forekomster blev der anvendt henholdsvis kampesten, kridtsten, sandsten eller myremalm. Naturstensbygninger fra denne periode findes først og fremmest på landet og oftest i landbrugets avlslænger.

Anvendelsen af kampesten til bygninger kendes i flere lande omkring Østersøen, i Sydsverige, i de baltiske lande, i det nordlige Polen og i Nordtyskland samt i de gamle danske områder i Sydsverige, Skåne, Halland og Blekinge

I Danmark findes kampestensbygningerne spredt over hele landet - med undtagelse af hedesletterne og marsken, men især ved Mogenstrup Ås ved Næstved og ved randmorænestrøgene på Fyn og i Jylland. Her blev stenene taget fra markerne eller fra de allerede samlede sten i stendigerne.  

Bygningerne krævede ikke store udgifter til materialer, og arbejdskraften var billig. Imidlertid krævede det viden at opføre stabile vægge. Kampestensbygninger er ikke særlig fleksible, og det er vanskeligt at foretage ændringer uden at destabilisere væggene.  Bygningerne var allerede ved opførelsen kendt som kolde, og det er derfor sjældent, at der er anvendt natursten til stuehuse.  Oprindeligt var alle bygninger på Ny Spøttrup opført i kampesten og dækket med stråtag. I dag er én længe i 1962 erstattet af en muret længe, og ingen stråtage er bevaret. Videre er der i 1980 opført et nyt maskinhus.

Beskrivelse
Forholdet mellem det store stuehus og de i størrelse forholdsvis almindelige avlslænger er usædvanligt. Dertil kommer, at gården ikke er opført som en traditionel gård med tre eller fire længer omkring en gårdsplads. I stedet ligger stuehuset for sig med avlslængerne mod nordøst.

Stuehuset
Adgangen til gården sker langs stuehuset østside. Denne lange og høje facade er opdelt af to fløjdøre med et vinduesfelt over. Herimellem sidder en række hvidmalede korspostvinduer. Længst mod nord er en lavere grønmalet revledør og to mindre vinduer. Alle vindues- og dørindfatninger er omkranset af røde tegl. Væggene afsluttes mod taget af en stor muret gesims i røde tegl med savsnit forneden og bloktand foroven. Taget er i dag beklædt med røde vingetegl. De tre skorstene er bibeholdt.

Stuehusets vestsiden har oprindelig ikke haft nogen dør, men en række lige store korspostvinduer. Omkring 1950 er tre af disse erstattet af to større vinduer og senere er yderlige et vindue fra soveværelset erstattet med en fløjdør. En kampestensmur giver læ i området syd for sydgavlen.

Vinkelret på stuehuset ligger en staldbygning i kampesten. Stuehus og stald er forbundet med en høj kampestensmur med en stor åbning under et bredt muret stik.

Stuehusets facade er opdelt af to ligeværdige indgangspartier, hvoraf den sydlige er den fine indgang og den nordlige den daglige. Indvendig omdeles bygningen af tre kortere forbindelsesgange midt i bygningen.

Huset plan rummer beskrevet fra syd: rummene omkring en tidligere forpagterbolig, herefter følger de repræsentative stuer, så de daglige rum omkring den midterste forbindelsesgang og endelig de mere sekundære rum mod nord afsluttende med det meget store brænderum, som står med de rå kampestensvægge. Fra entre og bryggers fører trapper op til et stort loft, hvor der er etableret to rum i hver gavl.

Bygningen står meget uændret. Således er den oprindelige plan stort set opretholdt og døre og dørgreb er bevaret. Den største ændring er udskiftningen af stråtaget med det nuværende tegltag, som senere (omkring 1970) er blevet understrøget med skum. Derudover er en dør i sydgavlen til en tidligere forpagterbolig erstattet af et vindue. Der er etableret badeværelse i rum 9 og i en del af det oprindelige bryggers (16). Der er opsat et pladeloft i en stue (13), og en del af væggen mellem stue 7 og 8 er erstattet af en bue. Videre er der er isat en fløjdør i tidligere vindue i soveværelse (11) og der er isat to store vinduer i køkken (12) og bryggers (16) i stedet for oprindeligt tre.

Avlslængerne
De avlslænger, som foreslås fredet er de to store bevarede kampestenslænger, der har været anvendt til stald og lade. Alle døre og vinduers indfatninger er omkranset af røde tegl, som på stuehuset. Bygningerne er jf. BBR fra 1870 og 1890. De oprindelige stråtage er i 1962 erstattet af eternittage, og ladens sydgavl er evt. samtidigt omsat til tegl. Staldens gavl mod vest - mod stuehuset - er halvvalmet, mens ladens har spidsgavle. Ladens sydgavl står i blank mur, mens nordgavlen har kampesten forneden og en bræddebeklædt gavltrekant. Midt i den sydlige tagflade er en spids, bræddebeklædt tagskægskvist med lemme ind til loftet. Øst herfor er en høj dobbeltport med gennemkørsel til en tilsvarende port i bygningens nordside. Videre er der i ladens sydgavl endnu en høj dobbeltport, som korresponderer med en dobbeltport i ladens nordgavl. Endelig er der en mindre port i ladens vestside.

Bygningerne er forsynet med støbejernsvinduer, undtagen i staldens vestgavl, som har trævinduer til de tidligere karlekamre. Alle døre, porte og vinduer er malet røde.

Bygningerne trænger til vedligeholdelse. Dette gælder især laden, hvor en del af væggen mod øst er faldet sammen, og hvor en del af kampestensvæggen mod sydvest ligeledes er på vej til at falde sammen. Porten i ladens nordgavl er udskiftet inden for de sidste år. Bygningerne anvendes i dag som depot. Karlekamrenes trævinduer er på et tidspunkt udskiftet til termovinduer.

Baggrund
Gården er opført som studegård. Langs de frodige enge langs Limfjorden lå flere store gårde, som var baseret på opfedning af stude med henblik på salg - først til det nordtyske og senere det engelske marked. Studene blev fedet op på engene og derefter drevet af hærvejen til de tyske markeder eller til udskibningshavnene i bl.a. Altona og Tønning med henblik på salg til det stigende engelske marked.

Efter 1864 mindskede eksporten til Tyskland og England blev det altdominerende marked for bl.a. eksport af levende slagtekvæg. Efter etableringen af Esbjerg Havn i 1868 skete udskibning i vidt omfang herfra.

Efter et udbrud at mund og klovsyge lukkede England i 1892 for import af levende kvæg, og handelen gik herefter over til eksport af færdigslagtede dyr fra de mange nyetablerede andels- eller privatejede slagterier.

Da studehandelen var på sit højeste i årene fra 1880 til 1910 eksisterede regulære dynastier af kvæghandlere med bl.a. slægterne Stockholm, Breinholdt, Westenholz, Tang, Dall, Ladefoged, Kjeldsen, Bjerre og Nissen.

Vedligeholdelsestilstand
Ny Spøttrup trænger generelt til vedligeholdelse, men stuehuset skønnes at være tæt på tag og fag. Stald og lade i kampesten er i en væsentlig dårligere stand og en del af ladens mur mod øst er brudt sammen. Derudover er der væsentlige rådskader i staldens bjælkelag.

Planbestemmelser
Skive Kommune har oplyst, at Heden 19 er registreret som en landbrugsejendom i landzone. Den er ikke omfattet af nogen lokalplan elle byplanvedtægt eller rammeområde i kommuneplanen.

Kommuneatlas
Skive Kommunes Kommuneatlas dækker ikke den del af kommunen, hvor ejendommen ligger, og der er ikke foretage registrering eller vurdering af bygningernes bevaringsværdi.

Omgivelser

Gården ligger ugenert og væk fra alfarvej. Mellem gården og den storslåede udsigt over de lave enge og Limfjorden mod vest er i dag en tæt bevoksning, som giver læ. Haven ligger i læ øst stuehus og syd for avlslængerne. Der er ingen egentlig gårdsplads, men en brolægning langs stuehuset.  

Andet
Kulturarvsstyrelsen har i 2005 fredet Skarregaard, Feddesundvej 53 på Mors. Gården blev bl.a. fredet som en fin og velbevaret repræsentant for de store gårde med studedrift, som tidligere var så karakteristiske for egnen langs Limfjorden. Gården anvendes som museum.
 
Litteraturhenvisninger
Esben Graugaard: Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet, Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet - Studie i netværket omkring en regional kultur- og driftsform o. 1788-1914. Sydjysk Universitet 2006.

’Naturstenhuse – en bevaringsværdig byggeskik’, www.antikabc.dk (udskrift vedlægges)

’Vejledning i Bygningskunst’ fra 1877 af arkitekt Herholdt

’Landbrugets Ordbog’ fra 187-1883 af arkitekt Herholdt

Landbrugets bygninger 1850-1940. Introduktion til temagennemgang. Kulturarvsstyrelsen 2002.

Landbrugets bygninger 1850-1940 Nordjylland og Viborg Amter. Temagennemgang. Skov- og Naturstyrelsen 2004
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Bondegård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Mur ; Belægning, fortov ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
07-02-2011
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Ny Spøttrupgård, bestående af stuehuset med tilhørende mure mod syd og øst, stald, lade (1870-1890) samt pigstensbelægningen foran stuehuset og granitstenen ved indkørslen, beliggende Heden 19, matr.nr. 1a Rødding, Skive Kommune, har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål Formålet med fredningen er at sikre de nævnte kampestensbygningers opretholdelse som eksempel på periodens anvendelse af natursten som byggemateriale og på en gård med studedrift. Miljømæssig værdi (omgivelser) Ny Spøttrupgård ligger højt i landskabet. Mod vest er gården afskærmet fra vinden af en tæt, selvgroet bevoksning. Placeringen lige på kanten af de frodige, ofte oversvømmede enge mod Limfjorden og det bagvedliggende landbrugsland er optimal i forhold til gårdens drift. På de lave enge var der græsningsmuligheder for studene, og på det højere liggende land blev der dyrket korn. Kulturhistorisk værdi Ny Spøttrupgård er et velbevaret og meget konsekvent eksempel på de kampestensbygninger, som især i perioden 1880 til 1910 blev opført på landet som alternativ til de traditionelle bindingsværksbygninger. Det almindelige er, at avlslænger er opført i natursten, mens det er sjældent, at der – som her - er anvendt natursten til stuehuse. Gården er tillige et værdifuldt eksempel på de store gårde med studedrift, som tidligere var så karakteristiske for egnen langs Limfjorden. Arkitektonisk værdi Ny Spøttrupgård er en god og velbygget repræsentant for periodens kampestensbygninger. Stuehusets store dimensioner signalerer penge og indflydelse samt vilje til at gå nye veje, herunder at følge tidens strømning med at anvende natursten som byggemateriale. Bærende fredningsværdi Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til anlæggets ydre, herunder de store kampestensmure med tilhørende murede detaljer. De indvendige bærende fredningsværdier knytter sig til stuehusets velbevarede plan og dets indvendige snedkerdetaljer, herunder de mange fyldings- og revledøre med tilhørende gerichter og dørgreb samt trappen til loftsetagen. Videre finder Kulturarvsstyrelsen, at bygningernes oprindelige materialeholdning skal respekteres og endelig vægter Kulturarvsstyrelsen, at de store ubrudte tagflader opretholdes. Anbefalinger Kulturarvsstyrelsen henstiller, at stabiliteten i avlslængernes bærende konstruktioner sikres og at avlslængerne istandsættes så de er tætte på tag og fag. Endelig skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at stråtagene på sigt genetableres.
Journal nr.:
2009-7.82.02/779-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
30-04-2014
Journal nr.:
2009-7.82.02/779-0001


Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Heden 19
Fredet bygning Heden 19
Fredet bygning Heden 19

Fredede omgivelser: 4

Signatur Mur
Signatur Belægning, fortov
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap