Sag: Stengade 68

Stengade 68, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Stengade 68
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Stengade 68
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Bebyggelsen mod Stengade og Færgestræde (forhuset ca. 1740; sidelænge mod Færgestræde ca. 1600).
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Stengade 68 er et hjørnehus med forhuset ud mod Stengade og med et meget langt sidehus ud mod det smalle Færgestræde. Hermed indskriver ejendommen sig i det bebyggelsesmønster, som er karakteristisk for den senmiddelalderlige del af Stengade-bebyggelsen. Bygningen indeholder i dag boliger og erhverv i stuen og i kælderen.

Forhuset er to etager højt, syv fag langt med en frontkvist på tre fag og med udnyttet kælder og tagetage. Sammenbygget med forhuset er sidebygningen, som består af et kort sidehus op mod forhuset og derefter et meget langt sidehus, der er opført som pakhus. Huset er grundmuret og pudset, og facaden er opdelt af fire pilastre, udformet som kvadre. Pilastrene afsluttes for oven af en festonsmykket volutkapitæl af sandsten. Herover er en høj, flerledet gesims. Både pilastre og gesims gentages på frontkvisten, der foroven afsluttes af en trekantgavl med en liggende, oval glug i midten. Kvaderlisenerne er hvidmalede, mens den pudsede murflade er malet lys grå. Sandstensdetaljerne står umalede.

Taget er et relativt stejlt heltag med røde vingetegl og der er to traditionelt udformede kviste i tagfladen mod gaden. Vinduerne er i etagerne traditionelle fire- eller torammede med to eller tre ruder i rammerne, mens stueetagens vinduer er opdelt i fagdelte butiksruder. Midt i facaden er en nyere butiksdør med ruder og i de to østligste fag er dels en meget ny fyldingsdør i utraditionel udformning dels hoveddøren, som er en lidt ældre tofløjet trefyldingsdør med overvindue. Alt træværket er hvidmalet. Gavlen mod Færgestræde står berappet og er uden åbninger. På gårdsiden står forhuset i fem smalle bindingsværksfag, hvori der er mindst en højstolpe bevaret. En stor, profileret gesims af træ afslutter murene op mod taget. Der er to høje skorstene i tagfladerne: en i forhusets midte og en i overgangen til sidehuset.

Det tilhørende, korte sidehus er også muret, pudset og kalket med jernvitriol, to etager højt, for oven afsluttet af et savskifte og en udkraget gesims. Heri er mod gården to nyere vinduer.

Det hermed sammenbyggede, to etager høje og et fag dybere sidehus er mindst ni fag langt og er grundmuret både mod Færgestræde og ind mod gården. Ind mod gården afsluttes murene under taget af et savskifte og en højt tre-ledet gesims, mage til det lille sidehus op mod forhuset. Sidehuset står berappet mod Færgestræde og pudset mod gården og kalket jernvitriolgult. En række lige murankre markerer bjælkelagene. Midt på sidehuset, ind mod gården er en hejsekvist med hejsebom, udført som en tømmerkvist med tegltag. Lugerne ind til tagrummet er fjernet og der er i stedet isat en to nye rammer med otte ruder i hver ramme. Taget er et heltag med røde vingetegl.

Vinduerne er mod gården overvejende firerammede med seks ruder i underrammerne og fire ruder i overrammerne. Flere af vinduerne har meget gamle hjørnebånd; også typen med blad- eller aksmotiv. Mod Færgestræde er der en række forskellige vinduestyper, alle af betydelig alder og enkelte med skoddestabler. Dørene mod gården er af samme type som butiksdøren i facaden med ni ruder i overrammen; de er formodentlig fra begyndelsen af 1900-tallet. Alle vinduer og døre er malet mørkegrønne.

Bagest i gården er et nyere og ikke fredet tværhus bygget sammen med det lange sidehus. Det er opført i traditionelle materialer og fungerer sammen med butikken i stueetagen, og som altan for en lejlighed i sidehusets overetage.

I det indre er forhusets kælder, som har en selvstændig nedgang fra gaden, karakteriseret ved et stort tøndehvælvet rum i hele bygningens længderetning og et mindre tøndehvælvet rum i det korte sidehus længderetning ned langs Færgestræde. Hvælvingerne står i blank mur over en kampstenssokkel, mens stikkapperne til døre og vinduer er malet sorte. På gulvet ligger nye klinker. I det lange sidehus er der midt på bygningen en nedgang til en hvælvet kælder op mod det forreste sidehus. Kælderen står i intern forbindelse med kældrene i forhuset og det lille sidehus.

I forhusets stueetage har butikken overalt nye overflader med klinker, malede gipsvægge, og nedhængte lofter, ligesom brede muråbninger danner overgang fra forhus til sidehus og herfra hele vejen igennem det lange sidehus. Vinduerne er med lodposte med trekvartstaf på hjørnet og kan tidsfæstes til periden omkring 1800. Alle døre i butikken er nyere pladedøre.

Fra trapperummet bagest i forhuset ligger en for de øvre løbs vedkommende bevaret senbarok hovedtrappe, som må være indbygget ved moderniseringen i 1740, se bygningshistorien. På førstesalen i forhuset er en fornem lejlighed, som må være indrettet, da forhuset blev delvis omsat i grundmur i 1740, hvilket bekræftes af de meget store loftgesimser, lave paneler på væggene samt lysningspaneler, markeret kaminplads, samt fyldingsdøre med indfatninger fra den periode. En af fløjdørene må dog være fra 1800-tallets begyndelse.

På førstesalen i sidehusene er indrettet en lejlighed, som har adgang fra hovedtrappen i forhuset. Lejligheden har køkken mod Færgestræde, mens stuer og værelser ligger mod gården. Interiørerne er overvejende nye gipsvægge, glatte lofter med delvis fremdragne loftsbjælker, ældre bræddegulve, enkelte rum har ældre vægpaneler, de indvendige døre er nyere, i utraditionel udformning, men en del af vinduerne er ældre rund og hulpostvinduer. Alle har fået nye vuggeanverfere.

I tagetagen med gavlkvisten er en lejlighed indrettet, hvor der er fremdraget bindingsværk, hævet gulv med klinker i forbindelse med stuen. Fra lejligheden i forhuset er der adgang til loftrummet over sidehusene, hvor der er opsat gipsplader mellem spærene, hanebåndene løftet, lagt nye bræddegulve, udført nye varmeinstallationer ud over de to fritstående skorstene i rummets midte, samt isat en tofløjet dør med termoruder i lastelugen. Lægningen af gulvet har medført, at den nederste del af spærskoene på 1600-tals tagværket er blevet afkortet.
Bygningshistorie:
Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen ”Krogen” på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Frederik II ”Krogen” nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg.
Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden.
Stengade var byens brolagte hovedgade, på hvis sydside smalle stræder strakte sig cirka 50 meter ned mod stranden. På de snævre, langstrakte grunde mellem stræderne opførtes eksklusive forhuse uden port mod Stengade og langstrakte sidehusbebyggelser ned til ”fortovet” på strandbredden, der lå omtrent, hvor det nuværende Strandgade ligger. På Stengades nordside var grundene udlagt, således at port og indkørsel lå i sidegaderne.
Arealet, hvor Stengade 68 ligger i dag, var længe ubebygget, men i 1551 solgte magistraten på Vor Frues Klosters vegne grunden til en borger, der forpligtede sig til at bebygge den med en god købstadsbygning, egetømmer og stentag. Mens den tilhørende sidebygning i Færgestræde blev opført i grundmur, var forhuset ud til Stengade bygget som et bindingsværkshus på ni fag og to stokværk højt, selvom de var opført samtidig. Under de to huse var der kurvehanksbuede tøndehvælv med stikkapper ud for døre og vinduer. Til dette vinkelbyggede forhus mod Stengade opførtes det stadig eksisterende grundmurede pakhus langs Færgestræde, nr. 68C, kort efter 1603.
Omkring 1738-1740 blev facaden og gavlen mod Færgestræde grundmuret og fik sit nuværende udseende med gavlkvist og frontispice. Der kan ikke knyttes noget årstal til opførelsen, men bygherren er antagelig Hendrik Fischer, der ejede den fra 1725 omtrent til 1750. Facaden er en forenklet gentagelse af Nicolai Dahls gård i Stengade 64, der blev ombygget i 1738, og er antagelig opført af samme murermester.
Indretningen til butik kan føres tilbage til 1827, mens den nuværende butiksindretning i det ydre stammer fra år 1900.

kilder:
233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979

En byhistorisk vandring i det gamle Helsingør, Kenno Pedersen, u.å.

Helsingør i Sundtoldstiden I-II, Laurits Pedersen, 1926-29

Helsingørs gader og stræder i mands minde, Stengade 1901-2001, Kenno Pedersen, 2002

Hikuin 13, Syv senmiddelalderlige gårde i Helsingør, Hans Henrik Engqvist, 1982

Historiske huse i Helsingør, Nationalmuseet, 1973

Erik af Pommerns Helsingør, Rundt i det gamle Helsingør 1, Kenno Pedersen, 1996

Miljømæssig værdi:
Hjørnehuset indgår i den række af meget gamle bygårde med tilhørende sidehuse, som er karakteristisk for denne del af Stengade og er derfor med til at understøtte stedets miljømæssige værdier. Samtidig er facadens dekoration fra 1700-tallets sidste halvdel med til at understrege og vidne om den rigdom, som byen oplevede på den tid, den såkaldte ”florissante” periode.

Det er af miljømæssig værdi, at forhuset med det lange sidehus danner hjørne og væg i en stor del af Færgestræde – en af Helsingørs ældste og smalleste gader.
Kulturhistorisk værdi:
Huset kulturhistoriske værdi ligger i husets høje alder, som kobler bygningen sammen med den tidligste udbygning af Helsingørs midte fra 1500 til 1600-årene. Husets indretning med forhus og tilkoblede sidehuse, beliggende på en smal matrikel, som fører fra hovedgaden ned til Strandgade er et eksempel på den særlige helsingørske bygårdtype, som var betinget af den overordnede byplan og nødvendigheden af at kunne komme til og fra stranden og for at have pakhus med plads til varer.

I det lange sidehus langs Færgestræde er der fundet rester af en ovn til brænding af kridtpiber; Helsingør var således stedet, hvor tobakken introducerede i Danmarkshistorien i 1606.
Arkitektonisk værdi:
Der er usædvanligt mange gamle borgerhuse i Helsingør, for byen har været forskånet for storbrand og andre katastrofer. Dertil kommer, at husene er opført solidt af velhavende embedsmænd, købmænd eller håndværkere, og at byen i sidste halvdel af 19. århundrede, en tid der ellers var hård ved ældre tiders byggeri, førte en næsten hensygnende tilværelse, efter at sundtoldens ophævelse i 1857 satte en effektiv stopper for fire århundreders nærmest uafbrudt økonomiske blomstring.

Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i facadens dekorationer med kvaderopdelte pilastre, festonprydede kapitæler, de vandrette gesimsled af sandsten, trekantfrontonens profilerede kant og blomsterindramningen af sandsten omkring den vandretliggende ovale glug sammesteds. Disse dekorative elementer og opdeling af facaden løfter husets udtryk og er en del af de bærende fredningsværdier.

Med facadens komposition knytter bygningen sig til Kriegers mønstertegninger, som blev udarbejdet efter Københavns brand i 1728. Den er enkel i detaljen, men har til gengæld den karakteristiske gavlkvist med trekantfronton, hvis ovale vindue her er omgivet en udhugget blomsterkrans af sandsten, ligesom de joniske kapitæler over kvaderpilastrene endda har et ekstra sæt kapitæler, der flankerer det trefags midtparti i gavlkvisten.

Det er ligeledes af arkitektonisk værdi, at sidehusene langs Færgestræde ikke har døre til strædet, men udelukkende vinduer, hvoraf flere er ganske gamle, ligesom mange af dem har været forsynet med skodder, da strædet er meget smalt og indbyder til narrestreger. Sidehusenes facade er overstrøet med lange murankre, så bjælkerne har været i stand til at klare den tunge last i pakhusdelen.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i de hvælvede kældres disposition og indretning samt de afrensede, murede overflader, som viser konstruktionen af stik, stikkapper og false.

Der arkitektoniske værdier ligger også i forhusets bevarede forstuegang og den øverste del af hovedtrappen, som fremviser et senbarokt formsprog. Hertil kommer lejligheden i forhuset på første etage, med den traditionelle rumdisposition med stue og kabinetter på siderne og køkken mod gården, med de senbarokke snedkerinteriører, særligt vinduesvæggene mod gaden, samt de høje loftgesimser.

I sidehuset ligger de arkitektoniske værdier i det noget ombyggede tagværks konstruktion med spærsko oven på den relativt høje styrterumsmur.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til bygningsanlæggets samlede helhed med forhus og to sidehuse, (hvoraf det sydligste er opført som pakhus), og dispositionen på den smalle grund.  

Det er en stor, bærende fredningsværdi, at bygningsanlæggets helhed har en velbevaret struktur fra først i 1600-årene, fordi det dermed hører til blandt de ældste bevarede bygårde i Danmark. Således er kældrene under forhus, sidehus og pakhus med til at underbygge den historiske viden om senmiddelalderlige bebyggelsesformer i form af husenes indbyrdes forbindelse og med tøndehvælvede kældre og stikkapper omkring vinduer og døre.

De senere ændringer og tilføjelser, der hovedsagelig er kommet til i 1740, her skal særligt fremhæves de fire kvaderopdelte pilastre med de festonprydede, joniske sandstenskapitæler samt blomsterdekorationen omkring den liggende ovale åbning i trekantfrontonen, er en væsentlig del af de bærende fredningsværdier, fordi de synliggør den daværende ejers velstand og mulighed for at skabe ypperlige dekorationer i den florissante periode.

I det indre ligger den største bærende fredningsværdi i de velbevarede kælderforløb med tøndehvælv og stikkapper, da den type oprindelige kældre er af en vis sjældenhed i dansk bygningskultur. Tillige skal nævnes den bevarede øverste del af hovedtrappen, som må stamme fra 1740-ombygningen og for førstesalens vedkommende, den bevarede planløsning med en stue i midterfagene, omgivet af kabinetter, samt de interiørdele, paneler og lofter, som er fra samme periode. Tagværket over sidehuset er fra 1600-årene med den karakteristiske spærsko på styrterumsmuren, som gjorde rummene særlig anvendelige som pakrum. Endelig hører alle bevarede, ældre vinduer med karme og poste, samt hjørnebånd med videre, samt den traditionelle materialeholdning til de bærende fredningsværdier.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
11-04-1995
Begrundelse:
Journal nr.:
926/217-0007

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
06-11-1971
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
17-01-1952
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-09-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Stengade 68A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap