Sag: Plejehjemmet Hammershøj

Trækbanen 002, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Plejehjem
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Plejehjemmet Hammershøj
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Trækbanen 002
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Højhuset (1966 af Birger Schmidt efter skitseprojekt af Jørn Utzon). F. 1999.
Beskrivelse:
"Begrundelsen for beslutningen om ophævelse af fredningen af mellembygninger er jf. beslutningsbrev af 13. januar 2004, at Kulturarvsstyrelsen ikke finder, at mellem-bygningen mellem højhuset og de omkransende bygninger på det tidligere pleje-hjem Hammershøj (1966 af Birger Schmidt efter skitseprojekt af Jørn Utzon) har sådanne væsentlige arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af den eksisterende fredning. Mellembygningen, der tidligere dannede en nødvendig overgang mellem pleje-hjemmet Hammershøjs omkransende lave, ældre bygninger og højhuset, har i dag udspillet sin oprindelige forbindelsesrolle, hvortil kommer, at bygningen ikke be-sidder væsentlige arkitektoniske værdier, hverken ud- eller indvendigt. Endvidere er det Kulturarvsstyrelsens vurdering, at en frilægning af det markante højhus som et solitært element på en åben, ubebygget plads, der til tre eller fire si-der omsluttes af de eksisterende, lave bygninger, vil styrke og fremhæve højhusets arkitektoniske og fredningsmæssige kvaliteter. Kulturarvsstyrelsen kan således tilslutte sig Det Særlige Bygningssyns udtalelse om, at en ophævelse af fredningen af mellembygningen skal ses i sammenhæng med frilæggelsen af højhuset og omkransningen af de eksisterende bygninger. Kulturarvsstyrelsen finder således ikke, at der hverken nu eller fremover bør byg-ges på pladsen omkring højhuset, ligesom ændringer af de omkransende bygnin-ger bør undgås eller i hvert fald holdes inden for de samme rumlige volumener, som tilfældet er i dag. Lokalitetsbeskrivelse fra august 1998 af Elisabeth Buchwald: Det kommunale plejehjemskompleks ""Hammershøj"" består af flere ældre, to-etages fløje, omsluttende en indre gård i hvilken højhuset og en forbindelsesbygning blev tilbygget i 1966. Jørn Utzon tegnede i 1960 tre alternative løsningforslag til en udvidelse af plejehjemmet. Af disse foretrak han selv den valgte løsning (bilag 7-8) med et højhus i anlæggets midte, en ""..høj dominant i et udstrakt horisontalt anlæg [som] kan virke fornem og stimulerende i bybilledet, idet der nu opstår nye rumvirkninger, uden at man har ødelagt balancen i anlægget"" (citat Utzon). Det var endvidere Utzons tanke, at de ældre værftsarbejdere kunne sidde i højhuset og betragte de skibe de selv havde været med til at bygge passere forbi på Øresund. Som det fremgår af skitseprojektet var det Utzons idé at opføre udvidelsen af plejehjemmet som et højhus (i otte etager med 56 senge), bestående af tre forskudte, vertikale blokke med skrånende tage: to ""værelsesblokke"" og én ""trappe-blok"". Selve detailprojekteringen blev imidlertid overladt til Utzons ven og medarbejder, Birger Schmidt, ved Utzons afrejse til Australien i slutningen af 1962. Schmidt viderebearbejdede Utzons idé med et skulpturelt højhus med skråt tag, men samlede til forskel fra Utzon værelserne i én blok med en udvendig trappe. Hvad angår diskussionen om, hvorvidt Utzon eller Schmidt er arkitekten bag højhuset fremgår det af Jørgen Sestofts artikel i Arkitektur 2, 1968, at ""Dette forslag [et punkthus på den indre gårdsplads], der forelå som skitseprojekt ved Utzons afrejse til Sydney, blev overdraget Utzons tidligere medarbejder Birger Schmidt at gennemføre, efter at Utzon efter eget ønske havde trukket sig helt tilbage fra projektet"". Dette bekræftes af Birger Schmidts vedlagte brev (bilag 11) og endvidere af Jørn Utzons søn, Kim Utzon, som telefonisk har oplyst, at hverken han eller hans far regner det som et ""Utzon-hus"": Selve højhuset, der er opført over en rektangulær grundplan med et forholdsvist beskedent bebygget areal på 175 kvm, får med sine syv etager plus en delvist tilbagetrukket tagetage tårnkarakter blandt de langt lavere, omgivende bygninger. Højhuset er opført af teglsten med bærende tværskillerum, medens brystningerne, der sammen med det stærkt skrånende tag tilfører bygningen dens særlige skulpturelle profil, er beklædt med eternitskifer ligesom taget. Brystningerne skråner stadig mere udefter, jo højere man kommer op, for til sidst at ""vippe over"" i tagfladen. Foruden at skærme mod lysindfaldet har brystningsudhænget den psykologiske funktion, at det set indefra afskærmer mod det svimlende blik ned langs facaden. På husets nordlige gavl danner højhusets brandtrappe, afskærmet af brunbejdsede trælister, en skulpturel, mørk kontrast til de lyse gavle, hvor de oprindelige, hvidmalede teglsten som følge af murrevner imidlertid er blevet inddækket af skæmmende, hvide eternitplader. Af væsentlige øvrige ændringer er tilføjelsen på husets sydlige gavl af et elevatortårn, der ligesom brandtrappen er skærmet af mørktbejdsede trælister. Endvidere har man i husets tagetage inddraget store dele af den oprindelige tagterrasse til kontor og opholdsstue, hvorved terrassens langstrakte, loggiakarakter er ødelagt. Husets indgangsdøre og termovinduer med mørktbejdsede rammer er hovedsageligt de oprindelige. I det indre har man i de store træk bibeholdt den oprindelige plandisposition med syv identiske beboelsesetager, som bygger på midtkorridorsprincippet og med den åbne, udvendige brandtrappe ved den ene gavl, opholdsstue samt den senere tilføjede, udvendige personelevator ved den anden gavl og derimellem en større elevatorkerne, der skyder sig ud i korridoren. På hver etage er ni små, helt enkle værelser, alle med et lille bad med toilet og håndvask (- beboernes badning foregår i fællesbade i kælderetagen) samt et thekøkken pr. etage, mange med det oprindelige snedkerinventar. I tagetagen er som førnævnt en stor del af den oprindelige tagterrasse inddraget i opholdsstuen og et personalekontor, kun en mindre del af terrassen resterer, indeklemt mellem udbygningerne. Det indvendige murværk fremstår som det udvendige hvidmalet, ligesådan det oprindeligt ubehandlede træværk. I gangarealerne er der etableret nedhængte lofter og tagetagens loft har man isoleret med træbetonplader. Overalt ses de oprindelige, plane døre og de oprindelige, brunmarmorerede lineoleumsgulve. Højhuset er mod syd forbundet med plejehjemskompleksets vestfløj ved en to-etages mellembygning i hvidmalede teglsten med pap-tækket sadeltag. I det indre rummer mellembygningen indgang til højhuset samt kontorer (oprindelig dagligstuer og liggehal til beboerne). Vedligeholdelsestilstand Generelt fremstår huset noget nedslidt og synes at trænge til en gennemgribende renovering/modernisering, der kan forbedre forholdene for plejehjemsbeboerne og personalet. Således klages der over ekstrem varme og kulde afhængig af årstiden, endvidere over alt for små beboerværelser og manglende badefaciliteter på etagerne. Planforhold Området er omfattet af en lokalplan, hvis formål bl.a. er at ""tilvejebringe det fornødne plangrundlag for en udbygning og modernisering af Hammershøj områdecenter"". Lokalplanen muliggør nedrivning af højhuset, der er vurderet uegnet til indretning af bolig- og plejefaciliteter og som ikke ""har en arkitektonisk kvalitet eller historisk værdi, der gør [den] særlig bevaringsværdig"" og som"" ..ikke indgår i en bymæssig sammenhæng, der skulle berettige en bevaring"". Kommuneatlas Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Helsingør Kommune."
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Plejehjem
Bebyggelsestype:
Købstad - Forstadskvarter (blandet kvarter)
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-01-2004
Begrundelse:
" Højhuset og mellembygningen (1966 af Birger Schmidt efter skitseprojekt af Jørn Utzon) på plejehjemmet ""Hammershøj"" har de fremragende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 50 år. Punkthuset, der ved sin høje, tårnlignende form skaber et raffineret modspil til det omgivende, lavere byggeri, markerer sig med sit organiske udtryk og sin karakteristiske, skulpturelle profil som et enestående eksempel blandt samtidens højhusbyggeri."
Journal nr.:
1996-911/217-0008

Type:
Bevaringsophævelse
Dato:
13-01-2004
Begrundelse:
"Begrundelsen for beslutningen (jf. beslutningsbrev af 13. januar 2004) er, at Kulturarvsstyrelsen ikke finder, at mellem-bygningen mellem højhuset og de omkransende bygninger på det tidligere pleje-hjem Hammershøj (1966 af Birger Schmidt efter skitseprojekt af Jørn Utzon) har sådanne væsentlige arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af den eksisterende fredning. Mellembygningen, der tidligere dannede en nødvendig overgang mellem pleje-hjemmet Hammershøjs omkransende lave, ældre bygninger og højhuset, har i dag udspillet sin oprindelige forbindelsesrolle, hvortil kommer, at bygningen ikke be-sidder væsentlige arkitektoniske værdier, hverken ud- eller indvendigt. Endvidere er det Kulturarvsstyrelsens vurdering, at en frilægning af det markante højhus som et solitært element på en åben, ubebygget plads, der til tre eller fire si-der omsluttes af de eksisterende, lave bygninger, vil styrke og fremhæve højhusets arkitektoniske og fredningsmæssige kvaliteter. Kulturarvsstyrelsen kan således tilslutte sig Det Særlige Bygningssyns udtalelse om, at en ophævelse af fredningen af mellembygningen skal ses i sammenhæng med frilæggelsen af højhuset og omkransningen af de eksisterende bygninger. Kulturarvsstyrelsen finder således ikke, at der hverken nu eller fremover bør byg-ges på pladsen omkring højhuset, ligesom ændringer af de omkransende bygnin-ger bør undgås eller i hvert fald holdes inden for de samme rumlige volumener, som tilfældet er i dag. "
Journal nr.:
2003-114/217-0004

Type:
Fredningsophævelse
Dato:
13-01-2005
Begrundelse:
Begrundelsen for beslutningen er, at Kulturarvsstyrelsen ikke finder, at mellem-bygningen mellem højhuset og de omkransende bygninger på det tidligere pleje-hjem Hammershøj (1966 af Birger Schmidt efter skitseprojekt af Jørn Utzon) har sådanne væsentlige arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af den eksisterende fredning. Mellembygningen, der tidligere dannede en nødvendig overgang mellem pleje-hjemmet Hammershøjs omkransende lave, ældre bygninger og højhuset, har i dag udspillet sin oprindelige forbindelsesrolle, hvortil kommer, at bygningen ikke be-sidder væsentlige arkitektoniske værdier, hverken ud- eller indvendigt. Endvidere er det Kulturarvsstyrelsens vurdering, at en frilægning af det markante højhus som et solitært element på en åben, ubebygget plads, der til tre eller fire si-der omsluttes af de eksisterende, lave bygninger, vil styrke og fremhæve højhusets arkitektoniske og fredningsmæssige kvaliteter. Kulturarvsstyrelsen kan således tilslutte sig Det Særlige Bygningssyns udtalelse om, at en ophævelse af fredningen af mellembygningen skal ses i sammenhæng med frilæggelsen af højhuset og omkransningen af de eksisterende bygninger. Kulturarvsstyrelsen finder således ikke, at der hverken nu eller fremover bør byg-ges på pladsen omkring højhuset, ligesom ændringer af de omkransende bygnin-ger bør undgås eller i hvert fald holdes inden for de samme rumlige volumener, som tilfældet er i dag.
Journal nr.:
2003-114/2117-0004

Type:
Fredningsophævelse
Dato:
23-05-2006
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-114/2117-0004


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Murergade 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap