Sag: Rytterhuset

Nordre Strandvej 230 A, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Sommerhus
Antal bygninger:
7
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Rytterhuset
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nordre Strandvej 230 A
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Sommerhuset (1899 af Martin Nyrop), annekset, brændeskuret, atelieret (før 1903, formentlig af Martin Nyrop), garagen (1919), pavillonen (1918 af Martin Nyrop) og badebroen med hus (1924) samt gårdindhegningen og stakittet mod vejen (Martin Nyrop). F. 1997.*
Beskrivelse:
"Sommerhuset er grundmuret, pudset og gulmalet med delvis bræddebeklædt gavltrekant og mange dekorative detaljer i træ, herunder gesimser, tremmeværk og vinduesoverdækninger malet i svenskrødt og grønt. I den sydvendte gavl med det overdækkede indgangsparti ses endvidere et rytterrelief, som huset er opkaldt efter. På den nordlige gavl ud mod Øresund fandtes oprindelig en balkon på 1. sal over to vinduesfag, som imidlertid blev fjernet i de første tiår af dette århundrede, sandsynligvis efter en mindre omarbejdning af et ombygningsforslag fra 1917 af Martin Nyrop. Hovedhuset har to udbygninger i træ; en østvendt veranda og et større vestvendt udhus med køkken, vaskerum o.lign. Både hovedhuset og dets udbygninger har heltag dækket med tagpap og er bl.a. udstyret med vindskeder dekoreret med udskårne dyrehoveder i blå og hvidt. Desuden har hovedhuset og det vestlige udhus hver en skorsten. Det overdækkede indgangsparti er udstyret med en udskåren bænk og en blåmalet fyldingsdør; i udhuset findes en todelt revledør, ligeledes blåmalet, og endelig har verandaen en tofløjet fyldingsdør med opsprossede vinduespartier. Husets vinduer er alle af ældre dato. De er hvidmalede og varierer i både størrelse og form. Hovedparten er opsprossede med palæruder; enkelte har større ruder. Bygningen er opført i én etage med udnyttet tagetage i hovedhuset og en lille viktualiekælder. Etageplanerne er næsten intakte. Eneste ændring er inddragelsen af et lille pigekammer i køkkenet engang før 1945. Også indretningen er usædvanlig velbevaret med en blanding af bjælke-, bræddebeklædte og pudsede lofter, lakerede og malede bræddegulve - i udhuset dog linoleum- og cementgulve - gamle fyldingsdøre med forskellige udskæringer og håndtag, indbyggede skabe, ældre køkken-, viktualie-, spisekammer- og vaskehusinventar m.m. En væsentlig del af møblerne stammer i øvrigt også fra århundredeskiftet, hvor den nuværende ejers bedstefar købte ejendommen af den oprindelige bygherre. Sydvest for Rytterhuset og indgangsstien ligger et bræddeskur af rektangulær form med bræddevægge og tre små opsprossede vinduer i østvæggen, hvis nedre del er malet svenskrød, mens den øvre del er gul svarende til hovedhusets murværk. De øvrige vægge står uden deling og er ensfarvede røde. I nordgavlen findes en todelt revledør. Skuret har halvtag dækket med tagpap. Annekset er opført i én etage på et højt fundament med grundmuret vestfacade mod nabogrunden og gulmalede bræddevægge til de tre andre sider. Huset, som rummer en lang gang og tre gæsteværelser, er af rektangulær form med en lille sydvendt udbygning indeholdende indgangspartiet mod køkkengården og en delvis åben veranda mod nord. Bygningen afsluttes af et heltag dækket af tagpap og med en vindskede prydet med dyrehoveder svarende til Rytterhusets. Også andre dekorative detaljer foruden farveholdningen fra hovedhuset gentages i anneksbygningen. De udvendige døre er fyldingsdøre; vinduerne er opsprossede og formentlig de oprindelige. De enkelt udstyrede interiører synes at være uændrede siden anneksets opførelse med bræddegulve, pudsede lofter, fyldingsdøre o.lign. I det sydvestlige hjørne af grunden har Rytterhusets bygherre ladet opføre en lille atelierbygning i grundmur med pudsede, gule facader, svenskrøde, bræddebeklædte gavltrekanter samt heltag dækket af tagpap og med vindskeder som hovedhusets. Mod nord er bygningen udstyret med et stort opsprosset ateliervindue og en indgangsdør med fyldinger, mens facaden mod syd indeholder et mindre, opsprosset vindue. Ved en ekspropriation til vejudvidelse omkring 1930 blev bygningen afkortet, men udseendet af facaden mod vejen er angiveligt bevaret. Indvendig står atelier velbevaret med bræddegulve og pudsede lofter. Bag atelier i skellet til nabogrunden ligger en garage opført i 1919 i samme polykrome stil som de øvrige bygninger. Den er rektangulær af form med grundmuret østvæg, mens de øvrige sider er todelte bræddevægge med henholdsvis lod- og vandrette brædder. Taget er et svagt skrånende halvtag dækket med tagpap; gulvet er af cement. Bygningen er udstyret med en tofløjet port mod syd, to opsprossede vinduer mod vest og en dør i nord. Garagen benyttes i dag bl.a. til opbevaring af både m.m. i vinterperioden. På den nordøstligste del af den store grund opførtes i 1918 en pavillon i træ tegnet af Martin Nyrop i samme polykrome ""vikingestil"" som hovedhuset. Udsigtspavillonen er anbragt delvis hvilende på stolper ud over skrænten til Øresund. Den er bygget med dobbelte bræddevægge; på ydersiden tredelte med lod- og vandrette brædder, malet rød/gul/rød. Bygningen afsluttes af et heltag med tagpap, vindskeder o.s.v. Pavillonen rummer et kvadratisk rum med bræddevægge og -tøndeloft. Det er mod vandet udstyret med gamle panoramaskydevinduer med lodder og i siderne to mindre todelte vinduer samt en grønmalet fyldingsdør. På vestsiden af pavillonen findes en ny terrasse med trægulv indhegnet til to sider af et lavt plankeværk i røde og gule farver magen til et par ældre plankeværker, der afskærmer haven fra skrænten mod Øresund. Fra pavillonen fører en trappe ned til stranden og badebroen med et lille hus for enden opført i 1924 i stil med de øvrige bygninger. Badehuset er bygget i træ med heltag dækket af tagpap og er udstyret med opsprossede vinduer, to fyldingsdøre, to ind- og to udvendige bænke, flagstang og bådestativ og synes dermed at være bevaret helt intakt. Som de øvrige bygninger er badehuset malet svenskrødt og gult med hvide vinduer. Badebroen og huset er opført på kraftige nedrammede pæle, som er i så dårlig forfatning, at de bør udskiftes, helst inden næste vinter. Endelig findes mod vejen et rødmalet ""tændstiksstakit"" med hvide ""hoveder"" og med overdækket indgangsparti, tegnet af Martin Nyrop. Bygningshistorie: Rytterhuset er opført 1889 for kunstmaleren Frants Henningsen efter tegninger af arkitekten Martin Nyrop (1849-1921), der også har tegnet pavillonen og stakittet mod Ndr. Strandvej. Det er overvejende sandsynligt, at også atelieret opført for Frants Henningsen er af Nyrop, da det i stil følger hovedhuset tæt. I 1917 blev Martin Nyrop af den daværende ejer, grosserer L. Nissen bedt om at udarbejde et ombygningsprojekt for Rytterhuset. Ombygningen blev aldrig iværksat, men på en vedlagt situationsplan til projektet ses ""brændeskuret"" samt en skitsering af anneksbygningen. I den endelige udformning mangler annekset imidlertid flere af detaljerne fra Nyrops sikre arbejder på ejendommen, og det kan derfor være opført af en anden arkitekt. Bygherren, maleren Frants Henningsen er repræsenteret med oliemalerier på flere danske kunstmuseer, men var også en kendt illustrationstegner i samtiden. Han har bl.a. lavet flere illustrationer til J. Krohns fortællinger med motiver fra Rytterhuset. Planforhold: Der er udarbejdet lokalplan for området langs med Nordre Strandvej i Ålsgårde. Planen har bl.a. til formål at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der kan fastholde områdets særlige karakter. (Skov- og Naturstyrelsen, 1996)."
Antal bygninger:
7
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Sommerhus
Bebyggelsestype:
Fisker-/færgeleje - Byvækstområde (parcelhusudstykning)
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Stakit ; Andet ; Bro

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-01-1997
Begrundelse:
"Rytterhuset er et velbevaret sommerhus fra slutningen af 1800-tallet med usædvanlig mange tidstypiske småbygninger bibeholdt, som var almindelige for et landliggersted omkring århundredeskiftet, men i dag kun sjældent er bevaret. Særlig bemærkelsesværdig er det fine lille badehus for enden af badebroen - et af de få endnu eksisterende langs nordkysten, skønt engang ret almindelige. Hovedhuset og de mange småhuse, der udgør en samlet stilistisk helhed, er tillige udmærkede repræsentanter for den nationalromantiske arkitekturretning, som arkitekten Martin Nyrop var hovedeksponent for. Stilistisk knytter bygningerne sig tæt til ""Vallekildestilen"" med en festlig polykrom farveholdning og mange fine detaljer i træ, herunder dekorationer inspireret af motiver fra vikingetiden. (Skov- og Naturstyrelsen, 1996). "
Journal nr.:
1996-911/217-0002

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-07-1997
Journal nr.:
1996-926/217-0016

Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap