Sag: Skrivergården

Stengade 31 A og D, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skrivergården
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Stengade 31 A og D
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhus, sidehus og baghus (1700-tallet).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Skrivergården med den markante frontkvist ud til Stengade indgår harmonisk i husrækken på nordsiden af gaden. Ejendommen består af forhus, sidehuse og baghus, samt en række mindre bygninger, som ikke er fredede. Endelig er der en lille have bagest på grunden. Ejendommen rummer en del erhverv i stueetagerne, mens der er boliger i de øvrige etager.

Forhuset er to etager højt med udnyttet frontkvist og tagetage, samt med en kælder under en del af bygningen. Huset er syv fag langt og har over en sorttjæret sokkel grundmur mod gaden, pudset og gulkalket med hvid, trukken gesims under taget og langs frontkvistens trekantfronton. Taget er et heltag med røde vingetegl og i rygningen er en skorsten med sokkel og krave. I det østligste fag er en bred, kurvehanksbuet port med to fløje. Ud over butikken i stuen, som har høje, smalle ruder og en moderne, tofløjet dør, er vinduerne traditionelle firerammede med to ruder i rammerne, mens vinduerne i frontkvisten er torammede med tre ruder i hver ramme.  Det samme gælder vinduerne i de to traditionelle tømmerkviste, som er i taget. Alt træværk er malet mørkegrønt, dog er butiksruderne og -døren hvidmalede. På gårdsiden står forhuset delvis dækket af et sidehus, men er her i bindingsværk med en trefags gavlkvist, hvori er et trerammet vindue. Bindingsværket er malet rødt med linoliemaling, mens tavlene er kalket gulokker. Det tilhørende sidehus, som er bygget sammen med forhuset, er på to brede fag og to etager højt, i bindingsværk og har heltag med en berappet skorsten med sokkel og krave i rygningen. Sidehuset har to nyere døre: den ene fører ind til butikken, den anden, som har et overvindue, fører ind til et trapperum. 

I forlængelse heraf ligger endnu et sidehus på ni fag i to etager rødmalet bindingsværk med gule tavl over en stensat, sorttjæret sokkel. Taget er et heltag med røde vingetegl og i rygningen er en berappet skorsten med sokkel og krave. Op mod taget er en profileret taggesims af træ, mens der på bagsiden af sidehuset er lukket af mod tagrummet med en sugfjæl. Bagsiden af sidehuset ligger i skel og har en meget høj, let udkraget og sorttjæret sokkel og udelukkende små vinduer på første sal ind mod naboen. På gårdsiden er i det syvende fag en tofløjet hoveddør med konsolbåret vandbrædt over. Døren er en fyldingsdør med dekorationer i Louis-Seize stil og må dateres til omkring år 1800. Vinduerne er i underetagen firerammede, mens de er torammede i overetagen. Tre sæt vinduer i stuen har fire ruder i over- og underrammerne. I tagfladen mod gården ligger tre GVO-vinduer.

Længere inde på grunden, omtrent midtpå, deler et tværhus (baghuset) grunden op.  Baghuset er også i rødmalet bindingsværk med gule tavl - dog hvidkalket over stok og sten på gavlen ind mod naboen - seks fag bredt, to etager højt, med heltag af røde vingetegl og med en skorsten nær rygningen. Skorstenen er afdækket med en betonplade. I stueetagen er en port i det vestligste fag, resten er indrettet til værksted og butik med tilhørende vinduer og dør. På første etage er en lejlighed og i tagetagen er endnu en lejlighed, der får lys fra fem taskekviste med flunker af zink, to i tagfladen mod gården og tre mod haven. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme og de er malet mørkegrønne.

I det indre er forhusets kælder stensat med hvidkalkede kampestensmure, med sortmalet bjælkelag med gipsplader imellem og enkelt stolpeunderstøtninger. Her er også bevaret et stort skorstensfundament. En ny muret trappe fører ned til kælderen. I stueetagen er butikken, som har nye overflader overalt. Portrummet har glat, pudset loft og gulvet er dækket af en rillet, kvadratisk klinke, som også dækker hele gårdrummet. Fra porten er der opgang til første etage gennem en tofløjet fyldingsdør med slaglister; en datering kunne være fra 1850. Trappen med slanke balustre kan være fra samme periode. På førstesalen eller beletagen er en lejlighed, hvor den tre fag store stue mod gaden har fløjdøre med trefyldinger til de to kabinetter på to fag, fine stuklofter, gamle gulve og paneler på væggene.

Under sidehuset er en kælder med en stolpekonstruktion, hvor en kraftig stolpe bærer en tværgående drager. Stolpen står på en tilhugget granitsten og har buede skråstivere – en konstruktionstype, som peger tilbage til 1600-årene. Et stort skorstensfundament her danner base for den store skorsten, som skyder sig ud af bagvæggen ind mod naboen i Stengade 33. Skorstenen er trukket ind til rygningen på en stor, understøttet stol, som kan ses i tagrummet over sidehuset. I det indre er rummene præget af enkelhed, men også af traditionel materialeholdning, enkle loftgesimser, et enkelt loft kan være fra perioden omkring 1920, bræddegulvene kan være fra samme periode, mens dørene er enfløjede, tofyldingsdøre, der hører hjemme i 1700-tallets sidste halvdel, med andre ord kan de være fra opførelsen.
Baghusets indre er præget af ældre plankegulve, midtskillevæg og skillevægge med fremdraget bindingsværk og enkelte udtagne tavl, loftsbjælkerne fritliggende med gipsplader imellem, vinduerne nyere, men i traditionel udførelse, samt afrensede fyldingsdøre fra forskellige perioder. En nyere, men traditionelt udført ligeløbstrappe fører op til anden etage.
Bygningshistorie:
Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen ”Krogen” på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Frederik II ”Krogen” nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. 
Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. 
Stengade var byens brolagte hovedgade, på hvis sydside smalle stræder strakte sig cirka 50 meter ned mod stranden. På de snævre, langstrakte grunde mellem stræderne opførtes eksklusive forhuse uden port mod Stengade og langstrakte sidehusbebyggelser ned til ”fortovet” på strandbredden, der lå omtrent, hvor det nuværende Strandgade ligger.  På Stengades nordside var grundene udlagt, således at porten og indkørslen lå i sidegaderne. 
Morten Nielsen Byskrivers gård, kaldet ”Skrivergården”, tilhørte omkring 1700 den kendte familie Rostgaard. I 1790 lod den daværende ejer, urmager Hans Hein, det nuværende hus opføre. Der har formentlig været butikslokaler i stueetagen ud til gaden fra begyndelsen af 1800 årene. I 1915 gives der tilladelse til at udskifte de bestående butiksvinduer med større ruder.

Forhuset er opført i 1790 for urmager Hans Hein, de tre sider i grundmur, bagsiden i bindingsværk. I nyere tid har man omdannet stueetagen, da der indrettedes butik, og tilføjet to tagkviste til gaden og en mod gården, den sidste er sammenbygget med gavlkvisten. Sidehuset, der er sammenbygget med forhuset, er for størstedelens vedkommende opført i 1790, men ændret væsentlig i dette århundrede. 

Det lave sidehus, som er sammenbygget med ovennævnte sidehus og som ikke er fredet, er formentlig opført efter 1916. Bindingsværksbaghuset er opført mellem 1791 og 1801 for urmager Hans Hein, der indrettede det til vognskur, stald og vaskerum. Mellem 1811 og 1817 blev bygningen forhøjet til to etager og indrettet til beboelse for urmager Peter Brygger. Kvistene stammer fra 1837. 

I 2009 blev forhuses gårdfacade grundigt istandsat og nedbrudt tømmer blev udskiftet og vinduerne fornyede. I 2011 blev taget på baghuset lagt om og forsynet med undertag.
kilder:
En byhistorisk vandring i det gamle Helsingør, Kenno Pedersen, u.å.

Helsingør i Sundtoldstiden I-II, Laurits Pedersen, 1926-29

Helsingørs gader og stræder i mands minde, Stengade 1901-2001, Kenno Pedersen, 2003

Historiske huse i Helsingør, Nationalmuseet, 1973
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ligger i forhusets placering på Stengade, hvor husets proportioner og konstruktion føjer sig ind husrækken og er med til at understrege det historiske miljø i gaden. Det fine hus er et ud af flere fra perioden med den velproportionerede frontkvist, der ud over at give ekstra plads til en bolig, er med til at løfte og krone facaden.
Kulturhistorisk værdi:
Bebyggelsen har stor kulturhistorisk værdi i kraft af sin byggeteknik, sine gamle byggematerialer og indretning, der stadig har størstedelen af hovedtrækkene fra oprindelsen bevaret. Bebyggelsen er én af Helsingørs fine gamle bygårde, som har fungeret som bolig og erhverv gennem århundreder. 

Sidehusene og de mange andre små bygninger på grunden, fortæller om dels de mange erhvervs behov for plads og dels behovet for boliger til de mange mennesker, der arbejdede og levede der.
Arkitektonisk værdi:
Forhusets arkitektoniske værdi ligger i husets karakteristiske 1700-tals proportionering og symmetriske opbygning med frontkvist og trekantfronton med rund muråbning i spidsen, den pudsede mur og den brede portbue. Det har en sluttet bygningskrop og proportioner, der går godt i spænd med den øvrige, historiske bebyggelse på stedet. 

Sidehusenes og baghusets tætte vinduesrækker i bindingsværksvæggene mod gården er med til at omslutte gårdrummet og holde hele anlægget sammen. Baghuset indrammer gården og giver adgang til haven, ligesom den indgår naturligt i helheden med sine proportioner og traditionelle materialeholdning. De gamle indgangsdøre til forhus og sidehuse er en del af de arkitektoniske værdier. De bevarede skorstensfundamenter i kælderen og konstruktionen af etagedækkene i kældrene er af arkitektonisk værdi.

I det indre af bygningerne ligger de arkitektoniske værdier særligt i lejligheden på første sal i forhuset med rummenes gennemførte og ældre snedkerudstyr og lofternes gesimser og den tidstypiske trappe derop med de elegante Schinkel-balustre. 

Der er også arkitektonisk værdi i de tofyldingsdøre, som kan være fra opførelsen, som findes forskellige steder i lejlighederne, ligesom der er flere meget gamle ligeløbstrapper. Endelig er hele gårdsidens helhed af bindingsværk en væsentlig arkitektonisk værdi.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ligger i anlæggets helhed: forhuset med de tilhørende sidehuse og baghuset, forhusets traditionelle og karakteristiske 1700-tals udformning med symmetri i facaden og den fine frontkvist og de harmoniske proportioner. Gårdsidens imponerende bindingsværk med de mange rækker vinduer, porten og døre med Louis-Seize dekorationer, de lange, næsten ubrudte tegltage på sidehusene og skorstenspiberne i taget. 

I det indre ligger de bærende fredningsværdier i den traditionelle materialeholdning, og særligt skal den gennemførte lejlighed på første etage i forhuset fremhæves, da den har bevaret paneler, fløjdøre og stuklofter. Men derudover er der en del detaljer fra opførelsestidspunktet, ligeløbstrapper og gamle døre, som også er af bærende fredningsværdi.

Det er en meget fin bygård med stor fortælleværdi og med en særegen atmosfære, som både rummer nutiden og fortiden.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
06-11-1971
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-03-1945
Journal nr.:
49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-11-1999
Journal nr.:
1996-926/217-0018


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Stengade 31A
Fredet bygning Stengade 31D
Fredet bygning Stengade 31G

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap