Sag: Ostens Gård

Stengade 83 A, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ostens Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Stengade 83 A
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhuset (1769-70).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Ostens Gård ligger ved havnen i Helsingør og udgør sammen med en række lignende palæbygninger byens fornemme facade mod vandet. Bygningen ligger på et hjørne, hvor facaden mod syd vender mod Wiibroe Plads og fra østgavlen er der udsigt til Kronborg.

Bygningen er et ni fag bredt, grundmuret palæ i to etager over en høj kælder. Bygningen står på en sokkel af tilhuggede granitsten og de tre midterste fag er på begge langsider ført op i en høj frontgavl, der afsluttes af en trekantet frontispice. Bygningens tag er et stejlt mansardtag belagt med sortglaserede teglsten. I selve mansarden ses en række små rundbuede kviste og i rygningen ses to skorstenspiber. Facaden er pudset og sandfarvet, mens gårdsiden, gavlene og skorstenspiberne fremstår i rød, blank mur. Facaden prydes af refendfugede lisener, enkelte rundbuede blændinger over de midterste vinduer og en kraftig hvidmalet hovedgesims, der ligeledes aftegner frontispicen, der også prydes af en rund hvidmalet blænding. Østgavlen dækkes delvist af to korte tilbygninger; en enetages tilbygning delvist i bindingsværk mod gaden og en toetagers tilbygning mod gården. Begge tilbygninger har en nyere tagetage øverst. Den øverste del af østgavlen er synlig og denne afsluttes med en frontispice. I facadens midterste fag er en tofløjet, svungen fyldingsdør med rundbuet overvindue, der har rundbuede sprosser og afsluttes af en profileret fordakning. Foran døren er en sandstenstrappe. På gårdsiden er tillige en dør i det midterste fag, denne udgøres af en tofløjet, fladbuet fyldingsdør, der har overvindue og en enkel portal af træ. Foran døren er en støbt trappe. I gårdsiden er tillige to kælderdøre, den ene er en grønmalet pladedør, den anden er en tofløjet, rødmalet, rundbuet og flammeret revleport. Begge døre har et kort træudhæng henover. Bygningens vinduer er hovedsagligt firerammede krydspostvinduer med lige overkarm eller torammede vinduer med fladbuet overkarm. Kældervinduerne er små torammede vinduer og i østgavlen findes et enkelt engelsk skydevindue. Alle vinduer har småtopsprossede ruder, og de fleste vinduer er ældre med originale detaljer og ældre glas samt forsatsruder, mens enkelte er nyere udført med koblede rammer. Vinduer i facaden er hvidmalede, mens de øvrige er grønmalede.  

I det indre er den oprindelige grundplan i store træk bevaret. I stueetagen er indrettet kontorer i de tidligere stuer, mens der på første etage og i tagetagen er indrettet lejligheder. Et stort trapperum beliggende mod gården giver afgang til alle etager, og her er et velbevaret interiør i form af en bred treløbstrappe med udskåret værn og drejet mægler samt tofløjede fyldingsdøre med kraftige gerichter til hver lejlighed. Mod gaden ligger de repræsentative stuer med et rigt interiør, mens køkkener, nyere badeværelser og mindre værelser med færre detaljer ligger mod gårdsiden omkring hovedtrappen. I det nordøstlige hjørne er en ældre bagtrappe. De bevarede detaljer består blandt andet af brystnings-, og lysningspaneler, der flere steder har indbyggede, indvendige skodder, helpaneler, indbyggede skabe, fyldingsdøre med kraftige gerichter og dørstykker samt ældre hængsler og greb. Tillige har de fleste vinduer ældre anverfere og stormkroge samt forsatsruder, der har samme opsprosning som de ydre rammer. Enkelte vinduer er nyere udført med koblede rammer. Den øverste lejlighed i tagetagen har enkelte ældre bræddegulve og i østgavlen er ældre vinduer med indvendige skodder. Lofterne er pudsede og udsmykket med en kraftig hulkehl og rosetter. I stueetagen findes ved østgavlen en ældre, indbygget boks og i den midterste stue på anden etage er en ældre støbejerns vindovn. De fleste gulve er med nyere brede planker, enkelte gulve er dog med parketgulve eller er belagt med linoleum, og enkelte steder er der glatte nyere døre. Køkkener og badeværelser er delvist nyere, delvist ældre. På spidsloftet ses den ældre tagkonstruktion, skorstenene og et nyere undertag og et ældre breddegulv. I kælderen er dele af et ældre teglstensgulv, nyere støbte gulve, bræddelofter, synlige bjælker og ældre revledøre med bevarede detaljer som greb og beslag.
Bygningshistorie:
Helsingørs bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har hængt stærkt sammen med de svingende indtægter byen fik fra Sundtolden, den livlige handelstrafik, voldsomme epidemier og forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt militære konflikter i nærheden af byen. Helsingør har i tidernes løb været forskånet for store brande, hvilket betyder, at byen har bevaret en kerne af mange middelalderlige bygninger.

Helsingør voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke. I 1425 pålagde Erik af Pommern alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold, og samtidig opførte han borgen ”Krogen” for bedre at kunne håndhæve tolden. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 ”Krogen” nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt.

Opførelsen af borgen og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for den lille by, fordi hundredevis af skibe ankrede op ved byen og provianterede der. Dette blev grundlaget for en rivende udvikling, hvilket kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. Helsingør fik ligeledes udvidet købsstadsrettigheder, og for at sikre et øget indbyggetal, fik byens borgere skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset man byggede, var opført i træ eller sten.

Ostens Gård blev opført i 1769-1770 for toldkommissær F.V. der Osten. Oprindeligt blev bygningen opført med rundbuede vinduer i midtrisalitten ind til anden etagens store sal.
kilder:
Historiske huse i Helsingør 1973, Nationalmuseet.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Ostens Gård knytter sig til placeringen ved den åbne plads, hvor bygningen sammen med de øvrige store palæer vidner om Helsingørs mange velhavende borgere, der op gennem 1700- og 1800-tallet havde råd til at opføre prægtige palæbygninger. Rækken af palæbygninger i tæt forbindelse med havnen afspejler tillige den primære kilde til Helsingørs mangeårige driftige handelsliv. Samtidig med dette er Ostens Gård med til at definere det stringente og konstruerede gadeforløb med inddeling af karreer i Helsingør.

Bygningen er et markant punkt på byens havnefront og kan ses fra mange sidder. Placeringen på hjørnet har tillige stor værdi, idet man har et storslået view over Kronborg og Helsingør havn.  

Den miljømæssige værdi knytter sig tillige til bygningens baggård, der med en næsten intakte pigstensbelægning ophøjer den samlede autenticitet for Ostens Gård.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til forhusets fremtræden som et prominent palæ, der afspejler datidens velstand samt vidner om de tendenser, der gjorde sig gældende i Helsingør i anden halvdel af 1700-tallet. Hertil kommer det klare hierarki mellem facaden og bagsiden, der tydeligt viser, hvorledes ejeren ønskede at udstille sin rigdom udadtil og dermed styrke sin status i byen.  

Facadens komposition og dekoration er et eksempel på dansk rokokoarkitektur uden for København, dog stadig med elementer fra barokken. Rokokostilen fik kun i en meget let udgave indvirkning på bygningskulturen i Danmark, og det primært i København, hvor hofbygmester N. Eigtved i 1750’erne opførte en lang række huse og palæer i Frederiksstaden. Kendetegnede for Eigtveds rokokopalæer er en tredelt facadeopdeling ofte med lisener, blændingsfelter, frontispice over midtrisalitten og portåbning i et af sidefagene. Men bygherrerne i Helsingør holdt dog stadig fast i hovedtrækkene fra barokken, der gennem mange år havde været adelens fortrukne stil, og dermed var et statussymbol.  Dette ses blandt andet ved den markante, høje gavlkvist, den midtfor placerede hoveddør og det store mansardtag, der er klassiske elementer i barokarkitektur. At de mange velhavende og konservative borgere netop ønskede de prangende detaljer på bygningernes facade har sandsynligvis også været betydende for, at klassicismen kom relativt sent til Helsingør.

Bygningens krydspostvinduer med småt opsprossede ruder er tillige typiske for perioden, og det faktum at mange af dem stadig er de oprindelige med anverfere og ældre glas underbygger bygningens autenticitet. Hertil kommer at østgavlens skydevindue repræsenterer en særlig byggeskik, som ikke har været så almindelig i Danmark, men som stadig er bevaret enkelte steder i sær i Helsingør, hvilket måske skyldes byens mange tidligere udenlandske borgere, der havde en forkærlighed for de hollandsk-engelsk inspirerede skydevinduer. Østgavlens runde vindue øverst oppe havde oprindeligt den funktion, at man herfra kunne spejde ud over havet og dermed se om der var skibe i sundet, hvilket afspejler Helsingørs primære indtægtskilde, nemlig skibsfarten og øresundstolden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den i høj grad bevarede grundplan med den let aflæselige opdeling bevarede mellem herskabet og tjenestefolket, der havde hver deres trappe. Bagtrappen ligger tillige i forbindelse med kælderen og med en udgang til gården, hvorfra man tidligere kunne bringe varer ned i kælderen. Hertil kommer opdelingen med repræsentative og detaljerige stuer mod gaden samt sekundære og enkle rum mod gården. Endvidere afspejler indretningen på de forskellige etager det tidligere hierarki og den tidligere brug af bygningen som et palæ for en driftig handelsmand. Første salens mange indbyggede skabe og boksen mod østgavlen tyder på, at der allerede ved palæets opførelse har været kontorer her, mens anden etagens store midterste sal med vindovn, og tilhørende stuer samt vinduessætningen i facaden afspejler at dette oprindeligt var den fineste etage. De mange bevarede overflader og bygningselementer som paneler, døre og vinduer med alle detaljer som greb, beslag, hængsler og anverfere afspejler bygningens alder og opretholder derved en utrolig høj autenticitet.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Ostens Gård knytter sig i det ydre til facadens symmetriske og harmoniske opbygning, der med beherskede virkemidler frembringer det mondæne udtryk. Facadens rytmiske inddeling med de refendfugede lisener, der fremhæver midterpartiet og de to yderfag skaber sammen med de rundbuede blændinger over de midterste tre vinduer en let reliefvirkning, der giver dybde i facaden. De gennemgående lisener og den trekantede frontispice sørger endvidere for at bygningsvolumenet fremstår velproportioneret med en vertikalt retning, der underbygges af de store vinduespartier samt af det stejle tag.

Bygningens arkitektoniske værdi præges i høj grad af de småtopprossede, store vinduer, der giver et let og sprødt udtryk og af det sortglaserede tag, der giver en effektful kontrast til den sandfarvede facade og de øvrige røde mure. Hertil kommer hoveddørens proportionering og udsmykning, der gør den til et smalt og elegant element med de små fyldinger og de svungne bløde former, der ses ved overkarmen, overvinduet og fordakningen.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens hovedtrappe, hvis brede løb og store durchsicht gennem de båndslyngede værn skaber et storslået trapperum. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af de højloftede stuer forbundet af tofløjede fyldingsdøre, der sammen med de store vinduer sørger for at bygningens rum fremstår lyse. De indvendige vinduesskodder, i stueetagens lysninger mod gaden, er et eksempel på en funktionel løsning, der ophøjer den arkitektoniske værdi. Vinduernes skodder og øvrige lysningspaneler danner sammen med flere helpaneler og dørenes fyldinger et elegant og enkelt udtryk på grund af den ens tredeling. Hertil kommer lofternes brede hulkehl, der naturligt og let afslutter rummene.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Ostens Gård knytter sig i det ydre til bygningens sluttede form med dekoreret facade og enklere gårdside samt til det delvist ubrudte, sortglaserede mansardtag med kviste og skorstenspiber. Herunder facadens opdeling med lisener samt de øvrige pudsdetaljer og den høje frontgavl med frontispice. Hertil kommer de mange ældre detaljer, herunder vinduer, døre og trapper samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle grundplan med hoved- og bagtrappe samt til opdelingen med repræsentative stuer mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, herunder trægulve, pudsede vægge og lofter med stuk. Endvidere gælder det de mange bevarede bygningsdetaljer, herunder trapperne værn, mægler og lister, stuernes paneler og døre med greb, beslag og gerichter samt de mange ældre vinduer med anverfere og de indvendige skodder. Endelig kommer den ældre tagkonstruktion.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-11-1976
Journal nr.:
66-2-16/75

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
24-01-1952
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-08-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Stengade 083, ""von Ostens Gård"", matr. nr. 82b, Helsingør bygrunde. Bygningsarkivalsk undersøgelse. Udskrift af brandtaxation. 2 sider. Usigneret. Udateret. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Stengade 83A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap