Sag: Sophie Brahesgade 6

Sophie Brahesgade 6, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sophie Brahesgade 6
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sophie Brahesgade 6
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhuset (klassicisme) med sidehus.
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Sophie Brahesgade 6 ligger som en del af gadeforløbet i det centrale Helsingør og består af et forhus med et sidehus mod gårdsiden. Både for- og sidehus er fredet. Bag bygningen er en have og en pigstensbelagt gårdsplads samt et skur. Haven omkranses af en mur og bag denne er en større parkeringsplads. I forlængelse af bygningen mod nord er en enetages tilbygning, mens der mod syd er en mur. Hverken have, gårdsplads, tilbygning, skur eller mur er omfattet af fredningen.

Sophie Brahesgade 6 er en ti fag lang bygning dels i grundmur dels i bindingsværk på to etager. Gadefacaden står i rød, blank mur og afsluttes af refendfugede pilastre ved hvert hjørne. Over det fjerde fag fra hver side er en bred risalit, hvor den nederste del er refendfuget og den øverste pudset. Såvel risalitter som pilastre er hvidkalkede. I pilastrene længst mod nord ses stabler. Over de fire midterste fag og risalitterne er en frontispice, hvori der er en hvid, rund pudsdekoration. Foran denne en flagstang. Facaden afsluttes af en hvidmalet hovedgesims, der gentages omkring frontispicen. Bygningen hviler på en granitsokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt heltag. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og tag. I den østvendte tagflade sidder endnu en skorstenspibe med sokkel og rør. I de to sydligste fag mod gaden er en ældre, kurvehanksbuet, trefløjet port med ganglåge. Porten er markeret af et muret kurvehanksbuet stik med en hvid, pudset slutsten, hvorpå der er malet tallet 6, samt pudsede og hvidmalede vederlagssten udformet som en profileret gesims. Vinduerne er ældre korspostvinduer med lige murstik over. Vinduerne i risalitterne har hvide, murede sålbænke, hvorpå der sidder skifersålbænke. Havefacaden er pudset og hvidkalket og hviler på en sortmalet sokkel og i tagfladen herover er to nyere tagkviste. Vinduerne er som gadesiden, i tagkvisten er vinduerne dog trerammede. Facaden afsluttes af et sternbræt. Portåbningen lukkes af en ældre grønmalet, trefløjet port af planker med et opsprosset overvindue og en grønmalet indfatning mod gårdsiden. I det flisebelagte portrum er en ældre grønmalet, tofløjet fyldingsdør med grønmalede gerichter og en lanterne. Portrummet er malet i en sart rød og en varm gul.  De to farver adskilles af en hvid bølgefrise.
I den nordvendte gavl sidder en nyere, grønmalet dør med opsprosset rude i den øverste del samt flere ældre torammede vinduer. Den sydvendte gavl er pudset og gavltrekanten udgøres af bindingsværk med ubehandlet tømmer og pudsede tavl.

Sidehuset på to etager er grundmuret, pudset og hvidkalket. Taget er som forhuset. Facaden afsluttes af et sugfjæl mod taget. I det yderste fag sidder en nyere, grønmalet dør med diagonaltstillet rude i den øverste del samt et todelt overvindue. Over døren sidder dekorationer i jern udført som HT od 1825. Vinduerne er overvejende nyere og torammede, men der er også enkelte etrammede. Alle vinduer og døre er grønmalede.

I det indre er for- og sidehus indrettet til beboelse. Lejlighederne har en genkendelig planløsning med repræsentative og detaljerige stuer mod gaden og sekundære og funktionelle rum som køkken mod gården. Lejlighederne har dels nyere, traditionelt udførte dels ældre brædde- og plankegulve og pudsede vægge og lofter. I stuerne er brystnings- og lysningspaneler, indbyggede lysningsskodder samt ovnpilastre, der markerer brændeovnenes placering. I enkelte lejligheder er traditionelle vind- og jernovne. Dørene er ældre fyldingsdøre med ældre låsetøj, greb og gerichter. Vinduerne er dels nyere, traditionelt udførte og dels ældre med koblede rammer med ældre anverfere og stormkroge. Tagetagen i forhuset er delvist udnyttet til en lejlighed, der adskilles fra loftrummet af gipsvægge og har nyere overflader, men de ældre hanebånd er synlige. Rundt om gipsvæggene er loftet uudnyttet. Bag pudsdekorationen i frontispicen sidder en revleluge, hvorfra man kan kravle ud og sætte flag på flagstangen.
En lejlighed i stueetagen fortsætter over i den ikke fredede tilbygning. Overgangen mellem de to bygninger markeres af et indgangsparti med kraftig indfatning, der krones af en fronton.

Trappen i forhuset er en ældre kvartsvingstrappe med profileret håndliste og balustre af træ, der er nyere. Under trappen er en ældre, lav revledør og bag denne er et mindre opbevaringsrum. Trappen i sidehuset er en nyere, traditionelt udført ligeløbstrappe med profileret håndliste og udskåret mægler af træ.
Bygningshistorie:
Helsingørs bygningskultur var tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger hang stærkt sammen med de svingende indtægter byen fik fra Sundtolden, den livlige handelstrafik og de forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt militære konflikter i nærheden af byen.

Helsingør blev nævnt første gang i 1231. Byen voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke, og udviklede sig langsomt, indtil Erik af Pommern i 1425 pålagde alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande, en afgift – den såkaldte Øresundstold. Samtidig med indførelsen af Øresundstolden opførte Erik af Pommern borgen ”Krogen”, hvorfra der var god udsigt over Øresund.  I 1577 lod Kong Frederik d. 2 ”Krogen” nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden.

Opførelsen af Kronborg og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for Helsingør, fordi hundredevis af skibe ankrede op og provianterede her. Det blev grundlaget for en rivende udvikling, der kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. For at sikre et øget indbyggetal, fik byens borgere skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset var opført i træ eller sten. Efter ophævelsen af Øresundstolden i 1857 mistede Helsingørs borgere en stor del af deres indtægtsgrundlag, og bygningskulturen blev herefter mere enkel, mindre ekstravagant og mere hjemlig.

Sophie Brahesgade 6 er opført i 1732 af konsumptionsforpagter Stoltz, som fik opført en to etager høj og 13 fag lang bindingsværksbygning. Bygningen fik i 1770 en ny facade med skalmuring i teglsten af konsumptionsforpagter Reusch. I 1810 fik facaden sit nuværende udseende af postmester Topp med frontispice og refendfugede hjørner og risalitter. Han opførte ligeledes den toetages sidebygning i 1825.
kilder:
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Sophie Brahesgade 6 knytter sig til beliggenheden i gadeforløbet, hvor bygningen understreger Helsingørs stringente gade- og karresystem, der var meget tidligt konstrueret. Hertil kommer, at forhuset sammen med sidehuset og den muren mod øst skaber et helstøbt gårdmiljø, der former sig omkring haven og gårdrummet, hvis pigstensbelægning ophøjer det samlede traditionelle miljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Sophie Brahesgade 6 knytter sig i det ydre til kontrasten mellem den repræsentative og dekorative facade, mod Sophie Brahesgade, der er inspireret af empirestilen og den mere enkle og beskedne facade mod haven, hvilket vidner om vigtigheden i at imponere i bybilledet. Empirestilen var en stilperiode indenfor klassicismen, som forherligede magt og var inspireret af det gamle Grækenland og Ægypten, hvorfor klassicismen og empirestilen blev et fremherskende ideal blandt borgerskabet, der lod deres nye og større magtposition afspejle sig i arkitekturen. Dette ses i forhusets frontispice og refendfugede hjørner og risalitter. Facaden mod Sophie Brahesgade mimer en grundmuret bygning og således forsøgte man at ophøje bygningens kvalitet. Således har gavlen i bindingsværk også kulturhistorisk værdi, idet den vidner om bygningens oprindelige konstruktion i netop bindingsværk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den bevarede plandisposition med repræsentative stuer mod gaden og enkle, funktionsprægede rum mod haven og i sidehuset. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede ældre bygningsdele- og detaljer, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, nogle med indbyggede skodder samt pilastre, fyldingsdøre, greb, gerichter, vinduernes anverfere og stormkroge, lanternen ved hoveddøren samt trappen i både forhus og baghus, fordi det vidner om bygningernes alder og udvikling.   

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Sophie Brahesgade 6 knytter sig i det ydre til den symmetriske facade med risalitter og hjørnepilastre, der giver bygningen et harmonisk og vertikalt udtryk, der brydes af de horisontale forløb med hovedgesims, taktfast vinduessætning og den lidt tunge frontispice. Hertil kommer kontrasten mellem de hvide risalitter og pilastre mod det røde murværk og de grønne vinduer, der sammen med vinduernes og portens murstik, vederlags- og slutsten styrker symmetrien og samtidig tilføjer bygningen dybde.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de repræsentative stuer mod gaden, hvis klassicistiske interiører præges af bystnings- og lysningspaneler, pilastre omkring ovnpladserne og fyldingsdøre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede facade og de øvrige sider i bindingsværk samt det delvist udbrudte, teglhængte heltag med skorstene i rygningen og i den østlige tagflade samt frontispicen med pudsdekorationen. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder risalitter, hjørnepilastre, hovedgesims, vinduer med murstik, portåbning med trefløjet port, vederlagsgesims, slutsten og bølgefrise. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre plandisposition samt til de ældre overflader og bygningsdetaljer, herunder brædde- og plankegulve, synligt bjælkelag, fyldingsdøre med gerichter, greb og låse, ovnpilastre, brystnings- og lysningspaneler, indbyggede skodder, vinduernes anverfere og stormkroge, hovedtrappen med samtlige detaljer, lanternen over hoveddøren samt døren med den kraftige indfatning og fronton. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-10-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
625-2-77/0/86

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
18-01-1952
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-09-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sophie Brahes Gade 6A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap