Sag: Den Eckhardtske Stiftelse

Bjergegade 30 A og C, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Den Eckhardtske Stiftelse
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bjergegade 30 A og C
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhuset og den bagved liggende bindingsværksbygning (muligvis fra ca. 1700, antagelig ombygget 1781).
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Den Eckhardtske Stiftelse ligger som en del af husrækken i den nordlige del af Bjergegade i Helsingørs gamle bykerne. Ejendommen består af et forhus og en bagvedliggende bindingsværksbygning, der herefter benævnes baghuset.

Forhuset består af et 15 fags bindingsværkshus i to stokværk over en grundmuret kælder. Bygningen er opført med centralt placerede gavlkviste til gård og gade, hvorunder der er en centralt placeret portgennemkørsel. Taget er behængt med røde vingetegl, og i rygningen er der to hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Mod gården ses to kviste og flere nye tagvinduer. Siderne står kalket i lys gul over stok og sten over en høj pudset, sortmalet sokkel. Gadesiden opdeles af en kordongesims af træ og gavlkvisten har en profileret trægesims. I portgennemkørslen ses en ældre, dobbeltfløjet, flammeret port med dør under et overvindue med mønsteropsprosset rude i rokokoformer. Indfatningen er udformet som pilastre, der bærer en profileret kurvehanksbue med en slutsten af træ. Der er fra porten adgang til bygningen fra to symmetrisk placerede, ældre, dobbeltfløjede fyldingsdøre. Fra porten er ligeledes adgang til kælderen fra to ældre fyldingsdøre. I gårdsiden er en ældre revleport med dør og småsprosset overvindue. Vinduerne er i gadesiden korspostvinduer med et-rudet overrammer og to-rudet underammer. Mod gården er vinduerne korspostvinduer med seksrudede rammer. Vinduesrammerne er nyere, mens hulposte, karme og ruderne er ældre. En del ruder er oprindelige. I kælderetagen ses de oprindelige torammede, firerudede vinduer mod gaden. Mod gården er der oprindelige et- og torammede vinduer samt torammede trælemme med små kvadratiske ruder. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og detaljer, herunder hængsler, greb og hjørnebånd. Porten er belagt med brosten og klinker.

Forhuset er i det indre disponeret symmetrisk omkring porten, hvorfra der adgang til stuen og salsetagen i hver side. Bygningen er opdelt i syv lejligheder. Tageetagen er kun delvist indrettet til boliger. Lejlighederne er indrettet med køkkener mod gården og badeværelseskerner placeret midt i bygningen. Bygningen er generelt præget af en traditionel materialeholdning. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrapper med værn og svungne mæglere, plankegulve, loftsgesimser, gerichter, fyldingsdøre, pille- og brystningspaneler, lysningsskodder i stueetagen, greb og beslag, herunder bukkehornsbeslag. Kælderen står velbevaret med pikstensbelægning og vægge i rå mur på kampesten. Der ses enkelte ældre brædde- og bindingsværksvægge samt skorstensfundament. Der er nye installationer. Vinduerne har forsatsruder.

Baghuset, der er beliggende i skel, er en enetages bindingsværksbygning med ensidet, stejl taghældning rejsende sig mod skel. Taget er behængt med røde vingetegl, og i tagfladen er fire nye tagvinduer samt en skorsten med sokkel og krave. Siderne står med brunt opstolpet bindingsværk og tavl kalket i en lys grå farve over en lav pudset, sokkel af syldsten. Fodremmen er kun delvist bevaret. Gårdsiden afsluttes med profileret sugfjæl. Vinduerne er mestendels traditionelt udførte to- og tre-rammede, trerudede vinduer. I gavlspidserne ses traditionelt udførte torammede, to-rudet vinduer. I gårdsiden ses en nyere sparrelagt dør med rude og overvindue samt en ældre revledør med overvindue.

Baghuset er i det indre indrettet til bolig med centralt placeret forstue, hvorfra der er adgang til stuer til den ene side og køkken, bad, kammer og loftstrappe til den anden side. Bygningen er ikke besigtiget indefra.
Bygningshistorie:
Ebenezer blev opført i 1787, hvilket også kan ses i slutstenen af træ over porten, der bærer købmanden Rasmus Erichsens initialer og årstallet 1787. Ved opførelsen var der to symmetrisk placerede, ensartede baghuse, hvoraf kun det søndre findes i dag. Bygningen er formodentlig opført til lejeboliger. I 1827 overtog købmand Eckhardt ejendommen, og ejendommen blev, efter hans ønske, efter hans død indrettet til boliger for trængende enker og aldrende, ugifte døtre af handelslauget og fik med tiden navnet Den Eckhardtske Stiftelse. Stiftelsen blev indrettet med ti lejligheder. I 1941 blev stiftelsen for første gang ombygget, hvorved hver lejlighed fik eget køkken, toilet og entré. Denne indretning blev bibeholdt indtil ejendommen i 1980’erne blev overtaget af Det Sociale Boligselskab i Helsingør, der ombyggede ejendommen til de syv lejemål, der findes i dag.
   
I 1978 blev baghuset indrettet med den planløsning, der ses i dag. Tidligere rummede baghuset flere sekundære funktioner som rullestue, brændselsrum, vaskerum, lokum mv.
kilder:
Bjergegade 30 – DEN ECKHARDTSKE STIFTELSE – I Helsingør, Bygningshistorisk undersøgelse, januar 1989, Varmings Tegnestue ApS.

Historiske huse i Helsingør 1973, Nationalmuseet.

Gammelt dansk bindingsværk, Gorm Benzon, Realkredit Danmark, 2000.
Miljømæssig værdi:
Ebenezers miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Bjergegade, der sammen med Fiolgade, Stjernegade og Sct. Anna Gade er en af de fire nord-syd gående gader i Helsingør, der stammer tilbage fra middelalderen. Ejendommen bidrager med sin velbevarede facade og traditionelle materialeholdning væsentligt til det stemningsfulde gademiljø af vekslende byhuse. Endvidere fremstår bygningen grundet sin størrelse som et karakteristisk element i gadens husrække.
Kulturhistorisk værdi:
Ebenezers kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhusets facade med træk fra barokken, hvilket ses i den rigt profilerede trægesims, der deler facaden samt i bindingsværkskonstruktionen, hvor de sparsomt brugte skråbånd er placeret i hjørnerne, ved siden af porten samt som flankeringer af frontispicen, der hvor den skyder i vejret. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi til de ubrudte tagflader, skorstenspiberne samt alle de ældre bygningsdele og detaljer, herunder døre, porte og de klassicistiske vinduer mod gaden og de senbarokke vinduer mod gården, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til husets oprindelige symmetriske disponering omkring portrummet samt til lejlighedernes planløsning med køkkener mod gården og stuer mod gaden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, loftsgesimser, gerichter, døre, pille- og brystningspaneler, lysningsskodder vindueskarme og hulposter, beslag, bukkehornsbeslag og greb samt vinduernes stormkroge og anverfere, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Den kulturhistoriske værdi for baghuset knytter sig i det ydre til bygningens samhørighed med forhuset, hvor det vidner om det oprindelige anlægs størrelse og udvikling. Bygningens udvikling fra baghus med sekundære funktioner til bolig kan aflæses i de overvejende lukkede sider, der klart viser bygningens funktionsbetingede oprindelse samt i de sænkede løsholter, der er blevet flyttet for at give plads til vinduerne.
Arkitektonisk værdi:
Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den symmetriske bygningskrop centreret omkring gavlkviste og port gennemkørsel, der forankres af den kraftige sokkel. Hertil kommer den taktfaste, symmetriske vinduesplacering i såvel gård- og gadesiden, hvis vældige flade fint underdeles af kordongesimsen. Endvidere bidrager den ældre port med den detaljerede indfatning og overvindue til et karakterfuldt og elegant udtryk.

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den symmetriske plandisponering omkring portrummet, hvorfra hovedtrapperne fører til salsetagens centralt placerede trappe til tagetagen. Trappeforløbets symmetri og trapperummenes udformning samt de fint detaljerede værn med svungne mæglere giver bygningen en herskabelig karakter, der understreges af de bevarede lysningsskodder, pille og brystningspaneler mod gaden.

Baghusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart afgrænsede, langstrakte bygningskrop i bindingsværk med stejl, ensidet, næsten udbrudt, tagflade, der giver et distinkt og karakterfuldt baghus. Særligt er den to stokværk høje, helt lukkede bagside imponerende i størrelse og konstruktion.
Bærende fredningsværdier:
Forhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den symmetriske bygningskrop med gavlkviste og portgennemkørsel, den ubrudte tagflade samt skorstenspiberne. Fredningsværdier knytter sig ligeledes til de ældre døre og porte med alle detaljer, herunder bukkehornsbeslag. Hertil kommer vinduernes ældre karme og ruder, særligt de oprindelige vinduer, vinduesglas og kælderlemme samt den traditionelle materialeholdning.

Forhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den bevarede del af den oprindelige grundplan med symmetrisk trappeforløb og kældre med pikstensbelægning. Hertil kommer disponeringen af lejlighederne med køkkener mod gården. Endvidere knytter fredningsværdierne sig til de bevarede bygningsdele og           -detaljer, herunder skorstensfundament, bindingsværksvægge, plankegulve, loftsgesimser, pille- og brystningspaneler, lysningsskodder, gerichter, døre, greb og beslag samt den traditionelle materialeholdning.

Baghusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klart afgrænsede bygningskrop i bindingsværk med stejl, næsten ubrudt tagflade og skorstenspibe samt til de traditionelt udførte vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-01-1952
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-09-1919
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Bjergegade 030, Den Eckhardtske Stiftelse, matr. nr. 155a, Helsingør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 43 sider inkl. tegninger og fotografier. Birte Skov/Varmings Tegnestue. Januar 1989.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Bjergegade 30C
Fredet bygning Bjergegade 30A

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap