Sag: Hestemøllestræde 2 B-C

Hestemøllestræde 2 B-C, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hestemøllestræde 2 B-C
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hestemøllestræde 2 B-C
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Huset på hjørnet af Kirkestræde og Hestemøllestræde og sidelængen langs Hestemøllestræde (før 1736, forhøjet før 1761).
Fredet 1981.*
Beskrivelse:
Hestemøllestræde 2B-C ligger centralt i det gamle Helsingør på hjørnet af Kirkestræde og Hestemøllestræde og betegnes 2C, mens sidelængen ligger i forlængelse heraf langs Hestemøllestræde på adressen 2B. Mellem de to bygninger dannes en mindre gårdhave, der afsluttes af et længere plankeværk samt en hjørnebygning beliggende på Hestemøllestræde 2A og Skt. Annagade. Denne bygning er ikke omfattet af fredningen.

Hjørnebygningen på Hestemøllestræde 2C er i to etager og opført i bindingsværk. Facaden mod Kirkestræde er på seks fag og mod Hestemøllestræde har bygningen ni fag i stueetagen og ti fag på første etagen. Facaderne er gulkalkede over stok og sten og står på en sortmalet sokkel, der støbt i beton og med fremstikkende kampesten. Facaden afsluttes af et rødt tegltag med to pultkviste i tagfladen mod Kirkestræde. I rygningen sidder en muret skorstenspibe med sokkel og krave. Mod Hestemøllestræde sidder en ældre to-fløjet flammeret revledør med tre-rudet overvindue. Mod gården sidder en nyere halvdør med opsprossede ruder i den øverste halvdel. Bygningen har ældre og nyere, men traditionelt udførte vinduer med koblede rammer. I stueetagen mod Kirkestræde ses korspostvinduer, men ellers har bygningen to-rammede vinduer, et et-rammet i vestgavlen samt enkelte velux termoruder i tagfladen mod gården. Alle vinduer er hvidmalede. På facaden mod Kirkestræde ses murankre udført som årstallet 1699.

I det indre er der i bygningen indrettet tre lejligheder. En i stueetagen og to på førstesalen. I stueetagen er der en stue mod Hestemøllestræde, hvor der er bevaret den oprindelige skorstenskerne. Herover ses stadig den oprindelige skorstenshammer og på gulvet er en ældre stenbelægning. Fra stuen er der adgang til køkken, der vender mod gården. Herfra er der adgang til en gang, der igen giver adgang til et badeværelse, der ligeledes vender mod gården, samt tre værelser, hvoraf det ene er gennemgående. Lejlighederne på førstesalen har ligesom stueetagen køkken mod gården og stue mod gaden. I begge lejligheder findes en nyere trappe, der fører til den udnyttede tageetage. I lejligheden beliggende langs Hestemøllestræde er ligeledes bevaret den oprindelige skorstenskerne. Generelt ses en traditionel materialeholdning med plankegulv, synlige bjælker i de øverste lejligheder, dog med opstolpet bindingsværk på flere yder- og skillevægge. Der findes enkelte ældre døre med gerichter, greb og beslag.

Den sammenbyggede sidelænge er på syv fag og en etage. Facaderne er som hjørnehuset. Bygningen har nyere to-rammede vinduer, to nyere fyldingsdøre, hvor en sidder i gavlen, og den anden, som er med rude, sidder på sydsiden. Bygningen afsluttes af et rødt tegltag med en pultkvist mod nord og to mod syd. I den sydvendte tagflade sidder en skorstenspibe med sokkel og krave.

I det indre er der fyr- og vaskerum i den vestre galvende. Gulvet er af cement. I resten af bygningen er der indrettet en lejlighed. Adgang til denne opnås fra gårdsiden mod hvilken bad og køkken delvist også vender. Køkkenet er i et større rum, der ligeledes har vinduer mod Hestemøllestræde. En nyere, let svungen trappe fører fra dette rum op til den udnyttede tagetage, hvor der er indrettet et værelse i hver gavlende. Skorstenen er synlig i det ene værelse. I stueetagen findes endnu et værelse mod Hestemøllestræde. I entréen er der lagt nyere fliser, mens resten har nyere bræddegulve. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte og koblede.
Bygningshistorie:
Navnet Hestemøllestræde henviser formentlig til den hestemølle, der lå i gården til det såkaldte Karmelitterhus i midten af 1500-tallet, men denne blev afløst af en nyere, der lå i hjørneejendommen på Sophie Brahesgade og som endte med at være Helsingørs sidste hestemølle. Navnet Hestemøllestræde hang først ved fra begyndelsen af 1800-tallet. Inden da havde strædet også haft betegnelsen ”Tværstrædet mellem kirkerne” samt ”Sophiegade”.
Hestemøllestræde 2C er opført omkring 1736, men anden etage er bygget på efterfølgende dog inden 1761. Sidelængen Hestemøllestræde 2B er opført før 1736 og var muligvis et bryghus, men blev siden indrettet til beboelse og var i en periode i begyndelsen af 1800-tallet snedkerværksted. Sidenhen har der også været butik for atter at blive beboelsesejendom. I perioden inden der blev indrettet snedkerværksted blev bagsiden formentlig omsat i grundmur. Også i hjørnebygningen Hestemøllestræde 2C har der været forskellige funktioner, blandt andet gæstgiveri, herberg og cigar- og tobaksudsalg. Således har der været indgang ud mod Hestemøllestræde og Kirkestræde.
kilder:
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.

Bygningshistorisk undersøgelse. Studerende ved Institut I på Kunstakademiet. Per Axelsen, 1982.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Hestemøllestræde 2BC knyttes til den lille intime helhed mellem de to fredede bygninger og hjørnebygningen beliggende på Hestemøllestræde 2A, der tilsammen udgør et velbevaret gårdrum i Helsingørs historiske bykerne. Samspillet mellem bygningerne, der divergerer i højde og udtryk samt den kontrastfulde placering overfor Sct. Mariæ kirken og Karmelitterklosteret bidrager til at understrege Helsingørs lange historie, der både indeholder den beskedne og prægtige byggeskik.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Hestemøllestræde 2B-C knytter sig i det ydre til facaden, der som type vidner om måden, man byggede bindingsværkbygninger på to stokværk i en købstad i 1600-tallet. Disse bindingsværkshuse er blandt andet kendetegnet ved skråbånd og gennemstukne bjælkeender. Endvidere skal der tilskrives kulturhistorisk betydning til de små markeringer af, at bygningernes brug og størrelse har varieret gennem tid, herunder den lille forskydning i tagryggen, de to tætsiddende stopler på facaden mod Hestemøllestræde samt den irregulære vinduessætning, der vidner om at vinduer og døre er blevet blændet og åbnet afhængig af bygningens funktion. Hertil har bygningernes indbyrdes hierarki kulturhistorisk værdi, hvor facaden mod Kirkestræde fremstår mere harmonisk og dekorativ med den taktfaste vinduessætning og murankrene, mens bygningerne langs Hestemøllestræde, især den laveste, har et mere funktionspræget udtryk.

I det indre knyttes der kulturhistorisk værdi til grundplanerne med funktionsprægede rum som køkken og bad mod gården og stuer mod gaderne. Hertil kommer de bevarede skorstenskamre samt de få tilbageværende ældre døre. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningernes placering om et hjørne, der sammen med det stejle tag giver bygningerne et markant og vertikalt udtryk. Dertil kommer de ubrudte tagflader, der med rolige og enkle fremtrædener står i kontrast til de mere spraglede facader med den forskellige faginddeling langs Hestemøllestræde og skiftende vinduessætning, der dog trods sin irregulære sætning stadig fremstår taktfast på grund af bindingsværket og giver derved bygningerne et levende udtryk. Dette understreges af de hvide vinduer og den hvide, flammerede dørs kontrast til bindingsværkets gule farve, der giver en variation og dybde i facaden. Endelig knyttes der arkitektonisk værdi til den sortmarkerede sokkel, der sammen med taget indrammer facaden og giver bygningerne tyngde.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen, til hjørnehusets stejle tag og begge bygningers næsten ubrudte tagflader, skorstenspiberne samt alle ældre bygningsdele og detaljer, herunder de ældre og traditionelt udførte vinduer og døre med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til dele af den bevarede, ældre grundplan med stuer mod gaden og køkkener mod gården samt alle ældre bygningsdele og detaljer, herunder bjælkelofter, ældre døre, gerichter, greb og beslag og skorstenskerner. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-09-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
625-2-72/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-08-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
621-2-32/80


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Hestemøllestræde 002 A-B, matr. nr. 85, Helsingør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 82 sider incl. fotografier og tegninger. Studerende ved Institut I på Kunstakademiet. Per Axelsen. September 1982. Hestemøllestræde 002 A-B, matr. nr. 85, Helsingør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 3 sider samt fotografier. Per Axelsen. September 1983. Kirkestræde 005, matr. nr. 85, Helsingør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 82 sider incl. fotografier og tegninger. Per Axelsen. September 1982. Kirkestræde 005, matr. nr. 85, Helsingør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 3 sider samt fotografier. Studerende ved Institut I på Kunstakademiet. Per Axelsen. September 1983. Sankt Annagade 034, matr. nr. 85, Helsingør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 82 sider incl. fotografier og tegninger. Studerende ved Institut I på Kunstakademiet. Per Axelsen. September 1982. Sankt Annagade 034, matr. nr. 85, Helsingør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 3 sider samt fotografier. Studerende ved Institut I på Kunstakademiet. Per Axelsen. September 1983.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Hestemøllestræde 2B
Fredet bygning Hestemøllestræde 2C

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap