Sag: Buxtehudehuset

Sankt Anna Gade 6 A, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Buxtehudehuset
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Anna Gade 6 A
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhus med sidehus (ca. 1500, ombygget i 1800-tallet). Fredet 1950.*
Beskrivelse:
Buxtehudehuset ligger i den sydligste ende af Helsingørs hovedindfaldsvej fra nord, Sct. Anna Gade. Bygningens nordgavl er bygget sammen med nabohuset, Sct. Anna Gade 8. De to bygninger ligger umiddelbart foran domkirken, Sankt Olai Kirke, og afgrænser den åbne kirkeplads mod Sct. Anna Gade. Syd for Buxtehudehuset går der en passage ind til kirkepladsen, som strækker sig helt op til bagsiden af bygningerne. Der hører således ingen privat grund til ejendommen.

Forhuset er i seks fag og to etager højt. Murværket er pudset og gulkalket med en hvidkalket sparrenkopgesims og på facaden et bredt hvidt gesimsbånd mellem stueetage og førstesal. Ved bygningens restaurering i 1970’erne blev der under pudslaget dokumenteret murværk med munkesten, granitkvadre og kridtstensbånd samt bindingsværk i overetagen. Dette vidner om, at bygningens ældste del stammer fra middelalderen, og at huset senere, formentlig i 1700-tallet, er forhøjet med en overetage i bindingsværk. Taget er et opskalket rødt tegltag, som mod gaden brydes af tre GVO-vinduer og på bagsiden af et enkelt. Midt på facaden sidder en nyere hoveddør med fem fyldinger og med et tilhørende dørtrin i granit. Over døren er der opsat et udhængsskilt. Alle vinduer er nyere, udført i et traditionelt format og med koblede rammer. Facadens vinduestakt er uregelmæssig. Vinduer og yderdøre er hvidmalede. Der er ingen skorsten i tagrygningen, men ved forhusets sydøsthjørne findes en skorsten i forbindelse med et senere opført vaskehus, som nu indgår i nedennævnte tilbygning.

På sydgavlen er der opsat et bronzeskilt med teksten ”Her boede komponisten Didrik Buxtehude Organist ved St. Maria Kirke 1660-68”, jf. Bygningshistorie nedenfor.

Mod gården er forhuset udvidet med et kort sidehus i to etager. Der er synligt bindingsværk øverst i sidehusets sydside. Sidehuset er mod syd udvidet med en enetages tilbygning (ikke-fredet) i flugt hermed. Oven på tilbygningen er der etableret en tagetage med udgang fra forhusets førstesal.

I det indre er der i stueetagen bevaret dele af kraftige skillevægge, som sandsynligvis stammer fra bygningens tidligste periode i middel-alderen eller renæssancen. Endvidere er der gemmenicher i yder-murene mod nord og øst. Stueetagen står i øvrigt med en moderne klinikindretning og nyere overflader.

Førstesalen, der er indrettet til beboelse, har ældre elementer såsom stuklofter fra 1800-tallet eller det tidlige 1900-tal, enkelte fyldingsdøre og bræddegulve. Køkkenet er indrettet i sidehuset.

I kælderen ses både murværk og bærende trækonstruktioner af høj alder.
Bygningshistorie:
I forhuset indgår der som nævnt rester af middelalderligt murværk, som stammer fra en boderække, der afgrænsede Sankt Olai Kirkes kirkegård mod Sct. Anna Gade. Buxtehudehuset og nabohuset i Sct. Anna Gade 8 er de eneste tilbageværende vidnesbyrd om denne bebyggelse, idet husrækken nord for Sct. Anna Gade 6-8 blev revet ned i begyndelsen af 1900-tallet for at skabe den nuværende åbne plads omkring kirken.

I hvert fald fra 1645 og frem til 1801 fungerede bygningen som organistbolig. Husets beboere talte bl.a. den berømte barokkomponist Diderich Buxtehude (1637-1707), som bygningen har fået navn efter. Faderen var organist ved Sankt Olai Kirke fra 1642, og sønnen Diderich beklædte samme embede ved Sankt Mariæ Kirke i årene 1660-68.

I 1736 beskrives bygningen som et 17 alen (knap 11 meter) langt grundmuret hus i to etager med kælder og med tegltag. Det korte sidehus mod nordøst er formentlig tilføjet omkring 1760; på det tidspunkt i tre fag bindingsværk og én etage højt.

Bygningens klassicistiske facade stammer utvivlsomt fra en ombygning i løbet af 1800-tallet. I en stor del af dette århundrede var der værtshus i bygningen, og i 1850’erne blev sidehuset forhøjet til to etager og grundmuret. I 1880 indrettedes der slagterbutik i stueetagen, en funktion, der fortsatte frem til ca. 1970. I løbet af 1900-tallet udvidedes sidehuset mod syd til en enetages tilbygning. Denne tilbygning er ikke omfattet af fredningen.

Efter lukningen af slagterbutikken blev ejendommen i 1972 overtaget af en kiropraktor, der lod bygningen restaurere og indrettede klinik i stueetagen.
kilder:
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet. 1973

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade, Grønnehave, Lappen. 2007

Slots- og Kulturstyrelsens byggesagsarkiv
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Buxtehudehuset knytter sig til forhuset og sidehuset som væsentlige bidrag til kvarteret omkring domkirken, der domineres af ældre huse i stort set samme skala, form og materialeholdning. Bygningerne er således med til at fastholde det velbevarede kulturmiljø omkring Helsingør Domkirke.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig først og fremmest til forhuset med dets bevarede bygningsdele fra middelalder og renæssance.

Forhus og sidehus er vidnesbyrd om en lang historisk udvikling fra middelalderlig bod over organistbolig i 1600- og 1700-tallet til 1800- og 1900-tallets profane anvendelse som værtshus og senere slagterbutik. De skiftende funktioner afspejler sig i bygningens forskellige udvidelser og forhøjelser gennem tiden.

Bindingsværket, der er synligt på bagsiden, er typisk for 1700-tallets købstadsbyggeskik. Den pudsede og dekorerede facade vidner om udviklingen i 1800-tallet, hvor mange bygninger blev ombygget i tidens klassicistiske stil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede bygningsdele fra middelalder og renæssance i kælder og stueetage, til de bevarede ældre bygningsdele på førstesal samt til køkkenets traditionelle placering i sidehuset.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets bygningskrop, det røde tegltag og facaden med dekorative elementer og vinduer i traditionelt format. Forhuset fremstår ligefremt og beskedent, hvorved det underordner sig den bagvedliggende domkirke.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til forhusets og sidehusets ydre, herunder facadens dekorative elementer, det røde tegltag, sidehusets synlige bindingsværk, de traditionelle vinduesformater og den traditionelle materialeholdning.

Endvidere udgør forhusets synlige såvel som skjulte bygningsdele fra middelalder og renæssance en bærende fredningsværdi. Det gælder bl.a. ydermure og fundamenter, stueetagens kraftige skillevægge og de bærende trækonstruktioner i kælderen.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-05-1995
Journal nr.:
926/217-0009

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
15-11-1978
Journal nr.:
66-2-111/0/77

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-03-1950
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sct Anna Gade 6A

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap