Sag: Ankeret

Strandgade 27, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ankeret
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandgade 27
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhuset (1577).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
Hjørnehuset, Strandgade 27, ligger markant på hjørnet af Strandgade og Skyttenstræde. Bindingsværksbygningen er syv fag mod Strandgade og seks fag mod Skyttenstræde, og i to etager. Huset er opført på den sædvanlige måde for huse fra det 16. århundrede med stokværksfremspring til gaden og gennemgående højstolper til gården. På gadesiden lukkes af mod taget med en stor, profileret trægesims, mens der mod gården er en simpel sugfjæl. Taget er et teglhængt heltag med helvalm mod Skyttenstræde. Her er en taskekvist med sortmalede revleluger og i rygningen er en stor, blokformet køkkenskorsten med sokkel. Egebindingsværket og tavlene er kalket hvide; vinduer og døre er malet hvide.

Over dørfaget i Strandgade er indskåret årstallet 1577 i det bevarede stykke tømmer, der engang var porthammeren. En mindetavle i det yderste hjørnefag fortæller ”Peter i Ankerets Datter – 1577”.

Mod Strandgade bæres det fremspringende stokværk af knægte af den helsingørske type, der er udformet som antikke volutkonsoller og dekoreret med udskårne akantusblade. Det må formodes, at et hjørnehus som dette, også har haft en knægtdekoreret side mod Skyttenstræde, men denne facade er i dag uden dekoration og fastholdes eller bæres i stedet af to ankre på den øvre etages fodrem. På den øvre etage har bjælkelaget gennemstukne bjælkeender, skønt enderne i dag er bortskåret på gadesiden, men bevaret på gårdsiden. Bjælkelaget ligger et stykke under taget, og skaber dermed et styrtrum på knap en meter inden topremmen. Tagværket er for en pæn del oprindeligt, med to kongestolper og en lille langstol, men der er også en del udskiftede spær og reparationer fra en istandsættelse i 1943. Der er banevareundertag.

Der har oprindeligt været et portfag over to fag, hvor det nuværende dørfag er – det ses både af, at den midterste knægt er kort, men også inde i huset og på bagsiden ses de krumme skråstivere i den tidligere portgennemkørsel. Vinduerne har nye rammer, men er for en stor del fra 1700-årene. Mod Skyttenstræde er der et sæt skodder, og et vindue mod Strandgade har også et indvendigt gliphagebeslag til nu fjernede skodder.

Bag den enfløjede hoveddør, som er en glat dør med (fornyet) pålagt Louis-Seize dekoration, er der en gennemgående forstuegang til gården. Fra forstuegangen er der også en meget gammel ligeløbstrappe til overetagen, der følger nabogavlen, som krænger sig faretruende ind i forstuen, ”slår mave”. Planen er ens på begge etager: fra forstuen er der adgang til to stuer mod gaden og bagtil mod gården køkken og kammer samt toilet/bad bag køkkenet. Der er også adgang til loftet fra trapperummet. Rummene er enkelt udstyrede: indvendige vægge med bindingsværk, den langsgående drager i loftet er synlig og ligger af på en trækonsol i gavlen mod Skyttenstræde, ligesom bjælkelagene er synlige, med listedækkede brædder imellem, nyere trægulve, tofyldingsdøre med fladstaf og med spor efter kasselåse eller med klinkefald, flere med ovale ruder i øverste fylding og  har enten bukkehornshængsler eller indstukne hængsler, svungne senbarokke indfatninger samt naturligvis revledøre, enkelte meget gamle, opbygget af tre brædder, men også enkelte fornyede.  I køkkenet i stuen er den store køkkenskorsten åben, men inventaret nyere. I køkkenet i overetagen er et ældre køkken med trækøkkenbord og udslagsvask samt knægtbårne hylder og en tallerkenrække langs væggene bevaret. Alderen på disse elementer er dog næppe særlig høj. Også her er køkkenskorstenen åben, men pladsen optages af varmestyringsanlægget.

Vinduerne er torammede med seks ruder i rammerne, mod gaden muligvis fra perioden omkr. 1800, flad lodpost med trekvarstaffer på hjørnerne, mens det mod gården hovedsagelig er hulpostvinduer, som må dateres til sidste halvdel af 1700-årene. I trapperummet foroven er et enkelt rundpostvindue bevaret, men rammerne er meget nyere. Der er bevaret en del meget gamle hjørnebånd og stabler på vinduerne. En helt ny revledør fører fra trapperummet i overetagen ud til en lille træaltan i gården!

Bygningen ejes af Helsingør kommune og lejes ud som bolig.
Bygningshistorie:
Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen ”Krogen” på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 ”Krogen” nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg.
Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger.
Den prægtige bindingsværksgård, Strandgade 27, er det ældste daterede bindingsværkhus i Helsingør. Ejendommen har været beboet af flere færgemænd. Den har også rummet værtshuset ”Peter i Ankerets Datter” eller "Ankeret", som eksisterede i mange år. Værtshusholderne var i reglen gamle, udtjente skippere, der havde opgivet livet til søs og slået sig ned på landjorden. Den glatte side uden udkragning og knægte mod Skyttenstræde tyder på, at bygningen har været mindst et fag længere mod syd, og er blevet afkortet ved en udvidelse af Skyttenstræde.

Bygningen var i en elendig tilstand i 1930’erne og meget tæt på nedrivning. Til alt held ønskede et flertal i byrådet at bevare bygningen, og kommunen overtog ejendommen i 1936. Den blev nænsomt restaureret i 1941 af arkitekterne Volmar Drosted og Aage Roussell. Ved denne lejlighed blev den hvide kalkning på både tavl og bindingsværk, ”over-stok-og-sten”, bibeholdt. Men bygningen har formentlig i sin tid været kalket i flere forskellige farver.
kilder:
Bevaringen af Det gamle Helsingør som Arkitekturby, Vilhelm Lorentzen, 1943

Christian den Fjerdes Helsingør, rundt i det gamle Helsingør 3,  Kenno Pedersen, 1996

Helsingør i Sundtoldstiden I-II, Laurits Pedersen, 1926-29

Helsingørs gader og stræder i mands minde, Strandgade, Kenno Pedersen, 2010

Huse i Helsingør: Et hus i forvandling gennem 400 år, Poul Ibsen, 1990

Huse i Helsingør: Strejftog gennem 200 års bygningskultur i Helsingør, Poul Ibsen, 1992

Helsingørs udenlandske borgere og indbyggere ca. 1550-1600, Allan Tønnesen, 1985

Historiske huse i Helsingør, Nationalmuseet, 1973

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979

http://www.helsingorleksikon.dk/
Miljømæssig værdi:
Som den københavnske Strandgade var også Strandgade i Helsingør en gade med oprindeligt kun én husrække, der vendte ud mod byens havn. Her blev skibene lastet og losset ud for de mange købmandsgårde, og gennem disse samt de mange småstræder foregik den videre varetransport til byens hovedstrøg, Stengade, der altså på en måde fungerede som bagstræde til Strandgaden. Karrernes nuværende matrikelskel afspejler tydeligt de oprindelige, middelalderlige grunde, der som smalle strimler strakte sig fra gade til gade.

Nær byens sydvestlige udkant, hvor Strandgades mere ydmyge del er, ligger Strandgade 27 og da denne del af Strandgade har adskillige bindingsværkshuse, både store og små indgår Strandgade 27 på fornem vis i disse sammenhængende, historiske omgivelser.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningen har stor kulturhistorisk værdi i kraft af sin byggeteknik, sine ældgamle byggematerialer og indretning, der stadig har hovedtrækkene fra den tidligste tid bevaret. Bygningen er én af Helsingørs mange, meget gamle bindingsværkshuse, som har fungeret som bolig og erhverv gennem århundreder. De ændringer, der er foretaget – ændringen af portfaget til indgangsfag er stadig aflæselig, ligesom gadeniveauets bestandige voksen gennem tiden kan ses på bindingsværkets efterhånden næsten skjulte fodrem.
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi ligger hjørnebygningens store, hvide korpus, hvor bindingsværkets udkragede stokværk giver relief og dekoration til facaden, som ellers kun brydes af de mørke vinduesbånd. Det store og stejle tag, der næsten har samme højde som huset, kan opleves fra flere vinkler, fordi bygningens placering på et hjørne og ud mod en forskydning i gaden gør det muligt at komme på afstand af bygningen. Det er en arkitektonisk værdi, at bindingsværket og tavlene er kalket i samme farve.

I det indre er det rummenes enkelhed, de traditionelle materialer, få farver, de enkle rumforløb, der lægger sig omkring den store, centralt placerede køkkenskorsten og de gamle snedkerdetaljer fra 1700-, og 1800-årene, der er væsentlige arkitektoniske værdier. Særligt skal fremhæves den usædvanligt krummede ligeløbstrappe i forstuen, som er et stykke enkelt, men gedigent snedkerarbejde, der yderligere har spor af slid og brug, hvilket forhøjer oplevelsen af ælde og tradition. I tagrummet er de bevarede dele af langstolskonstruktionen med tilhørende tømmernummerering fra slutningen af 1500-årene en væsentlig arkitektonisk værdi.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ligger i det ydre i hjørnehusets samlede hovedform, det karakteristiske bindingsværk med konsolbåren, udkraget overetage og dekorativ overgangsfod, højstolperne på bagsiden af bygningen, det stejle tag med den for perioden karakteristiske tagværkskonstruktion med konger og langstol, den store køkkenskorsten, vinduerne og hoveddøren med Louis-Seize beklædningen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre er det den enkle og traditionelle materialeholdning, bindingsværksskillevæggene, de synlige bjælkelag og de listeinddækkede loftsbrædder, den langsgående drager, der går fra gavl til gavl med krum skråstiver og konsolunderstøtning, den åbne køkkenskorsten, de bevarede tofyldingsdøre fra 1700-årenes sidste halvdel med bukkehornshængsler eller indstukne hængsler og indfatninger, revledørene fra samme periode, vinduerne med rundpost, hulpost og flad post med trekvartstaffer, samt ikke mindst den usædvanlige, krummede ligeløbstrappe i forstuen med spor af slid på trinene.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-09-1982
Journal nr.:
625-2-74/81

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
06-11-1971
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-06-1950
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandgade 27

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap