Sag: Stengade 70

Stengade 70, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Stengade 70
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Stengade 70
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhus (ca. 1500) med sidelænge (hhv. 1525 og 1642).
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Dette lille hus ligger ud til Stengade og gør ikke meget væsen af sig, men trappegavlene i begge sider antyder, at der er tale om en meget gammel bygård. Det bekræftes ikke kun af det frilagte bånd over stueetagens vinduer, hvor der ses fladbuede stik med prydskifter, men også inde i gården, hvor der ligger et usædvanligt langt sidehus..

Forhuset er fire fag bredt, to etager højt med en enkel gavlkvist på to fag, er grundmuret, overpudset og malet lys grå, med en toledet gesims op mod taget. Det stejle tag med vingetegl og enkelte jerntagvinduer er et heltag, indrammet af trappegavle med syv takker. De pudsede trappegavle er teglhængte og har dobbelte, spærstikafsluttede højblændinger mod de to naboer, Stengade 68 og Stengade 72-74. På gårdsiden står forhuset synligt for to fags vedkommende, berappet og kalket med jernvitriol. Muren afsluttes mod taget af et savskifte. Vinduerne er både mod gade og gård firerammede med to ruder i underrammerne, i gavlkvisten dog torammede med tre ruder i hver ramme. Hoveddøren i nordre fag er en tofløjet dør med overvindue og dekoreret med Louis-Seize stil. Butiksvinduerne i facaden er nyere aluminiumsrammer, ligesom butiksdøren er en nyere dør med stor rude og to ventilationsriste på overvinduets plads. Fra den gennemgående forstuegang er der på gårdsiden isat en nyere dør med en bræddebeklædning med rillede spor, som er fremmed for traditionel byggeskik.

Sidehuset, som er sammenbygget med forhuset, men er omtrent fem skifter lavere, står i grundmur, er to etager højt og fire fag langt med teglhængt heltag. Op mod taget afsluttes muren med et savskifte, ligesom på forhuset. Murene står berappede og kalket jernvitriol. Vinduerne mod gården er hvidmalede, firerammede med henholdsvis to- og en rude i underrammerne. Bagsiden af det lange sidehus, som ligger frit og i blank mur i skellet ind mod naboen har mønstermuring, det vil sige at de mørke ender af munkestenene, binderne, opmures i store rudeformede mønstre på baggrund af den røde sten. 

Op mod dette sidehus er endnu et sidehus tilbygget, men det er dybere end det første. Dette lange sidehus er grundmuret og 26 fag langt, og to etager højt med teglhængt heltag.  Midt på sidehuset afdeles grunden af en tværmur mod naboen ned mod Strandgade 81-83, Kircks Gård, så kun fem fag af sidehuset hører til Stengade 70.

Vinduerne i dette sidehus har i første etage meget gamle vinduer med henholdsvis seks og fire ruder i rammerne og beslag, der daterer dem til slutningen af 1700-årene. Vinduerne i anden etage er som de tidligere nævnte. Der er i første fag af dette sidehus en fladbuet nedgang til kælderen, ligesom der er et ældre fladbuet vindue til kælderen. En femfyldingsdør med overvindue fører ind til en køkkentrappe i tredje fag.

Bygningen anvendes i dag til beboelse og erhverv.

I det indre af forhuset er butiksindretningen i underetagen præget af nye overflader med gipsvægge, tæpper på gulvene og forsænkede lofter overalt. I første sidehus væg mod naboen, Stengade 68, er dog fremdraget store partier med kalkmalede vægdekorationer, der forestiller bladranker, frugter og fantasiblomster samt en hund. På frugter og blomster ses rester af rød, grøn og gul farve. Den underste halvdel af vægfladen er dekoreret med et rhombemønster i sort, gråt og hvidt. Dekorationen tidssættes af Nationalmuseet til omkring 1525. Væggen, hvori kalkmalerierne findes, fremstår upudset, men med hvidkalkning. Mod gården har alle vinduerne i stueetagen rundpost og et enkelt af vinduerne har bevaret kraftigt profilerede, senbarokke lysningspaneler med indadbuede hjørner på fyldingerne. 

Fra den gennemgående forstuegang, der har en belægning af små sort-hvide fliser og hvor der er en tofløjet trefyldingsdør med tilhørende indfatninger fra perioden omkring 1790, fører en toløbstappe, som ud fra balustrene må tidsfæstes til perioden omkring 1850, til førstesalen. Her er en højloftet lejlighed med stuer mod gaden og køkken mod gården, alt indrettet med senklassicistiske trefyldingsdøre, gerichter, fodpaneler, gesimser, lave vægpaneler og vinduer med glat lodpost med trekvartstaffer på hjørnerne. Indretningen strækker sig fra forhuset ud i sidehuset og må være indrettet omkring midten af 1800-tallet. I sidste fag i sidehuset, hvor et køkken er indrettet, er en bræddevæg ud til køkkentrappen. Heri sidder en senbarok fyldingsdør, hvis fyldinger passer sammen med vindueslysningspanelet i stueetagen. Køkkentrappen er en ældre ligeløbstrappe. I stueetagen har en af indfatningerne et senbarokt profil. Heri sidder en tofyldingsdør med fyldinger med rundede hjørner.

Fra gården er en nedgang i det brede sidehus til en kælder. Indgangen er den oprindelige, fladbuede muråbning, trappen er af nyere granit. Fra denne kælder er der adgang til endnu en kælder under det forreste sidehus, som hører sammen med forhuset. Kældrene står med kvadratiske gulvfliser, murede, kalkede vægge, med gemmenicher og spor efter tidligere åbninger ind mod gården. Lofterne består af nyere bjælkelag med gipsplader imellem.

Tagværket over sidehuset er en hanebåndskonstruktion af fyrretræ og formentlig næppe ældre end 1700-tallet. Der er fast undertag.
Bygningshistorie:
Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen ”Krogen” på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Frederik II ”Krogen” nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. 
Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. 
Stengade var byens brolagte hovedgade, på hvis sydside smalle stræder strakte sig cirka 50 meter ned mod stranden. På de snævre, langstrakte grunde mellem stræderne opførtes eksklusive forhuse uden port mod Stengade og langstrakte sidehusbebyggelser ned til ”fortovet” på strandbredden, der lå omtrent, hvor det nuværende Strandgade ligger. På Stengades nordside var grundene udlagt, således at porten og indkørslen lå i sidegaderne. 
Den middelalderlige del af Stengade 70 omfatter det to stokværk høje forhus, der ligger med langsiden mod gaden, samt den underste etage af den med forhuset sammenbyggede smalle del af sidebygningen langs det vestre naboskel. Forhuset måler 9,7 m i længden og 7,5 m i dybden, mens den ældre smalle del af sidebygningen har en længde på 9,25 m og en husdybde på 5,6 m. Sidebygningen bageste (sydlige) del rummer en kælder, som indvendigt målet 6 m i længden. Forhusets kamtakkede, blændingsprydede gavle står begge bevaret i fuld højde. Sidebygningens bagside har murværk i munkesten lagt i munkeforbandt (to løbere - en binder). Et rombemønster dannet af mørkbrændte kopper (bindere) opliver her den vinduesløse murflade.
Ved en ombygning i 1980 blev gadesidens pudslag ud for stueetagen midlertidigt fjernet. Da kom to store fladbuede vinduer til syne. Vinduerne havde været udstyret med halvstensfalse, og har været ikke mindre end 130 cm brede. De fladbuede halvstensstik var udstyret med et prydskifte, som fulgte stikkets krumme overside. Over den nuværende gadedør var et højt spidsbuet halvstensstik med prydskifte. Her har den oprindelige dør været placeret. Til højre for denne døråbning har der været endnu en døråbning af samme bredde, begge på 140 cm. Den har ført ind til en bod (butik) i stueetagen, mens den nuværende hoveddør har ført gennem huset ind i gården, ganske som i dag. I 1854 viser en plantegning, at der i sidehuset har været et stort ildsted et stykke nede i bygningen.
Forhuset må være opført før 1540 og måske endda så tidligt som 1525. Stedet ejedes på det tidpunkt af den skotskfødte storkøbmand Sander Leyell. Efter hans død i 1560 beboedes gården af hans søn, Frederik Leyell, og hans søn Alexander Leyell boede fortsat på gården i 1607. I 1642 forhøjedes den brede sidebygning til to etager og samtidig opførtes i dennes forlængelse et meget langt pakhus, som udover kælderen og tagrummet omfattede to etager med store uopdelte pakrum. Denne nybygning var såvel som forhøjelsen af det ældre sidehus opført i store rødgyldne sten. Der er på den østre langside en række bjælkeankre, der er udformet som bygherren Johan Wilders og hans hustru Margrete Simons Datters initialer og årstallet 1642. Denne del af sidehuset hører i dag til Kircks Gård, Strandgade 81-83. De øvrige murankre er i øvrigt fuldkommen mage til ankrene på Johan Kruses gård i Strandgade 77, som også blev ombygget i 1642!
I 1704 blev ejendommen ejet af borgmester Casper Hansen og var da indrettet til ølbryggeri og brændevinsbrænderi. Først i 1856 fik forhuset sin gavlkvist af ejeren, skibsklarerer N.P. Kirck. Det var også Kirck, der isatte en butiksrude og en butiksdør med glas i facaden omkring 1905.
kilder:
En byhistorisk vandring i det gamle Helsingør, Kenno Pedersen, u.å.

Helsingør i Sundtoldstiden I-II, Laurits Pedersen, 1926-29

Helsingørs gader og stræder i mands minde, Stengade 1901-2001, Kenno Pedersen, 2002

Hikuin 13, Syv senmiddelalderlige gårde i Helsingør, Hans Henrik Engqvist, 1982

Historiske huse i Helsingør, Nationalmuseet, 1973

Erik af Pommerns Helsingør, Rundt i det gamle Helsingør 1, Kenno Pedersen, 1996
Miljømæssig værdi:
Huset indgår i en række af meget gamle bygårde med tilhørende sidehuse, som er karakteristisk for denne del af Stengade og er derfor med til at understøtte stedets miljømæssige værdier.
Kulturhistorisk værdi:
Huset kulturhistoriske værdi ligger i husets høje alder, som kobler bygningen sammen med den tidligste udbygning af Helsingør fra 1500 til 1600-årene. Husets indretning med forhus, sidehus og meget stort pakhus, beliggende på en smal matrikel, som fører fra hovedgaden ned til Strandgade er et eksempel på den særlige helsingørske bygårdstype, som var betinget af den overordnede byplan og af nødvendigheden af at kunne komme til og fra stranden og for at have pakhus med plads til varer.

Det blotlagte murstensparti over butiksvinduerne er et eksempel den restaureringsholdning, der var fremme i slutningen af 1900-tallet, hvor man ønskede at vise lagene i en bygnings historie på bekostning af den æstetiske helhed.
Arkitektonisk værdi:
Der er usædvanligt mange gamle borgerhuse i Helsingør, for byen har været forskånet for storbrand og andre katastrofer. Dertil kommer, at husene er opført solidt af velhavende embedsmænd, købmænd eller håndværkere, og at byen i sidste halvdel af 19. århundrede, en tid der ellers var hård ved ældre tiders byggeri, førte en næsten hensygnende tilværelse, efter at sundtoldens ophævelse i 1857 satte en effektiv stopper for fire århundreders nærmest uafbrudt økonomiske blomstring. 

Det er en arkitektonisk værdi, at den overpudsede facade er med til at understrege den løbende ”modernisering” som næsten alle bygninger, uanset opførelsesår, kom igennem for at følge med de skiftende arkitekturidealer. Frem til 1800-tallets midte, var det senklassicismen, der var fremherskende, og da skulle byhuse gerne stå med pudsede, glatte facader, eventuelt suppleret med mindre, dekorative, vandrette led. Det samme er sket med Stengade 70, hvor de pudsede indfatninger omkring vinduerne sammen med de store, smigede bundfalse er et forsøg på at give en reliefvirkning i den lille facade. Trappegavlene har dog altid ”afsløret” forhuset som en væsentlig ældre bygning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den fornemme Louis-Seize dør, som hører til blandt de bedste i Helsingør. 

De lange sidehuses høje, enkle mure står klart og smukt tegnet med det afsluttende savskifte og sidehusenes bagvæg har usædvanligt stort og smukt muret mønstermurværk. Murankrene, som stammer fra 1640’erne er også af arkitektonisk værdi, på grund af deres håndværksmæssige kvalitet.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til bygningsanlæggets samlede helhed med forhus, sidehus og pakhus (sidehus) og dispositionen på den smalle grund.  

Det er af stor, bærende fredningsværdi, at bygningsanlægget stammer fra 1525’erne og allerførst i 1600, fordi det dermed hører til blandt de allerældste bevarede bygårde i Danmark. Således er kældrene under sidehus og pakhus (sidehus) med til at underbygge den historiske viden om senmiddelalderlige bebyggelsesformer med kældrene og kældervæggenes mange gemmenicher. Det samme gælder trappegavlene og deres delvis skjulte højblændinger. De senere ændringer og tilføjelser, der hovedsagelig er kommet til i 1700-tallet, her skal særligt fremhæves hoveddøren, som må stamme fra den periode, er en del af de bærende fredningsværdier, fordi de fortæller om de daværende ejeres rigdom og mulighed for at skabe ypperlige snedkerarbejder i den florissante periode. Hertil kommer de ubrudte tagflader samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre ligger den allerstørste bærende fredningsværdi naturligvis i de afdækkede kalkmaleridekorationer fra 1525 i sidehusets stueetage, da sådanne kalkmalerier ellers kun findes i kirkebygninger eller på slots- og fæstningsanlæg. Tillige skal nævnes rækken af rundpostvinduer i sidehusets stueetage og de få senbarokke døre, som stadig findes i huset.

Endelig har førstesalens sammenhængende interiører, som må stamme fra perioden omkring 1850’ernes midte og dermed nok høre sammen med facadens omformning til den senklassicistiske stil, bærende fredningsværdi.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-05-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
426/217-0012

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
01-10-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-2-78/1/77

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-09-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Stengade 070, matr. nr. 133, Helsingør bygrunde. Farvearkæologisk undersøgelse. Vægmaleri. 3 sider samt fotografier (19 optagelser). Ole Ingolf Jensen, Mette Jensen og Kirsten Trampedach/ Nat. mus., Farvekonserveringen. Februar/Marts 1980.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Stengade 70A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap