Sag: I.C. Tegners Gård

Svingelport 8 A, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
I.C. Tegners Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Svingelport 8 A
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Den toetages hovedbygning med frontispice, beliggende langs Svingelport, med den i sydvest i vinkel sammenbyggede enetages sidebygning (1791) samt den i nordøst, ligeledes i vinkel sammenbyggede enetages sidebygning med portåbning til Svingelport (1800).
Fredet 1945.
Beskrivelse:
Den store ejendom med forhus og to sidehuse ligger ud til den lukkede vej, Svingelport, og er den sidste bygning på vejen. Forhusets søndre sidebygning er tilbygget ud fra bagsiden af forhuset, mens den nordre sidebygning er tilbygget på gavlen som en enetages forlængelse med en port og tre fag, med en tilhørende sidefløj, der går ind på grunden. Forhuset indeholder en lejlighed på første etage og hele underetagen anvendes af en forening. I det nordre sidehus er en lejlighed i overetagen og en institution i stueetagen. Ejendommen ejes af kommunen.

Forhuset er grundmuret og pudset over en lav sokkel af tilhugne granitkvadre. Bygningen er 11 fag lang og to etager høj over en kælder, og har et heltag med røde vingetegl og en enkelt skorsten i rygningen med sokkel og afdækningsplade. Over de midterste tre fag er en frontispice med en profileret gesims og med et liggende ovalt vindue midtfor. Ud over de lave kældervinduer er stue og første etages vinduer firerammede med to ruder i underste ramme. Mod gårdsiden er vinduerne af samme format, men har bevaret tværposten, så over- og underramme er lige store med fire ruder i hver ramme. Der er, både på facaden og mod gården adskillige vinduesblændinger. På gårdsiden er en nyere grønmalet dør med torammet overvindue med små ruder og en nyere, betontrappe ned til en kælderdør, der også er nyere. Soklen er på gårdsiden pudset, sortmalet og let fremspringende. I sydgavlen mod haven er opbygget en nyere træterrasse med direkte udgang fra stuen i gavlen.

Det søndre sidehus er fire fag langt, i én etage og har samme sokkel som forhuset. Taget er et heltag med røde vingetegl, og i rygningen er en lille blankmursskorsten uden sokkel og med en moderne betonafdækning. Der er en nyere betontrappe op til en ældre, grønmalet kælderdør, som kan dateres til de første ti-år af 1900-tallet.  I gavlen er en smal, grønmalet dør af tilsvarende alder samt tre enrammede vinduer. Vinduerne har lige store rammer og små ruder ligesom vinduerne på forhusets gårdside.

Det nordre sidehus med portfag er i én etage, dog mod gården forhøjet til to etager på de tre fag nærmest forhuset. Sidehuset har et heltag uden skorstene med adskillige, nyere kviste med både to rammer og tre rammer, samt nye ovenlysvinduer i alle tagflader. Øverst i gavlen er et hejseværk, hvor taget er trukket ud over hejsen. Herunder er en rundbuet, ny lasteluge ind til loftet. I terrænhøjde er en blændet, formentlig tidligere nedgang til en kælder. Vinduerne svarer til forhusets facadevinduer. Portrummet er åbent ind mod gården og har et glat loft. Inde i gården er to enfløjede, grønmalede døre, formentlig fra 1800-tallets midte, med krydssprosser i overdelen og et torudet overvindue.

I forhusets gavl mod nord er der fra portrummet en oprindelig, tofløjet adgang til et panelleret trapperum. Fra trapperummet er der opgang til førsteetagens lejlighed og adgang til lejligheden i stuen, som strækker sig gennem forhuset ud i det søndre, enetages sidehus. I sidehuset er der køkken og toilet og en køkkentrappe, der fører op til tagrummet – også helt op til en del af forhusets tagrum.  Lejligheden er disponeret med tre stuer mod gaden og en stue i gavlen, hvor der er to indbyggede skabe med udklappelig midterlåge. Dette inventar er nok fra perioden omkring 1920’erne, hvor også et lille anretterkøkken med forrammeskabe i sidehuset må stamme. I stuerne mod Svingelport er der oprindelige vægpaneler, og i et enkelt rum, fuldpanelleret ydervæg, samt gesimser, som kan være oprindelige. Både vindueslysningerne og vægpanelerne har dekorative, kantstillede kvadrater i spejlene. Gulvene er generelt dækket af linoleum på denne etage, men der ligger brede gulvbrædder under.

Lejligheden på anden etage har stuer og kamre mod gaden og køkken mod gården, samt et par små værelser i tagetagen ved gavlen mod nord. Stuerne mod gaden har fuldpanellerede vægge og lysningpaneler, samt lavere vægpaneler med cirkelslag i spejlene. Dørene er placeret en-suite og er enfløjede tofyldingsdøre med oprindelig indfatninger, hængsling samt greb. Lofterne er pudsede og med stor gesims. Vinduerne mod gaden er udskiftet til nye med koblede rammer med termoruder inderst. Der er bevaret afslebne, gamle gulve med brede planker.

Tagværket er en ældre langstolskonstruktion med hængeværk i fyrretræ med banevareundertag.  Der er rester af tapetserede værelser på loftet.

For det nordre sidehus vedkommende er kun den lejlighed besigtiget, som ligger på førsteetagen. Lejligheden er indrettet i den forhøjede del af bygningen og har adgang fra gården via forhusets nordlige køkkentrappe. Lejligheden har traditionelle, men nyere materialer overalt, såsom pudsede vægge, glatte lofter, parketgulve, ny tofløjet dør med 12 ruder mellem to stuer. Dog findes også nogle enfløjede,  nyklassiscistiske døre med fem fyldinger, som nok er fra de første ti-år af 1900-tallet.
Bygningshistorie:
I 1771 købte købmand og sukkerraffinadør Christian Clausen Plum grunden, hvorpå han opførte en 18 fag lang og en etage høj bygning med en fire fags kvist. I 1788 fik han tilladelse til at opføre endnu en bygning på den nordlige del af grunden, og dermed blev den nuværende, fredede bygning, Svingelport 8, skabt. Den blev i 1791 betegnet som værende 34 ½ alen lang, af grundmur, to etager høj og med heltag, forsynet med frontispice, altså ganske som den er i dag. Endnu fandtes der kun en syv fag lang sidebygning af bindingsværk mod syd. Omkring 1800 forlængedes bygningen med den stadig eksisterende 14 alen lange grundmurede tilbygning mod gaden, en etage høj med portgennemkørsel. Til denne byggedes en ti fag lang sidebygning i bindingsværk, således at hele bygningsanlægget fik sin nuværende trelængede form.

Omkring 1810 købte admiralitetskommissær Louis de Tuxen hele ejendommen og i hans tid skete der forskellige mindre væsentlige bygningsforandringer. Omkring 1835 overtog kaptajn, hjul- og karetmager I. Christopher Tegner ejendommen, der herefter blev kendt under navnet ”Tegners Gaard”. Omkring 1890 blev jernbanen udvidet og derved blev Svingelport kortet af, således at Tegners Gård blev den yderste i rækken af smukke bygninger langs den gamle Strandvej, der i 1924 fik navneforandring til Svingelport.

I 1913 købte Helsingør kommune ejendommen og har siden udlejet den.
kilder:
Helsingør i Sundtoldstiden I-II, Laurits Pedersen, 1926-29

http://www.helsingorleksikon.dk/

Kulturstyrelsens arkiv

Svingelport – Historien om Helsingørs gamle hovedindgang, Lars Bjørn Madsen, 1993
Miljømæssig værdi:
Svingelport var byens entre. Her løb de oprindelige to veje fra syd, Strandvejen fra København og den gamle Gurrevej, sammen i Stengade. Da Kongevejen blev anlagt i 1790 løb den naturligt sammen med Strandvejen i Stengade, hvor skellet var Svingelport. Første gang navnet ”Svingel” optræder i de skriftlige kilder, er i 1562. Ordbøgerne forklarer, at en svingel er betegnelsen for en bevægelig vejspærring, der som en svingbom drejes eller svinges ud til siden. Betegnelsen ”port” blev første gang tilføjet ”svingel” i 1685. På dette tidspunkt var Svingelport tilsyneladende en muret byport.

I 1924 vedtog Helsingør Byråd at ændre vejnavnet mellem Stengade og jernbaneterrænet fra det gamle Gl. Strandvej til Svingelport. Svingelport fortsætter på den anden side af Jernbanevej, som blev anlagt i 1955-56.

Den miljømæssige værdi i Svingelport 8 ligger i dens fortsatte placering og markering af den gamle vej ind til Helsingør, hvor den indgår i et lille, tilbageværende historisk miljø, sammen med Svingelport 7 og 9.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det faktum, at Tegners Gaard er den sidste bevarede af de større lystejendomme, som i det 18. og 19. århundrede blev opført på Strandvejen, som Svingelport hed dengang. Alle de andre lystejendomme blev nedrevet i forbindelse med forlægningen af jernbanen til kysten. Nu er kun nuværende Svingelport 7, 8 og 9 tilbage, og de danner en vigtig del af Helsingørs gamle, sydlige udkant.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til forhusets rumudstyr og plan, som fortæller om tidligere tiders herskabelige bolig med pyntelige interiører af høj kvalitet. Samtidig fortæller et par tapetserede loftsrum (med tapet på lærred) om datidens indkvartering af tyende. Endvidere ligger der kulturhistorisk værdi i bygningens klassicistiske udtryk, traditionelle bygningsform og konstruktion og de traditionelle materialer.
Arkitektonisk værdi:
I det ydre ligger den arkitektoniske værdi i forhusets klare bygningskrop og sammenhængen med den lave portlænge med det markante, valmede tag. Bortset fra en profileret gesims og frontispicens gesimsled og ovale lysåbning i spidsen er forhusets facade uden nogen dekoration, men porten liver op med sit hvidmalede, pyntelige overvindue.

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til et væld af snedkerdetaljer, som er ganske specielle. Temaet med cirkler og kantstillet kvadrat i fyldinger kendes i mindre skala fra københavnsk byggeri efter branden i 1795. Vinduerne har en lidt flad hulpost og er næppe oprindelige. Lysningspanelerne har alle dekorative kantstillede kvadrater eller cirkulære felter i fyldingerne. De tofløjede døre, som også må betegnes som oprindelige er med tre fyldinger og dobbelte slaglister og tilhørende indfatninger og indstukne hængsler, der kunne være fra opførelsen. Det samme gælder de enfløjede, tofyldingsdøre på førstesalen i forhuset.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til forhusets hovedform med det udbrudte heltag og anlæggets trefløjede helhed, herunder sidehusenes traditionelle hovedform og materialeholdning.

I det indre ligger de bærende fredningsværdier i trapperummet og rumfølgen, både i stueetagen og på første etage. Hertil hører alle bevarede dele af de oprindelige snedkerinventar i form af loftstrapper, vægpaneler, lysningspaneler, to- og enfløjede døre med beslåning og indfatninger, samt lofter med tilhørende loftgesimser. Særligt skal fremhæves det fine hovedtrapperum i forhuset med paneler, trappe og tofløjede hoveddøre og de oprindelige vinduer mod gården er en velbevaret helhed fra 1791. Det søndre sidehus har en indretning, som kan stamme fra de første ti-år af 1900-tallet og det er også udført i en glimrende kvalitet. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
02-10-1995
Journal nr.:
917/217-0001

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
17-01-1952
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-03-1945
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Svingelport 8A

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap