Sag: Sankt Annagade 8

Sankt Annagade 8, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sankt Annagade 8
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Annagade 8
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Forhuset.
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
Sankt Annagade 8 ligger ved Helsingør Domkirke og er bygget sammen med nabohuset, Sankt Annagade 6. Ved siden af forhuset er en lille plads med plæne og træer.

Forhuset på syv fag er opført i bindingsværk og grundmur i to etager med kælder og udnyttet tagetage. På bagsiden af huset ses en mindre tilbygning i en etage over et fag. Forhuset bærer et heltag af røde vingetegl, og i rygningen sidder en muret skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod gaden ses to nyere tagvinduer, mod gården ses ligeledes to nyere tagvinduer og en udluftningshætte. Alle mure er gulkalkede. Facaden afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims, mens gavlen har et vandbræt af træ. I det yderste fag mod naboejendommen sidder en ældre, enfløjet fyldingsdør og i midten ses en delvist tildækket kældernedgang, hvori der sidder en nyere kælderdør med glasruder. På bagsiden mod domkirken ses en nyere pladedør. De traditionelt udførte, torammede vinduer har spinkle tværsprosser og sålbænke. Samtlige vinduer og døre er grønmalede.

I det indre kommer man ind i en mindre forstuegang, hvorfra en nyere trappe fører op til første sal, hvor der er tre værelser samt et badeværelse. Herfra går der en trappe op til loftsrummet, der udgøres af et stort rum som går op til kip. Fra gangen er der ligeledes adgang til stuen, der vender mod gaden. I den resterende del af stueetagen er den traditionelle planløsning ligeledes bevaret med køkken og badeværelse samt en mindre baggang med bagdør mod gården, herfra er der ligeledes nedgang til kælderen via en nyere trappe. Enkelte ældre bygningsdetaljer er bevaret, herunder synlige loftbjælker, murværk mod naboejendommen, en trævæg, fyldingsdøre med gerichter og greb samt en skorsten. Vinduerne har forsatsruder. Overfladerne er både ældre, nyere og traditionelt udførte, herunder brædde- og flisegulve og pudsede vægge. I kælderen ses støbt gulv, kampestensvægge og synlige loftbjælker med loftsbrædder imellem. 
Bygningshistorie:
Helsingørs bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har været tæt forbundet med de svingende indtægter byen fik fra Øresundstolden og forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt med militære konflikter i nærheden af byen. Helsingør har været i tidernes løb været forskånet for store brande, hvilket betyder, at byen har bevaret en kerne med mange middelalderlige bygninger.
Helsingør by bliver nævnt i kilderne første gang i 1231 og beskrives som et lille fiske- og færgeleje. Byen voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke, og udviklede sig langsomt, indtil Erik af Pommern i 1425 pålagde alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold.

Samtidig med indførelsen af Øresundstolden opførte Erik af Pommern borgen ”Krogen” på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og for at sikre gode betingelser for opkrævningen af Øresundstolden. I 1577 fik Krogen sit nuværende navn, Kronborg.

Erik af Pommern udlagde også Helsingørs byplan, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne var lette at opdele i gode byggegrunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger.

Opførelsen af borgen og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for den lille by, fordi hundredevis af skibe ankrede op ved byen og provianterede der. Det blev grundlaget for en rivende udvikling, hvilket kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. Helsingør fik købsstadsrettigheder i 1426, og byens borgere fik skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset var opført i træ eller sten.

Indbyggerne i Helsingør ernærende sig ind til ophævelsen af Øresundstolden i 1857 primært ved handelen med de opankrede handelsskibe, og byen havde som følge heraf indbyggere fra hele verden, særligt englændere, skotter, hollændere og tyskere. Efter ophævelsen af Øresundstolden mistede Helsingørs borgere en stor del af deres indtægtsgrundlag, og bygningskulturen blev herefter mere enkel, mindre ekstravagant og mindre international.

Sankt Annagade 8 blev opført før 1736, sandsynligvis i 1717. I 1761 blev det omtalt som et hus i syv fag bindingsværk. En tre-fags kvist mod gården blev bygget på huset i 1798. I 1847 havde huset tillige en tre-fags kvist mod gaden, der i 1854 blev udbygget til en reel etage i husets fulde længde. I samme ombæring blev stueetagen indrettet til butik, der stod uændret indtil 1960’erne, hvor huset gennemgik en omfattende restaurering.
kilder:
Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade, Grønnehave, Lappen. Kenno Pedersen, Nordisk forlag for videnskab og teknik, 2007.

Historiske huse i Helsingør. Fortegnelse over bevaringsværdige ældre bygninger i Helsingør. Nationalmuseet, København, 1973.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Sankt Annagade 8 knytter sig til forhuset som et væsentligt bidrag til kvarteret omkring domkirken, der domineres af ældre huse i stort set samme skala, form og materialeholdning. Sankt Annagade 8 er således med til at fastholde kvarterets bevarede kulturmiljø omkring Helsingør Domkirke.
Kulturhistorisk værdi:
Forhusets kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens opførelse i grundmur og bindingsværk. Bindingsværket vidner om de typiske arkitektoniske retningslinjer i en købstad i 1700-tallet, mens grundmuringen vidner om udviklingen i 1800-tallet, hvor flere bygninger blev enten helt eller delvist grundmurede.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planstruktur med forstuegang, stuer mod gaden, og køkken og bryggers mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de synlige bjælkelag, kampestensvæggene i kælderen, trævæggen og den ældre trappe, der vidner om bygningens alder.  
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Sankt Annagade 8 knytter sig til den velproportionerede bygningskrop med et heltag, der har næsten ubrudte tagflader. Forhuset fremstår ligefremt og beskedent, og det underordner sig den bagvedliggende domkirke.
Endvidere er der arkitektonisk værdi knyttet til de to rækker af vinduer, der taktfast er placeret i facaden.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusets enkle bygningskrop med de stort set ubrudte tagflader med skorstenspibe i rygningen og facaderne med gesimser. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle planstruktur med stue mod gaden og de sekundære rum mod gården, hertil kommer de bevarede bygningsdele, herunder synlige loftbjælker, murværk mod naboejendommen, trævæggen, fyldingsdøre med gerichter og greb samt en skorsten. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-02-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
626-2-14/87

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
06-11-1971
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sct Anna Gade 8

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap