Sag: Det gamle Apotek og Johan Kruses Gård

Strandgade 77, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Det gamle Apotek og Johan Kruses Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandgade 77
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Bebyggelsen mod Strandgade, Brostræde og Færgestræde (den østlige del af forhuset ca. 1500; sidelænge mod Færgestræde fra ca. 1500-tallets slutning; hjørnebygning mod Brostræde opført 1642).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Tagværket af øksehugget eg med en langsgående drager med vingebolte i forhusets midte må dateres til først i 1600-årene. Drageren bærer forankringen i gavlmuren og har en konge i hver gavl (dog afkortet ved halvvalmen mod Brostræde) og en konge på midten med tilhørende langstol, krydsbånd og skråstivere. De nederste hanebånd har hageblad. Spærene hviler af på en spærsko, som ligger op mod styrterumsmuren, hvor remmen ligger. Der er fast undertag. Gulvet i loftrummet er af høj alder med brede planker og en stor del af loftrummet er rød- eller hvidkalket. Der er indrettet to bræddeafdelte værelser med ældre tapeter og vinduerne synes at være fra det tidlige 1800-tal eller ældre. Der er tillige nogle 1700-tals revledøre med rokoko-låseskilte.

Det meget lange sidehus er grundmuret mod Brostræde. Mod gården ses det, at der er tale om to sidehuse: det første er sammenbygget med forhuset, herefter har der været en portåbning, som i dag er inddraget i sidehusbebyggelsen, som en art lukket svalegang med blyindfattede ruder. Dernæst er der det tolv fag lange sidehus, der dog fremstår som et seks fag langt sidehus, omsat i grundmur, oprindeligt med stejlt tag, men taget er bygget om til en mansardetage. Den oprindelige stejle taghældning kan aflæses i gavlen. De sidste seks fag op mod ejendommen Stengade 64, er ikke grundmurede, men har bevaret stolper, gennemstukne bjælker og styrterum, sugfjæl, stor porthammer og løsholter på deres oprindelige plads med tilhørende smårudede vinduer i lille format. Bindingsværket er malet mørkerødt, tavl og grundmur kalket med jernvitriol.

Forhuset/hjørnehuset i nr. 77 er i det indre indrettet til forskellige lejligheder og til erhverv i stueetagen. Erhvervslokalerne i stuen er indrettet som ét stort, åbent rum med indgang fra gaden fra den tidligere port, som er lukket med glaspartier med stålsprosser i begge ender. Der hvor en tidligere midtskillevæg må have været, er de fritlagte, tætliggende bjælker i etagedækket understøttet af en langsgående drager, der igen er støttet midt på af en rund støbejernssøjle. I bjælkelaget ses en udveksling, der efter det oplyste skulle bære skorstenen! Et fundament med vanger og hammer fra et tidligere køkkenildsted findes fortsat i kælderen, og det fortsætter op gennem etagerne, men er afbrudt op mod tagrummet. Dette køkkenildsted er, på traditionel vis, placeret i overgangen mellem forhus og sidehus og har ikke længere noget at gøre med den eksisterende skorsten.

Gulvet i forhuset er sænket ned til den tidligere ports terrænniveau, og det er grunden til, at vinduerne i dette store rum sidder meget højt. Adgangen til de første fag i sidehuset, som har bevaret den oprindelige gulvhøjde, sker ad tre trin og ad to 1700-tals fyldingsdøre. Det ene rum ud mod Færgestræde har fuldpaneleret vinduesvæg og paneler langs de indre vægge. Disse snedkerdetaljer med riflinger er sandsynligvis fra 1700-tallets sidste del. Vinduerne har hulposte og må være fra samme periode. Der er to ovnnicher ind til den gamle køkkenskorsten.

Forhusets førsteetage har en stor herskabeligt indrettet lejlighed med panellerede stuer mod havnen. Interiøret må dateres til 1786 – det tidspunkt, hvor apotekerfamilien Steenberg overtager ejendommen. Den lille forhøjning, siddelsen, ved hjørnevinduerne må dog være nyere, sandsynligvis fra de sidste 25 år af 1800-tallet. Lejligheden har mange gamle detaljer, blandt andet ”svalegangen” med de blyindfattede vinduer med rundposte og indvendige jernstænger – et arrangement, der må stamme fra allerførst i 1700-årene. I de forskellige rum er der vægpaneler, der svarer i profilet til tofyldingsdørene med kasselåse og hængsling samt gerichter, samt vinduer med hulposte, hvilket bekræfter en dateringen sidste del af 1700-årene. Høje fodpaneler, ældre plankegulve og store loftgesimser føjer sig til det sammenhængende interiør.

Sidehusenes indre er betydeligt mere enkle: lofterne er glatte, gulvene med lidt smallere gulvbrædder, en enkelt lejlighed har gennemført interiører fra perioden omkring 1910-20 med neorokoko-riflede paneler og døre. Der er en del hulpostvinduer ind mod gården på begge etager, men ellers findes der døre og vinduer fra senere perioder.

Butikkerne i sidehusene har generelt nye overflader, men vinduer og enkelte døre ud til gården er fra 1700-årene, og både rundpost- og hulpostvinduer ses. I kælderen i det midterste sidehus, er der ved kampestensydermurene langsgående dragere, båret af stolper med skråstivere; en datering kunne være 1600-tallet. Gulvet i kælderen har delvis bevaret stenbelægning, men også støbt beton og mellem kælder og stue er der fire lag gulvbrædder.

Strandgade 79, Det gamle Apotek, er et grundmuret fem fag langt forhus i to etager med en trukken gesims op mod heltaget. Taget er mod Færgestræde afsluttet af en muret, teglhængt trappegavl med ni takker med fladbuede blændinger, i den midterste består blændingsmotiverne af to cirkelblændinger og en stor og en lille fladbuet blænding. Husets facade er pudset og gulmalet over en sortmalet sokkel. Trappegavlen mod Færgestræde står forneden cementpudset, men er fra midt på overetagen i blank mur. Gavlen består herfra af skifter af kridtsten vekslende med tre skifter røde tegl. I tagfladen mod gaden er to små tagvinduer, mens der mod gården er en rundbuet, traditionel kvist. I bagvæggen ved overgangen til sidehuset er en skorsten i røde maskinsten med sokkel og udkragning. Mod gården dækkes hele forhuset af et stort halvcirkulært trappehus med en kældernedgang, dækket af to grønmalede lemme. Gårdsiden er kalket med jernvitriol over en tynd puds.

Det tilhørende sidehus består af to bygninger – alle i bindingsværk. Det første, som tydeligvis er forhøjet med en etage, er på fem fag i tre etager og har et lille, muret vindfang på gårdsiden. Det næste hus, som har bevaret sin oprindelige højde og stejle taghældning, er på to etager og er grundmuret mod gården. I gavlen på dette sidehus er en stor skorsten i røde maskintegl med sokkel og betonafdækning. I tagfladen er et meget stor ovenlysvindue. Den allerældste del, det fem fag lange sidehus afslutter ejendommen op mod sidehuset i Strandgade 66, Oxernes Gård. Det er i to etager og i bindingsværk med en udkraget overetage, båret af svungne knægte og med stolper, der har de gamle og eneste bevarede stolpeskæl i byen. Bindingsværket er ganske kraftigt, af eg og med overgangsfoden udskåret med kølbuesnit. Der er et højt styrtrum op mod det stejle tag.

Alle vinduer i sidehusene er en blanding af 1700-tals og 1800-tals samt temmelig nye vinduer – men det er også her, at der er bevaret seks rammer med blyindfattede ruder, fordelt på tre vinduer mod Færgestræde. Alle vinduer og døre er grønmalede, mens bindingsværket er brunmalet og tavlene står kalket med jernvitriol.

I det indre af forhuset er stueetagen indrettet til en butik med helt nye overflader. Butikken går ind i sidehusene, og der er mod Færgestræde en række rundpostvinduer med blyindfattede rammer, som må dateres til første del af 1700-årene. På førstesalen i forhuset er en herskabeligt indrettet lejlighed, som også strækker sig ud i sidehusene. I forhuset er en tofags stue og et kabinet på et fag. Alt med fuldpanelerede vinduesvægge og lave vægpaneler, kaminindfatninger, tofløjede døre med tre fyldinger og indstukne hængsler og store loftgesimser. Interiørerne må dateres til 1700-tallets midte. Hoveddøren fra det halvcirkulære trapperum, som må dateres til perioden omkring 1850, danner overgang til sidehuset, hvor den første stue er fuldpaneleret mod gården og med stor loftgesims. Interiøret må dateres til midten af 1800-årene, hvilket bekræftes af en lys ådring på indersiden af en skabsdør. Herefter følger mindre rum, køkken og badeværelse samt en køkkentrappe, der fører ned i gården.
Bygningshistorie:
Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen ”Krogen” på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Frederik II ”Krogen” nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg.
Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger.
Hjørnehuset, Johan Kruses Gård, Strandgade nr. 77 er ifølge murankrene opført i 1642, men det er sandsynligt, at der er tale om en ombygning, og at huset kan være ældre. Fløjen mod Brostræde, som er sammenbygget med forhuset, er ifølge BBR opført i 1802, men er sandsynligvis ældre, da interiørerne i de få fag mod Brostræde er fra 1700-tallets sidste del med riflinger – og køkkenskorstenen i kælderen må jo høre til det ældste hus.
Bindingsværkssidehuset stammer fra 1600-årene. I 1761 beskrives det som værende 19 fag langt og i to etager, men det er blevet afkortet med fire alen før 1782 og er således blevet afkortet til 18 fag. Mellem 1791 og 1801 er en gennemkørsel i to fag og to butikker blevet indrettet, og mellem 1837 og 1847 er mansardetagen opført over elleve af de 18 fag. Fra 1867 omtales et laboratoriekammer. I dag er 17 fag bevaret i bindingsværk, hvoraf ni fag er overpudset.
Strandgade 79
Grunden bag nr. 79 udgjorde den sydlige del af den strimmel, der havde Oxernes gård som gadehus mod Stengade og i 1578 omtales ”et stenhus som apotekeren udi bor, liggende ned mod stranden”. Det omtalte stenhus er det middelalderlige, to etager høje forhus, Strandgade 79, hvis senmiddelalderlige, kamtakkede og blændingsprydede gavl mod Færgestræde daterer det til ca. 1500. Dermed er den en af Helsingørs ældste bygninger. Bygningen beskrives i 1761 med seks fag, senere omtales som otte fag med gennemkørsel. Det er mens apotekerslægten gennem tre led, Steenberg, ejer bygningen fra 1786 til 1884, at facadens nuværende udformning med store vinduer og portalen med svanen kom til. Højt oppe på facaden sidder et solur fra 1771.

Siden 1578 har bygningen huset Helsingørs apotek, men selve apoteksindretningen omtales først fra 1791. Huset blev restaureret i 1952 af arkitekt Volmar Drosted. Apoteksvirksomheden ophørte omkring 1970.

Det tilhørende sidehus angives i 1761 at være på tolv fag. Således er det også i dag, men sidehusets konstruktion må, at dømme efter de fem fag med stolpeskæl være fra slutningen af 1500-årene eller omkring 1600. Sidehuset har i hvert fald siden 1782 indgået i apotekets produktion af lægemidler, og i stueetagen rummet laboratorium. Fra 1802 omtales en lille fire fags kælder, som stadig er bevaret. Omkring 1850 bliver nogle af fagene op mod forhuset forhøjet med én etage og omkring 1870 bliver den lille grundmurede tilbygning i gården opført.
kilder:
En byhistorisk vandring i det gamle Helsingør, Kenno Pedersen, u.å.

Erik af Pommerns Helsingør, Rundt i det gamle Helsingør 1, Kenno Pedersen, 1996

Helsingør i Sundtoldstiden I-II, Laurits Pedersen, 1926-29

Helsingørs gader og stræder i mands minde, Strandgade, Kenno Pedersen, 2010

Historiske huse i Helsingør, Nationalmuseet, 1973

Syv middelalderlige gårde i Helsingør, H. H. Engqvist, Hikuin 13, 1987

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979
Miljømæssig værdi:
Som den københavnske Strandgade var også Strandgade i Helsingør en gade med oprindeligt kun én husrække, der vendte ud mod byens havn. Her blev skibene lastet og losset ud for de mange købmandsgårde, og gennem disse samt de mange småstræder foregik den videre varetransport til byens hovedstrøg, Stengade, der altså på en måde fungerede som bagstræde til Strandgaden. Den miljømæssige værdi knytter sig derfor til karrernes nuværende matrikelskel, som tydeligt afspejler de oprindelige, middelalderlige grunde, der som smalle strimler strakte sig fra gade til gade.

Hertil kommer, at de to forhuse med deres lange sidehuse indrammer de to stræder, Brostræde og Færgestræde – to af Helsingørs ældste gader med deres mange, mange fag. Ud mod Strandgade er forhusene med til at danne bagvæg sammen med de øvrige huse i karrerne mod den relativt nye plads.
Kulturhistorisk værdi:
Der ligger stor kulturhistorisk værdi i selve bygningskomplekset, der er en del af det allerældste profane byggeri i Helsingør. De udgør en betydelig del af karrestrukturen, som har ligget fast fra den tidligste tid.
 
Til dette hører også, at bygningerne har stor kulturhistorisk værdi i kraft af deres meget gamle byggeteknik, byggematerialer og indretning, der stadig har mange træk fra den tidligste tid bevaret. Således har Strandgade 79 en bæltemuret gavl med store, røde teglsten, hvide kridtstensbælter og rigt dekorerede gavlblændinger. Gavlen ind mod Strandgade 77 har også bæltemuring.

Femfagssidehuset med stolpeskæl er ét af Helsingørs særligt gamle bindingsværkshuse, som har bevaret den tidligere mere almindelige, men i dag meget sjældne stolpeudformning. Sidehusenes tagkonstruktioner er også meget gamle og har bevaret et hejsehjul – hvilket er en sjældenhed i dag. Dertil kommer de bevarede blyindfattede ruder mod Færgestræde – et træk, som viser tilbage til tiden før træsprosserne, som først vandt frem i 1700-årene.

Til de kulturhistoriske værdier hører også, at byens eneste apotek har haft til huse i bygningen igennem usædvanlig mange år, fra før 1578 til omkring 1970, det vil sige i godt 400 år.

I tagrummet på forhuset Strandgade 77 er bevaret to bræddeafdelte, tapetserede kamre, indrettet til tjenestefolk. Heroppe er også den gamle tagkonstruktionstype, langstolstagværket, bevaret samt den tidlige boltetype, vingebolten, som var en forløber for bolte med gevind. I tagrummet på sidehuset Strandgade 79 er også et gammelt bræddeafdelt, rosamalet rum.

I de tilhørende sidehuse er der bevaret blyindfattede vinduer i en slags lukket svalegang på gårdsiden og tagværkerne over det lange sidehus mod Brostræde har de gamle tagkonstruktioner bevaret.
Arkitektonisk værdi:
Bygningernes arkitektoniske værdi ligger de to forhuses klare form og stejle tage med ganske få åbninger, samt trappegavlafslutningen mod Færgestræde. Facaderne har forskellige dekorationer, særligt er portbuen i Strandgade 77 med vederlags- og topsten med løvehoved en tidsmarkering, der peger tilbage til renæssancen og den tidlige barok. Murankrene er med til at dekorere de relativt store facader. Det samme gælder de to forskellige svanemotiver, som stammer fra tiden som apotek.

Der ligger også en markant arkitektonisk værdi i sidehusenes meget lange forløb ned ad de smalle stræder med facaderne opdelt af rytmisk placerede murankre og store porte, der deler bygningsdelene op. Butikkernes smårudede butiksvinduer med jernsprosser er med til at holde proportionerne på plads.

 I gårdrummet ligger de arkitektoniske værdier i sidehusenes varierede bindingsværkskonstruktioner og farvespillet i det mørke træværk og det jernvitriolgule murværk. Dertil kommer de mange små udbygninger, det halvcirkulære trappehus, vindfang af træ, gamle portrum, svalegangslignende mellembygninger, blyindfattede vinduer og meget gamle, genanvendte døre samt brolægning og gamle, glatte trappesten af granit.

I det indre ligger de arkitektoniske værdier i de bevarede snedkerinteriører samt lofter, som er gennemførte og indeholder en fortælling om den tid, hvor de er kommet til. Særligt skal fremhæves den fine, halvcirkulære trappe, som har spinkle balustre i såkaldt Schinkel-klassicisme, som er et stykke enkelt, men gedigent snedkerarbejde, der yderligere har spor af slid og brug, som forhøjer oplevelsen af ælde og tradition. I tagrummet er de bevarede dele af langstolskonstruktionen, samt hejsehjulet væsentlige arkitektoniske værdier.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ligger i ejendommens sammensatte, men sammenhængende bygningskroppe, der gennem århundreder har hørt sammen og derfor fremtræder som et samlet hele.

Dertil kommer de mange forskellige detaljer, der fortæller om det tidligere apoteks svanesignatur og de dekorative murankre, der fortæller om den høje alder, ikke mindst den bæltemurede trappegavl mod Færgestræde.

De lange sidehuse i bindingsværk med alle deres mange, fra forskellig perioder tilkomne vinduer, deres tagværker og øvrige tømrer- og snedkerdetaljer er en del af de bærende fredningsværdier. Særligt skal fremhæves sidehuset mod Færgestræde med de sjældne stolpeskæl og øvrige udskårne renæssancedekorationer på knægtene, samt de meget gamle blyindfattede ruder, som findes på mere end tre fag i strædet og i flere fag mod gården. På loftet skal særligt nævnes det bevarede hejsehjul, som kan være fra 1700-årene eller ældre, ligesom de bevarede værelser til tjenestefolk er af stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og konstruktion.

De bærende fredningsværdier i det indre ligger i de opfindsomt indrettede lejligheder og adgange til etagerne ad ligeløbstrapper, snoede trapper med tilhørende ud- og indgange samt svalegangen med blyindfattede ruder. Dertil kommer snedkerdetaljerne fra forskellige perioder – og ikke mindst i de meget gamle tagkonstruktioner.

Gårdrummets variation og mangfoldighed af stil- og konstruktionsformer danner tilsammen en enestående helhed.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
06-11-1971
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-10-1962
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-08-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandgade 77

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap