Sag: Stutmesterens Hus

Frederiksværksgade 39, Hillerød
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Slot
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Stutmesterens Hus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Frederiksværksgade 39
Kommune:
Hillerød
Omfang:
Forhuset (1721 muligvis af Johan Cornelius Krieger).
Fredet 1919. *
Beskrivelse:
Bygningen ligger midt i Hillerød på en af hovedvejene fra vest ind mod byens centrum og Frederiksborg Slot. Bygningen ligger helt ud til fortovet.

Bygningen er grundmuret, kalket orangerød og opført i én etage over en sortmalet sokkel, og over de tre midterste fag er rejst en høj, muret gavlkvist. Gavlkvisten er indrammet af en bred hvid ramme, ligesom bygningens hjørner har hvide lisener og alle vinduer og hoveddøren i de midterste fag har hvide indfatninger. Bygningens tag er et heltag belagt med træspån, der ved gavlene afsluttes af grønmalede vindskeder og i tagfladerne ses enkelte ældre støbejernsvinduer. Bygningen har kobbertagrender og kobber-nedløbsrør og i tagryggen ses to skorstenspiber med sokkel og krave. Hoveddøren er en ældre, flammeret dør med overvindue, der har smalle krydssprosser. På havesiden findes midtfor tillige en ældre, flammeret dør med to fløje, der har små kvadratiske ruder i den øverste del. I gårdsiden er i øvrigt en skråtstillet revlelem til en kælder. I den vestlige gavl er en nyere dør med en kraftig muret indfatning omkring, og i den østlige gavl er en tofløjet dør med ruder i den øverste del. Bygningens vinduer er ældre, torammede vinduer med småsprossede ruder. I overgavlene er vinduerne noget mindre og kun udført med en enkel sprosse. Allerøverst i gavlkvisten ses et lille kvadratisk vinduer. Både vinduer og døre er malet mørkegrønne.

Indvendigt er den oprindelige grundplan til dels bevaret med en klar symmetri i stuetagen, hvor rummene ligger fordelt på hver side af en lille forstue til både gade- og gårdside. Fra gårdsidens forstue er adgang til tagetagen via en ældre trappe. I tagetagen findes en stor repos, et kvistværelse samt gavlværelser. Spidsloftet er uudnyttet, og her er de ældre spær bevaret, og imellem disse ses et nyere fast undertag af brædder. De fleste rum har en traditionel materialeholdning med bræddegulve, der dog er nyere samt pudsede vægge og lofter, der enkelte steder har stuk. Enkelte lofter synes nedhængte. Af øvrige bevarede bygningsdetaljer skal nævnes flere ældre fyldingsdøre med gerichter, greb og smedede beslag samt brystningspaneler. Der er dog også flere nyere glasdøre. Under en del af bygningen er en kælder, der fremstår med støbte gulve, mure af munkesten og en oprindelig trækonstruktion.


Bygningshistorie:
Bygningen er opført i 1721 af arkitekt og kgl. Bygningsinspektør Johan Cornelius Krieger, som embedsbolig for stutmesteren, som havde hovedansvaret for kongehusets hestestutteri på Frederiksborg Slot.  

Frederiksborg Slots blev opført i 1560 af Frederik II, og kort efter i 1562 anlagde han Frederiksborg Stutteri. Også Christian IV (1577-1648) var, som sin far, stærkt interesseret i hesteavl, og han udvidede stutteriet betydeligt med indkøb, formodentlig fortrinsvis af spanske heste. Christian IV regnes som den egentlige skaber af det senere så berømte Frederiksborgske stutteri, og han sørgede for en egentlig stutteriadministration. Foruden Frederiksborg stutteri ejede kronen på denne tid også stutterier i Esrom, Jægerspris, Antvorskov, Ringsted og Skanderborg.

Efter enevældens indførelse i 1660, blev der efter fransk forbillede et ønske om at hoffets heste i et forspand skulle både se ens ud og lyde ens hvilket betød at man inddelte stoddene (et stod bestod af omkring 18 hopper) efter farve, og drev herefter renavl. Derved fik man blandt andet det fornemme hvide stod, der leverede hvide heste, der særlig blev anvendt som kongehusets paradeheste. Frederiksborgstutteriet oplevede i de følgende næsten 100 år en storhedstid, og hestene herfra blev anerkendte og berømte over hele Europa. Dette betød tillige at Christian VI inddrog alle de mindre stutterier under Frederiksborg, hvorved der blev brug for opførelse af mange nye bygninger til stutteriet. Stutmesteren boede tidligere på kongens lystslot, Sparepenge, men da dette blev revet ned, opførte man en ny bolig til stutmesteren i nærheden af stutteriet. Flere af de materialer, der kunne genbruges fra Sparepenge, blev anvendt til den nye stutmesterbolig og til slottes gartnerbolig, der begge blev tegnet af arkitekten og gartner Johan Cornelius Krieger, der netop i disse år omlagde slotshaven.

Efter en stor brand havde ødelangt mange bygninger i byen, bestemte den enevældige konge, Christian den V i 1692 at indføre en model for hvordan fremtidige bygninger i Hillerød skulle se ud. Modellen blev udarbejdet af generalbygmester, Lambert von Haven, som foreskrev, at bygningerne skulle være i én etage med kvist mod gaden, og at bygningernes vinduer og sokler skulle placeres i samme højde i et gadeforløb. Selvom disse forskrifter var et forsøg på at standardisere en hel købstads bebyggelse, blev de kun retningsgivende, og man kunne frit vælge mellem grundmur og bindingsværk. Senere brande har desværre gjort at ingen af disse bygninger er tilbage, men Stutmesterens Hus synes at optage flere af principperne om end i en lidt mere pyntelig udgave.

I 1833 måtte man på grund af for mange udgifter, stor dødelighed og stor ufrugtbarhed blandt hopperne indskrænke stutteriet. Efter mange års forsøg på igen at styrke stutteriet blev det endeligt i 1871 besluttet at overdrage hele statsstutteriet til privateje ved C.F. Tietgen. Senere overtog et aktieselskab og i 1894 blev stutteriet helt ophævet.

Selve Stutmesterens hus blev i starten af 1800-tallet indrettet til Nyhuse Skole. Skolen blev dog senere flyttet og i dag er indrettet kontorer i bygningen.

I 1962 blev det besluttet, at området omkring Stutmesterens Hus skulle totalsaneres hvilket betød, at mange bygninger i området blev revet ned og der blev bygget nyt.

kilder:
Lokalplan nr. 153, Rådhusområdet i Nyhuse, Hillerød Kommune – Tekniske Forvaltning.

Lokalplan nr. 133, Rådhusområdet i Nyhuse, Hillerød Kommune – Tekniske Forvaltning.

Trap Danmark, femteudgave, Frederiksborg Amt, 1953.

Hugo Matthiessens Hillerød, fotografier 1920-21 og 1924, Flemming Beyer, 2001.

http://frederiksborg.dk/website

Stutmesterbolig – Skolehus, Nyhuse skole ved Hillerød, O.C.Andersen.

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, Gyldendal

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering ved Frederiksværksgade, der i mange år var byens vigtigste forbindelse mod vest. Gadens direkte kontakt med Frederiksborg Slot afspejler stadig sammenhængen med slottet og det faktum, at bygningen blev opført som en af slottets tjenesteboliger. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi i Stutmesterens Hus knytter sig til, at bygningen tydeligt i sit udtryk og stil stammer fra 1700-tallet. Bygningen er dermed også med til at fortælle om storhedstiden for Frederiksborg Slot og stutteri, hvor man opførte huse til personalet. Tidligere lå disse tjenesteboliger tæt, og hele kvarteret var præget af bygninger fra 1700-tallet, men i dag er der kun få bygninger tilbage til at viderebringe fortællingen om denne storhedstid.  

At bygningen netop stammer fra 1700-tallet lader sig aflæse i det senbarokke udtryk med den næsten symmetriske opbygning, pudsede og kalkede mure. For periodens finere huse var det almindeligt med en pyntelig, flammeret hoveddør og vinduesindfatninger på gadesiden, gerne som her med forkrøppede hjørner samt småtopsprossede vinduer med kraftige lodposter, der er halvrunde ind mod rummet, såkaldte rundposter.

Facadens komposition og detaljer vidner tillige om, at bygningen er opført af Johan Cornelius Krieger, og kompositionen går igen på Batzkes Hus, (slottets tidligere gartnerbolig), som er opført af samme arkitekt. Johan Cornelius Krieger har med stor sandsynlighed taget udgangspunkt i den for Hillerød kendte modeltype med blandt andet en markant gavlkvist på facaden. Bygningen har endvidere ligheder med de typetegninger Johan Cornelius Kriegers tegnede til de senere opførte ildebrandshuse i det indre København efter branden i 1728.

De barokke træk findes tillige i den delvist oprindelige, symmetriske grundplan og de bevarede bygningselementer, herunder de brede fyldingsdørene med kraftigt profilerede gerichter, store smedede låsekasser og bukkehornshængsler samt øvrige paneler og trappen med det for barokken så kendetegnede værn dekoreret med senbarokke attisk båndslyng.   

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Stutmesterens hus knytter sig til den yderst velproportionerede bygningskrop, der optræder tung og massiv samtidig med, at der er en harmoni mellem de forskellige bygningselementer, der især på facaden sørger for at denne fremstår rigt dekoreret og symmetrisk.

Bygningens hoveddisposition er horisontal hvilket i høj grad skyldes den lave stueetage med den faste vinduestakt, den brede gavlkvist, der trods sin vertikalt stræbende tagform overordnet opfattes horisontal grundet den hvidmalede ramme. Netop de fremhævede hvid partier omkring facadens indgang, vinduer, gavlkvist og lisener gør, at disse elementer fremtræder markante mod den orange murflade. Den lidt tunge facade opløftes af det spånbeklædte tag, der modsat virker let med den sølvgrå farve og helt unikke stoflighed.

I det indre har den taktfaste og tætte vinduesplacering tillige værdi, da rummene herved optræder lyse. Hertil kommer de mange ældre materialer og overflader, der giver et let og harmonisk indre.

Bærende fredningsværdier:
I det ydre af Stutmesterens Hus knytter de bærende fredningsværdier sig til den fritstående senbarokke, grundmurede og pudsede bygning med næsten symmetrisk facade, markant gavlkvist og heltag med spån. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer som døre og vinduer med alle detaljer, den skråtstillede kælderlem samt den traditionelle materiale- og farveholdning.

I det indre af Stutmesterens Hus knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede symmetriske grundplan og de mange bevarede bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb, låsetøj, brystningspaneler og trappen med udskåret værn. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.  

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Slot
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-03-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
20-01-2009
Begrundelse:
Journal nr.:
2008-7.83.03/219-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Frederiksværksgade 39B

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap