Sag: Frederiksborg tidl. Statsskole

Søndre Jernbanevej 4, Hillerød
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skole
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Frederiksborg tidl. Statsskole
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søndre Jernbanevej 4
Kommune:
Hillerød
Omfang:
Hovedbygningen (1834 af Jørgen Hansen Koch).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Bygningen ligger midt i Hillerød by tæt ved den ældre præstegård og byens torv. Den fredede bygning udgør den nordlige længe af et større anlæg med bygninger opført i forskellig stil, farver og materialer.

Bygningen er grundmuret, 22 vinduesfag lang og opført i to etager med gråpudsede facader og et helvalmet tag med sorte vingetegl. Bygningen har en sokkel af granit, der er højest på den nordlige facade, der tillige er den mest dekorerede side, hvor den nederste etage fremstår refendfuget og overgangen til overetagen er markeret af en rosa sandstenskordongesims. Alle bygningens hjørner er markeret af kvadrede pilastre og alle mure afsluttes af en kraftig, muret gesims. Vinduerne er placeret i en fast takt i de to langsider, og udgøres alle af ældre kortpostvinduer med en enkel sprosse i den nederste ramme. Overetagens korspostvinduer afsluttes af et halvcirkelformet, torammet vindue. Alle vinduer er malet i en mørk gråblå farve, har ældre hjørnebeslag og en rosa sandstenssålbænk. I gårdsiden findes to nyere døre, den ene er en nyere glasdør i et glasparti, mens den anden er en fyldingsdør med rude i den øverste del og hen over døren er et ældre overvindue. I den østlige gavl findes et nyere tilbygget indgangsparti med en ny fyldingsdør, et bredt udhæng, et nyere vindue og en indbygget hæveautomat, mens der i vestgavlen er en enkel dør med overvindue. I tagfladerne ses enkelte små støbejernsvinduer og i tagryggen fire skorstenspiber med sokkel og krave.    

Det indre er i dag indrettet til bank. Den oprindelige grundplan er i store træk opbrudt, idet der er sket flere murgennembrydninger og flere steder er nyere skillevægge i gips eller glas. Langs gårdsiden er bevaret en del af en tidligere lang korridorgang, der har forbindelse til en ældre trappe i den vestlige del af bygningen. Denne trappe er velbevaret og fremstår med et oprindeligt gelænder med balustre og afrundet håndliste omkring en oval durchsicht. I bygningen findes endnu en trappe ved østgavlen, denne fremstår dog ny. Overfladerne er generelt nyere, herunder gulve med brædder, linoleum og tæpper samt gipslofter. Der er bevaret flere ældre og oprindelige bygningsdele i form af fyldingsdøre, gerichter, dørstykker, brystnings- og lysningspaneler samt enkel loftsstukkatur. I flere af de nyindrettede rum ses nyere brystningspaneler. Tagetagen, der er nyindrettet, er blevet åbnet op til kip, væggene er beklædt med gips, gulvene med linoleum, og den ældre trækonstruktion samt skorstenspiberne står frit i rummet.

Bygningshistorie:
Bygningen er opført som skole i 1836 af arkitekt Jørgen Hansen Koch. Skolen blev bygget oven på dele af et fundament fra en tidligere skolebygning, men af denne bygning er kun bevaret kældermure og grundvolden mod gaden. Den nye skolebygning blev i forhold til den tidligere, opført som en både bredere og længere bygning.

I 1836 var skolen indrettet med rektorbolig, studereværelse og biblioteksrum i den nederste etage, mens den øverste var indrettet til fire klasselokaler.

kilder:
Frederiksborg Statsskoles Historie 1630-1830, af Bjørn Kornerup, Frederiksborg amts historiske samfund, 1933.
Miljømæssig værdi:
Statsskolens miljømæssige værdi relaterer sig til den centrale placering og imposante fremtræden midt i Hillerød, hvor bygningen udgør en væsentlig del af bybilledet. 
Kulturhistorisk værdi:
Statsskolens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til facadens tidstypiske senklassicistiske arkitektur, som kommer til udtryk i de enkle former, den stringente symmetri og pudsede facader med en horisontal orientering samt i de markante detaljer. Disse viser sig i form af refendfuger, kvadrede hjørnelisener og rundbuede overvinduer. Bygningen fremstår således som et tidstypisk og tidligt eksempel på nyklassicismen, og flere af de bygningsmæssige træk kan genfindes i Statsskolen i Roskilde fra 1842, der også er tegnet af J.H.Koch.

Den tidligere statsskole er således et velbevaret bygningsværk fra tiden, hvor det voksende, oplyste borgerskab, med inspiration i en fri fortolkning af de klassiske idealer, ønskede at skabe en arkitektonisk ikonografi, som kunne udtrykke den disciplinerede dannelses idealer. Siden folkeskoleloven fra 1814, hvor det blev bestemt, alt alle børn skulle modtage en elementær undervisning, havde der været et stigende fokus på dannelse og en ordentlig skolegang. En egentlig institutionalisering af skolen indledes således først i 1800-tallet og gradvist steg accepten af skolen som et naturligt led i alle børns liv, først blandt byernes bedrestillede borgerskab og blandt den mere velstående del af bondestaden, hvorimod fattige forældre på landet og i byerne helt ind til det 20. århundrede holdt børnene fra skolerne af økonomiske årsager. I 1829 blev udsendt nye tegninger med retninger for, hvordan de nye skoler skulle bygges. Skolen skulle nu se ud af mere end et almindeligt landsbyhus, der skulle respekt om undervisningen og om skolelæren, som også fik en større bolig. De nye tegninger fugte en ordning fra 1814, der krævede at skolebygninger på landet og i købstæderne, af hygiejniske årsager skulle have en skolestue der var mindst fire alen høj, at vinduer og døre skulle være tætte, og at vinduerne skulle kunne åbnes.

I bygningens indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de dele, der er bevaret fra den oprindelige grundplan, herunder det velbevarede trapperum mod vest i forbindelse med den delvist bevarede korridorgang på første etage, der tilsammen vidner om den oprindelige indretning til skole. Hertil kommer enkelte bevarede rum, der defineres af et intakt interiør, hvilket ses som oprindelige og ældre bygningsdetaljer i form af fyldingsdøre, dørgreb og gerichter.

Arkitektonisk værdi:
Statsskolens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den symmetriske fremtræden, der viser sig i den tætte og taktfaste vinduessætning og den gennemgående ens detaljering, der sørger for at bygningen fremstår velproportioneret med overordnet horisontale linjer. Gade- og gårdside er næsten ens udført med enkel detaljering, dog skiller gadesiden sig ud grundet sandstensgesimsen og refendfugningen. Refendfuger, gesims og de kraftige sålbænke giver sammen med de mørkmalede vinduer, den ellers enkle facade en stærk og stoflig reliefvirkning, og dermed holdes bygningen i et fast arkitektonisk greb. Disse detaljer er med til at give en hvis autoritet til bygningen og accentuerer den horisontale orientering, hvilket underbygges af det lave tag, der næsten fra gadeplan helt forsvinder bag den kraftige gesims.

I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den homogene og traditionelle materialeholdning samt til stueetagens store rumhøjde og lyse rum. Hertil kommer det ældre trapperum, hvor den velbevarede, oprindelige trappe på elegant vis snor sig fra stueplan til loftsetage omkring en oval durchsicht. Trappen har med sit ovale forløb, individuelt tilpassede trin og mange spinkle, tætsiddende balustre et klassisk roligt og harmonisk udtryk. Der knytter sig endvidere arkitektonisk værdi til de øvrige bevarede detaljer, herunder brystningspanelerne, der er med til at viderebringe den horisontale deling fra facadens komposition. Endvidere gælder det de nyklassicistiske, smalle, tofløjede fyldingsdøre og de indbyggede skodder i vindueslysningspanelerne, der er en raffineret arkitektonisk løsning på et praktisk problem.
Bærende fredningsværdier:
I Frederiksborg tidl. Statsskoles ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det enkle og store bygningsvolumen med pudsede mure samt det helvalmede og næsten ubrudte tag med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer de bevarede detaljer i murværket, den markante sokkel mod gaden, kordon- og hovedgesims, ældre vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.  

I Frederiksborg tidl. Statsskolens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan og de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, brystningspaneler, lysningspaneler og stuklofter samt den ældre trappe med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skole
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-03-1945
Journal nr.:
49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-08-2003
Journal nr.:
2003-123/219-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Søndre Jernbanevej 4A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap